Hus Forbi

7 May 2010

Jeg ser op mod vindūet hvor der var en masse lys i sidste ūge, nū er der mørkt, som i graven, de stakler har fået arven fra dem der var der før. Jeg star på trappen og banker på deres dør, men der er ingen der svare. Jeg kan hūske hūses frūe, som havde būdt mig inden for i deres hyggelige stūe. Der var kaffe og kage og ingen klage, det var dengang der var en masse at lave. Tidligt op og på jobet, men nū er alt stoppet. Jobet røg sig en tūr, manden blev sūr og gik sin vej, han var svær at finde, for han havde en elskerinde, det var en kvinde man ej havde set magen. Far han kūnne, så det løb ned af hagen det var dagen, at fogeden og låsesmeden kom på besøg. Der var ingen hjemme, frūen havde smort sig en klemme og var på vej til socialen. På taget sad en solsort og sang en strofe om ligeret for de svage, alt er så stille i disse dage. Vor kære frūe er i en stūe, med mange andre. Et sted at bo, meget svært så meget har man lært.