Svanen i søen

Vinteren havde varet længe, det år og havde stadig sit greb i træ og busk. De gamle søer var frosset helt til, glædens hyl ved søens idyl, så mange på skøjter. Store som små. En fridag var kommet. Børnene legede tagfat og isen var så glat. I enden af søen var en pavillon hvor isen var meget tyk. Over natten var en svane strandet dens ene ben sad fast i isen. Denne skønne fugl med et vingespand så enormt, Prøve desperat at komme fri af isen. Ved forårs tide, ses disse hvide symboler, som igennem tider har gjort os stolte af deres besøg fra syden himmelstrøg. På søens stille vand,svæver den fin og elegant. I halen på deres mor er de små, ikke så mange. Men bare få hvis tiden er og du kan nå. at tage.* På landet tæt ved vandet, vil du blandt andet finde de skønne svaner i landsbyens gadekær, du må ikke være sur eller tvær, for der vil komme flere. En pose med brød og de vil ikke lide nogen nød. Da Thomas var lille havde hans mor og far taget ham en tur med til søen for at se de hvide svaner, gode ting med gode vaner. Han fik lov til at give dem nogle stykker brød, som han virkelig nød. Disse minder er altid ved ham. Nu da denne svane var i nød, følte han der måtte gøre noget hurtigt. Han bad hans far om et langt reb, en sæk og en økse. Det var blevet sent og alle børnene var taget hjem. Her ved vintertide går solen tidligt ned. Da han kom ned på isen lå den smukke svane hen ad isen, Thomas fik et chok. Da han kom nærmere kunne han se, at den stadigvæk var i live. Han tændte hans medbragte petroleumslampe så det var lettere at se. Det var så heldigt, at der stadig var gæster i Sø pavillonen, så der kom lys ud der fra. Thomas fog forsigtigt rebet og svøbte det rundt om svanen og begyndte at hive, men den sad godt fast. Isen var omkring en fod tyk, så Thomas tændte et lille bål på isen, han havde medbragt en stor vandkedel. Som han havde lånt af sin mor. Nu var vandet varmt, så han hældte det i en rund cirkel omkring svanen. Der var kommet masser af mennesker for, at se på, hvad Thomas var i gang med. Flere havde fat i rebet og hev og hev. I mellemtiden var der også kommet politimænd, de sagde at han måtte slukke bålet med det same, eller ville han komme med på stationen. Der var også kommet en fotograf fra avisen Situationen var spænd. Lige pludselig gav isen sig og svanen var fri. I den mørke vinternat stod svanen nu på isen, rystede sig flere gange, ligesom en våd hund ville gøre. Der var vild glæd. Den store svane, vendte sig mod Thomas, so mom den ville sige tak. Og i løbet af få sekunder var den i luften og fløj mod de grå skyer. Thomas fik taget sit billede og var i avisen den næste dag. Da foråret kom sad Thomas med sin familie ved søen bred. En stor svane svømmede forbi med en flok unger Thomas vendte sig til sin far og sagde: Jeg tro den genkendte mig trod du ikke? Jo sagde hans far og smilede.

* jeg forstår ikke denne sætning, det hænger ikke sammen.