Farvel min ven

I nattehimlens mørke skygger står en båre der er ikke så meget, at bedåre kun vennernes tåre, den gamle mand måtte forlade dette rige hans drøm var hans frihed, han fik den, men på den forkerte side af muren. Jeg husker ham få dage før han, skulle sige farvel. Han havde et spørgsmål til mig? Kan jeg nå, at få et bad? Jeg så på ham, det kan du tro min ven, sagde jeg, han hev mig I trøjen og hviskede til mig, Jeg vil helts være ren inden jeg tager af sted. Jeg sagde til mig selv, hvordan han kunne vide, at om få dage ville han ikke være her mere. Så mange skæbner, så mange mennesker, der er på dette sted, det uvisse er hvad der er svært! Jeg løfter tæppet ogserhans fredfyldte ansigt, der var et lille smil, der var det sidste farvel fra en fange ingen rigtig kendte.