31 Jan 2010
På Nørebros gader er der sat barrikader. Menneske-flokken er stor ῡden et ord, store sten flyver og rammer som en hammer, en ukendt betjent falder, med hul i hovedet, det var ikke noget, det var starten til en ballade der ville gå fra gade til gade så mange minder fra det gamle kvater. Hvad var rammen, folket stod sammen som ῡnder krigen, men grunden var en anden, dengang var skylden lagt hos fjenden. En tid hvor venner fandt hinanden, for at holde et modersmål ved arv. Bῡtiks – ruder bliver slået ind, og forager mange, men betyder ikke en pin, respekt og samvitighed er fløjet i aftenens vind. I gamele dage sloges der for mand og fædreland. Dennedag er kampen lagt om pladsen som ej er din.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment