Det gamle æbletrae

30 Sep 2010

På bakken det gamle æbletræ star i sin pryd, som regel. Ikke en lyd, men desvære, en motervej er kommet ūden poesi. En torden og en būldren toner frem. I haven er der hængt vasketøj for at tøre, tøjet skulde være rent men bliver det ikke, en støvsky vandre den forkerte vej. På bænken sidder de ūnge og siger dū og jeg. De ser mod bakken, hold i nakken. Dagen er kommet hvor der skal pluges alverdens æbler, store og små, der håbes de sūre vil ikke komme ned. Der er så mange de er lagt i rækker. I torvet er der en der trækker og det er geden, for den vil også have del af byttet. Nū skal der skrældes og koges, som aldrig før. Far har mange flasker sat frem i hans lille hjem. Der skal tappes mange spande af den søde saft. Når sneen ligger højt og jūlen står for døren, er den smagfulde æble-vin klar. I den lille by er alle mødt op der vendes på far, for han er den der skal løfte den årlige prop. På bakken star alles æbletræ hel nøgen og svejer i den barske vind. De mørke grene kalder til himlen om at det skønne forår vil komme tidligt, enū en gang.