Et kongeslot

Et kongeslot så flot. De gule palæ på toppen af bakken. Bygherren var Frederik den IV en af de første. En søndenmark med park holder en poetiks ånd for kunstnerne fra alle lag, de gav deres ekspertise til den romantiske have, det var dem der kunne vise den ganske verden, hvorfor der var en færden fra nær og fjern. Frederiksberg med den smukke have, jeg tager i min favn og sjæl, der er et savn og minde om et sted svært at finde magen. Du høre en brusen og en susen, når du færdes i denne dejlige have. En dag i september, hvis du remember, min gamle ven var der med mig, med madkurv og lækker mad. Dagen med blomster mindede dig om sommer. I hope så mange kommer og spreder deres tæppe og duge i det grønne græs, fine herre og damer med penas* mor og far og lille Mads som var blevet stor strabads. Han ruller rundt, så hans ene ben gør ondt, løb min dreng, råber hans far, det er sundt. En blomstrende park sat af en monark i tidernes morgen, med ynde, så du glemmer sorgen. Thehus med vindebro, både kun to. En søndag midt på dagen, så har du aldrig set magen. En scene er sat op. Musikken spiller, du nyder hver en strofe og håber på et ekstra nummer. Violinerne, hviner en dame synger en sang, du syntes den er alt for lang. Hun træder frem og bukker, du puster og sukker et lettelse** suk. Sommer i september, en skyfri himmel der næsten gør dig svimmel. En søndag, med søndagstøj. Du nyder turen, du ser dig omkring. At møde øjne tæt og fjern at holde masken, det er svært, du husker Hvad du har lært i virkeligheden lidt genert. De blomster der skulle have været væk, har gemt sig bag en hæk at stå på toppen og se så langt øjet kan række, med slottet på bakken og det pragfulde springvand på plænen, fortryller og bringer frem en elegance, det er en fryd og fryd i din sjæl. Det er en glæde som kun en forstår – dig selv og ingen anden.
* - er det rigtig forstået
** - er det rigtig forstået