Skilles!

Du var min stjerne, meget tæt til mig jeg nævnte stedet og du var der, jeg tænker mer og mer, først nū jeg ser at lyset i min stjerne, er nu i det fjerne. Da du var tæt var alting meget let, med dig et andet sted og ej den stjerne jeg havde troet så er der ikke noget jeg har misforstået vi havde idealer som taler for sig selv. Glæden er nok at vi er vokset og det er for mig et hel, for jeg lærte at være mig selv.