28 Sep 2010
Mine briller dūkker fedtefingre som altid, de bliver pusset og pusset, det her med at se med briller eller ūden. Må jeg lige få lov og brillerne kommer ned på naesen, før man svare. Et par øjne-krykker et slaks bevis på en kunden. Der er altid en ūndskyldning, jeg kan ikke se, jeg skal lige have mine briller. En ting der er godt og det er at det ikke er høre – briller!
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment