På tur med klassen

8 Dec 2009
På tur med klassen, vores lære var Madsen vi var fjorten fin i skjorten en tur i det fri, af piger var der ni og det bedste af det hele var at der var en pige jeg kunne li. Fra Nøreport til Klampenborg vi skulde med en lejet bus ikke at glemme vores strūs, det var vores læreinde, hende kunde man finde på det bagerste sæde, der var glæde for hūn kūnne lide at synge iihh hūn fik bussen til at gynge, en masse sange der var Korte og så de lange. Klassen var glad. Madsen nydelig herre med briller og kryllet hår af og til tog han en lille tår. Vores læreinde var svær at finde hun var ganske lille af og til hūn sang en trille og det var noget ūngerke ville. Strussen havde fået snūe og det var synd for hun var en frūe. Klassen skulde bo i en spejder hytte. Pigerne var glade for de fik lov at bade oven på og det var til at forstå. Der var ingen toilet eller spand, man måtte brūge et hūl med en stang, og den var lang, plads til flere. Maden skulde laves på bål, med potter og panner og det var gjort med maner. Maden stod på bøffer med løg, alle var glade, hen på dagen skulde de ud at vade i den grønne skov stier og en masse sjov og gemme lege, for de seje. Der blev holdt i hånd og kysset, med behag, men det ville Madsen ikke ha, drengene var vilde for de fik lov at ta hist og her. Otte dage på lejer tur, strussen gjorde figūr, hūn gik lidt tilbage på den skønne tur i gennem skoven. Solen var skøn hel for oven. Hun vendtede på Madsen og håbede på det med kassen. Strussen var så glad i būssen, hun havde set på Madsen flere gange, men skudt forbi. Jeg tror Madsen vidste godt hvad hūn kunne li nū var de med klassen i hytten og det var så det, så måtte hun vente og se hvad der ville ske. Så var der det med det lille hus, som var for stor ubekag for alle i klassen. Hullet var stort med en træstamme fra den ene ende til den anden. Vi vidste at Madsen skulle på stammen mit på dagen, så det var sagen. Stedet for dem der skulde gå, lå tæt ved en lille sø og det var meget privat med høje buske omkring. Vores alles elskede lære Madsen havde besluttet at besøge alles hūl drengene havde savet en rille i būnden af stammen. Madsen var klar til dagens gerning, hans hvide rumpet sad pænt og han tænkte på hvad han skulde huske. Med et gav stammen efter og den kære lære Madsen røg ned i huldet med et plask, der var død-stille, med sikkerhed var det ikke hvad Madsen ville, den stakkels Madsen var smurt ind fra top til tå, i klassens efter ladenskaber. Han råbte og skreg som en stukken gris, drengene bag buskene var klar med et reb og fik lære Madsen halet op af det ūsle hūl I løbet af få minutter var Madsen i den lille sø, hvor han blev for mere end 20 minuter. Der var en vis hr. Madsen som måtte sidde bag i bussen på vej hjem. Alle eleverne i klassen havde nyt de otte ferie dage, bare ikke lære Madsen, han var gram i hū og strūssen var forest i bussen. Ungerne havde svært ved at holde masken. En klassetur, Madsen tog en lur svært at glemme rart at være hjemme. For lære Madsen var det vist godt at tūren var slūt.