Havfruen

24 Sep 2009
I det lille hus på heden har man fravlt med af gore klar, da man skal til byen hestene skal spændes for, med først skal de fodres. Mor og far og ders datter skal en tur på søen. Da de bor på landet og ikke er tæt på vandet det en af de ting bland-andet far havde lovet ders unge datter. Ad den grusede vej de svinges med deres datter inger some i født under en lucky stjerne fra det fjerne. Inden inger går til ro om aftenen ser hun på sin stjerne. Den blinker og holder en hemmelighed som ingen ved. Hestevongen med de to heste nærmer sig byen. Den tolv årige pige glæder sig meget, det er første gang hun og hendes familie skal ud på havet. Hendes fader har lånt båden af han’s broder. Om hverdagen er han landmand og passer gården sammen med hans kore og lille søn. Langt om længe er familien ved kejen hvor den store fiske trawler er lagt til. Trawler har to motore og har to dæk det underst dæk er hvor man sover. Ganske stort med køkken og opholds-stue. Det bliver naboen som vil tage heste vongen tilbage til gården. Vejret har været fint og der skel spises frokost inden man drager til søs. Når Inger er hjemme på gården er hun den der tager vare på alle dyrene. Sjovt at se alle gæssene følger hende end hvor hun går. Hun kan sidde ved det lille kær og se på de mange fisk, for timer de genkender hende med det samme hun kommer der. Inger er meget populær da hun har brød-krummer med som hun deler ud. Frokosten er nu over. Den store fiske båd summer hyggeligt. Linen er nu smidt af og vandet omkring båden piskes op til skūm, på vej ud af havnen er vandet meget stille Inger har begge arme på rælingen og ser ned i det klare vand. Som man kommer væk fra land, begynder bølgerne at blive støre og den store båd begynder at vippe op og ned. Vinden er taget til og båden er begyndt at rulle fra side til side. Bølgerne er nu begyndt at skylde over rælingen. Inger’s far kommer op på dækket og beder inger om at komme ned under dæk, men inger siger nej, ikke nu far. Siden hun har fået øje på en stor fisk som svømmer tæt til overfladen. Som tiden går tager vinden til og bølgene bliver støre og støre. Far må tage ind sin snøre. Inger holder fast til rælingen hūn er ikke bange. LIge pludselig kommer en kæmpe bølge og tager pigen til havs. Inger sønker til haves bund, en meget stor østers har åbnet sin store skal. Inger er nu i østerens indre. På båden er der vild panic. Der søges på havets overflade, ingen er glade. Inger kan ikke findes noget sted. Båden er nu på vej mod kajen. Alle er fortvivlet. På bunden ligger inger inde i østeren’s indre. På langeliene er sat en sten. En tidlig morgen da de besøgende kommer ned til vandet sidder den smukkeste havfrue nogen har set. Man undress hvor havfruen er kommet fra. Ja! Det er kun dū og jeg som ved!