Blå Øjne

20 Sep 2010

Blå øjne, som kommet fra himlen blå, et par tåre, triller ned, for du ved han kommer, han er på vej. Kūn nū er det tiden der holder håbet om at være sammen igen. Musiken spiller i dit lille hus, fuglene triller, op og ned i takt med mūsikken. Spejle sig, og hvad ser du bare dig selv og de skønne blå øjne. Stire ud gennem de dūggede vindūer gå til lågen og vendte. Se sig omkring, roserne hænger, det var den sommer, Nū er der blommer og de hænger også. Alene helt alene, vendte bare vendte, vade, bare vade gå en tūr. Græsset er højt, bierne har travlt, et res med tiden. De glæder du havde skulde gerne komme igen, så mange tanker om den svūndne tid vejen snor sig, du glædes, over naturens ynde, traske ga i møde. En dūnkel sūmmer, nærmer sig. Du ser på de vilde bær, er det. Du må holde vejret, et gensyn. Bilen stopper, du hopper af glæde, knūs og kram, så længe siden, glade smil, øjne mødes, drømme, bønner, der blev hørt, livet er jo dejligt. Det siges, troen har sin magt, det er næsten ikke til at forstå, eller er det.