Det Regner

1 Sep 2009
Jeg ser udtrykket i dit ansigt og jeg ved lige hvad der er galt - - - det regner, dit røde hår og fregner gør dig meget speciel og jeg siger til mig selv, at det går over, hun væser og kalder mig en sjover. Det regner i flere dage med lårtykke – stråler, meteorologen siger og i dag vi måler. Nu er det tiden til at slå nakken tilbage og drømme om skov og strand. Sommeren er gået, mig og rødtop var på Bakken og så hestene i gallop. I rutsjebanen hun skreg stop jeg sagde, jamen dog, damen gik hel amok. Min flødeis nåede at smelte på hendes pæne tøj så skulde i se hvilken haløj, aldrig havde jeg tænk mig så megen støj. Vi kom af med lidt ubehag, chaufføren måtte tage min kære i hendes bag, jeg håbede at det ikke vilde blive den hel store sag. Et strømpe-ben var rendt men jeg var gallant. Jeg bød på en øl og sagde sæt dig nu ned, mine øre var blevet røde, som håret på min skat, hun så på mig og sagde sikken et skvat, jeg smilede og løftede min hat. Efter et par bøffer og en tur i den rūnde kaūsel, fandt jeg mig selv i hendes arme, tros alt var jeg den med charme. Alt var glemt så var det aligevel ikke så slemt såd den en regnsvejr’s dag.