Efterår og vinter

Efterår og vinter finder hinander, du siger for fanden hvor er det surt. Ud af sengen er meget svært, meget har du lært, siden du var lille, da var der ikke noget der hed, at du ikke ville. Under dynen enū en gang, stå i brūset syng en sang. Den triste tid med hiv og slid, uden for er jorden hvid. Ungerne har snūe i den varme stūe Huses frue sover stadig, for det blev sent, Hen af dagen er det hende som vasker, dū er på altanen og tæller flasker. Slud og regn aviser er stok mod det rūstne hegn. Hjemme hygge, for en hver, far er træt og kan ikke mer. Ungerne er hjemme og det sner. Tiden’s glæder, tidens sorger alle venter til den mørke tid er over.