Bange!

Den ganske jord tūmbler, man ūndres, bange lidt. Alt ting flyver med den hvinede vind og flyver så højt, så højt. Mørke torden - skyer hænger, dū kan røre dem, næsten. Havet har rejst sig med en rūmlen og torden aldrig hørt Menneske skrig alt i dalen er væk jorden ryster. På toppen af bjerget, dū ser det hele. Sneen er smældet, trær vældet. At det var vinter tide ingen ville vide. En enorm varme rammer dig, med en voldsomhed, svært at beskrive. Hvad der er oppe er nū nede. Hvad der kommer er ikke rart at vide.