24 March 2011
I Planeternes verden er en ferden som aldrig før, du ser op på himlen og spørger dine venner om de kender den nye klode som er på vej. Den kan ses i glasset, hvis du tør, rygter og smede-viser siger at den har været her før. Den bragte den gang sine måner og et tågeslør. I skyggen af denne kolos er der nogle der kender os, det er de gūder, der nævnes i de hemmelige skrifter. Det navn som få kender er disse Negūroer som kom fra en anden verden og der kan læses om deres ferden bag de tavse sten, i en ørken, som var ramt af tørken. Men ikke langt fra stedet kūnde man finde kvæet græse ii et frodigt land, som kendes som Eden og det følges for denne historie er nemlg sand. At tro giver ro i mange sjæle og snart vil de alle forsone. De mange engle og Profeter vil komme fra det hvide ūnivers og vise deres kūnnen og klogskab. De kender os, vi kender ikke dem eller gør vi. Det vil tiden vise.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment