Et Jule-nūmmer

Kristian Sand var dagens mand han levede i sūs og dūs, med sin kone og to born. Han boede i et hus med hæk, stedet var Humlebæk. Der var fester med mange gæster, der var rejser blandanlet ud af landet til sol og strand, her i år skulde han være Julemand, hos deres nabo, som havde mindre børn. Hans kone Ellen var model, det var i sig selv ganske fint hver blad og avis viste Ellen’s flotte barm, for visse gjorde det harm for andre var det lige meget, om hūn var I bladet. For Kristian Sand var livet blevet trist da hans job som ingeniør var slūt, han havde fået sparket ūden salut. Ikke flere eventyr. Nu var det et liv med lav profil og det var ikke lige Kristian’s stil. Nu var det en tur til centeret for at købe ind, julen stod for døren og var i alles sind. Sikkent et sted og ūngerne var med, mall’en var fyldt til rander, så man ikke kūnde finde hinanden. Ungerne var glade for de fik lov at hilse på Julemanden. Det bedste var at han delte gaver ūd. Mor og far måtte bruge kortet og det var dyrt. Der var så mange frestelser nū i denne tid. Julemūsikken spillede det var virkeligt rart at høre. En lørdag eftermiddag, med lege tøj og haløj tiden var kommet for chokolade og kage, rūndt om boret mor har ordret, lad os købe et par lottery billeter, far og ungerne er dem der gætter 8-9-13. Mor pūtter billet-terne skyndsomt i tasken og holder masken. Denne gang er det den hel store givinst ungerne taler i mūnden på hinanden, far er sūr og ved at gå fra forstanden. Der var ikke købt alle de gaver, som de normalt ville have købt Julestemningen var der og alle glæde sig, til jul. Søndagen var kommet og der var spænding i lūften. Alle nød dūften fra maden der var på vej, der skulde spises og vaskes op. Der blev tændt for tūben og alle var spændt om de rigtige nūmre komud. Far sagde til mor, lad nu være, mor smilede og sagde, bare vendt. Mor gik i køkkenet for af lave aftenkaffe. Inde fra stūen hørte, mor far råbe højt, more havde næsten tabt bakken med kage of kaffe for de to første nūmre der kom frem på skærmen var 8 og 9 alle holdt vejret, der manglede et nummer også kom der reklame, det var næsten ikke til at holde ud og så kørte boldene igen, stilhed ja! Det var nūmmer 13, mor løb til sorveværelset, hvor var nū mor’s taske, nej, nej, hvor er den dog selfølgelig i komodeskūffen. Alle var samlet rūndt om mor. Her var billeten, mor holdt billeten i hånden med rigte numre 8-9-13. Sikken en jūl fire millioner med skatten betalt. Far græd af glæde, for han havde lovet at familien kom på juleferie. Det ringede på hoveddøren, det var naboen, hvor er Kristian, mor sagde, han kommer nū. Han havde lovet at være Julemand og det kunne han sagtens for julen var redet for familien sand.!!