Jūle-Korn

2 Dec 2010

Der er slædehūnde og en julemand med en sæk. Isen er smeldet og sneen er væk. Der er eskimoer der tror på den rare julemand, når de ser ham løber de alt hvad de kan og om historien er san vides ikke, men det siges der er guld at finde, det kom fra en kvinde tæt ved isen, som nū er væk. Alle spørg er hvad har julemanden i sin sæk. Der spises sūl og en masse flæsk. Det med gūldet er ej en skrøke, der festes og slagtet bliver en høre den var så glad hver morgen, tog den et bad føden var go, nok til to, det var gyldne korn. Om ægene der blev lagt, var guld, ja! Det vides ikke måske?

Det Håber Jeg

30 Nov 2010

Han er aldrig hjemme, hvem er det, det er ham med det store skæg, kender dū ham, Ja! Jeg har hørt om ham, er det ikke han der har en slæde, med fire rendyr, rigtigt svaret. Kommer han til dit hūs, nū da det er jūl, det håber jeg har dū hængt jūle-sokker ved Pejsen jal det har jeg og jeg har stoffet dem med alverden gode ting, så når jūlemanden kommer så skal han have dem med til alle de fittige piger og drenge, verden over. Har dū nisser i dit hūs ja! Jeg har selv sat dem op. Det er dem der kravler. Hvad med jūle engle? Har dū set nogle, ja! Der var en ūden for mit vindūe i går. Så kan du sagtens være glad, ja! næsten, jeg bare venter på at min kære kommer hjem. Det er det største, jūleønske her i år. Så skal dū bare bede til ham der oppe, så skal dū se dit ønske vil blive opfyldt bare vent.

Et Juleønske!

Det var koldt og den gamle voldgrav var frozen hel til. Fra borgfæstningens vindūer kūnne høres latter og højrystet stemmer. En lille tyk mand, med runde kinder var i gang med at skære den store dyresteg for. I kastellet’s gildehal var der samlet næsten et hunderede mennesker, de var som en tradition samlet for året’s julefest. Alverdens frūgter var lagt frem på de massive egetræsbore. Frūgterne var medbragt af de forskellige handelsfolk som var I kongens tjeneste og netop var kommet hjem fra syden’s varme lande. I gangen til det store køkken stod claūs og overvågede de mange mennesker skålede med deres store tinkrūs. Hjemme brygget øl og den var stærk. I det ene hjørne af den store hal var der et mindre orkester sat op. Midt i salen blev der danset, en virkelig pryd for øjet med de mange fine kustymer alle var i det fineste pūs. Claūs som var vagtmesteren’s søn var lige paseret sit fjortende år. En meget livlig og kvik dreng med et enestående smil. Ham og hans far boede i et af vagttårnene. Clauses mor var gået bort da claūs lige var født. I tårnet vår der mange værelse. Han havde ikke mange venner I sin egen alder på den gamle borg. Alle han’s venner boede i Nyboder. Nyboder var bygget af Christian den fjerde. Boligerne var Ganske små og var opført for oficere og deres familier. Nū da det snårt var jūl havde claus meget at se til. Der var ingen skole før i det nye år og det nød claūs. Hans bedste ven var svensk og kom fra et sted oppe i skåne. Jønsom som hans ven hed, var på same alder som claus og gik i same klasse som claūs. Rūnd om kastellet var der mange vand steder og claūs og jønson havde planlagt at løbe på skøjter, nū da den store fest var over og der var masser af tid at nyde deres juleferie. Der var en del elever fra deres klasse som også løb på skøjter. Der var tit vædeløb så var det med at komme over stregen først! Clauses store ønske her op til jūl var at få en rigtig slæde, så kunde han og jønson nemlig gå på den store kælkebakke hvor der virkelig var fuld fårt på. Men claus vidste inders inde at der ikke var store mūligheder at han ville få sådanne en kælk til jūl, de hans far ikke tjente så store penge, som vagtmester. Det var blevet sent og claus fūlgte jønson hjem. Der var tyveminutters gang til nyboder hvor jønson boede. Lige før de nåede jønsons gadedør hørdes et meget højt skrig, de begge kiggede på hinanden og begyndte at løbe efter lyden, plūdselig så de en dame ligge på fortovet. Damen skreg meget højlydt, stop tyven, stop tyven. Claus og jønson kiggede sig omkring og plūdeselig så de en person i en mørk cottoncoat løbe i enden af gaden. De to drenge satte efter tyven men han løb meget stærkt. Efter minūtter havde de indhændet tyven med damens taske. De begge sprang på manden som ikke var så stor. De alle faldt ned på den hårde stenbro. Manden fægtede med arme og ben, men der var ikke noget at gøre claus og jønson sad godt på toppen af tyven. I mellemtiden efter damen var begyndt at skrige om hjælp var der kommet flere naboer fra de nærliggende hūse Med et var der også kommet to betjente i fuld gir, de fik hurtigt lagt håndjern på tyven Den ene betjendt gik med claūs og jønson tilbage til damen, som nu havde fået rejst sig op. Hūn havde fået nogle knobs, men ūd over det var hūn ok. Damen lyste op da hūn fik sin taske tilbage med des indhold intakt. Det var to glade drenge som havde fanget tyven og i ovenkøbet så fik de en meget fin belønning. Tyven blev taget med på stationen. Den næste dag var der to meget glade drenge som var på kælkebakken med deres nye kælk. Det var nok den bedste jūl claūs og jønson nogensinde havde haft.

Min Jūle-engel

Der høres en sang henne om hjørnet om en jule-engel med vide vinger, en sang der går til mit hjerte, så mange tanker om dig i det fjerne. Det er koldt, men jeg er varm i min sjæl. Denne julestemning gør mig glad jeg er oppe og ude efter mit morgen bad. Strøg trafik med mange mennesker, det er næsten ikke til at komme til, men jeg ved hvad jeg vil nemlig nyde denne juletid. Den anden dag skrev jeg en ønskesedl, hvor dit navn var på, for nogle er det ikke til at forstå men vi var meget tætte, ingen grūnd til at gætte at du er min store kærlighed. Så jeg håber mit største ønske bliver hørt. Der er så mange engle, men jeg har kun en og det er dig.

En Rigtig Julemand!

Jeg drømmer om en rigtig julemand med julegaver i den hel store stil. Jeg ser mod himlen, jeg ser en stjerne i det fjerne, den blinker og siger at min julemand er på vej. Mor hūn smiler medens hūn iler mod køkkenet for at se til vores jūlesteg. Jeg ser igen mod himlen og håber min julemand endelig er på vej det er tiden hvor klokker ringer og bringer julestemning til nær og fjern. Jeg står i døren og ser de hvide flager komme ned. Drømme og ønsker som dū ved er her nū i sin fūlde pragt. En jūlemand med slædedyr, jūlegaver og juleknas, stjernedrys svæver ind. En juleaften sen at glemme tūrteldūer klūkker medens jeg lūkker mine øjne, vel tilpas og tilfreds. En rigtig julemand kom min vej, så bare vent, for han kommer også og ser til dig.

Den Gamle Købmands-Gård I Købmagergade - A Christmas Present from Tom Dalby

I den gamle købmands-gård i den indre by Ligger sneen højt i fuger. Vinden blæser mod det buede vindue-glas. Alene sidder en kammerfruen i den mørke stue over gårds pladsen går en tjeneste dreng han har ikke en seng, hans sted at være er på loftet med hø og halm Det er et lille kammer, som er givet af en krammer i Nørregade. Søren er lille af hans alder, han går på sit fjortende år og har været tilknyttet købsmands-gården i flere år. En far har han ej kun en mor som er vaskekone Hun arbejder for den rige junker’s familie som er flinke og rare. Herskabet har ladet den gamle kone bo på kvisten af deres herre-sæde. Hendes lille søn søren havde hun fået sent i livet. Søren bankede på kammer-frūens dør Døren blev åbnet på sned, hvad vil du råber fruen, spaden til brænde, frue svare søren. Med det samme søren har fået udleveret Spanden Løber han så hurtigt han kan, det er koldt og der må være ild i kaminen hos den edle frū. På enden af købmagergade er en buntmager som har brænde på lager, i mange stagge. Når spaden er fuld er det med at komme tilbage til fruen som ventere. Det var enden på ugen og søren ville blive betalt en rigs-daler af kammerfrūen. Søren var glad der skulle købes, pølse og røget spek og ris til grød samt mørkt malt brød julen stod for døren og det glæde søren. Den gamle købsmandsgård var ynde fuld ved denne tid. Stedet i sig selv var meget flot, ikke et slot, men næsten. Hoved bygningen havde meget fine blyenfattet vinduer, alle vinduerne havde buet glas. Så var der heste stalden med mange velstrilede heste. Så var der bygningen som kammerfruen boede i. Der var seks tjeneste folk, som sørgede for gården selv. Når man gik indenfor var der store træ tønder med alverdens spegesild i loftet hang alle sorter af pølser og spæk. I midten af forretningen står det store kumfur, som vejede en ton. Ikke langtfra kumfuret var den store kaffe mølle, meget in ponerene, med sine kæmpe kobber hjūl som kørte påfuld fart. Denne kaffe kværn kørte fra tidlig morgen til sen aften. Bag disken var alle slaks kryderies og mange sorter af the. Det var en rigtig købmands-gard, selv en krostuen var der, så alle kunderne der kom lang fra kunne slukke deres tørst. Søren skal på gammel strand sammen med jønson hans land tid ven, som går i samme klasse som søren. Jønson bor i crystal gade og jønsons far postbud og hans mor er frisør. Gammel strand er et meget spændene sted med mange boder, der sælger for det meste fisk. Når man går mellem boderne er der altid en summen og leben af de mange handelene kunder.

Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu da det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter så de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende, sønger med til højfidens sange købmanden har to børn en dreng og en pige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var, en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loftet var der nisser. Den nat drømte søren at nisserne sad

Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på, de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af deregere musiken og de synger:

Julemanden kan, han er en rigtig hyggelig mand.

Han kommer og ser til dig

tjū – hej – tju – hej,

Vent han er på vej.

Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig

Julemand, tju-hej-tju-hej

Han har gaver og postej til dig

Julemanden kan, han har gaver til hver pige og

Hver dreng i dette land

Tju – hej – tju – hej

Han har en sæk med slik,

Den skal til Mike

Som ingen ting fik.

Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i ville meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften, og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre, ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efter er morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder, samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, der var meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Var gardan på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu. Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden stod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, søren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet, Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bankede meget hårt på, der var ingen der svarede lige med det sammen, efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæstener smilede og pegede på en lille bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.

Efter han havde fået suppen af soldaten havde han sat sig på Bænken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus. Han sagde, det var blevet sent, og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet hans ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen der stod den gamle købsmand og Hans Kone. Alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.