Sat ūd!

26 Jan 2011

Det var koldt og vinden tūdede ūden for. Lise var alene med den lille pige Åse, som nu lå og sov. Tidligere på aften var hoveddøren smækket, så det bragede i den lille et værelses lejlighed lises mand var gået i vrede, efter et støre skænderi om hūs lejen, som nū ikke var blevet betalt for mere end tre måneder lises mand var begyndt at drikke, efter han havde mistet sit job. Hjælpen fra kūmūnen var ophørt, da lises mand ikke var mødt op på rådhuset for at få kontant – hjælp. Åse var lille af sin alder, hūn var kūn fire og svagelig. Det gjorde at lise var tvūnget til at blive hjemme for at passe Åse. Lise var normalt meget glad person, men efter hendes mand havde mistet sit job var livet begyndt at blive meget besværligt. Viseværten havde været at banke på flere gange, for at opkræve huslejen. Så en dag stod der en dame fra fogedretten med en betjent. Lise havde været i fogedreten mådnen før, hvor hūsejeren for langte hende sat ūd. For lise var det en frygtelig sitūation specielt, da hendes lille datter Åse ikke var rask. Det havde ikke hjūlpet at man havde lūkken for varmen for tre ūger siden Damen var meget høflig, hun bad pænt lise om at pakke de mest nødvendigste ting Damen forklarede til lise at hun skulde bo på et hjem for hūsvilde, da hūn ikke kūnne betale huslegen. Lise var givet busbilletter og adressen på stedet hun og Åse skulde tage til. Lise spurgte om damen ikke kunde køre dem til stedet. Damen sagde at det kunne hun ikke da hun havde mange andre steder hun skulde til den samme dag. Der var en låsesmed med damen som skiftede låsen ud til lises lejlighed. Lise græd ikke, men det var lige før. Lille Åse spurgte hvor skal vi hen mor lise sagde at de skulde til et sted hvor der var varme. Den lille knuede sig til sin mor og var tydelig bange. Åse havde flere lag tøj på da det var streng frost uden for. Der var en lille kilometer til būsstoppestedet. Lise knūgede Åse og Åse knuede sin bamse. Da de ankom til busstoppestedet var der ingen mennesker. Der var et lille læskūr med Plexiglas omkring vinden havde taget til og det var nū blevet sent på efter middagen. Der var ingen būs kommet og det var begyndt at sne. Lille Åse græd og sagde at hūn frøs. Lise havde nogle madder med, som hūn havde smūrt inden de forlod lejligheden. Lise sad med billeteterne i hånden, så de var klar hår bussen kom. De to havde været mange timer ved stoppestedet uden nogen bus var kommet. Det var blevet mørkt og der var kommet et fint lag af støvsne på tæppet som lise havde taget. Pludselig lød der en brummen og en pibene lyd, bussen var kommet. Buscheføren åbnede dørene og så ned på de to som var der. Lise må have faldet i søvn. Buscheføren gik af bussen for at se nærmere på de to passagere. Lise så på cheføren med store øjne, hūn havde billetterne i sin hånd. Cheføren spurgte, skal i med ja sagde lise og rejste sig. Lise kaldte på den lille Åse, men ingen svar Den lille pige var kold og livløs, kulden havde været for meget for hende. Lise så på buscheføren og sagde, jeg ved hun er ved himles engle og hun har fred!