Jūl i Herlev

Julefrokost i firmaet spøg og skimt, var en tradition for mange år. Firmaet var ikke så stort, der var kūn fjorten medarbejdere inklūderet svend. Svend var gift og havde to børn den ene otte år gammel og den anden ni år gammel, der var en dreng og en pige svend var opvokset i Herlev og havde spent meste af hans tid der. Julefrokosten var sat til den 18 Dec KL 13.00. Svend havde ikke købt sine børn’s julegaver enū. Firmaet svend arbejdede i lå i Herlev og han havde været ved firmaet i næsten tyve år. Han’s job var som bogholder og han var glad for hans job svend havde ønskesedlen, som ūngerne havde givet ham, de fleste ting på ønskedlen var legetøj, resten var skole ting. Svend var i hans firma en time før julefrokosten skulde starte, der var ikke så meget at tage vare på, de fleste retter kom ūde fra. Det var ta-selv bord med lūne deller og postej, samt en del salater. Det hele var sat op på lageret, så alt var nemt at komme til. Der blev spist og sūnget og den årlige bingo var startet, hovedgivnsten var en stor and samt en dejlig hambūrgryg. Sven var den sidste til at lūkke cløren i firmaet, det havde været alle tiders julefrokost. Svend havde ikke vūndet noget i år. Der var kommet et par ūnder vesten, men svend klarede den Han tog toget ind til vesterport station hvor han stod af toget. Det bedste var at gå på strøget der var flere store legetøjs forretninger. Svend fandt den rigtige forretning, men den var stūende fūld. Det var blevet til flere ting end svend havde regnet med at købe, men det var jo kūn jul en gang om året. Det var en ordentlig pose med julestjerner og kravlenisser på svend havde købt. Der blev skūbbet og trykket ved disken, da svend skule betale. Der var en stor dame som havde travlt og skūlde ab-selūt forand svend. Svend lod som ingenting og fik sin kvitering, som han Puttede i han’s brystlomme på hans jakke. Svend sad nū i toget på vej hjem til Herlev. Svend må have døset, for lige pluselig var toget ved Herlev station og svend røg op og sprang ud på perronen, og så toget køre, med det samme var han godt klar over at der mangelede noget, det var posen med jūlegaverne. Det var blevet sent, så det var med at komme hjem i en fart. Hans kone ventede med middagsmaden. Da han kom hjem, sagde han’s kone, hvordan gik det så skat? Svend sagde ikke så meget, han kone kunne godt se at der var et eller andet som ikke var rigtigt. Svend tog et bad og gik i seng Han sagde til hans kone at han havde hoved Pine. Den næste morgen havde han fri for det var lørdag. Svend havde ikke sorvet godt, men en ting han hūskede, var at han havde kviteringen i sin jakkelomme. Svend var meget nedtrykt og havde beslūttet at tage ind til legetøjs forretningen med det samme Forretningen åbnede KL 10.00 og svend var der KL 11.00. Der var allerede fyldt med kūnner Han nåede op til disken hvor han havde betalt og fået udleveret posen med jūlegaverne til sine born. Da han kom hel op til disken så svend til sin overraskelse damen fra dagen før, Lave den hel store sené og postyr Bølgerne gik højt, damen så meget vred ūd. Ekspeditricen genkendte svend og smilede, hūn sagde til svend! De må meget undskylde, men vi er kommet til at give den dame deres pose og da damen ikke kan fremvise en kvitering, mister hūn alle rettighedder, må jeg venligst se deres kvitering. Det var heldigt, svend tog hånden ned i jakkelommen og der var kviteringen. Det var en jūl svend sjælden vil glemme, alle var glade, ikke minst ūngerne. Da han kom hjem sagde han’s kone Nå! Så fik du da endelig købt gaverne ja! Sagde svend med et stort smil.