Wednesday, October 21, 2009
Tivoli
Bilerne stopper brat alt er sæt de kommet på den rigtige plet- -Tivoli, som om vinteren er i dvale. Man hopper ud foran den gamle port. Selv en engelsk Lord er tilsted. Kontrollører i det det fineste pus, kom indenfor tælleapparaterne klikker. Hos garderobe – damerne man ser reklamer for året sæson, du føler dig glad og very strong, op ad trappen du går, for første gang i år. Pantominen og Columbine du holder vejret ih, ih så smukt, den lille fe er så let, hun spjætter, det hele ender med en peuwette, som alle kan lide at se fra den lille fe. Ganske nem med føn og klem. Du møder duften fra Nimb’s bøffer og sang hvilken klang. Fra Lumby til Strauss. En herre på bal kongen beder om mere sauce til sin tornedo for den er god. Ja ganske fin, kommer med vin. Tjeneren bukker sig efter desserten, men han fumler med æbletærten. To herrer kigger på hinanden, for de venter på en anden. Den ene herre siger forfanden, hvor bliver den af. Boblerne i de lange glas, udenfor stiger op, medens en en dame får en prop, da regningen bliver lagt op . hun ser i pungen, bare rolig den er tung, hun smiler og tænker på da hun var ung. Til plænen du går en tur, men bliver mødt af en mur af mennesker som står på lur, de venter på en stor stjerne, som er klar til at give er nummer. Pøbelen skriger, det summer, de alle venter på aftenens nummer. En tur i havens både, alle bliver våde, årerne hives frem og tilbage lige som i gamle dage. Du stopper op og ser på den smukke top af det gamle Kina – tårn. Mange besøgende som Asger Jorn har drukket kaffe i deter tårn. De smukke lamper blinker medens folk de vinker fragyngende ballonen i alverdens farver. Gyngerne svinger, medens Jens holde Inger. kontrolløren, råber men så får han en finger. Aldrig set magen så sent på dagen, de pokkers unger rækker runger. Det lille tog futter forbi det er lige noget børnene kan li. Hele haven rundt. Den lille dreng er blevet tvær for han vil have mer mor kan ikke for hun skal skifte bleer. Turen er ovre, men det er lige meget, fordi den lille sover. Bedste er i hallen med maskiner, hun proper sine mønter i dem og tror hun vinder desværre ikke hendes mønter forsvinder. De er ikke sådan med en gamle damer der spiller. I haven gamle gade er det så skønt at vade, fra cykler til trommer hænger ned fra hver butik, et rigtig hyggeligt strøg med alverdens halløj. En kunstner der tyller meden skaren ham hylder. Hvide duer han træker op af hatten, det er bare søn, han glemte klatten som satte sig på hans ene bukseben. Han lader som ingenting, det er ikke første gang hans fugle skulle have været en stang. Der er kugler og bolde, som han holder under armen, medens en dame svinger barmen. Hun smiler og flere herrer iler for, at komme tættere på. den ene herre bliver skubbet til side, det ville være rart, at vide hvad han tænker på de vilde hyl og skrig i aftens idyl. Rutsjebanen tordner frem drengen glæder sig til turen. Det er første gang i eventyrets have man holder sig på sin mave, for det rumler og laver støj. Om billeten han holder, medens han bliver skubbet frem i køen, han er den næste til, at hoppe ind. Vognen saettes i gang, pigerne foran synger en sang. Drengen holder fast i en stang, de flyver som en vind gennem tūndler op og ned sikken en fart, det er rart. Pigerne skriger højt, vognene er stoppet, han fik en tur med velbehag. I enden af gyden er, er gyden en kasuel Der svinger rundt, med en vældig fart, de er strudse og kameler man kan sidde på, der er kun en der må stå, det er kontrolløren, der samler billeter. Ikke at glemme salen med glas, Sene aftener med kontrabas, orkester klang, kvinder sang teater og revy nummer et i vore by. Skønhed og ynde du ved ikke hvor den skal begynde blomster pryd, så det er en fryd. Violer som soler sig. På bæken sammen med dig, en åkande på din vej. De roser der blev sat i fjor, står som en major, sat i en snor, ih hvor de gror. Syn for øjet velfornøjet. Derer mørke og lyse, de gule står alene for de er sene. Flere har sig stukket på, de roser som ej må blive plukket. Fra bed til sti er buketter vil alle kan li, Du går en tur du ser springvand galore gennem den skønne have, du føler dig frem. Som en pave. Så mange minder fra dadūvar ganske lille er med dig end hvor du er i verden. Unique og speciel. En have der er i den sjæl for altid.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment