9 July 2009
På vej til kysten ad den grusede vej, enū en fridag after behag, bare tage det roligt. På toppen af bakken, næsten, hold i nakken. At køre i den lille, det var jo vad hun ville. Her til morgen Ganske sur, men jeg sagde det var best med en tur. At se så langt øjet kan række, også ud af bilen, og lad benene strække. Der i det fjerne er dyrene på græs, jeg ved at hūn nū er tilfress. Hun ser på mig, jeg lader som ingenting. Jeg vender mig og stryger hendes kind. Naturens skønhed, mine drømme om dig, har varet så længe Dengang sagde mange at jeg fik dig ej, men hvad viste de. Ved digens låge er en plaque om de mænd der sloges for land og rige. Vi går i det høje græs, vi skal ikke bruge pas, vi er på den anden side, svært at se, svaert at se, svært at vide. Når det er sommer mange kommer for at se, hvad der var. Tide-vand i et fremmed land vi trasker i det hvide sand, vi nyder livet det bedste vi kan. Vi er kone vi er mand.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment