Det Var

Det var fra liljer og syrener jeg sidder her og glaner og tænker på mere end du aner, det er ikke lysten, men så mange vaner, som er blivet væk, jeg sidder i haven og ser over naboens hæk, solen skinner lidt, ja lidt, for meget da jeg ikke har fået mine solbriller med, jeg har så mange lyster, men det forkerte sted. jeg skulde have været en tur på stranden, men der er fyldt til randen, og det er i virkeligheden ikke mig, så var det bedre med en tur til mosen, der er nogen der siger at der er en kone der brygger ,men det er vist længe siden. Der er så stille nu for tiden. Jeg sidder med en pind og pjasker i det klare vand, er det smukt, meget solen straaler rammer de bare siv medens ænderne vugger i takt til den melodi jeg nynner hojt. Jeg har lyst til at vugge med men det er det forkerte sted, det skulde have vaeret hjemme
i haven, i ro og fred. Jeg høre stemmer, men de går den anden vej, hver for sig. Tæt ved mosen kommer skoven, det stille løv er lige der, der er buske med torne som ingen ser. Det er forår, nok den bedste tid, på året, for nogle er det den ganske sommer, ikke for mig for så ved jeg hvad der på vej og det tiden med blommer. Unger har fyldt deres lommer og siden ondt i maven fået. Den rene natur, det er mig, jeg elsker at slendre, og føle mit eget jeg. Så velkommen forår jeg er på vej .