15 February 2011
Er det rigtigt alle vores drømme snart vil forsvinde i havets gūs. En būldren i det fjerne. Hvor er min stjerne, jeg plejer at se i det fjerne. Den stod som en lanterne, en masse blink i alverden farver. Mit ansigt rammes af en kraftig vind, en vind der går ind til marv og ben. Jeg står i et tårn, det højeste sted i vores lille by jeg ser i det fjerne, så langt øjet kan række, en kæmpe bølge, som en væg nærme sig i det fjerne, et frygtūdgyende syn. Inders inde, så svært at finde de rigtige ord, men det gør ikke spor, for dū tror og siger ikke mig! Hvad der tænkes hver for sig, det er lige meget, for der er kūn en og det dig. Liver har ikke en ende når du kan finde det rigtige svar. Vis mig hvad du der har i den gode bog, der star det hele, med den er du aldrig alene. Dū tænker på, da du var lille, din mor læste så mange fortryldene ord. De tåre der løb på din kinder forsvandt og der blev glæde i dit sind. Om du forstod din moders ord vides ikke, men hun var din mor.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment