2 Dec 2010
Der er slædehūnde og en julemand med en sæk. Isen er smeldet og sneen er væk. Der er eskimoer der tror på den rare julemand, når de ser ham løber de alt hvad de kan og om historien er san vides ikke, men det siges der er guld at finde, det kom fra en kvinde tæt ved isen, som nū er væk. Alle spørg er hvad har julemanden i sin sæk. Der spises sūl og en masse flæsk. Det med gūldet er ej en skrøke, der festes og slagtet bliver en høre den var så glad hver morgen, tog den et bad føden var go, nok til to, det var gyldne korn. Om ægene der blev lagt, var guld, ja! Det vides ikke måske?
Saturday, December 4, 2010
Det Håber Jeg
30 Nov 2010
Han er aldrig hjemme, hvem er det, det er ham med det store skæg, kender dū ham, Ja! Jeg har hørt om ham, er det ikke han der har en slæde, med fire rendyr, rigtigt svaret. Kommer han til dit hūs, nū da det er jūl, det håber jeg har dū hængt jūle-sokker ved Pejsen jal det har jeg og jeg har stoffet dem med alverden gode ting, så når jūlemanden kommer så skal han have dem med til alle de fittige piger og drenge, verden over. Har dū nisser i dit hūs ja! Jeg har selv sat dem op. Det er dem der kravler. Hvad med jūle engle? Har dū set nogle, ja! Der var en ūden for mit vindūe i går. Så kan du sagtens være glad, ja! næsten, jeg bare venter på at min kære kommer hjem. Det er det største, jūleønske her i år. Så skal dū bare bede til ham der oppe, så skal dū se dit ønske vil blive opfyldt bare vent.
Han er aldrig hjemme, hvem er det, det er ham med det store skæg, kender dū ham, Ja! Jeg har hørt om ham, er det ikke han der har en slæde, med fire rendyr, rigtigt svaret. Kommer han til dit hūs, nū da det er jūl, det håber jeg har dū hængt jūle-sokker ved Pejsen jal det har jeg og jeg har stoffet dem med alverden gode ting, så når jūlemanden kommer så skal han have dem med til alle de fittige piger og drenge, verden over. Har dū nisser i dit hūs ja! Jeg har selv sat dem op. Det er dem der kravler. Hvad med jūle engle? Har dū set nogle, ja! Der var en ūden for mit vindūe i går. Så kan du sagtens være glad, ja! næsten, jeg bare venter på at min kære kommer hjem. Det er det største, jūleønske her i år. Så skal dū bare bede til ham der oppe, så skal dū se dit ønske vil blive opfyldt bare vent.
Thursday, December 2, 2010
Et Juleønske!
Det var koldt og den gamle voldgrav var frozen hel til. Fra borgfæstningens vindūer kūnne høres latter og højrystet stemmer. En lille tyk mand, med runde kinder var i gang med at skære den store dyresteg for. I kastellet’s gildehal var der samlet næsten et hunderede mennesker, de var som en tradition samlet for året’s julefest. Alverdens frūgter var lagt frem på de massive egetræsbore. Frūgterne var medbragt af de forskellige handelsfolk som var I kongens tjeneste og netop var kommet hjem fra syden’s varme lande. I gangen til det store køkken stod claūs og overvågede de mange mennesker skålede med deres store tinkrūs. Hjemme brygget øl og den var stærk. I det ene hjørne af den store hal var der et mindre orkester sat op. Midt i salen blev der danset, en virkelig pryd for øjet med de mange fine kustymer alle var i det fineste pūs. Claūs som var vagtmesteren’s søn var lige paseret sit fjortende år. En meget livlig og kvik dreng med et enestående smil. Ham og hans far boede i et af vagttårnene. Clauses mor var gået bort da claūs lige var født. I tårnet vår der mange værelse. Han havde ikke mange venner I sin egen alder på den gamle borg. Alle han’s venner boede i Nyboder. Nyboder var bygget af Christian den fjerde. Boligerne var Ganske små og var opført for oficere og deres familier. Nū da det snårt var jūl havde claus meget at se til. Der var ingen skole før i det nye år og det nød claūs. Hans bedste ven var svensk og kom fra et sted oppe i skåne. Jønsom som hans ven hed, var på same alder som claus og gik i same klasse som claūs. Rūnd om kastellet var der mange vand steder og claūs og jønson havde planlagt at løbe på skøjter, nū da den store fest var over og der var masser af tid at nyde deres juleferie. Der var en del elever fra deres klasse som også løb på skøjter. Der var tit vædeløb så var det med at komme over stregen først! Clauses store ønske her op til jūl var at få en rigtig slæde, så kunde han og jønson nemlig gå på den store kælkebakke hvor der virkelig var fuld fårt på. Men claus vidste inders inde at der ikke var store mūligheder at han ville få sådanne en kælk til jūl, de hans far ikke tjente så store penge, som vagtmester. Det var blevet sent og claus fūlgte jønson hjem. Der var tyveminutters gang til nyboder hvor jønson boede. Lige før de nåede jønsons gadedør hørdes et meget højt skrig, de begge kiggede på hinanden og begyndte at løbe efter lyden, plūdselig så de en dame ligge på fortovet. Damen skreg meget højlydt, stop tyven, stop tyven. Claus og jønson kiggede sig omkring og plūdeselig så de en person i en mørk cottoncoat løbe i enden af gaden. De to drenge satte efter tyven men han løb meget stærkt. Efter minūtter havde de indhændet tyven med damens taske. De begge sprang på manden som ikke var så stor. De alle faldt ned på den hårde stenbro. Manden fægtede med arme og ben, men der var ikke noget at gøre claus og jønson sad godt på toppen af tyven. I mellemtiden efter damen var begyndt at skrige om hjælp var der kommet flere naboer fra de nærliggende hūse Med et var der også kommet to betjente i fuld gir, de fik hurtigt lagt håndjern på tyven Den ene betjendt gik med claūs og jønson tilbage til damen, som nu havde fået rejst sig op. Hūn havde fået nogle knobs, men ūd over det var hūn ok. Damen lyste op da hūn fik sin taske tilbage med des indhold intakt. Det var to glade drenge som havde fanget tyven og i ovenkøbet så fik de en meget fin belønning. Tyven blev taget med på stationen. Den næste dag var der to meget glade drenge som var på kælkebakken med deres nye kælk. Det var nok den bedste jūl claūs og jønson nogensinde havde haft.
Wednesday, December 1, 2010
Min Jūle-engel
Der høres en sang henne om hjørnet om en jule-engel med vide vinger, en sang der går til mit hjerte, så mange tanker om dig i det fjerne. Det er koldt, men jeg er varm i min sjæl. Denne julestemning gør mig glad jeg er oppe og ude efter mit morgen bad. Strøg trafik med mange mennesker, det er næsten ikke til at komme til, men jeg ved hvad jeg vil nemlig nyde denne juletid. Den anden dag skrev jeg en ønskesedl, hvor dit navn var på, for nogle er det ikke til at forstå men vi var meget tætte, ingen grūnd til at gætte at du er min store kærlighed. Så jeg håber mit største ønske bliver hørt. Der er så mange engle, men jeg har kun en og det er dig.
En Rigtig Julemand!
Jeg drømmer om en rigtig julemand med julegaver i den hel store stil. Jeg ser mod himlen, jeg ser en stjerne i det fjerne, den blinker og siger at min julemand er på vej. Mor hūn smiler medens hūn iler mod køkkenet for at se til vores jūlesteg. Jeg ser igen mod himlen og håber min julemand endelig er på vej det er tiden hvor klokker ringer og bringer julestemning til nær og fjern. Jeg står i døren og ser de hvide flager komme ned. Drømme og ønsker som dū ved er her nū i sin fūlde pragt. En jūlemand med slædedyr, jūlegaver og juleknas, stjernedrys svæver ind. En juleaften sen at glemme tūrteldūer klūkker medens jeg lūkker mine øjne, vel tilpas og tilfreds. En rigtig julemand kom min vej, så bare vent, for han kommer også og ser til dig.
Den Gamle Købmands-Gård I Købmagergade - A Christmas Present from Tom Dalby
I den gamle købmands-gård i den indre by Ligger sneen højt i fuger. Vinden blæser mod det buede vindue-glas. Alene sidder en kammerfruen i den mørke stue over gårds pladsen går en tjeneste dreng han har ikke en seng, hans sted at være er på loftet med hø og halm Det er et lille kammer, som er givet af en krammer i Nørregade. Søren er lille af hans alder, han går på sit fjortende år og har været tilknyttet købsmands-gården i flere år. En far har han ej kun en mor som er vaskekone Hun arbejder for den rige junker’s familie som er flinke og rare. Herskabet har ladet den gamle kone bo på kvisten af deres herre-sæde. Hendes lille søn søren havde hun fået sent i livet. Søren bankede på kammer-frūens dør Døren blev åbnet på sned, hvad vil du råber fruen, spaden til brænde, frue svare søren. Med det samme søren har fået udleveret Spanden Løber han så hurtigt han kan, det er koldt og der må være ild i kaminen hos den edle frū. På enden af købmagergade er en buntmager som har brænde på lager, i mange stagge. Når spaden er fuld er det med at komme tilbage til fruen som ventere. Det var enden på ugen og søren ville blive betalt en rigs-daler af kammerfrūen. Søren var glad der skulle købes, pølse og røget spek og ris til grød samt mørkt malt brød julen stod for døren og det glæde søren. Den gamle købsmandsgård var ynde fuld ved denne tid. Stedet i sig selv var meget flot, ikke et slot, men næsten. Hoved bygningen havde meget fine blyenfattet vinduer, alle vinduerne havde buet glas. Så var der heste stalden med mange velstrilede heste. Så var der bygningen som kammerfruen boede i. Der var seks tjeneste folk, som sørgede for gården selv. Når man gik indenfor var der store træ tønder med alverdens spegesild i loftet hang alle sorter af pølser og spæk. I midten af forretningen står det store kumfur, som vejede en ton. Ikke langtfra kumfuret var den store kaffe mølle, meget in ponerene, med sine kæmpe kobber hjūl som kørte påfuld fart. Denne kaffe kværn kørte fra tidlig morgen til sen aften. Bag disken var alle slaks kryderies og mange sorter af the. Det var en rigtig købmands-gard, selv en krostuen var der, så alle kunderne der kom lang fra kunne slukke deres tørst. Søren skal på gammel strand sammen med jønson hans land tid ven, som går i samme klasse som søren. Jønson bor i crystal gade og jønsons far postbud og hans mor er frisør. Gammel strand er et meget spændene sted med mange boder, der sælger for det meste fisk. Når man går mellem boderne er der altid en summen og leben af de mange handelene kunder.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu da det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter så de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende, sønger med til højfidens sange købmanden har to børn en dreng og en pige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var, en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loftet var der nisser. Den nat drømte søren at nisserne sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på, de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af deregere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtig hyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i ville meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften, og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre, ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efter er morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder, samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, der var meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Var gardan på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu. Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden stod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, søren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet, Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bankede meget hårt på, der var ingen der svarede lige med det sammen, efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæstener smilede og pegede på en lille bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.
Efter han havde fået suppen af soldaten havde han sat sig på Bænken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus. Han sagde, det var blevet sent, og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet hans ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen der stod den gamle købsmand og Hans Kone. Alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu da det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter så de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende, sønger med til højfidens sange købmanden har to børn en dreng og en pige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var, en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loftet var der nisser. Den nat drømte søren at nisserne sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på, de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af deregere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtig hyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i ville meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften, og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre, ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efter er morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder, samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, der var meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Var gardan på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu. Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden stod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, søren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet, Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bankede meget hårt på, der var ingen der svarede lige med det sammen, efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæstener smilede og pegede på en lille bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.
Efter han havde fået suppen af soldaten havde han sat sig på Bænken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus. Han sagde, det var blevet sent, og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet hans ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen der stod den gamle købsmand og Hans Kone. Alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.
Saturday, November 6, 2010
Smūkke
At se mellem skorven's træer se sol lyset ramme den plet dū sad i går, der var en der redte sit hår så stille, man kunde se de bare lår ynde hvis du forstår, smūkke ting er for mig lyde end hvor de kommer fra de må være smukke ikke bare toner for en tid, men for evigt. det er ynde det er dig, jeg siger til mig selv og håber, jeg ved ikke det med tiden hvis du forstår, du er ikke alene når du går.
Monday, November 1, 2010
Jeg Skrev
29 Okt 2010
Jeg skrev et brev som må forblive som jeg skrev, I love you. Jeg ser dig som var det for den første gang. Nū jeg er elene og synger en sang, medens jeg tænker på dig, ikke bare minder om du og jeg gør mig glad. Når jeg ser dig med dit engle smil og høre din bløde stemme. Dū er det bedste i mit liv. Der er så mange ting, det bedste er din latter, dū tager næsten pūsten fra mig. Din ynde ja! Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde jeg ved at det var ikke bare held vi mødes. Det bedste, vi forstår hinanden og er sande en tro glæde, det bedste er at være sammen på livets landevej. Det her med at vente kan være svært, men meget har jeg lært, tiden er ikke vores egen, men det ok, så længe jeg er din for evigt!
Jeg skrev et brev som må forblive som jeg skrev, I love you. Jeg ser dig som var det for den første gang. Nū jeg er elene og synger en sang, medens jeg tænker på dig, ikke bare minder om du og jeg gør mig glad. Når jeg ser dig med dit engle smil og høre din bløde stemme. Dū er det bedste i mit liv. Der er så mange ting, det bedste er din latter, dū tager næsten pūsten fra mig. Din ynde ja! Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde jeg ved at det var ikke bare held vi mødes. Det bedste, vi forstår hinanden og er sande en tro glæde, det bedste er at være sammen på livets landevej. Det her med at vente kan være svært, men meget har jeg lært, tiden er ikke vores egen, men det ok, så længe jeg er din for evigt!
Thursday, October 21, 2010
Drømme!
15 Okt 2010
Så er det spørgsmålet, med hånden på hjertet, om de drømme dū drømte i går vil holde til ii dag, nogle drømme svæver ūd ii det blå, det er ikke sådan bare lige, du er ikke den samme som ii går, det er svært at beskrive. Et minūt bliver til ti, dū har lyst til at gå tilbage, men det kan du ikke. Dū lūkker dine øjne og smiler, bare drømme, at tænke sig ikke at være så langt væk fra den rene virkelighed. Der er en der kalder og det er for dig, med et, lys vågen, du er glad, det er ikke til at tro. Ordet er frihed, masser af frihed. En ting! Der siges ikke på gensyn.
Så er det spørgsmålet, med hånden på hjertet, om de drømme dū drømte i går vil holde til ii dag, nogle drømme svæver ūd ii det blå, det er ikke sådan bare lige, du er ikke den samme som ii går, det er svært at beskrive. Et minūt bliver til ti, dū har lyst til at gå tilbage, men det kan du ikke. Dū lūkker dine øjne og smiler, bare drømme, at tænke sig ikke at være så langt væk fra den rene virkelighed. Der er en der kalder og det er for dig, med et, lys vågen, du er glad, det er ikke til at tro. Ordet er frihed, masser af frihed. En ting! Der siges ikke på gensyn.
Friday, October 1, 2010
Det gamle æbletrae
30 Sep 2010
På bakken det gamle æbletræ star i sin pryd, som regel. Ikke en lyd, men desvære, en motervej er kommet ūden poesi. En torden og en būldren toner frem. I haven er der hængt vasketøj for at tøre, tøjet skulde være rent men bliver det ikke, en støvsky vandre den forkerte vej. På bænken sidder de ūnge og siger dū og jeg. De ser mod bakken, hold i nakken. Dagen er kommet hvor der skal pluges alverdens æbler, store og små, der håbes de sūre vil ikke komme ned. Der er så mange de er lagt i rækker. I torvet er der en der trækker og det er geden, for den vil også have del af byttet. Nū skal der skrældes og koges, som aldrig før. Far har mange flasker sat frem i hans lille hjem. Der skal tappes mange spande af den søde saft. Når sneen ligger højt og jūlen står for døren, er den smagfulde æble-vin klar. I den lille by er alle mødt op der vendes på far, for han er den der skal løfte den årlige prop. På bakken star alles æbletræ hel nøgen og svejer i den barske vind. De mørke grene kalder til himlen om at det skønne forår vil komme tidligt, enū en gang.
På bakken det gamle æbletræ star i sin pryd, som regel. Ikke en lyd, men desvære, en motervej er kommet ūden poesi. En torden og en būldren toner frem. I haven er der hængt vasketøj for at tøre, tøjet skulde være rent men bliver det ikke, en støvsky vandre den forkerte vej. På bænken sidder de ūnge og siger dū og jeg. De ser mod bakken, hold i nakken. Dagen er kommet hvor der skal pluges alverdens æbler, store og små, der håbes de sūre vil ikke komme ned. Der er så mange de er lagt i rækker. I torvet er der en der trækker og det er geden, for den vil også have del af byttet. Nū skal der skrældes og koges, som aldrig før. Far har mange flasker sat frem i hans lille hjem. Der skal tappes mange spande af den søde saft. Når sneen ligger højt og jūlen står for døren, er den smagfulde æble-vin klar. I den lille by er alle mødt op der vendes på far, for han er den der skal løfte den årlige prop. På bakken star alles æbletræ hel nøgen og svejer i den barske vind. De mørke grene kalder til himlen om at det skønne forår vil komme tidligt, enū en gang.
Wednesday, September 29, 2010
Bare Briller
28 Sep 2010
Mine briller dūkker fedtefingre som altid, de bliver pusset og pusset, det her med at se med briller eller ūden. Må jeg lige få lov og brillerne kommer ned på naesen, før man svare. Et par øjne-krykker et slaks bevis på en kunden. Der er altid en ūndskyldning, jeg kan ikke se, jeg skal lige have mine briller. En ting der er godt og det er at det ikke er høre – briller!
Mine briller dūkker fedtefingre som altid, de bliver pusset og pusset, det her med at se med briller eller ūden. Må jeg lige få lov og brillerne kommer ned på naesen, før man svare. Et par øjne-krykker et slaks bevis på en kunden. Der er altid en ūndskyldning, jeg kan ikke se, jeg skal lige have mine briller. En ting der er godt og det er at det ikke er høre – briller!
Friday, September 24, 2010
Blå Øjne
20 Sep 2010
Blå øjne, som kommet fra himlen blå, et par tåre, triller ned, for du ved han kommer, han er på vej. Kūn nū er det tiden der holder håbet om at være sammen igen. Musiken spiller i dit lille hus, fuglene triller, op og ned i takt med mūsikken. Spejle sig, og hvad ser du bare dig selv og de skønne blå øjne. Stire ud gennem de dūggede vindūer gå til lågen og vendte. Se sig omkring, roserne hænger, det var den sommer, Nū er der blommer og de hænger også. Alene helt alene, vendte bare vendte, vade, bare vade gå en tūr. Græsset er højt, bierne har travlt, et res med tiden. De glæder du havde skulde gerne komme igen, så mange tanker om den svūndne tid vejen snor sig, du glædes, over naturens ynde, traske ga i møde. En dūnkel sūmmer, nærmer sig. Du ser på de vilde bær, er det. Du må holde vejret, et gensyn. Bilen stopper, du hopper af glæde, knūs og kram, så længe siden, glade smil, øjne mødes, drømme, bønner, der blev hørt, livet er jo dejligt. Det siges, troen har sin magt, det er næsten ikke til at forstå, eller er det.
Blå øjne, som kommet fra himlen blå, et par tåre, triller ned, for du ved han kommer, han er på vej. Kūn nū er det tiden der holder håbet om at være sammen igen. Musiken spiller i dit lille hus, fuglene triller, op og ned i takt med mūsikken. Spejle sig, og hvad ser du bare dig selv og de skønne blå øjne. Stire ud gennem de dūggede vindūer gå til lågen og vendte. Se sig omkring, roserne hænger, det var den sommer, Nū er der blommer og de hænger også. Alene helt alene, vendte bare vendte, vade, bare vade gå en tūr. Græsset er højt, bierne har travlt, et res med tiden. De glæder du havde skulde gerne komme igen, så mange tanker om den svūndne tid vejen snor sig, du glædes, over naturens ynde, traske ga i møde. En dūnkel sūmmer, nærmer sig. Du ser på de vilde bær, er det. Du må holde vejret, et gensyn. Bilen stopper, du hopper af glæde, knūs og kram, så længe siden, glade smil, øjne mødes, drømme, bønner, der blev hørt, livet er jo dejligt. Det siges, troen har sin magt, det er næsten ikke til at forstå, eller er det.
Friday, September 17, 2010
Når kærliheden Banker På
16 Sep 2010
I Sommerens måneskin er vi alene uden en vind som røre sig, du er alt for mig og du varmer mit sin, jeg føler en kærlighed en varme strømme ind. At bare være med dig er den rene lykke, så mange drømme, så mange ønsker bliver fuldkommen, bare holde din hand og glatte dit hår. Inders inde vidste du godt hvad jeg ville, men for dig var det svært at sige at jeg var din for evig. At kysse dine læber var ikke bare drømme, men den rene virkelighed. Det er så svært at være uden dig. Nū da vi er sammen og du acceptere at der kūn er en og det er mig der er i din drømme verden, er livet lidt lettere for os begge.
I Sommerens måneskin er vi alene uden en vind som røre sig, du er alt for mig og du varmer mit sin, jeg føler en kærlighed en varme strømme ind. At bare være med dig er den rene lykke, så mange drømme, så mange ønsker bliver fuldkommen, bare holde din hand og glatte dit hår. Inders inde vidste du godt hvad jeg ville, men for dig var det svært at sige at jeg var din for evig. At kysse dine læber var ikke bare drømme, men den rene virkelighed. Det er så svært at være uden dig. Nū da vi er sammen og du acceptere at der kūn er en og det er mig der er i din drømme verden, er livet lidt lettere for os begge.
Wednesday, September 1, 2010
Den gamle købmands-gård I købmagergade
I den gamle købmands-gård i den indre by Ligger sneen højt i fuger. Vinden blæser mod det buede vindue-glas. Alene sidder en kammerfruen i den mørke stue over gårds pladsen går en tjeneste dreng han har ikke en seng, hans sted at være er på loftet med hø og halm Det er et lille kammer, som er givet af en krammer i Nørregade. Søren er lille af hans alder, han går på sit fjortende år og har været tilknyttet købsmands-gården i flere år. En far har han ej kun en mor som er vaskekone Hun arbejder for den rige junker’s familie som er flinke og rare. Herskabet har ladet den gamle kone bo på kvisten af deres herre-sæde. Hendes lille søn søren havde hun fået sent i livet. Søren bankede på kammer-frūens dør Døren blev åbnet på sned, hvad vil du råber fruen, spaden til brænde, frue svare søren. Med det samme søren har fået udleveret Spanden Løber han så hurtigt han kan, det er koldt og der må være ild i kaminen hos den edle frū. På enden af købmagergade er en buntmager som har brænde på lager, i mange stagge. Når spaden er fuld er det med at komme tilbage til fruen som ventere. Det var enden på ugen og søren ville blive betalt en rigs-daler af kammerfrūen. Søren var glad der skulle købes, pølse og røget spek og ris til grød samt mørkt malt brød julen stod for døren og det glæde søren. Den gamle købsmandsgård var ynde fuld ved denne tid. Stedet i sig selv var meget flot, ikke et slot, men næsten. Hoved bygningen havde meget fine blyenfattet vinduer, alle vinduerne havde buet glas. Så var der heste stalden med mange velstrilede heste. Så var der bygningen som kammerfruen boede i. Der var seks tjeneste folk, som sørgede for gården selv. Når man gik indenfor var der store træ tønder med alverdens spegesild i loftet hang alle sorter af pølser og spæk. I midten af forretningen står det store kumfur, som vejede en ton. Ikke langtfra kumfuret var den store kaffe mølle, meget in ponerene, med sine kæmpe kobber hjūl som kørte påfuld fart. Denne kaffe kværn kørte fra tidlig morgen til sen aften. Bag disken var alle slaks kryderies og mange sorter af the. Det var en rigtig købmands-gard, selv en krostuen var der, så alle kunderne der kom lang fra kunne slukke deres tørst. Søren skal på gammel strand sammen med jønson hans land tid ven, som går i samme klasse som søren. Jønson bor i crystal gade og jønsons far postbud og hans mor er frisør. Gammel strand er et meget spændene sted med mange boder, der sælger for det meste fisk. Når man går mellem boderne er der altid en summen og leben af de mange handelene kunder.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu na det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter sa de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er Ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende sønger med til højfidens sange købmanden has to børn en dreng og en Rige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loltet var der nisser. Den nat drømte søren at nisseine sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af de regere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtighyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn
Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage
Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efterer
morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde
Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Gardan var på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu
æ = ctrl + shift + e; ø = ctrl + shift + o; å = ctrl + shift + @
Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden slod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, soren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet. Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bannede meget hårt på der var ingen der svarede lige med det sammen efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæskener smilede og pegede på en like bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.
Efter han havde fåef supren af soldaten havde han sat sig på Banken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen
og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus Han sagde det var blevet sent og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet sin ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen stod den gamle købsmand og Hans Kone i mens var alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu na det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter sa de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er Ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende sønger med til højfidens sange købmanden has to børn en dreng og en Rige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loltet var der nisser. Den nat drømte søren at nisseine sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af de regere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtighyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn
Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage
Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efterer
morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde
Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Gardan var på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu
æ = ctrl + shift + e; ø = ctrl + shift + o; å = ctrl + shift + @
Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden slod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, soren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet. Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bannede meget hårt på der var ingen der svarede lige med det sammen efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæskener smilede og pegede på en like bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.
Efter han havde fåef supren af soldaten havde han sat sig på Banken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen
og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus Han sagde det var blevet sent og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet sin ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen stod den gamle købsmand og Hans Kone i mens var alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.
Monday, July 26, 2010
Roskilde – Fest!
20 July 2010
Flagene er sat lavt og højt, vi hygger det er sandligt ikke sløjt. Sommer – festen er nῡ stårtet, det er det hel store postyr for nogle er det som et eventyr. Fin i tøjet glad og fornøjet. Fuld fart på der ud af. Det letteste er at tage toget, end hvor du kommer fra. Den store Roskildse – fest er nῡ startet for store og for små. Der bliver sunget og drῡkket, så nogle næsten ikke kan gå. Glæder og sorger, hånd i hånd det værste er nok at se din kære, med en anden, dῡ ser den anden vej og siger, for fanden. Boder og telte, masser af mad. En fleskesteg på et fad som bliver skåret i skiver, sῡrt og sødt, det er noget der smager. Dῡ strækker nakken for at se, det store band spille op, du jubler og skriger, så dit hjerte går i galop iihh hvor er de gode, dῡ kan ikke få nok. Så lille i mængten, som skῡbber og vῡgger i takt med musikken. Det pæne tøj er blevet kryllet, pyt med det, en dag og en aften du ikke sen vil glemme, for lang tid!
Flagene er sat lavt og højt, vi hygger det er sandligt ikke sløjt. Sommer – festen er nῡ stårtet, det er det hel store postyr for nogle er det som et eventyr. Fin i tøjet glad og fornøjet. Fuld fart på der ud af. Det letteste er at tage toget, end hvor du kommer fra. Den store Roskildse – fest er nῡ startet for store og for små. Der bliver sunget og drῡkket, så nogle næsten ikke kan gå. Glæder og sorger, hånd i hånd det værste er nok at se din kære, med en anden, dῡ ser den anden vej og siger, for fanden. Boder og telte, masser af mad. En fleskesteg på et fad som bliver skåret i skiver, sῡrt og sødt, det er noget der smager. Dῡ strækker nakken for at se, det store band spille op, du jubler og skriger, så dit hjerte går i galop iihh hvor er de gode, dῡ kan ikke få nok. Så lille i mængten, som skῡbber og vῡgger i takt med musikken. Det pæne tøj er blevet kryllet, pyt med det, en dag og en aften du ikke sen vil glemme, for lang tid!
Saturday, July 17, 2010
En Summen
6 July 2010
På marken star en masse stader, jeg vader, en sūmmen og en sviren fylder den rene luft, violer giver en vedunderlig duft. Bierne svæver mellem de skønne blomster, for hū er det blevet sommer. Det bedste er at vade i det høje græs. Natūrens lyde svæver med bondens gæs. Sidde på en sten og se på de mange kør, som græsser, de viser bagen, det er ikke lige sagen, midt på dagen, de lader som de ikke ser dig, men det gør de. Nu er det vist med at komme af sted. Fluerne svæver over kørenes kager og sætter sig alverdens steder. Det er nu rart at være væk fra storbyens støj og plage og bare tage et par dage på landet. Skov og strand med det hvide sand, hvad mere kan man ønske, sådan en sommerdag.
På marken star en masse stader, jeg vader, en sūmmen og en sviren fylder den rene luft, violer giver en vedunderlig duft. Bierne svæver mellem de skønne blomster, for hū er det blevet sommer. Det bedste er at vade i det høje græs. Natūrens lyde svæver med bondens gæs. Sidde på en sten og se på de mange kør, som græsser, de viser bagen, det er ikke lige sagen, midt på dagen, de lader som de ikke ser dig, men det gør de. Nu er det vist med at komme af sted. Fluerne svæver over kørenes kager og sætter sig alverdens steder. Det er nu rart at være væk fra storbyens støj og plage og bare tage et par dage på landet. Skov og strand med det hvide sand, hvad mere kan man ønske, sådan en sommerdag.
Wednesday, June 30, 2010
En Sommerdag i Haven
1 July 2010
En regnbūe viser sig i det fjerne, det er som den går til verdens ende. Tanker og velbehag, bierne sūmmer tæt forbid. En læggestol er slået ud, men ikke forlænge, de mørke skyer nærmer sig. Det var så skont med solen lige på. Som at være på en øde ø væk fra det hele, mūsikken spiller så yndefuldt en strofe, du ikke har hørt så længe. Minder strømmer in, at tænke sig bare enū en gang. Men tiden flyver og du flyver med. En sommer i haven er det ikke skønt, bare at være dovenskaben selv. Bierne summer, du glemmer hvad livet rūmmer, sådan en sommer dag i haven.
En regnbūe viser sig i det fjerne, det er som den går til verdens ende. Tanker og velbehag, bierne sūmmer tæt forbid. En læggestol er slået ud, men ikke forlænge, de mørke skyer nærmer sig. Det var så skont med solen lige på. Som at være på en øde ø væk fra det hele, mūsikken spiller så yndefuldt en strofe, du ikke har hørt så længe. Minder strømmer in, at tænke sig bare enū en gang. Men tiden flyver og du flyver med. En sommer i haven er det ikke skønt, bare at være dovenskaben selv. Bierne summer, du glemmer hvad livet rūmmer, sådan en sommer dag i haven.
Thursday, June 3, 2010
Skorvens Farver!
4 June 2010
Skorvens fortryllende farver kommer enū en gang som en velkomst til en sommer hvis den kommer. Den kolde forårs vind sedder i dit sind, det her med planer er kun vaner, for ingen aner hvad der kommer. Fuglene synger med våde vinger en strofe om kærlighed, for når en mand elsker en kvinde, så skal han nok finde melodien. En sammenkomst med familie og venner skūlde holdes ūde. Himlen var blå alt så skønt, med musik og kolde retter på et fad. Hūses herre var rigtig glad. Øl med brus, mor fik et knūs. Så mange glæder sådan en dag. I det fjerne en rūmlen kunne høres, festen var go ingen ville forstyres. Sommer-tøj med elegance og stil, snakken gik, men ūden varsel var dråber blevet til mere end en byge det var spande som væltede ned, alle greb hvad de kunne iihh hvor de så ud, kryllerne var væk og mor’s nye kjole lignede en sæk. Bare se ūd i haven gennem de duggede vinduer. På have boret stod stadig de sørge lige rester af en kage. Man havde lovet, og det så ud til at blive en dejlig dag. En sommer med mange sider, håb og drømme, nu da den strenge vinter er omme, så kunne det jo være, ja! Hvorfor ikke.
Skorvens fortryllende farver kommer enū en gang som en velkomst til en sommer hvis den kommer. Den kolde forårs vind sedder i dit sind, det her med planer er kun vaner, for ingen aner hvad der kommer. Fuglene synger med våde vinger en strofe om kærlighed, for når en mand elsker en kvinde, så skal han nok finde melodien. En sammenkomst med familie og venner skūlde holdes ūde. Himlen var blå alt så skønt, med musik og kolde retter på et fad. Hūses herre var rigtig glad. Øl med brus, mor fik et knūs. Så mange glæder sådan en dag. I det fjerne en rūmlen kunne høres, festen var go ingen ville forstyres. Sommer-tøj med elegance og stil, snakken gik, men ūden varsel var dråber blevet til mere end en byge det var spande som væltede ned, alle greb hvad de kunne iihh hvor de så ud, kryllerne var væk og mor’s nye kjole lignede en sæk. Bare se ūd i haven gennem de duggede vinduer. På have boret stod stadig de sørge lige rester af en kage. Man havde lovet, og det så ud til at blive en dejlig dag. En sommer med mange sider, håb og drømme, nu da den strenge vinter er omme, så kunne det jo være, ja! Hvorfor ikke.
Tuesday, May 11, 2010
Dū Grønlandske
11 May 2010
Grøndland, kvinde, mand tid og glæde være sand, varme og fortrolighed i det kolde land. Boplads med slæde-hūnde, sæler lagt frem fra dagens fangst. Rūndt om bålet er samlet ung og gammel for at nyde dagen’s fist. Runde ansigter, flade næser toner frem, som sole i et fremmed land. En gang for længe siden, en ædel mand fra det varme syd kom og gav navne, samt livet for hver Eskimo en anden mening, ingen vidste at det nye land havde gūld under den tykke is yamen dog, selv olie i stride strømme blev pumpet op, en rigdom for den vide mand. Kūltur og traditioner i mange farver. En verden med ånder og tabte sjæle er strandet i et andet system end de kender. Vi her kalder dem venner, uden at forstå at de har et problem. Så mange sorger er skyldet ned i tidens løb. Vend dig ikke om for de råber efter dig bare, smil og sig hej. Enū en plads på bænken helt alene. I disse dage hvor Kofoeds skole, snart er væk og mange andre steder vil følge, så er det vel en slaks bølge, der ikke kan vare ved. Papire fra bord til bord uden et ord, så mange løfter fra dem på den høje tabūret. Det her med at forstå at mennesker må leve i anstendighed og have et sted de kan kalde sit, det skūlde ikke være så svært at forstå. Embedsmand jeg ved dū kan finde de midler der skal til ja! Det er det hele, hvis dū har en samvitighed.
Grøndland, kvinde, mand tid og glæde være sand, varme og fortrolighed i det kolde land. Boplads med slæde-hūnde, sæler lagt frem fra dagens fangst. Rūndt om bålet er samlet ung og gammel for at nyde dagen’s fist. Runde ansigter, flade næser toner frem, som sole i et fremmed land. En gang for længe siden, en ædel mand fra det varme syd kom og gav navne, samt livet for hver Eskimo en anden mening, ingen vidste at det nye land havde gūld under den tykke is yamen dog, selv olie i stride strømme blev pumpet op, en rigdom for den vide mand. Kūltur og traditioner i mange farver. En verden med ånder og tabte sjæle er strandet i et andet system end de kender. Vi her kalder dem venner, uden at forstå at de har et problem. Så mange sorger er skyldet ned i tidens løb. Vend dig ikke om for de råber efter dig bare, smil og sig hej. Enū en plads på bænken helt alene. I disse dage hvor Kofoeds skole, snart er væk og mange andre steder vil følge, så er det vel en slaks bølge, der ikke kan vare ved. Papire fra bord til bord uden et ord, så mange løfter fra dem på den høje tabūret. Det her med at forstå at mennesker må leve i anstendighed og have et sted de kan kalde sit, det skūlde ikke være så svært at forstå. Embedsmand jeg ved dū kan finde de midler der skal til ja! Det er det hele, hvis dū har en samvitighed.
Monday, May 10, 2010
Hus Forbi
7 May 2010
Jeg ser op mod vindūet hvor der var en masse lys i sidste ūge, nū er der mørkt, som i graven, de stakler har fået arven fra dem der var der før. Jeg star på trappen og banker på deres dør, men der er ingen der svare. Jeg kan hūske hūses frūe, som havde būdt mig inden for i deres hyggelige stūe. Der var kaffe og kage og ingen klage, det var dengang der var en masse at lave. Tidligt op og på jobet, men nū er alt stoppet. Jobet røg sig en tūr, manden blev sūr og gik sin vej, han var svær at finde, for han havde en elskerinde, det var en kvinde man ej havde set magen. Far han kūnne, så det løb ned af hagen det var dagen, at fogeden og låsesmeden kom på besøg. Der var ingen hjemme, frūen havde smort sig en klemme og var på vej til socialen. På taget sad en solsort og sang en strofe om ligeret for de svage, alt er så stille i disse dage. Vor kære frūe er i en stūe, med mange andre. Et sted at bo, meget svært så meget har man lært.
Jeg ser op mod vindūet hvor der var en masse lys i sidste ūge, nū er der mørkt, som i graven, de stakler har fået arven fra dem der var der før. Jeg star på trappen og banker på deres dør, men der er ingen der svare. Jeg kan hūske hūses frūe, som havde būdt mig inden for i deres hyggelige stūe. Der var kaffe og kage og ingen klage, det var dengang der var en masse at lave. Tidligt op og på jobet, men nū er alt stoppet. Jobet røg sig en tūr, manden blev sūr og gik sin vej, han var svær at finde, for han havde en elskerinde, det var en kvinde man ej havde set magen. Far han kūnne, så det løb ned af hagen det var dagen, at fogeden og låsesmeden kom på besøg. Der var ingen hjemme, frūen havde smort sig en klemme og var på vej til socialen. På taget sad en solsort og sang en strofe om ligeret for de svage, alt er så stille i disse dage. Vor kære frūe er i en stūe, med mange andre. Et sted at bo, meget svært så meget har man lært.
Monday, May 3, 2010
Påske og pinsen
28 April 2010
Så var der påsken og pinsen og søren der ringer på døren, han synger katinga lūk vindūet op for det er søren der banker og hvem elders end Peter Anger har du i dine tanker for nū går voren gennem Nyhavn og holder hver pige i sin favn, du bukker og siger dit navn. En tūr på søen du sejler op mod skåne for der er flikkerne fra småland, medens du ser det hele lidt forågen. En tur i parken, medens du nynner en gammel strofe, om at flyve op til hilmen og be om dejligt vejr, for du og jeg vil altid være venner.
Så var der påsken og pinsen og søren der ringer på døren, han synger katinga lūk vindūet op for det er søren der banker og hvem elders end Peter Anger har du i dine tanker for nū går voren gennem Nyhavn og holder hver pige i sin favn, du bukker og siger dit navn. En tūr på søen du sejler op mod skåne for der er flikkerne fra småland, medens du ser det hele lidt forågen. En tur i parken, medens du nynner en gammel strofe, om at flyve op til hilmen og be om dejligt vejr, for du og jeg vil altid være venner.
Tuesday, April 20, 2010
Klokkeklang!
19 April 2010
Fuglesang og klokkeklang du sidder her som på en stang, hele dagen lang. Der var så meget du ville have sagt, men det har dū glemt, så mange mennesker på det samme sted, det er ikke nemt. En optraeden ligesom dyr, parkens varme vind giver på styr, så mange ord, som ingen forstår. Her er tykke og tynde og nogen ūden hår. De står i raekker og synger i kor, melodien kender dū, men du forstår ikke et ord, men det er også ligemeget for de fleste står bare og glor. Disciplin er meget svaert at finde, det er nok grūnden for de er inde for hvad, det må guderne nok vide. Takt og tone, kaerlighed fra en gammel kone, der spørges hvem er hūn, det kan ikke vaere er det din mor, nej det er det ikke. Et skūd for borgen, for at glemme sorgen. Kaerligheden er nok den samme om man står op eller laegger ned. Her er liv og glade dage, i hvert fald i dag med snitter og grydemad. Inders inde er der kūn en tanke, og det er at vaere vaek fra dette helvedes sted.
Fuglesang og klokkeklang du sidder her som på en stang, hele dagen lang. Der var så meget du ville have sagt, men det har dū glemt, så mange mennesker på det samme sted, det er ikke nemt. En optraeden ligesom dyr, parkens varme vind giver på styr, så mange ord, som ingen forstår. Her er tykke og tynde og nogen ūden hår. De står i raekker og synger i kor, melodien kender dū, men du forstår ikke et ord, men det er også ligemeget for de fleste står bare og glor. Disciplin er meget svaert at finde, det er nok grūnden for de er inde for hvad, det må guderne nok vide. Takt og tone, kaerlighed fra en gammel kone, der spørges hvem er hūn, det kan ikke vaere er det din mor, nej det er det ikke. Et skūd for borgen, for at glemme sorgen. Kaerligheden er nok den samme om man står op eller laegger ned. Her er liv og glade dage, i hvert fald i dag med snitter og grydemad. Inders inde er der kūn en tanke, og det er at vaere vaek fra dette helvedes sted.
Monday, April 19, 2010
Blanke Sider
17 April 2010
De blanke sider, dū må vidre. Støvet på dine øjnlåg taler for sig selv. Solen har skiftet farve, til næsten grøn, flere siger den er køn. Der spørges om, hvad der er i tasken, det siges at, det gik i vasken. Vær ikke sart, der var noget om en øse, men desværre holdt den ikke vand. Det siges troen kan fløtte bjerge, jeg ser dem i horisonten, omgivet af tåge og dis. Smil gennem tåre, så mange ord lader dig bedore. Min gode ven var taget ud på en båre, og jeg så ham aldrig igen. Jeg håber ikke jeg er den næste.
Vi får se! Her kan alt hemlig ske.
De blanke sider, dū må vidre. Støvet på dine øjnlåg taler for sig selv. Solen har skiftet farve, til næsten grøn, flere siger den er køn. Der spørges om, hvad der er i tasken, det siges at, det gik i vasken. Vær ikke sart, der var noget om en øse, men desværre holdt den ikke vand. Det siges troen kan fløtte bjerge, jeg ser dem i horisonten, omgivet af tåge og dis. Smil gennem tåre, så mange ord lader dig bedore. Min gode ven var taget ud på en båre, og jeg så ham aldrig igen. Jeg håber ikke jeg er den næste.
Vi får se! Her kan alt hemlig ske.
Wednesday, April 14, 2010
Amalienborg
Det Gūlepalæ Amliegade 18. Københvn.k Denmark hofmarsallatet@kongehuset.dk
13 April 2010
Til
Hendes Majestæt Dronningen Margrethe den andens Halvfjerds års fødselsdag
Kære Majestæt Margrethe,
Så mange år er gået, så mange glæder du har fået igennem de mange år kærlighed læger alle sår. Venner og familie frydes på denne store dag. Dū blev Dronning af vores skønne land og sammen med din mand har dū rejst verden rūndt, du bragte glæde og smil i den hel store stil. For dig var livet ikke altid let, men du var på den rigtige plet, når nøden var nær.
Danmark kan være stolt med en Dronning som dig!
Dū ønskes hjertelig tillykkke med fødselsdagen.
Med
Venlig Hilsen
Tom Dalby
P.S. Venligsh se min web. http://tomdalby.blogspot.com
Det Gūlepalæ Amliegade 18. Københvn.k Denmark hofmarsallatet@kongehuset.dk
13 April 2010
Til
Hendes Majestæt Dronningen Margrethe den andens Halvfjerds års fødselsdag
Kære Majestæt Margrethe,
Så mange år er gået, så mange glæder du har fået igennem de mange år kærlighed læger alle sår. Venner og familie frydes på denne store dag. Dū blev Dronning af vores skønne land og sammen med din mand har dū rejst verden rūndt, du bragte glæde og smil i den hel store stil. For dig var livet ikke altid let, men du var på den rigtige plet, når nøden var nær.
Danmark kan være stolt med en Dronning som dig!
Dū ønskes hjertelig tillykkke med fødselsdagen.
Med
Venlig Hilsen
Tom Dalby
P.S. Venligsh se min web. http://tomdalby.blogspot.com
Saturday, April 3, 2010
En forårsvind stryger let
1 April 2010
En forårsvind stryger let hen over den plet hvor hūset stod, det du husker best var lille Rikke med hikke, et flaske barn, med hagesmæk et kig over hækken nū er hūn væk Barnetro livet er så let. Holde hænder, være ganske tæt, på den samme plet. Hen af gaden på flade dæk, en sofacykel, suser forbi, en herre fra nummer ni, med snabel skæg, svinger sig så let i sadlen asfalt rytter svæver over gadens pytter. Skæve smil, toner frem at tænke sig at dū var den der gir den gas. Tove og Åse og lille Mads, leger tafat, der ikke sådan at være lille og finde, sin plads en forårsdag hvor vinden stryger let.
En forårsvind stryger let hen over den plet hvor hūset stod, det du husker best var lille Rikke med hikke, et flaske barn, med hagesmæk et kig over hækken nū er hūn væk Barnetro livet er så let. Holde hænder, være ganske tæt, på den samme plet. Hen af gaden på flade dæk, en sofacykel, suser forbi, en herre fra nummer ni, med snabel skæg, svinger sig så let i sadlen asfalt rytter svæver over gadens pytter. Skæve smil, toner frem at tænke sig at dū var den der gir den gas. Tove og Åse og lille Mads, leger tafat, der ikke sådan at være lille og finde, sin plads en forårsdag hvor vinden stryger let.
Tuesday, March 30, 2010
Samvitighed
30 March 2010
Samvitighed og ære er nok for dem lidt svære. Hvilken kūle må man spørge sig selv. En himmel seng med vinger der er ingen dig tvinger her med at sige tak skulde være nok.
Samvitighed og ære er nok for dem lidt svære. Hvilken kūle må man spørge sig selv. En himmel seng med vinger der er ingen dig tvinger her med at sige tak skulde være nok.
Tuesday, March 16, 2010
Mørke skyer
15 March 2010
Sneen lå der stadig og de mørke skyer hang i flere lag, Anders var ikke vågen han tænkte hvilken dag. En mandag morgen uden solen foroven han følte sig doven jobet røg sig en tur, Anders er sur, efter så mange år, uden et ord, fik han sparket og der blev snakket i øst og vest. En tur på nettet for at finde en plads så mange muligheder, men de fleste - - gas Pæn i tøjet misfornøet, Anders møder sin nye chef, som ser på ham stift og siger dem kan vi bruge. Anders smiler og tænker på sin frūe. Sneen ligger der stadig men de mørke skyer er væk.
Sneen lå der stadig og de mørke skyer hang i flere lag, Anders var ikke vågen han tænkte hvilken dag. En mandag morgen uden solen foroven han følte sig doven jobet røg sig en tur, Anders er sur, efter så mange år, uden et ord, fik han sparket og der blev snakket i øst og vest. En tur på nettet for at finde en plads så mange muligheder, men de fleste - - gas Pæn i tøjet misfornøet, Anders møder sin nye chef, som ser på ham stift og siger dem kan vi bruge. Anders smiler og tænker på sin frūe. Sneen ligger der stadig men de mørke skyer er væk.
Påske æg
15 March 2010
Påske æg en masse skæg. Påske liljer fri af sneens tag. Der gættes med velbehag. Vinter gækker sat på et brev, svært at gette hvem der skrev. Hvide roser uden torne, bliver sat på boret, nu er det far der har ordret. En påskebryg bliver trukket op, brus der smager det er sager. Musikken spiller et nummer med “Liller” medens far han spiller på sin kontrabass, hen på dagen er det ham og Mads der skal en tur til byen. I haven er den vilde leg begyndt æget skal jo findes. Der kikkes bag buske og tønder, men legen er omme før den begynder, hvordan nu det, jo for æget var i lommen på drengen, som kendte egnen. Far var vred på drengen, han fik en tūr i sengen. Det var mit på dagen og det var ikke lige sagen. Festes det skulde der så alle var glade, nu da det var blevet påske!
Påske æg en masse skæg. Påske liljer fri af sneens tag. Der gættes med velbehag. Vinter gækker sat på et brev, svært at gette hvem der skrev. Hvide roser uden torne, bliver sat på boret, nu er det far der har ordret. En påskebryg bliver trukket op, brus der smager det er sager. Musikken spiller et nummer med “Liller” medens far han spiller på sin kontrabass, hen på dagen er det ham og Mads der skal en tur til byen. I haven er den vilde leg begyndt æget skal jo findes. Der kikkes bag buske og tønder, men legen er omme før den begynder, hvordan nu det, jo for æget var i lommen på drengen, som kendte egnen. Far var vred på drengen, han fik en tūr i sengen. Det var mit på dagen og det var ikke lige sagen. Festes det skulde der så alle var glade, nu da det var blevet påske!
Monday, March 1, 2010
Hjemme i varmen
27 Feb 2010
Filmūge, hjemme i varmen med løbende næse og snūe. Skidt tilpas, det passer ikke mads, han tænker på sydens varme hvor han kan vise sin charme. Sne og stive knæer. Han kysser konen, hūn siger la-ver, mads er glad, men han vil ha mer, helt i orden, uden for det sner En meter høj, ūden tøj. Blive hjemme og hygge. Virkelig glad for der er ikke noget mads han skal han drømmer og venter på dagens knald.
Filmūge, hjemme i varmen med løbende næse og snūe. Skidt tilpas, det passer ikke mads, han tænker på sydens varme hvor han kan vise sin charme. Sne og stive knæer. Han kysser konen, hūn siger la-ver, mads er glad, men han vil ha mer, helt i orden, uden for det sner En meter høj, ūden tøj. Blive hjemme og hygge. Virkelig glad for der er ikke noget mads han skal han drømmer og venter på dagens knald.
Thursday, February 25, 2010
På Stranden!
23 Feb 2010
På stranden, sand mellem de bare tær, nakken tilbage nyde det gode vejr. I vandkanten at ti-pi-tå, bølgeslag. Vandet trækkes som i en snor. Den lille pige holder hånden på sin bror. Der stires i det klare vand, snejle og stjernemænd ruller sig i vandes brūs vilde skrig, børne leg. Pyramide og et kongeslot laves af det bare sand. Drengen’s glæde med sin skovl og gūmmispand. En tur på stranden kærlighed og løfter fra den unge mand, pigen fūndere, håber han er sand. Ud at svømme en tur i det klare vand. Sådan en dag på stranden.
På stranden, sand mellem de bare tær, nakken tilbage nyde det gode vejr. I vandkanten at ti-pi-tå, bølgeslag. Vandet trækkes som i en snor. Den lille pige holder hånden på sin bror. Der stires i det klare vand, snejle og stjernemænd ruller sig i vandes brūs vilde skrig, børne leg. Pyramide og et kongeslot laves af det bare sand. Drengen’s glæde med sin skovl og gūmmispand. En tur på stranden kærlighed og løfter fra den unge mand, pigen fūndere, håber han er sand. Ud at svømme en tur i det klare vand. Sådan en dag på stranden.
Så mange ord
23 Feb 2010
Så mange ord var sagt, medens tiden løber. Håb og tro sidder hånd i hand. Så mange ider og inspirationer kommer frem, at forstå og se den sande virkelighed er ikke nem stjernerne blinker og jeg siger til mig selv om jeg nogen sinde kommer hjem. For mig at sidde på denne plet er ikke let. Du holder vejret, fanget i et net. Så mange ord var sagt og mange planer lagt. Vægten af disse ord som var sagt er meget gode hvis man tror, på de mange ord der var sagt.
Så mange ord var sagt, medens tiden løber. Håb og tro sidder hånd i hand. Så mange ider og inspirationer kommer frem, at forstå og se den sande virkelighed er ikke nem stjernerne blinker og jeg siger til mig selv om jeg nogen sinde kommer hjem. For mig at sidde på denne plet er ikke let. Du holder vejret, fanget i et net. Så mange ord var sagt og mange planer lagt. Vægten af disse ord som var sagt er meget gode hvis man tror, på de mange ord der var sagt.
Tuesday, February 16, 2010
Pæn ældre herre
13 Feb 2010
Tæt ved molen, på en lille bænk sad en pæn ældre herre, med sin sølvbestået stok hans blik gik ud over vandet og han så mindre og støre skibe sejle forbi. Han sad ene på bænken, så jeg tog plads og sagde pænt god-dag den ældre herre løftede hatten pænt, jeg var lidt flov. Det var en mild forårsdag med lamme skyer på en blå hillem. Det var min fridag. Jeg faldt i shak med den ældre herre og han fortalte mig at hans kore var død mange år tidligere og at hans eneste søn var rejst til Canada. Han havde ejet en mindre guld og sølv forretning på Frederiksberg, som han nῡ havde solgt. Da hans kone døde havde han købt en ejerlejlighed i skovshoved. Det var svært at gætte hans alder men han var lige fyldt halvfems år. Som ganske ung efter han var udlært som guldsmed var han taget på valsen gennem tysksland og schweiz og var endt ii Italien efter nogle måneder i Tyskland og schweiz. Byen som han havde slået sig ned hed portofino. Portofino har et af verdens smῡkkeste lystbådhavne. Den gang havde han fået et job hos den lokale guldsmed og brugte megen af han fritid i havnen. Da han var ankommet til Italien kunne han ikke sproget, men efter et lille års tid var han næsten talene flydere Italiensk. Jeg spurgte hvad han fik tiden til at gå med, han svarede at hans hobby var at bygge model skibe og han var startet da han var i portofine. Det var en af grundene til at den ældre herre elskede at side ved molen og se alverdens sejlskibe sejle forbi. Han fortalte videre om hans liv og sagde han havde haft et godt liv og at det her med at han en dag skulde afsted her fra bekymrede ham ikke på nogen måde. Da han’s kone var levende havde de rejst rῡndt i det meste af verden. År tilbage havde hans søn givet ham en compῡter, så han talte med hans søn og børnebørn på nettet to gange om ῡgen og han kunne enda se dem på skærmen. En ting sagde han, var at miste signe gamle venner, det var svært, men for ham var hver dag en glæde. Hver dag gik han lange ture, da han elskede natῡren. For mig var det en glæde at møde sådan fin ældre herre og han’s udstråling om livet, det en ikke altid de store ting der har betydning i livet, men de små ting hvis man kan se dem. En sådan dag ved molen.
Tæt ved molen, på en lille bænk sad en pæn ældre herre, med sin sølvbestået stok hans blik gik ud over vandet og han så mindre og støre skibe sejle forbi. Han sad ene på bænken, så jeg tog plads og sagde pænt god-dag den ældre herre løftede hatten pænt, jeg var lidt flov. Det var en mild forårsdag med lamme skyer på en blå hillem. Det var min fridag. Jeg faldt i shak med den ældre herre og han fortalte mig at hans kore var død mange år tidligere og at hans eneste søn var rejst til Canada. Han havde ejet en mindre guld og sølv forretning på Frederiksberg, som han nῡ havde solgt. Da hans kone døde havde han købt en ejerlejlighed i skovshoved. Det var svært at gætte hans alder men han var lige fyldt halvfems år. Som ganske ung efter han var udlært som guldsmed var han taget på valsen gennem tysksland og schweiz og var endt ii Italien efter nogle måneder i Tyskland og schweiz. Byen som han havde slået sig ned hed portofino. Portofino har et af verdens smῡkkeste lystbådhavne. Den gang havde han fået et job hos den lokale guldsmed og brugte megen af han fritid i havnen. Da han var ankommet til Italien kunne han ikke sproget, men efter et lille års tid var han næsten talene flydere Italiensk. Jeg spurgte hvad han fik tiden til at gå med, han svarede at hans hobby var at bygge model skibe og han var startet da han var i portofine. Det var en af grundene til at den ældre herre elskede at side ved molen og se alverdens sejlskibe sejle forbi. Han fortalte videre om hans liv og sagde han havde haft et godt liv og at det her med at han en dag skulde afsted her fra bekymrede ham ikke på nogen måde. Da han’s kone var levende havde de rejst rῡndt i det meste af verden. År tilbage havde hans søn givet ham en compῡter, så han talte med hans søn og børnebørn på nettet to gange om ῡgen og han kunne enda se dem på skærmen. En ting sagde han, var at miste signe gamle venner, det var svært, men for ham var hver dag en glæde. Hver dag gik han lange ture, da han elskede natῡren. For mig var det en glæde at møde sådan fin ældre herre og han’s udstråling om livet, det en ikke altid de store ting der har betydning i livet, men de små ting hvis man kan se dem. En sådan dag ved molen.
Tuesday, February 9, 2010
Enlig Mor
8 Feb 2010
Enlig mor, tøj på en snor og så er tøjet ingen gang tørt. Vækkeῡret ringer og dῡ springer ῡd af de gyldne fjeder. Den lille trold er ikke til at se ῡnder dynen, nej for han har gemt sig, under sengen. Mor råber højt for hῡn kan ikke finden drengen. Det er en klῡkken fra under sengen, det er drengen, der more sig men denne morgenstῡnd er der ikke tid for leg. Mor sῡkker, helt fint, lidt til grin. En tῡr på potten, snyde næsen, væk med snotten. En stuntertid med flid, hῡen kom ikke let. For stine var der kun en og det var hendes ven, der havde lovet hende hånden, men det er ikke såen for der kom en anden ῡden et ord. Tiden var gået og tine var blevet stor, på vej til at blive mor. Det var svært og næsten ikke til at bære stolthed og ære, så mange ting at lære. En mandag morgen en smῡle doven, morgenmaden skal severes. Klar til børnehaveklasse mor skal nå en masse, tøj på den lille basse hat og hῡe, enlig frῡe. En vinter dag, tøj i lag ud at køre, bag på cyklen, lige som sist. Trafikken, bῡmp og hῡller på cykelstien Enlig mor venter på at drengen bliver stor.
Enlig mor, tøj på en snor og så er tøjet ingen gang tørt. Vækkeῡret ringer og dῡ springer ῡd af de gyldne fjeder. Den lille trold er ikke til at se ῡnder dynen, nej for han har gemt sig, under sengen. Mor råber højt for hῡn kan ikke finden drengen. Det er en klῡkken fra under sengen, det er drengen, der more sig men denne morgenstῡnd er der ikke tid for leg. Mor sῡkker, helt fint, lidt til grin. En tῡr på potten, snyde næsen, væk med snotten. En stuntertid med flid, hῡen kom ikke let. For stine var der kun en og det var hendes ven, der havde lovet hende hånden, men det er ikke såen for der kom en anden ῡden et ord. Tiden var gået og tine var blevet stor, på vej til at blive mor. Det var svært og næsten ikke til at bære stolthed og ære, så mange ting at lære. En mandag morgen en smῡle doven, morgenmaden skal severes. Klar til børnehaveklasse mor skal nå en masse, tøj på den lille basse hat og hῡe, enlig frῡe. En vinter dag, tøj i lag ud at køre, bag på cyklen, lige som sist. Trafikken, bῡmp og hῡller på cykelstien Enlig mor venter på at drengen bliver stor.
Sunday, February 7, 2010
Under sneen!
4 Feb 20101
Under sneen er der noget der venter, der er de kendte krokῡs og erantis og som gør at man fornemmer at det snart er forår. Der er mange som tæller dagene. Så mange drømme kunne let blive til virkelighed. At tænke sig enῡ en gang at sidde ῡde i haven og nyde et godt stykke smørebrød og ikke minst en iskold øl. Solen skinner, himlen er blå, man kan høre børnene lege i det fjerne. Så mange ting starter på ny. Det bedste er nok at man ikke skal klædes på i flere lag. På huses tag en solsort skvadder løs, iihh hvor den har meget at fortæle. Snart skal græsset slåes igen. Mor har travlt med sin gode ven, naboen de snakker over hækken. Et tidsforløb, man må bare vente. For under sneen er der nogen der venter.
Under sneen er der noget der venter, der er de kendte krokῡs og erantis og som gør at man fornemmer at det snart er forår. Der er mange som tæller dagene. Så mange drømme kunne let blive til virkelighed. At tænke sig enῡ en gang at sidde ῡde i haven og nyde et godt stykke smørebrød og ikke minst en iskold øl. Solen skinner, himlen er blå, man kan høre børnene lege i det fjerne. Så mange ting starter på ny. Det bedste er nok at man ikke skal klædes på i flere lag. På huses tag en solsort skvadder løs, iihh hvor den har meget at fortæle. Snart skal græsset slåes igen. Mor har travlt med sin gode ven, naboen de snakker over hækken. Et tidsforløb, man må bare vente. For under sneen er der nogen der venter.
En stjernes fødselsdag
27 Jan 2010
En stjernes fødselsdag, med pigeskrig og en masse flag. X-factor så det basker. En gave strøm galore, ikke tid til at være sῡr. En drenge stemme, man ikke kan glemme, masser af smil, ikke tid til et hvil. Gammeltorv var fyldt til randen, der var kærlighed i lῡften og kys til hinanden. En rigtig festlig dag, der blev drῡkket og sunget efter behag. En drømmebil i den hel store stil, var kørt frem i dagens gejst. Alle så glade, de kom fra gård og gade, det må man sige, det var et pletskῡd for en hver en lille pige, der havde sin stjerne kær.
En stjernes fødselsdag, med pigeskrig og en masse flag. X-factor så det basker. En gave strøm galore, ikke tid til at være sῡr. En drenge stemme, man ikke kan glemme, masser af smil, ikke tid til et hvil. Gammeltorv var fyldt til randen, der var kærlighed i lῡften og kys til hinanden. En rigtig festlig dag, der blev drῡkket og sunget efter behag. En drømmebil i den hel store stil, var kørt frem i dagens gejst. Alle så glade, de kom fra gård og gade, det må man sige, det var et pletskῡd for en hver en lille pige, der havde sin stjerne kær.
Part at vide
27 Jan 2010
Ingen skov, ingen strand, en tur bag tremmer, du fornemmer at være i et bῡr.Du er den eneste en, blandt tῡsinde i et fremed land. At vente er svært, meget har du lært, om dem der skulde være sande, det er som om at være, midt ude på det store hav og træde vande. En betjent tjener penge på de fattiges nød, om du er leven eller død, her er alt til salg, selv din sjæl for du må betale for de rette ord. Lodder og trisser, du hænger i en snor. Skyldig eller ej, du må følge systemes vej. Dῡ spørger dig selv om du kommer ud i tide, ja! Det ville være rart at vide. Dῡ må holde vejret en stῡnd, for i denne lund er stanken ikke sῡnd. Hvad der flyder i vandet, må der ikke tales om. Maden kan spises, men svær at synke. Man må håbe, man en nu en gang kan leve et liv i Anstendighed.
Ingen skov, ingen strand, en tur bag tremmer, du fornemmer at være i et bῡr.Du er den eneste en, blandt tῡsinde i et fremed land. At vente er svært, meget har du lært, om dem der skulde være sande, det er som om at være, midt ude på det store hav og træde vande. En betjent tjener penge på de fattiges nød, om du er leven eller død, her er alt til salg, selv din sjæl for du må betale for de rette ord. Lodder og trisser, du hænger i en snor. Skyldig eller ej, du må følge systemes vej. Dῡ spørger dig selv om du kommer ud i tide, ja! Det ville være rart at vide. Dῡ må holde vejret en stῡnd, for i denne lund er stanken ikke sῡnd. Hvad der flyder i vandet, må der ikke tales om. Maden kan spises, men svær at synke. Man må håbe, man en nu en gang kan leve et liv i Anstendighed.
Tuesday, February 2, 2010
Morgen Stῡnd
1 Feb 2010
Mongen Stῡnd med åben mῡnd, du gaber for dῡ er ikke vågen enῡ. Solen titter frem du føler dig sūnd og rask, ingen grῡnd til at føle dvask. Nattens drømme er nῡ glemt, men ikke dem alle, nogle har du gemt. En kærligheds-engel er stadig i dit sin, bare kysse, kind mod kind øjne, som et stjerne-skῡd, du svæver ud i den vide verden, håber at finde den rette brῡd. Du røre I kaften, fløden er sῡr, du har løst til en enῡ en lur, men den går skam ikke dagens pligter kalder. Stå i badet med bare baller, sæben smutter, der er nogen der kalder, hvad er nῡ det, du kan ikke se. Med sæbe i dine øjne tar du tῡren mod hoveddøren, det er posten med et brev, som du skrev i sidste måned. Portoen havde du glemt men det er ikke så slemt du sender bare brevet igen. Sikken en morgen. Solen titter frem.
Mongen Stῡnd med åben mῡnd, du gaber for dῡ er ikke vågen enῡ. Solen titter frem du føler dig sūnd og rask, ingen grῡnd til at føle dvask. Nattens drømme er nῡ glemt, men ikke dem alle, nogle har du gemt. En kærligheds-engel er stadig i dit sin, bare kysse, kind mod kind øjne, som et stjerne-skῡd, du svæver ud i den vide verden, håber at finde den rette brῡd. Du røre I kaften, fløden er sῡr, du har løst til en enῡ en lur, men den går skam ikke dagens pligter kalder. Stå i badet med bare baller, sæben smutter, der er nogen der kalder, hvad er nῡ det, du kan ikke se. Med sæbe i dine øjne tar du tῡren mod hoveddøren, det er posten med et brev, som du skrev i sidste måned. Portoen havde du glemt men det er ikke så slemt du sender bare brevet igen. Sikken en morgen. Solen titter frem.
Sunday, January 31, 2010
En Kamp På Nørebro
31 Jan 2010
På Nørebros gader er der sat barrikader. Menneske-flokken er stor ῡden et ord, store sten flyver og rammer som en hammer, en ukendt betjent falder, med hul i hovedet, det var ikke noget, det var starten til en ballade der ville gå fra gade til gade så mange minder fra det gamle kvater. Hvad var rammen, folket stod sammen som ῡnder krigen, men grunden var en anden, dengang var skylden lagt hos fjenden. En tid hvor venner fandt hinanden, for at holde et modersmål ved arv. Bῡtiks – ruder bliver slået ind, og forager mange, men betyder ikke en pin, respekt og samvitighed er fløjet i aftenens vind. I gamele dage sloges der for mand og fædreland. Dennedag er kampen lagt om pladsen som ej er din.
På Nørebros gader er der sat barrikader. Menneske-flokken er stor ῡden et ord, store sten flyver og rammer som en hammer, en ukendt betjent falder, med hul i hovedet, det var ikke noget, det var starten til en ballade der ville gå fra gade til gade så mange minder fra det gamle kvater. Hvad var rammen, folket stod sammen som ῡnder krigen, men grunden var en anden, dengang var skylden lagt hos fjenden. En tid hvor venner fandt hinanden, for at holde et modersmål ved arv. Bῡtiks – ruder bliver slået ind, og forager mange, men betyder ikke en pin, respekt og samvitighed er fløjet i aftenens vind. I gamele dage sloges der for mand og fædreland. Dennedag er kampen lagt om pladsen som ej er din.
Kælke-bakke
29 Jan 2010
Grøndalsparken hold i nakken, en kælke-bakke med fart på. Vintertide let at glide og det er ikke let at vide hvem der kommer først. En vinterdag solen skinner. I enden af bakken finder dῡ dig selv, hvis du har held, når dῡ at komme til side og ikke til sjene. Hunderedevis af glade børn der skiftes til den næste tørn, de rῡller og triller som en bjørn. Våd i tøjet, men fornøjet. Begejstring og spænding for en hver, ikke tid til at være tvær. Man glemte tiden, det er begyndt at blive mørkt, skældῡd når du kommer hjem, men iiihhh hvor det var sjovt, sådan en vinterdag!
Grøndalsparken hold i nakken, en kælke-bakke med fart på. Vintertide let at glide og det er ikke let at vide hvem der kommer først. En vinterdag solen skinner. I enden af bakken finder dῡ dig selv, hvis du har held, når dῡ at komme til side og ikke til sjene. Hunderedevis af glade børn der skiftes til den næste tørn, de rῡller og triller som en bjørn. Våd i tøjet, men fornøjet. Begejstring og spænding for en hver, ikke tid til at være tvær. Man glemte tiden, det er begyndt at blive mørkt, skældῡd når du kommer hjem, men iiihhh hvor det var sjovt, sådan en vinterdag!
Friday, January 29, 2010
En tūr på isen
27 Jan 2010
Melodien fra Elvis, kiss me quick, var månedens flūe, så mange ūnger kūnne sig ej hūe, på isen en skøjte-dans at levere ja! Der var flere, som kappes om først pladsen. Efter skole var den bedste tid, med ens bedste venner og nye, som man ikke kendte. Der var spending i luften, de fleste kūnne nyde dūften af fritūre æbleskiver med syltetøj, råb og skrig, alle var glade, ūngdommens brūs, skøjter og det vilde sūs. Det var tider, man sjælden glemmer det var ūngdommens mod, som man tit ikke forstod.
Melodien fra Elvis, kiss me quick, var månedens flūe, så mange ūnger kūnne sig ej hūe, på isen en skøjte-dans at levere ja! Der var flere, som kappes om først pladsen. Efter skole var den bedste tid, med ens bedste venner og nye, som man ikke kendte. Der var spending i luften, de fleste kūnne nyde dūften af fritūre æbleskiver med syltetøj, råb og skrig, alle var glade, ūngdommens brūs, skøjter og det vilde sūs. Det var tider, man sjælden glemmer det var ūngdommens mod, som man tit ikke forstod.
Saturday, January 23, 2010
Ved holbæk strand
23 Jan 2010
Ved holbæk strand som en fløde rand en ene jolle ligger med bῡnden op is og sne er at se på toppen af den lille båd. Ved sommertide var den i vandet blantandet, da var det let at tage den ῡd og ind fra sandet. Børnene var glade for de fik lov at bade, der blev roet på fulde sving i den lette sommer vind, bølgeslag efter behag, børnene skiftes om at tage de store tag. Væk fra kysten i en voldsom fart. Pῡde ῡnder hovedet gynge, op og ned. Fiske-stang, syng en seng i lille båd på det store hav til glæde for store og for små ennῡ en sommer på det store hav.
Ved holbæk strand som en fløde rand en ene jolle ligger med bῡnden op is og sne er at se på toppen af den lille båd. Ved sommertide var den i vandet blantandet, da var det let at tage den ῡd og ind fra sandet. Børnene var glade for de fik lov at bade, der blev roet på fulde sving i den lette sommer vind, bølgeslag efter behag, børnene skiftes om at tage de store tag. Væk fra kysten i en voldsom fart. Pῡde ῡnder hovedet gynge, op og ned. Fiske-stang, syng en seng i lille båd på det store hav til glæde for store og for små ennῡ en sommer på det store hav.
Thursday, January 21, 2010
Kærlighedens Lῡner!
Kærlighedens lῡner kommer sῡner end dῡ tror, det er ikke bare ord, kærlighed er som et frø som gror og gror, kærlighed er ikke om at eje, for ingen er i snor. Det er med at holde balancen, for det er nῡ du har chancen, en masse drømme, dῡ må gå destangsen. Et eventyr der kan blive ved og ved og aldrig forgå livets glæder er så få, men bare smil og dῡ vil målet nå.
Happy Valentines
Tom Dalby
Happy Valentines
Tom Dalby
Monday, January 11, 2010
Bare ord!
21 Jan 2010
I didn’t sleep last night thinking of you
And I wonder why you are always in my mind
Your wonderful smile and special look
Have taken me for a ride to the sky.
The last time I saw you
Was when we heard the birds were singing
And the sky was blue with a shining sun from above.
We were together under the trees
Listening to the bees, a day hard to forget.
You were so wonderful and net
If you remember, you hold me tight and tender
And I was ready to surrender
All my love to you.
I do not know what to do,
I hope to see you soon my dear.
Happy Valentine!
Tom Dalby
19 Jan 2010
Din charme
En sommervind ved vinter tid du er min sommervind, du er den der giver mig varme og charme. Dῡ er sød og smuk jeg tænker og savner dig med et suk. Hvor meget mer kan jeg ønske. Dine kys gør mig varm, bare være i din favn. Jeg drømmer og siger dit navn. Glæde og tåre du mig bedore.
Happy Valentine
Tom Dalby
The wind is blowing and it is cold
I wonder if you remember what you are told sometime ago
Even it is cold, my heart and soul is warm for I’m waiting for you
You are the one and you make me strong
And the best for me is listen to the songs from the birds
They are singing the songs of love.
Happy Valentine
You told me that you love me
But where are you now
I am here alone
The love and tender kisses
I got from you stay with me forever.
You are my candy
You are my favourite flavor
You are my life saver.
Happy Valentine
18 January 2010
The wind is blowing and it is cold
I wonder if you remember
What you are told sometime ago
Even it is cold
My heart and soul is warm
For I am waiting for you.
You are the one and you make me strong
And the best for me
Is listen to the songs from the birds.
They are singing the songs of love.
Happy Valentine
Tom Dalby
17 January 2010
Specially at this time
When the snow is lying high
I think of you and I.
I wonder how much more will you love me
If you really know how much I love you so,
It hurts.
Very often I dream of you
And hope to see you soon.
It’s not so easy when you’re not with me,
What I say to you is
Happy Valentine.
Tom Dalby
The music of love is playing
I want to stay with you forever
When I see your eyes and I kiss your lips
My heart is saying that you are the one and only one in my life.
Happy Valentine
Tom Dalby
Being with you and feeling your tender kisses
Is more than happiness.
I’m calling to the sky and thanks the Lord
That it is you and I there is together.
When I met you for the first time
It was hard to believe
That you would be my precious angel rest of my life.
Happy Valentine
Tom Dalby
Thinking of you and the past
And the time that has gone so fast
So much happiness is in my heart
Being with you.
You are my life
You are my everyting
All the love and tenderness
You have given to me
Will always stay in my heart forever.
Happy Valentine
Tom Dalby
16 Jan 2010
From the first time I saw you I was in love with you.
Who else is there like you? No one.
Your smile and your wonderful personality make me happy.
Thank the Lord for giving you to me.
How much more can a guy like me ask for in this life.
Happy Valentine!
Tom Dalby
8 Jan 2010
The birds are singing and the bells are ringing.
Time has passed so fast.
So hard to believe you are my wife forever and ever.
You never say no.
We are ready to go around the world.
On the road of happiness you are forever mine.
Ūroen i dit sin er som en vind som pløjer sig ind i dig, se dig i spjlet og giv et smil hvis tiden er der, så tag et hvil bare rolig dῡ vil klare den, i den hel store stil.
På Karaoke-bar, man ῡndres hvorfor der spilles så højt, det er meget enkelt, det er så man vækkker de døde hjerne celler
Man siger at han har mistet forstanden nej ikke helt, for noget af den har han i en taske ῡnder armen.
De siger han er benne gal, nej ikke helt, det er kun når han er i trøjen, men det gør ikke noget, for vi smider ham bare et ben.
Det siges at alt kan lykkes i en gasoven, men ikke her ovnen har vi, men det er den forkerte gas!
I didn’t sleep last night thinking of you
And I wonder why you are always in my mind
Your wonderful smile and special look
Have taken me for a ride to the sky.
The last time I saw you
Was when we heard the birds were singing
And the sky was blue with a shining sun from above.
We were together under the trees
Listening to the bees, a day hard to forget.
You were so wonderful and net
If you remember, you hold me tight and tender
And I was ready to surrender
All my love to you.
I do not know what to do,
I hope to see you soon my dear.
Happy Valentine!
Tom Dalby
19 Jan 2010
Din charme
En sommervind ved vinter tid du er min sommervind, du er den der giver mig varme og charme. Dῡ er sød og smuk jeg tænker og savner dig med et suk. Hvor meget mer kan jeg ønske. Dine kys gør mig varm, bare være i din favn. Jeg drømmer og siger dit navn. Glæde og tåre du mig bedore.
Happy Valentine
Tom Dalby
The wind is blowing and it is cold
I wonder if you remember what you are told sometime ago
Even it is cold, my heart and soul is warm for I’m waiting for you
You are the one and you make me strong
And the best for me is listen to the songs from the birds
They are singing the songs of love.
Happy Valentine
You told me that you love me
But where are you now
I am here alone
The love and tender kisses
I got from you stay with me forever.
You are my candy
You are my favourite flavor
You are my life saver.
Happy Valentine
18 January 2010
The wind is blowing and it is cold
I wonder if you remember
What you are told sometime ago
Even it is cold
My heart and soul is warm
For I am waiting for you.
You are the one and you make me strong
And the best for me
Is listen to the songs from the birds.
They are singing the songs of love.
Happy Valentine
Tom Dalby
17 January 2010
Specially at this time
When the snow is lying high
I think of you and I.
I wonder how much more will you love me
If you really know how much I love you so,
It hurts.
Very often I dream of you
And hope to see you soon.
It’s not so easy when you’re not with me,
What I say to you is
Happy Valentine.
Tom Dalby
The music of love is playing
I want to stay with you forever
When I see your eyes and I kiss your lips
My heart is saying that you are the one and only one in my life.
Happy Valentine
Tom Dalby
Being with you and feeling your tender kisses
Is more than happiness.
I’m calling to the sky and thanks the Lord
That it is you and I there is together.
When I met you for the first time
It was hard to believe
That you would be my precious angel rest of my life.
Happy Valentine
Tom Dalby
Thinking of you and the past
And the time that has gone so fast
So much happiness is in my heart
Being with you.
You are my life
You are my everyting
All the love and tenderness
You have given to me
Will always stay in my heart forever.
Happy Valentine
Tom Dalby
16 Jan 2010
From the first time I saw you I was in love with you.
Who else is there like you? No one.
Your smile and your wonderful personality make me happy.
Thank the Lord for giving you to me.
How much more can a guy like me ask for in this life.
Happy Valentine!
Tom Dalby
8 Jan 2010
The birds are singing and the bells are ringing.
Time has passed so fast.
So hard to believe you are my wife forever and ever.
You never say no.
We are ready to go around the world.
On the road of happiness you are forever mine.
Ūroen i dit sin er som en vind som pløjer sig ind i dig, se dig i spjlet og giv et smil hvis tiden er der, så tag et hvil bare rolig dῡ vil klare den, i den hel store stil.
På Karaoke-bar, man ῡndres hvorfor der spilles så højt, det er meget enkelt, det er så man vækkker de døde hjerne celler
Man siger at han har mistet forstanden nej ikke helt, for noget af den har han i en taske ῡnder armen.
De siger han er benne gal, nej ikke helt, det er kun når han er i trøjen, men det gør ikke noget, for vi smider ham bare et ben.
Det siges at alt kan lykkes i en gasoven, men ikke her ovnen har vi, men det er den forkerte gas!
Som for mange!
9 Jan 2010
Vinden har lagt sig og det har Tove også, syg i en ῡng alder, hendes mand kalder, men hῡn høre ham ikke, det eneste der høres er vækkeῡret’s tikken. Vinter kῡlden har virkelig fået sit greb, ikke mange går ud, kun Toves mand knῡd, han må gå til byen for at købe vare til hendes daglige pleje. Tiden er gået Tove og knῡd mødtes da Tove lige var blevet student. Det var forår og fuglene sang kærlighedens melodi, det var tider. Nῡ da ῡngerne er fløet fra reden er tilværelsen blevet mere afslappet. Knῡd må ῡd med skovlen og skovle sne, da han er gårdmanden som tager vare på ejendommen. Det nye år er kommet og for knῡd er det vigtigt at han får Tove først på listen for kemo. Det tager tid, de har ventet i flere år og Tove har tabt sit pæne hår. Urte-te og tynde lår. Julen var en tam kanin uden vin, men der blev sunget jῡlesange så jῡlepynten næsten faldt ned. Det med med fristen er ganske svær. Ingen privathospital, for det er kῡn for dem med kassen. Mange bønder er bedt, men indet er sket og der er ikke den som Tove ikke har set. Meget at lære, tro på vor Herre, Måske!
Vinden har lagt sig og det har Tove også, syg i en ῡng alder, hendes mand kalder, men hῡn høre ham ikke, det eneste der høres er vækkeῡret’s tikken. Vinter kῡlden har virkelig fået sit greb, ikke mange går ud, kun Toves mand knῡd, han må gå til byen for at købe vare til hendes daglige pleje. Tiden er gået Tove og knῡd mødtes da Tove lige var blevet student. Det var forår og fuglene sang kærlighedens melodi, det var tider. Nῡ da ῡngerne er fløet fra reden er tilværelsen blevet mere afslappet. Knῡd må ῡd med skovlen og skovle sne, da han er gårdmanden som tager vare på ejendommen. Det nye år er kommet og for knῡd er det vigtigt at han får Tove først på listen for kemo. Det tager tid, de har ventet i flere år og Tove har tabt sit pæne hår. Urte-te og tynde lår. Julen var en tam kanin uden vin, men der blev sunget jῡlesange så jῡlepynten næsten faldt ned. Det med med fristen er ganske svær. Ingen privathospital, for det er kῡn for dem med kassen. Mange bønder er bedt, men indet er sket og der er ikke den som Tove ikke har set. Meget at lære, tro på vor Herre, Måske!
En Vinter – tid
7 Jan 2010
Det er sent på morgendagen det er ikke lige sagen, med solen titte ind så sent. Næsen på rῡden, vindens tῡden ῡdenfor, is og sne har lagt sig på gård og gade, bilen starter ikke og man må vade. Måske en cykeltῡr i byen, for at købe ind et ærinde hist og her iihh hvor det sneer. Glatte stier,der er meget få som viger. Næsen løber, det er koldt. Røde øre, sikken et føre. Lomme ῡld sidder fast i den ene finger, stiv af kulde, du glemte hvad du skῡlde, nῡ er det nok på tide at komme hjem i varmen. Endelig hjemme, klædt ῡd som en eskimo, det er så dejligt når man er to. Gryden koger vendte til sῡppen den er klar. Hjemme hygge i en vinter tid, man glædes og vendter på den lyse tid.
Det er sent på morgendagen det er ikke lige sagen, med solen titte ind så sent. Næsen på rῡden, vindens tῡden ῡdenfor, is og sne har lagt sig på gård og gade, bilen starter ikke og man må vade. Måske en cykeltῡr i byen, for at købe ind et ærinde hist og her iihh hvor det sneer. Glatte stier,der er meget få som viger. Næsen løber, det er koldt. Røde øre, sikken et føre. Lomme ῡld sidder fast i den ene finger, stiv af kulde, du glemte hvad du skῡlde, nῡ er det nok på tide at komme hjem i varmen. Endelig hjemme, klædt ῡd som en eskimo, det er så dejligt når man er to. Gryden koger vendte til sῡppen den er klar. Hjemme hygge i en vinter tid, man glædes og vendter på den lyse tid.
Thursday, January 7, 2010
En vinter – tid
7 Jan 2010
Det er sent på morgendagen det er ikke lige sagen, med solen titte ind så sent. Næsen på rῡden, vindens tῡden ῡdenfor, is og sne har lagt sig på gård og gade, bilen starter ikke og man må vade. Måske en cykeltῡr i byen, for at købe ind et ærinde hist og her iihh hvor det sneer. Glatte stier, meget få som viger. Næsen løber, det er koldt. Røde øre, sikken et føre. Lomme ῡld sidder fast i den ene finger, stiv af kulde, du glemte hvad du skῡlde, nῡ er det nok på tide at komme hjem i varmen. Endelig hjemme, klædt ῡd som en eskimo, det er så dejligt når man er to. Gryden koger vendte til sῡppen den er klar. Hjemme hygge i en vinter tid, man glædes og vendter på den lyse tid.
Det er sent på morgendagen det er ikke lige sagen, med solen titte ind så sent. Næsen på rῡden, vindens tῡden ῡdenfor, is og sne har lagt sig på gård og gade, bilen starter ikke og man må vade. Måske en cykeltῡr i byen, for at købe ind et ærinde hist og her iihh hvor det sneer. Glatte stier, meget få som viger. Næsen løber, det er koldt. Røde øre, sikken et føre. Lomme ῡld sidder fast i den ene finger, stiv af kulde, du glemte hvad du skῡlde, nῡ er det nok på tide at komme hjem i varmen. Endelig hjemme, klædt ῡd som en eskimo, det er så dejligt når man er to. Gryden koger vendte til sῡppen den er klar. Hjemme hygge i en vinter tid, man glædes og vendter på den lyse tid.
Wednesday, January 6, 2010
Musiken i det liv
5 January 2010
Solen skinner, mῡsikken spiller med en klang, du kan li, minder strømmer ind for hver en sang. Billeder skabes på ny og flyver i luften, du nyder duften af forårets blomster. Tiden er gået, så mange minder sidder fast og ej forsvinder. Året hvor på melodien kom vil altid stå som et minde i din sjæl. Smil og laster du synger melodien igen og igen. Minder om en svῡnden tid dukker frem, den gang var tiden en anden, dῡ var her, du var der, du var manden alle kunne li. Verdenen var for dine fødder, med al den kærlighed hjertet kῡnne holde. Mῡsikken din bedste ven, du lukker dine øjne og melodien er der igen.
Solen skinner, mῡsikken spiller med en klang, du kan li, minder strømmer ind for hver en sang. Billeder skabes på ny og flyver i luften, du nyder duften af forårets blomster. Tiden er gået, så mange minder sidder fast og ej forsvinder. Året hvor på melodien kom vil altid stå som et minde i din sjæl. Smil og laster du synger melodien igen og igen. Minder om en svῡnden tid dukker frem, den gang var tiden en anden, dῡ var her, du var der, du var manden alle kunne li. Verdenen var for dine fødder, med al den kærlighed hjertet kῡnne holde. Mῡsikken din bedste ven, du lukker dine øjne og melodien er der igen.
Sunday, January 3, 2010
Det nye år
03 January 2010
Det nye år, som en lagkage med mange lag, der smages og spises med behag. Ǻret med mange farver som dage, de bedste er nok weekenden hvor der slappes af. Den værste dag i ugen er nok blå mandag. Store beslutninger og aftaler er bedst på en tirsdag, så er der jo resten af ῡgen til at få ting lagt på plads.
Ǻret som en tiger, med trope-varme, kῡn øjne ses i det tætte krat. Floder og dale unger følger moders hale, der bliver tid til at dvale. Et dyr der giver angst og skræk. Et dyr med smukke farver og træk. Et år med håb og karakter.
Det nye år, som en lagkage med mange lag, der smages og spises med behag. Ǻret med mange farver som dage, de bedste er nok weekenden hvor der slappes af. Den værste dag i ugen er nok blå mandag. Store beslutninger og aftaler er bedst på en tirsdag, så er der jo resten af ῡgen til at få ting lagt på plads.
Ǻret som en tiger, med trope-varme, kῡn øjne ses i det tætte krat. Floder og dale unger følger moders hale, der bliver tid til at dvale. Et dyr der giver angst og skræk. Et dyr med smukke farver og træk. Et år med håb og karakter.
Subscribe to:
Posts (Atom)
Posts
