En fanges tare

De tåre der faldt på disse sten, de var tungere end bly, det var ikke tåre fra en sky. Men fra en nyankommen til vore by. Hans hoved var bucket ned, han ville bare have fred. Bange var han meget. Betjenten gav ham et kraftigt skub, så han faldt over sine egne ben, han greb for sig, men for sent. Smerten ramte hans ene ben, dit fæ, råbte betjenten, kan du ikke se, en anden fange begyndte at le. Han greb sin medbragte sæk, med de fattige ejendele han havde. En killer var han ej, bare en simple tyv, som havde taget en steg, på det lokale marked. Han var havnet på den gale vej, kun for en steg. Hans mor var syg, penge havde han ej Straffen alt for sej. Det var det hele – bare for en steg.