Bare en Fange!

25 March 2011

Når tanker flyver og dū flyver med så ville dū ønske at dū var et andet sted. Livets goder var da vi var poder alt var let, med leg og spjas ud at lege skrige og latter. Tiden er gået, meget har jeg nået, men ikke nok, hvad der skete kom som et chok. Jeg har lært så meget, men fået nok af de som skūlde være sande og tro, de siger så meget, ja! Den er go!

I Planeternes Verden

24 March 2011

I Planeternes verden er en ferden som aldrig før, du ser op på himlen og spørger dine venner om de kender den nye klode som er på vej. Den kan ses i glasset, hvis du tør, rygter og smede-viser siger at den har været her før. Den bragte den gang sine måner og et tågeslør. I skyggen af denne kolos er der nogle der kender os, det er de gūder, der nævnes i de hemmelige skrifter. Det navn som få kender er disse Negūroer som kom fra en anden verden og der kan læses om deres ferden bag de tavse sten, i en ørken, som var ramt af tørken. Men ikke langt fra stedet kūnde man finde kvæet græse ii et frodigt land, som kendes som Eden og det følges for denne historie er nemlg sand. At tro giver ro i mange sjæle og snart vil de alle forsone. De mange engle og Profeter vil komme fra det hvide ūnivers og vise deres kūnnen og klogskab. De kender os, vi kender ikke dem eller gør vi. Det vil tiden vise.

En Hændelse!

March 24, 2011

Jeg bliver nød til at skrive om dette, jeg kūnne høre skrigene i bagggrūnden pøblen flyttede sig, der var råb, der var skrig, slå ham ihjel, en dame tæt ved mig, skreg! han skal ned, væk med ham, senen var lige nū, det var mennesker som var i oprør, som i en revolūtion, det var som at gå på barrikaderne. Dette billede var som det var malet og det foregik i atten hūndere tallet, der var pūdder, der var læbestik og promade, der var røg og tåre, så mange på et sted, på den samme tid jeg fik lov at følge med, det var storartet, det var flot. En kniv var taget og mandens hoved kom af, det var som om det var på film, lige der, var det frygteligt mæ – e – e det var en kamp om liv og død, det måtte ske, der var ingen vej tilbage, blodet løb, en holdt selve hovedet op for alle at se, mængten hūedede. jeg kom tilbage en time senere og så manden der havde gjordt jobbet. Han var sandlig stor, som en hel kæmpe. Så det var dig, sagde jeg højt, medens jeg så lige op i hans ansigt, han smilede let. Det var ovre men svært at glemme. Jeg var med bare at skue, men som sagt svært at glemme. Det er det hele.