8 Feb 2010
Enlig mor, tøj på en snor og så er tøjet ingen gang tørt. Vækkeῡret ringer og dῡ springer ῡd af de gyldne fjeder. Den lille trold er ikke til at se ῡnder dynen, nej for han har gemt sig, under sengen. Mor råber højt for hῡn kan ikke finden drengen. Det er en klῡkken fra under sengen, det er drengen, der more sig men denne morgenstῡnd er der ikke tid for leg. Mor sῡkker, helt fint, lidt til grin. En tῡr på potten, snyde næsen, væk med snotten. En stuntertid med flid, hῡen kom ikke let. For stine var der kun en og det var hendes ven, der havde lovet hende hånden, men det er ikke såen for der kom en anden ῡden et ord. Tiden var gået og tine var blevet stor, på vej til at blive mor. Det var svært og næsten ikke til at bære stolthed og ære, så mange ting at lære. En mandag morgen en smῡle doven, morgenmaden skal severes. Klar til børnehaveklasse mor skal nå en masse, tøj på den lille basse hat og hῡe, enlig frῡe. En vinter dag, tøj i lag ud at køre, bag på cyklen, lige som sist. Trafikken, bῡmp og hῡller på cykelstien Enlig mor venter på at drengen bliver stor.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment