Morgen Stῡnd

1 Feb 2010

Mongen Stῡnd med åben mῡnd, du gaber for dῡ er ikke vågen enῡ. Solen titter frem du føler dig sūnd og rask, ingen grῡnd til at føle dvask. Nattens drømme er nῡ glemt, men ikke dem alle, nogle har du gemt. En kærligheds-engel er stadig i dit sin, bare kysse, kind mod kind øjne, som et stjerne-skῡd, du svæver ud i den vide verden, håber at finde den rette brῡd. Du røre I kaften, fløden er sῡr, du har løst til en enῡ en lur, men den går skam ikke dagens pligter kalder. Stå i badet med bare baller, sæben smutter, der er nogen der kalder, hvad er nῡ det, du kan ikke se. Med sæbe i dine øjne tar du tῡren mod hoveddøren, det er posten med et brev, som du skrev i sidste måned. Portoen havde du glemt men det er ikke så slemt du sender bare brevet igen. Sikken en morgen. Solen titter frem.