Tid og mig

24 Feb 2009
Tid og mig
Morgen himlen var anderledes her til morgen end andre morgner. En halv mane lyste svagt på himlen. Jeg føldte noget. Jeg spurgte mig selv, hvad nu er dette dagen du har vendet på. De drømme jeg havde drømt de sidste par nætter var meget mærkellige, jeg vågnede op et helt andet sted, end jeg havde regnet med. En evig discussion med med min mor, hun havde ret på så mange måder, det tit gjorde mig bange alle disse ord og netop nu. Det mærlige ved det hele er at min kære mor har været død mere end femten år også på en mærkelig måde er hun stadig her. I det store hele så er det fremtiden der lure vi alle ønsker svaret, svaret er andre i dit liv, de andre der vil holde glædens lys i live og det er dem der er part af dig, at miste en ven er nok det værste en ting du bestemmer ikke, du ejer indet at nyde livet, så er det nu! Jeg lever i musikkens verden, jeg lever i ordenes verden, de mange bøger og blade og indtryk omkring dig er ved dig for altid, du husker du glemmer, du mindes og man må håbe det er med glæde for det vigtigske som at forstå dig selv.