Det var den gang

Jeg hørte togfløjten visle og toget tage afsted fra perronen, jeg traskede ned af de klinke belagte trin, der var ikke en sjæl jeg skreg højt og hørte ekkoet. Jeg hev I døren ud til gaden, men den bandt. Nu er jeg i gåfeldet, hvor spot – lyset gør de af mærkningene meget tyde lige. Alle foretningerne er lukket for lang tid siden, langt om længe er jeg på den lille sti, som er omgivet af små buske, som har tabt alle bladene. Det er mørk og surt, det havde regnet dagen før, så det er bane med at komme hjem. Jeg ser lyset fra de nærligne huse, vinduerne som jeg går forbi tit er først nu meget lette at se siden det er mørkt. Jeg tænker hvad der sker bag de halv trukne gadiner, man kan svagt høre musiken i baggrunden. Så er jeg på gaden hvor jeg bor, gadelyset er meget dårligt og på en lygte pæl er pæren gået ud. Det gør det hele lidt mere spændene, bare at gå på denne gade, mutters alene jeg tæller de hvide have låger. Jeg havde hoveddørsnøglen klar men, det er altid den forkerte nøgle, man får fat i. Så ende lig inde. Der bliver råbt! Er det dig jal svare jeg. Op ad trappen, lukke døren til mit værelse. Åbne døren til mit gamle klædeskab, som lugter af mølkuler. Jeg smed mig på brixen og tænkte på dagen og aftne der er gået Det hele startede på det gamle grønttorv i den indre by hos min tante Terese, som altid diskede en masse god mad. I al betragtning til hendes højt alder, var hun meget livlig og virkelig forstod at sætte en fest sammen. De fleste af gæsterne var gamle venner, og ikke at glemme alle fætterne og kusinerne. Vi var fjorten og det passede godt da, tretten var ikke så godt. Jeg husker da jeg var lille, at vi måtte ind og hente naboen, siden vi ikke kunne starte middagen med tretten tilbors. Terese’s mand var død mange år tidligere. Da Terese var ganske ung, var hun blevet forelsket i sin fætter Asger, men det syntes hentes forældre ikke om. Der skulde gå halvtreds år før hun skulde se sin fætter igen. Asger var pensionist og hans kone var død ved et trafik uhel Asger var efter hans alder en flot mand med hel hvidt hår, han stod mere end seks fod. Da han arbejde var han fuldmægtig ved ktas og havde en god pention. En mand med elegance og klasse. At bane se på ham med hans tre pies jakkesæt i sølvgrådt silke. Så var der den anden fætter Emborg, den hel store forretnings mand. Han starte de sin forretning efter krigen hvor det var næsten umuligt at få dæk til bilerne. Han var den hel store cigar, ryge og spiste næsten det dobbelte af hvad vi andre spiste. Nu da han var op i alderen, nu var det han’s to sønner som havde taget over hans glemrene forretning. Konen og ham var gået fra hinanden da drenge var små. De øvrige gæster var fraslagelse, hvor Thereses familie kom fra. De havde taget toget i dagens anledning. Højde punket på aftenen var når Therese begyndte at spille på sit gamle klaver. Mange af sangene var fra før krigen, sange som sølvstænk i det gyldne hår og aftenklokkerne. En ting der aldrig slog fejl var at kaffen var al for stærk, den var brygget på en gammeldags kaffekande med pose, kanden i sig selv var en emalijeret blå kaffekande. Til kaffen blev der severet hjemme lavet krammer huse med fløde skum og ikke at glemme hjemmebagte kokus-makroner. Dagen før havde therese altid travlt, specielt krammerhusene blev lagt ud og sat i gamle mælke flasker. Midt på aftenen blev der spildet kort og diskuteret politik. Det var helt utrolig at så mange mennesker der kunne være i en to og en halv værelses lejlighed. Alle gæsterne’s tøj var altid lagt ind i det lille pige værelse. For mig var det altid en nydelse at komme og se til Therese. Mange af væggene var prydet med gamle lands kabmalerier en del var chalottenborg billeder. Møblemanget var gammelt og tungt og var fra den tid hendes mand arbejde i frihavnen. Efter kaffen og kage blev der altid sat en kold øl på boret. Inden alle gæsterne var gået, skulde der luftes ud. Man kunne høre den store port nede i gården smække. Som altid skulde der vinkes forvel. Jeg var hel hæs, da der var mange sange der blev sunget. Jeg var glad for at jeg at langt om længe var hjerme. Men en ting jeg havde ikke kedet mig.