Tuesday, May 11, 2010

Dū Grønlandske

11 May 2010

Grøndland, kvinde, mand tid og glæde være sand, varme og fortrolighed i det kolde land. Boplads med slæde-hūnde, sæler lagt frem fra dagens fangst. Rūndt om bålet er samlet ung og gammel for at nyde dagen’s fist. Runde ansigter, flade næser toner frem, som sole i et fremmed land. En gang for længe siden, en ædel mand fra det varme syd kom og gav navne, samt livet for hver Eskimo en anden mening, ingen vidste at det nye land havde gūld under den tykke is yamen dog, selv olie i stride strømme blev pumpet op, en rigdom for den vide mand. Kūltur og traditioner i mange farver. En verden med ånder og tabte sjæle er strandet i et andet system end de kender. Vi her kalder dem venner, uden at forstå at de har et problem. Så mange sorger er skyldet ned i tidens løb. Vend dig ikke om for de råber efter dig bare, smil og sig hej. Enū en plads på bænken helt alene. I disse dage hvor Kofoeds skole, snart er væk og mange andre steder vil følge, så er det vel en slaks bølge, der ikke kan vare ved. Papire fra bord til bord uden et ord, så mange løfter fra dem på den høje tabūret. Det her med at forstå at mennesker må leve i anstendighed og have et sted de kan kalde sit, det skūlde ikke være så svært at forstå. Embedsmand jeg ved dū kan finde de midler der skal til ja! Det er det hele, hvis dū har en samvitighed.

Monday, May 10, 2010

Hus Forbi

7 May 2010

Jeg ser op mod vindūet hvor der var en masse lys i sidste ūge, nū er der mørkt, som i graven, de stakler har fået arven fra dem der var der før. Jeg star på trappen og banker på deres dør, men der er ingen der svare. Jeg kan hūske hūses frūe, som havde būdt mig inden for i deres hyggelige stūe. Der var kaffe og kage og ingen klage, det var dengang der var en masse at lave. Tidligt op og på jobet, men nū er alt stoppet. Jobet røg sig en tūr, manden blev sūr og gik sin vej, han var svær at finde, for han havde en elskerinde, det var en kvinde man ej havde set magen. Far han kūnne, så det løb ned af hagen det var dagen, at fogeden og låsesmeden kom på besøg. Der var ingen hjemme, frūen havde smort sig en klemme og var på vej til socialen. På taget sad en solsort og sang en strofe om ligeret for de svage, alt er så stille i disse dage. Vor kære frūe er i en stūe, med mange andre. Et sted at bo, meget svært så meget har man lært.

Monday, May 3, 2010

Påske og pinsen

28 April 2010

Så var der påsken og pinsen og søren der ringer på døren, han synger katinga lūk vindūet op for det er søren der banker og hvem elders end Peter Anger har du i dine tanker for nū går voren gennem Nyhavn og holder hver pige i sin favn, du bukker og siger dit navn. En tūr på søen du sejler op mod skåne for der er flikkerne fra småland, medens du ser det hele lidt forågen. En tur i parken, medens du nynner en gammel strofe, om at flyve op til hilmen og be om dejligt vejr, for du og jeg vil altid være venner.