En ny kommer med tunge skridt, et ansigt ganske stift, den gamle mand har svært ved, at gå han må hjælpes, man undres hvorfor han er her i landets vaerste og grusomste fængsel. For ham går døren kun en vej. Jeg ser på ham medens betjentene ser den anden vej. Jeg prøver at spore et svar i hans ansigt. Men han ansigt er ganske udtryksløst. Den gamle sukker, han ved det! Hans tid er ikke lang. Så svært forstå, hvor er svaret, hvem har skylden. Den sidste dag, den sidste måned, det sidste år. Hvor er de som elsker dig. Tiden er ikke hos dig, men ved andre som du ikke kender, man undres om det er dem der vil, nå at blive dine venner. Den gamle mand er bange, han knuger stokken, så han knoer bliver helt hvide. Hvor længe? Det er kun guderne der har svaret