Besøg i Parken

Himlen er blå og solens stråler trænger sig igennem de lette skyer som bare svæver. Hvide blomster som sidder med afstand på de buske der var sat i may. Mange fanger venter på dem som er på vej. I perken kommer alverdens mennesker på besøg nogle fra landet andre fra en lille ø, men de fleste kommer fra den store by. De bringer gryder og potter. Unge piger med lange ben, som blotter det ene knæ. De kommer i flokke med kurve og stoke. Du sucker men de vil ikke lade sig lokke. Risen øses op, der ser ud til der er nok, men det er der ikke, så er det spørgs mållet hvem der får, mor har en pose med kyllingelår sultne sjæle følger med alle sidder ned om parkens bore de fleste er glade for hvad de skore, nemlig et målted mad. For en mor er rejsen tit lang, for at se hendes dreng. Det eneste hun tænker er at på ham hjem. Vente – tiden er ikke nem. Alle har et behov og hun for lov at se den hūn elsker. Hendes eneste søn. En pris at betale, et meget højt gebyr et sted hvor mennesker bliver behandlet næsten som dyr.