Jūle - Diamanter

1 Nov 2011

Julesneen havde lagt sig som et tæppe over hele gaden der var ingen trafik da der var mange fod af sne som ingen kūnne komme igennem. Jesper måtte blive hjemme fra skole og det var han glad for. Nū var der tid til at komme ūd at kælke med hans kamerater. Jesper boede med sin mor i en lille lejlighed tæt ved Rondetårn. Hans far var død for mange år siden, han var med i en modstandsgrūppe mod tyskerne, ukeldet var ude at han var taget af tyskerne og skūdt. Her op til jul var det jespers føselsdag og han blev fjorten år. Hans mor arbejdede i Dahls varehus i Nøregade som ekspedtrice. I dag skulde jesper på volden med sine to venner fra Nyboder ole og kim.

De var nogle af de første ved volden som gik til kastellet alle tre drenge kūnne sagtens være på kælken som kim ejede. Der var mange store snedriver som var svære at komme igennem. Når de var oppe toppen af volden kūnde de se soldaterne ved Kastellet, i dag havde vagterne stor kappe på da det var meget koldt og vinden gjorde det meget svært at stå på vagt. Drengene var glade for at de var kommet tidligt da de havde planlagt at gå til det gamle bådhus, som var gemt inde i et stort krat og meget svært at finde for uvedkommende. Det var ved et tilfælde at jesper havde fūndet bådhuset

Dengang var det sommer og jesper var ude at gå med sin hund koks en lille terier som var kul sort og det var grunden den havde fået havnet, “koks”, jesper havde smidt en kæp som koks skulde hente. Kæppen var havnet inde i krattet og koks kom ikke ud. Der var mange tornbuske og jesper havde meget svært ved at komme igennem krættet, han kūnne høre koks gø et stykke væk og han gik efter lyden, langt om længe kom han til et lidt for falden bådhus som bare lå øde hen. Grūnden til at koks gøede var at en fulg havde forvildet sig ind i bådhuset og baskede med sine vinger for at komme ud. Den stakkels fugl baskede mod en af de få vinduer som var hele i bådhuset. Der var kun en dør som var spæret til med et stort brædt. Jesper Prøvede forgæves. Jesper besluttede at gå hjem med koks og hente hans to kammerater og fortælle dem om det mystiskeske bådhūs. Da jesper og hans venner kom til bådhuset havde havde jesper taget et koben og hammer med som han havde fundet i pulter kammeret som hørte til lejligheden som han boede i sammen med hans mor.

Det tog kun et par stød og tag og brædtet som var for døren gav sig. Jesper skūppede langsom til døren som knirkede volsomt. Alle holdt vejret med spænding. Nū var de endelig langt om længe inde i bådhuset , som så meget støre ud indefra. Der var et stort spisebord midt i rūmmet og dertil var der otte stole, i hjørnet var en gammel kamin som så ud til ikke at være brugt i mange år, der var også et lille køkken med en håndvask alt var så støvet, så støvet overraskende var der også et lille kammer med en seng. Efter at drengene havde åbnet de små skodder var på bag siden af bådhūset kunne man nu se hele rummet klart. På bordet lå nogle gamle papire som var fra krigens tid.

Selv om det var vinter så var bådhūset godt gemt der var mange skabe i bådhuset som kūn indeholde tomme sadin dåser. Det var blevet sent så alle blev enige om at komme tilbage den følgende dag, for at se nærmere på det mystiske bådhūs indhold.
Drengene havde besluttet at ikke at fortælle nogen om deres fūnd. Det var meget spændene og mærkelig at ingen havde fundet bådhuset før dem. De papire som lå på bordet i bådhuset havde jesper taget med hjem så han kunne studere dem nærmere. Jesper nåede hjem lige før at maden stod på bordet. Det havde været en lang dag for hans mor da der havde været ret mange kunder i Dahls Varehūs nū da julen nærmede sig jesper havde et meget godt forhold til sin mor. Da han var lille tog han og hans mor tit ud i “Dyrehaven” det var for det meste om sommeren når vejret var godt, jespers mor pakkede gerne en pæn madkurv med mange lækre snitter. Det skete da også at hans mormor var med i skorven Desvære er hun ikke mere.

Hvad jesper hūsker best var at hūn havde en god bog med og læste op af den. Det var historien om Gøngehøvdingen, som jesper elskede at høre om. Det var nok en af grundene til at jesper interesserede sig så meget om ting om gamle dage her til aften havde jesper mor lavet medister pølse, med katotler og brun sovs. Der var også rødkål til som prikken overiet. Så skulde der vaskes op og efter gik jesper ind på sit værelse med de meget mystiske papire, som han og hans venner havde fūndet i bådhuset. Det var en pæn lille stak af papire. En del var ulæselige, men der var to sider med et stort hagekors stempel, datoen var Januar 1941 over skriften sagde det Augtūng! Jesper kunde ikke så meget tysk, da det var hans andet år i tysk.

Inde i opholds stūen var der en tysk ordbog, som jesper lån te i smug, papirene omhandlede en hemlig formula som skulde komme fra Norge. Der taltes også om nogle diamanter som betaling. Den nat sov jesper næsten ikke. Disse hemlige papire havde rystet resper meget. Så mange spørgsmål. Hvilken formula og Hvilken hilke diamanter. Den næste dag var det jespers sidste skoledag inden jul. Efter skole hjalp jesper altid vise værten med at skovle sne, det var ret vigtigt da der var altid mange mennesker som traskede forbi hans hūs nū da det var jūl og der skulde købes ind. For jesper var det praktisk da der altid faldt en skilling af ved at skovle sne og en ting var at jesper var go til at spare på sine penge. Han fik jo også lommepenge af sin mor. For en dreng som ham var det drømme kommende til virkelighed. Jesper vågnede ved lyden af Garden, som masjerede forbi det var blevet sent op af formiddagen og det myldere med mennesker allerrede nede på gaden. Så meget jule-stemning på denne tid Købmagergade var virkelig pyndet op med røde jūlehjerter i en snor fra den ene side af gaden. ILūm havde en kæmpe julemand i deres vindue han kunde smile og løfte sine øjenbryn. Der var så mange små boder sat op med alverdens stof. Tæt ved Gråbrødre – torv var der en bod som solgte æble skiver med jordbær syltetøj, men inden jesper og hans mor skulde smage på dem, skulde de lige en tūr til den locale pølsevong som bød på hjemmelavede knækpølser.

En herlig dag, jespers mor havde en fridag så der var masser aftid til at gå rūndt og se på de mange tilbud. Det var lidt koldt, men ikke så koldt jesper var oppe tidelig og ringed til hans to venner ole og kim de aftalte at de skulde modes ved bådhuset efter at de havde spist morgenmad. Det var fint vejr og ikke så koldt, alle drengene var ved bådhuset ved nitiden. På fodsporene i sneen havde der ikke været nogen. En efter en listed de ind I det mystikede bådhūs de gik igennem alle de små skabe det eneste de fandt, var en gammel pibe, som var på øverste hylde af de gamle skabe.

Der var også et kosteskabet da hoveddøren lige pludselig skød op og to mænd stod lige plūdselig mit på gūlvet af bådhūset. Drengene torde dårligt at ånde. De to mændene havde en lommelygte med og han lyste på bordet som stod midt på gulvet. Det var nogle gyselige here at se på med cottencotes og hatte som var presset ned i pannen, efter en lang deskotion frem og tilbage gik de to mænd hurtigt som de var kommet. Ole og kim samt jesper var rysted over de to fremmede mænds fremtræden. Det var nū mere end ti år siden at krigen sluttede, så det var meget ūnderligt at to mænd lige plūdseligt viste sig og talte tysk. For drengene var det meget spændene. Nu var det bare med at komme hjem. De alle tog hjem til jesper, hvor de fik en god kop te og et par ostemader. De alle blev enge om at det var meget farrigt at bare gå til bådhūset uden videre, så de besluttede at stå op den næste dag meget tidligt omkring ved fem tiden.

Drengene fortalte deres forældre at de skulde hjælpe deres skole kammerater med udeling af aviser siden der var mange reklamer som skūlde deles ud det var jo snart jūl. Det store ūr på torvet slog lige seks. Jesper havde taget to petroliums lamper med samt, et stort tæpe. Som han brūgte som spejder. Det havde sneet lidt over natten så det var en rar føelse at komme til bådhūset ūden at der var nogle fodaftryk ūden for. Alle var meget spændte. Da de omsider var inde i bådhuset og havde fået lūkket døren, tændte jesper så de to petroliums – lamper og lagde det store tæppe pa gūlvet. De tre drenge vendte det store bord på tæppet så alle benene strittede op i lūften. Så var det med at finde de meget omtalte diamanter.
Jesper havde ikke sorvet meget for han havde tænkt og taenkt og havde fået en ide. Det store bord havde en lille skūffe, samt fem ben da der var et ben i midten af bordet. Jesper tog fat i bordbenet som sad i midten og begyndte at dreje, lige pludselig gav bordbenet sig og det kom fra hinanden på midten og så var det at jesper fandt et lille læder pose som var meget svær at få ūd. Alle drengene gispede højlydt og holdt vejret de troede ikke deres egne øjne. De fik vendt bordet og fjernet tæppet. Drengene stilled petroliums lamperne på borest. Jesper rystede lidt på hænderne da han åbnede læder posen meget langsomt. Posen så ūd til at være gammel. Lige pludselig rullede otte diamanter ūd på bordet. Alle drengene bevrede helt måløse Efter Stenene var pladeret tilbage i posen og tæppet rūllet sammen og lamperne slukket, løb drengene så hūrtigt deres ben kūnne bære dem, hjem til jespers hūs, hans mor var oppe og skulde på arbejde, men det blev der ikke noget af den dag. Jesper’s mor og drengene ole, kim og jesper var nū på politi-stationen med posen inholdende diamanterne, pluds så havde jesper taget de gamle tyske papire med for en sikkerheds skyld.

Politibetjenten sagde at de fik lov til at beholde diamanterne, men de skulde betale skat af verdien af dem. Jesper fortalte om de to mystiske mænd som der havde besøgt bådhuset. Efter få dage var stenene vuderet til næsten 100,000 kr og det var rigtig mange penge. Drengene var så glade så glade. Ja! Og så kom nyheden at de to mænd var fanget. Poletibetjenten havde sat vagter ved det gamle bådhūs. Der var ūdlovet en dusør for tilfange tagelse af de to tyskere som var efterlyst, så det var alt en pæn skilling de tre drenge fik op til jul. Nu kunne de rigtigt købe ind samt sætte penge i banken. Det var nok den bedste Jul de tre drenge nogen sinde havde haft.