Over Bjerget

jeg ser den svulmene røde sol sige forvel mellem bjerges gyldne sider, havets gus blander sig og giver et skær fra fantasiens verden dagen er gået, der var en ferden og en leben , gennem de snoede veje og stier, dernge og piger holdt deres hænder så tæt, de var venner, lige i nuet, det var blevet forår i dalen og det kunne mærkes, for det var tiden alle slog sine folder i naturens pragt.på torvet var aften livet begyndt, der var en stemning og en ynde, det kunne høres en masse stemmer konversere og der kom flere rundt om de dækkede bore. der blev severet dagens ret,som kom på et bræt. der var alverdens snitter og salater. på skiltet over døren stod der restorante og maden var go. det var ikke det stykke du havde spist, men vinen som alle kunde li der gav en glæde man sjælden har set. så skøndt med levende lys, en hygge, jeg kunne høre dem le. troubadoureren slog sin kappe til side og lod sin store hat svæve i nattehimlens svale vind, en stemme med en pragt og ønde. slagene på gitaren lød som en brusen. glassene blev hævet i glæde over den skønne melodi. sydens varme. og menneskernes charme, giver en slags kuler på dagen. special når man er langt hjemme fra.