Den første gang jeg var oppe at flyve var i 1969. Fra København til malorca sammen
med min ven jean jallit som lige var fyldt 16 aar og vi skulde fejre hans fødselsdag i sydens varme. Rejse-selskabet var Simon Spies som var det første rejse-selskab i danmark som kunne tilbyde sådanne en rejse meget billigt. Jean og jeg kom til at bo på et fire-stjerne hotel lidt uden for hovedstaden, det var med morgen buffet og aftensmad, vi skulde vaere der i 14 dage. Der var 40 gæster som fløj med spies og serviceen var god. Det var spændene at være væk hjemmefra. Der var en guldsmeds kone og hendes lille datter på fem år. En pæn dame i trediverne. Om aften var der underholding med musik og dans, så jean kom til at babysitte. Åse som damen hed var god til at danse og kunne godt lide en lille en. Jeg var neden under flere gange for at svinge mig. Så en morgen kom en af gæsterne og sagde at åse var syg. Jeg gik til hendes hotelværelse med det same og blev ret chokeret over hendes tilstand. Jeg hendvendte mig, med det samme til en af spies-agenterne. Agenten foreslog at vi tog åse til en klinik som lå i bjergene ti kilometer væk. Det gjorde vi så. Jean, mig og den lille pige. Da vi ankom til klinikken var der en læge som med det det samme konstaterede at åse havde problemer med galleblæren. Åse så ikke godt ud, hendes farve var nærmes gul. Jeg hlodt hendes hånd og sagde at lægen gjorde hans bedste. Lægen foreslog at åse blev på klinikken natten over. Det var ikke en rar føgelse at tage til bage til hotellet uden åse. På Clinica Croneta var der nonner og de skulde tage vare på den lille pige. Pigen græd og ville være ved hendes mor. Klokken to om natten blev der banket på vores holteldør og jeg var godt klar over hvad beskeden var. Åse var død. Det kom ikke som et chok da åse ikke så godt ud da vi forlod klikken. Agenten fra Spies var rystet, og fik sendt besked hjem til København hvad der var hændt. Jean og jeg tag tilbage til klikken hvor den lille pige var under varetægt af nonnerne. Disse nonner var ikke så flinke da de havde stoppet den lille pige fuld af brød, mod hendes vllje. Jeg blev lukket ind i lokalet sammen med lægen og lægen og jeg gik så over alle enkelthederne vedrøende åses krop. Efter 20min var undersøgelsen færdig og jeg skrev nogle papire under som vidne. Det var en frygtelig sitiotion at være i sådan langt væk hjemmefra. To mænd kom med en slaks violinkasse som åses lig bliv puttet i. Nedenfor klinikken var der en lille landsby som lå i en dalsængning. Jeg kunne høre musik og se en hel gris på spyd. Det var nemlig fiesta og de fleste fra den lille landsby var samlet. Der var idyl og stemming mit i sorgen. Efter at være kommet tilbage til hotellet var åses mand ankommet. Hans rejse var betalt af Spies. Det var en rolig og trist mand, som var ankommet. Han var lidt uforstående over hvad der var sket til åse. Men han sagde at han og åse var ikke kommet godt ud af det de sidste par mådner. Bussen kom og den lille pige og hendes far, samt kisten med åse tog mod lufthavnen. Det var nok ikke en ferie jeg havde regnet med skulle ende sådan. Det minnede mig om en historie som tjeneren fortalte lige før vi skulde tilbage til Danmark. Et ældre ægtepar havde været på ferie i næsten en måned, manden var ret svagelig med et dårligt hjerte, han gik sjelden ud fra deres hotelværelse kun konen brugte megen tid ved poolen en dame med stor hat og en masse sminke. En tidlig morgen var den prydede dame igen en tur ved poolen. En tjener kom i hast til poolen og kaldte på damen. Hendes kære mand havde fået et ildebefindene. En læge var blevet tilkandt og efter en time hos den syge mand var han aklæret død. En ambulance blev tilkandt og hendes mand blev kørt til byens lighus, for transport tilbage til Danmark . Æteparet havde enu en måned tilbage af deres ferie. Et par timer efter den sørgelige hendelse kunne man igen se en dame med en stor hat sidde ved poolen. Så mange ting kan ske når man er på ferie.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment