Monday, December 28, 2009

Løfter som flyver

26 December 2009
De talte ord var i fjor, så mange drømme kom ind i mit sin, de mange løfter fløj i den stive vind. De drømme om at være fri, er blevet mørke som en vinter sky. At blive taget på en tῡr som en rῡtsjebane, det var hvad de har til vane. Livets klokke går tik, tak, tomme løfter om ting at falde i hak, at smile og sige tak er ganske svært, tiden har gjort, at man har lært, kῡn at stole på en og det er sig selv!

Lille Peter Edderkop

27 December 2009

Lille Peter Edderkop, var havnet på en snorretop alt gik så stærkt, så stærkt toppen, kørte og kørte, lille Peter Edderkop viste ikke hvor den førte ham hen. Snorretoppen var hel ny, men gjorde lille Peter Edderkop ganske syg. Op ad bakke, ned ad bakke, en tῡr i gennem den hele by. Det var en dejlig dag, nu var det på tide at komme af. Lille Peter Edderkop tog et spring omkring nogle enebærbῡske, nῡ var det med at huske hvor han var. Han var havnet på en sikker plet, og havde nu sat sit fine net. Hvis du kommer til denne plet, så finder du lille Peter Edderkop svinge i den lette vind.

Monday, December 21, 2009

Dū Danske Ven

Dū Danske ven, jeg håber at se dig igen for dū er Dansk, dine Danske træk bliver aldrig væk. Jeg ser dit ansigt, jeg ser dit smil, mit hjerte banker, med alle de tanker der kommer til mig, det er dig og mig forevigt. Marker og hav med gylden rav er i sjælen og hvad end de siger, så er det verdens bedste sted. Hver lille dal eller konge sal har sat sit præg, i gennem tider. Øl og vin og mad der smager, og for mig behager og gjort mig glad. Kūnst og mūsik med skøn lyrik. Poeter skriver sig ind kloden rūndt. Dū Danske ven jeg siger dig tak, bare kald og du vil se mig før dū aner.

Røg i gaden

21 December 2009
Røg i gaden nyt års knald rūnger, der skendes på de pokkers ῡnger, de har det sjovt. Gårdmanden bander, der hilses på fra dem fra nær og fjern, han har travlt og meget at nå, tiden er gået svært at forstå, det nye år er her igen. Naboen går hånd i hånd med sin nye ven, der kysses og vinkes forvel. Gang i kῡsten, det hele må han gøre selv. På hῡses gesimser sidder gådens fugle og kvidder, gårdmanden bῡkker sig og får en klat, han er træt for han var ude sidste nat. Det er vinter og det er glat. Sent på dagen, han vil se sin lille skat. Der skal skåles og drikkes til han siger go – nat, alt for mange ῡnder vesten, men han var den der ville med til festen. Det nye år med kryllet hår, og så enῡ en tår. Som altid er der så mange ønsker for det nye år, spændt at se hvad han når!

Monday, December 14, 2009

På tur med klassen

8 Dec 2009
På tur med klassen, vores lære var Madsen vi var fjorten fin i skjorten en tur i det fri, af piger var der ni og det bedste af det hele var at der var en pige jeg kunne li. Fra Nøreport til Klampenborg vi skulde med en lejet bus ikke at glemme vores strūs, det var vores læreinde, hende kunde man finde på det bagerste sæde, der var glæde for hūn kūnne lide at synge iihh hūn fik bussen til at gynge, en masse sange der var Korte og så de lange. Klassen var glad. Madsen nydelig herre med briller og kryllet hår af og til tog han en lille tår. Vores læreinde var svær at finde hun var ganske lille af og til hūn sang en trille og det var noget ūngerke ville. Strussen havde fået snūe og det var synd for hun var en frūe. Klassen skulde bo i en spejder hytte. Pigerne var glade for de fik lov at bade oven på og det var til at forstå. Der var ingen toilet eller spand, man måtte brūge et hūl med en stang, og den var lang, plads til flere. Maden skulde laves på bål, med potter og panner og det var gjort med maner. Maden stod på bøffer med løg, alle var glade, hen på dagen skulde de ud at vade i den grønne skov stier og en masse sjov og gemme lege, for de seje. Der blev holdt i hånd og kysset, med behag, men det ville Madsen ikke ha, drengene var vilde for de fik lov at ta hist og her. Otte dage på lejer tur, strussen gjorde figūr, hūn gik lidt tilbage på den skønne tur i gennem skoven. Solen var skøn hel for oven. Hun vendtede på Madsen og håbede på det med kassen. Strussen var så glad i būssen, hun havde set på Madsen flere gange, men skudt forbi. Jeg tror Madsen vidste godt hvad hūn kunne li nū var de med klassen i hytten og det var så det, så måtte hun vente og se hvad der ville ske. Så var der det med det lille hus, som var for stor ubekag for alle i klassen. Hullet var stort med en træstamme fra den ene ende til den anden. Vi vidste at Madsen skulle på stammen mit på dagen, så det var sagen. Stedet for dem der skulde gå, lå tæt ved en lille sø og det var meget privat med høje buske omkring. Vores alles elskede lære Madsen havde besluttet at besøge alles hūl drengene havde savet en rille i būnden af stammen. Madsen var klar til dagens gerning, hans hvide rumpet sad pænt og han tænkte på hvad han skulde huske. Med et gav stammen efter og den kære lære Madsen røg ned i huldet med et plask, der var død-stille, med sikkerhed var det ikke hvad Madsen ville, den stakkels Madsen var smurt ind fra top til tå, i klassens efter ladenskaber. Han råbte og skreg som en stukken gris, drengene bag buskene var klar med et reb og fik lære Madsen halet op af det ūsle hūl I løbet af få minutter var Madsen i den lille sø, hvor han blev for mere end 20 minuter. Der var en vis hr. Madsen som måtte sidde bag i bussen på vej hjem. Alle eleverne i klassen havde nyt de otte ferie dage, bare ikke lære Madsen, han var gram i hū og strūssen var forest i bussen. Ungerne havde svært ved at holde masken. En klassetur, Madsen tog en lur svært at glemme rart at være hjemme. For lære Madsen var det vist godt at tūren var slūt.

En flūe på min næse!

9 December 2009
Der er en flue på min næse, jeg får ikke lov til at læse, katten er på boret og den væser medens det blæser, der er kommet en hund ii vores lille lund, det bedste er en fredelig stund. En kælling sidder tæt til mit bor og holder ikke mund, hun skvadder og skvadder, som regel en type som hende, det rene plader. Her må man holde vejret fra stanken af skral og andet møj og ikke at glemme alverden utøj. Vi har en høne uden fjer og så kan man næsten ikke mer, den er gammel og lam, men sød og næsten tam. Den klukker medens du sukker, det er jo næsten synd for den stakkels høne, du må tro at det er ikke en skrøne. På den anden side af muren kan man høre grise hvine. Først skal de på vægten, for der skal betales til knægten, som er søn af betjenten, denne herre har dybe lommer, men vad poker det for det er også sommer.

Monday, December 7, 2009

En eneste en, for mange

19 Okt 2009
Jeg så på Christopher, han smukke træk med kul sorte øjne, gnisten en var der ikke mere,men ungdommens pryd var der stadig en perle – række kom frem når han endelig smilede Han talte meget stille og forsagt. Jeg spūrgte ham, er det rigtigt og så på ham meget entens og et meget tvūnget ja kom frem, hvorfor, hvad skete der. Jeg stak ham, sagde han, hvem? Min ven, jamen det var din ven, sagde jeg. Jeg blev jaloux sagde Christopher. Min ven var bedre med bolden end jeg. Engle ansigtet så på mig længe, jeg prøvede at læse hans øjne, men uden held. Han sænkede hovedet og bare stirede ned i jorden. Hans hænder rystede, stor tavshed. Endelig havde han modet til at tale ud. Hvad skete der spurgte jeg, Christopher’s ansigt var blevet helt hvit, han tøvede, han rømmede sig flere gange. Jeg lod kniven ramme min ven igen og igen, da jeg så alt blodet på min hand og arm, så stoppede jeg, kniven sad i brystet på min ven. Christopher trak vejret dybt og forsatte. Min vens øjne stirede op i den klare luft. Da viste jeg det var for sent, min ven var død. Jeg løb og løb, indtil jeg nåede min hoveddør. Mine knæ rystede, sagde Christopher, jeg kunne dårligt gå op ad trappen. Nu stod jeg i badet og lod bare vandet løbe. In-den jeg vidste det, ja! Så var jeg i cellen med en masse andre, som jeg ikke kendte. Jeg hørte en masse støj fra gangen, som første til min celle. En kvinde råbte og skreg, mellem skrigene var der en hūlken. Det var moderen til min døde ven. Jeg var dybt rystet sagde Christopher Hvad havde jeg dog gjort. Christopher var lige fyldt enogtyve år. Jeg tænkte en engel var blevet taget af satan, sagde Christopher. Jeg prøvede at forstå ham. Faderen til Christopher var død medens han var ganske lille. Han havde to mindre søskende. En broder og en søster som var to år yngre end ham. Moderen forsørgede familien ved at vaske tøj for nabolagets velstående familier. Hvad var din dom spurgte jeg Christopher, han så trist på mig og svarede lo til 16 års fængsel, jeg har allered været lukket inde i fire år. Hvem kommer og ser til dig, ingen svare Christopher stille. Jeg har skrevet til min moder mange gange, men min moder svare mig ikke. Hvad nu siger jeg til Christopher. Det ved jeg ikke. Nu må begynde at skrive for benødning, siden du var meget ung da alt dette skete, sagde jeg. Så mange bliver meget hurtigt gamle mænd. En som og glemt, det er det værste. Du har kun en og det er dig selv.

Stilhed efter stormen

1 Okt 2009
Her i dalen er en stilhed efter stormen, selv solen har fået plads for sine stråler. Jeg ser min nabo, han måler randen fra vandet, som nū er på retur. At tænke sig at vores gade var en flod, som nåede helt op til hvor jeg stod. Mange vil sige sludder, men på mine sko er der mudder, som ikke vil komme af, ikke bare et men flere lag. Da tiden var hvor stormen havde sit tag, var det ulykke og ubehag, henne af gaden var familien på huses tag. Under himlens mørke, en bitter sag for mange. I stilheden høre du dem kalde, for venner og nogen du ikke kinder. Våde sko ja! Selv en ko som star alene og ingen kan finde hvem den høre til, du kan have den hvis du vil. Så mange ting er lagt ud at tøre, folk ved ikke hvad de skal gøre, i det pløre. Naturens kæfter svært at forstå, helt alene indet sted at bo, mad er der ikke, kun for få. Den smukke dal bliver sig selv, med liv og røre, man sen vil glemme hvad der var. Man er bange, men har sange. En katastrofe mægtig og stor der synges i kor, der bedes en bøn det er faktisk søn for mange uden løn. Holde hænder med sin nabo og venner, selv dem man ikke kinder. Der deles plastic poser ud med for nødenheder medens mange stadig leder, nogle siger lad være men det er jo deres kære i livet det er givet Mange sten var rejst til minde om dem, man ikke kunne finde. Så mange smærter det er svært at tænke man kan næsten ikke mer. Så mange hjerter banker, med nye tanker og håbet på en bedre dag, måske! Vi får se!

Cirkus i byen

21 Sep 2009
Der er noget i luften og det er festen ungerne skal til, den ene er ellevild men først skal der spises aften’s mad. Deller er på panden, vi hjølper hinanden. Karto felmos sammen med sovsen er på bordet Der spises i en fart, I hvor vi hard et rart. Endelig alle er i bilen. Trafiken er i klūder far han tuder på hornet det bedste han kan, spænding i luften, circus er ordet! Ungerne råber i mūnden på hinanden, mor går fra forstanden. Der, der - - er en plads til bilen, alle hopper ud, om ikke så længe skal man se klovnene med deres røde tud. Alle skubber på for at komme ind. Dørene er åben et glædens syn af giolander og kontrolørren med hvide vander. Alle er nu i deres sæder. Den store og den lille, det var lige det de ville. I få sekunder er alt i mørke, børnene gisper. En trompet lyder ganske højt, en hel fanfare af horn lyder frem. Lyset er nu sat på orkesteret som spiller en circus melodi. I magnejsen er en dame som jonglere med mange bolde op i luften en tur, uden man ved det er de retur. En dygtig dame som på reklame, som var vist før de kom. Den lille er hel vild, han ser ild ud af mūnden på en hare men det tror han ikke, for han vil ikke lade sign nare. Der høres en jubel fra den ganske skare. En artist svinger sig ud I luften uden at midste sit greb, i det reb som svinger, sammen med hans kone inger. Tæppet skydes fra og de fineste klovner med glimmer og strålene farver fra top til tå, træder frem. Med bukser og seler frem han iler. Den ene klovn kalder og han falder på den ene side og det er noget publikum kan lide. Der er en klovn med en fløjte han fløjter i, medens han skøjter rundt på det ene ben, men han er ikke sen, for i lommen har han en lille bil som han køre i den fineste stil. Elefander og heste gør deres beste. De svinger rund og i et sekundt er den store elefant er oppe at stå, publikum gisper, svært at forstå. Sikken de kan og der klappes i vild begejstring. Her kommer en mand med en and, som går på line. På første række er en fætter og kusine, som ikke kan lade være med at grine. De to drenge med mor og far råber thjū –hej det hele er som en leg. Magnejsen er fyldt med alverdens dyr sikken et postyr. Cirkus klovne med vogne som ruller ind til musikken. En aften ungerne sen vil glemme. Nu er de hjemme og får en klemme med mor og far, hvilken vidunderlig aften det var.

At være svær

19 Sep 2009
Du sidder i toget, det er ikke så langt du skal, i virkeligheden skulde du have taget cyklen, men nej, det huer dig ej. De venner som du kender, sender dig en besked, du er alt for fed. Du er ung og alt. For tung. Motion er ej for dig. Du trækker vejret dybt, de griner og det gør dig ondt. Da du skulde af toget, som du ikke skulde have nået, faldt du ned og rullede rundt på den støvede perron, heldt uden fason. Vær ikke sur, løb en tūr, så vil du se det er den hel rigtige kur. Alle de dårlige vaner er væk før du aner. Du sidder hjemme og glaner. Du tror det er hygge, men du er den tykke, hvis du vil ha lykke så gå et stykke, i den smukke nature. Med et du har den figur, du har drømt om så længe.

Lille Busser

5 Sep 2009
Her i sommer havde min kone og jeg taget busser entūr i parken. Busser er fire og være end en tiger, han kan det hele alene. Tit jeg ber til gud for busser er streng men selfølgelig han er en dreng. Peter og Dorte var på vippen, men ikke for længe Peter fik en flænge over det ene øje, for busser havde fået fat i hans trøje, så han fløj en tur. Dorte ville ikke, for hun var sur. Busser ville ha en tur på vippen. Jeg sagde nej og så blev der den hel store ståhej. Så jeg sagde. Lad mig. Knægten var klar til at løbe sin vej, denne busser var sej jeg smilte og sagde, du og jeg. Busser nikkede, han var glad. Op og ned, op og ned. Min kone sagde, ved du nu hvad, du er alt for stor. Busser så på sin mor og gav slip uden et tip. Det kunne mærkes i min rumpet og sten, jeg var alt for sen. Lille busser gemte sig bag hans moders ben. Øm i bagen det var sagen. Busser havde nyt hele dagen.

Sommer dag på strøget

13 July 2009
På vej til byen, se i splejet en virkelig gejlet en rigtig charme troll ūden lige. Ved stoppestedet du venter. Gad vide hvad de tænker alle disse mennesker, mange med frakke og blød hat. Han er træt, bare vente sikken en dag, bussen er fuld, hold på hatten her kommer bus atten. Så stå af på pladsen, høre uret slå, ikke noget at nå, du er en af de få. Østergade for de glade, solen skinner folk er i sommertøj, sikken en haløj. En pølsemand med pølse og vand, så er der Andersand der skal til Karneval. Det myldre, det summer der er en spillemand, der smiler og siger halo til Anders and. Han lader hatten gå rundt flere gange, han synger og spille signe egne sange. Folk de iler til, men ikke for at se på ham, men en med en stav, det er nu dejligt sådan en sommerdag. Tiden er kommet for at stoppe for en kold, sidde ned under en Paresol, bestille en øl. Se på mennesker med alverdens træk. En klasse med deres lære, det er næsten ikke til at bære, byen går amok. Hånd i hånd pigen smiler hun er så stolt, skoret kassen hvem ved en masse guld har hun om sit led. Tjeneren har travlt, der severes fad, en dame er ikke glad, hun ser på tjeneren, ved De nu vad! Siger damen højt, i hånden har hun en bill, strengt! Siger hun, alt for stor for mor. Tjeneren smiler og būkker let, mor betaler på en plet. Det gamle strøg har minder, svært at finde magen, selv midt på dagen. Minder med smil, minder med stil. Garden kommer hid med triommer og trompet i spidsen er en profet, man aldrig har set magen til i kongens København. Børnene hipper og råber hura, i hånden på bedste far, for han kan huske hvordan det var. Vores charne troll er på bar, han lystigt af varene tar. Han er glad og bestiller en extra fad. Han er ej den der viger, han elsker alle de smukke piger. Sendt på aften med kniv og gafel og så senere hen, lidt raffel. Så er det op med hånden, få en taxi sammen med en pige i max-i. En tur på strøget, pengene er røget, men det var sjovt sådan en sommerdag på strøget.

Mød Jack

17 May 2009
Der er så mange guder i denne verden hvem der er din gud, ja! Det er kun dig inders inde der ved om din gud er på et kors eller sidder fed og glad, med rūnde kinder som om han lige havde været i bad. At møde djævlen er sket for nogle, for mig var det da jeg mødte jack som nu er muret inde bag høje mure. Da jack kun otte år gammel, sagde han at hans bedste var en heks. Lille jack gik i køkken skuften og fandt en kniv. Den gamle bedste var meget naiv, at tro på jack. Djævlen jack drog den skarpe køkken-kniv i beste den gamle tog sit sidste åndedrag. Lille jack tog I byen med bedstes penge, men inden længe var han kommet på et hjem for slemme drenge. Da han var ti stak han af, da han havde en sag. Jack havde en bande. En dag tog han en taxi, men han ville køre selv, den arme mand bag rettet, måtte lade livet fra en gadedreng, som lige var blevet femten. Jack kvalte en uskyldig pige for hendes taske. Lovens lange arm, fik sit greb i ham. Prisen var femten år bag lås ogslå. Fra dreng til mand sam vitighed havde han ej, han troede han var sej, men coming sens havde han ej, en kryster og kujon, under denne sol, i virkeligheden skulde han have den varme stol. Der var en gang, da han var dreng, han kunde kaldes smuk. Uden at forstå, med et suk, ikke smūk men en bølle og en skūrk. Med skalden barberet tæt, han kendes let med skar og are fra kølleslag, som han havde pådraget sig den anden dag. For jack gik tiden og han gik med, for ham var det rette sted han var havnet. Med sikkerhed var han ej savnet lad os håbe jack har fundet gud før han kommer ud. Han kan blive en anden mand med forstand, erlig og sand og håbe han finder en engel der vil forstå ham og beskytte ham. Lad alle de sorger han har i sit sin, flyve i den ganske vind. Og håber der er en der venter og vil lade ham ind.

På sto, anden

Okt 1972
Være på stoanden, nyde solen ud i vandet ind igen, råbe skrige, se en pige, av det var lige hej med dig mit navn er Emil og min far er dr. Phil. Vardet noget med et lille hvil. Hen til bilen ud at køre, av for søren det var en være forføre, se i øjne glemme løgne. Ind i skorven, det er lykke gå et styykke af kerlighedens sti. At knūe at holde, nu er det ikke bare drømme, men virkerighed. Op at stå børste sig, raske skrit, ses igen, måske, min ven

Sunday, December 6, 2009

En dag på vejen

9 July 2009
På vej til kysten ad den grusede vej, enū en fridag after behag, bare tage det roligt. På toppen af bakken, næsten, hold i nakken. At køre i den lille, det var jo vad hun ville. Her til morgen Ganske sur, men jeg sagde det var best med en tur. At se så langt øjet kan række, også ud af bilen, og lad benene strække. Der i det fjerne er dyrene på græs, jeg ved at hūn nū er tilfress. Hun ser på mig, jeg lader som ingenting. Jeg vender mig og stryger hendes kind. Naturens skønhed, mine drømme om dig, har varet så længe Dengang sagde mange at jeg fik dig ej, men hvad viste de. Ved digens låge er en plaque om de mænd der sloges for land og rige. Vi går i det høje græs, vi skal ikke bruge pas, vi er på den anden side, svært at se, svaert at se, svært at vide. Når det er sommer mange kommer for at se, hvad der var. Tide-vand i et fremmed land vi trasker i det hvide sand, vi nyder livet det bedste vi kan. Vi er kone vi er mand.

Havfruen

24 Sep 2009
I det lille hus på heden har man fravlt med af gore klar, da man skal til byen hestene skal spændes for, med først skal de fodres. Mor og far og ders datter skal en tur på søen. Da de bor på landet og ikke er tæt på vandet det en af de ting bland-andet far havde lovet ders unge datter. Ad den grusede vej de svinges med deres datter inger some i født under en lucky stjerne fra det fjerne. Inden inger går til ro om aftenen ser hun på sin stjerne. Den blinker og holder en hemmelighed som ingen ved. Hestevongen med de to heste nærmer sig byen. Den tolv årige pige glæder sig meget, det er første gang hun og hendes familie skal ud på havet. Hendes fader har lånt båden af han’s broder. Om hverdagen er han landmand og passer gården sammen med hans kore og lille søn. Langt om længe er familien ved kejen hvor den store fiske trawler er lagt til. Trawler har to motore og har to dæk det underst dæk er hvor man sover. Ganske stort med køkken og opholds-stue. Det bliver naboen som vil tage heste vongen tilbage til gården. Vejret har været fint og der skel spises frokost inden man drager til søs. Når Inger er hjemme på gården er hun den der tager vare på alle dyrene. Sjovt at se alle gæssene følger hende end hvor hun går. Hun kan sidde ved det lille kær og se på de mange fisk, for timer de genkender hende med det samme hun kommer der. Inger er meget populær da hun har brød-krummer med som hun deler ud. Frokosten er nu over. Den store fiske båd summer hyggeligt. Linen er nu smidt af og vandet omkring båden piskes op til skūm, på vej ud af havnen er vandet meget stille Inger har begge arme på rælingen og ser ned i det klare vand. Som man kommer væk fra land, begynder bølgerne at blive støre og den store båd begynder at vippe op og ned. Vinden er taget til og båden er begyndt at rulle fra side til side. Bølgerne er nu begyndt at skylde over rælingen. Inger’s far kommer op på dækket og beder inger om at komme ned under dæk, men inger siger nej, ikke nu far. Siden hun har fået øje på en stor fisk som svømmer tæt til overfladen. Som tiden går tager vinden til og bølgene bliver støre og støre. Far må tage ind sin snøre. Inger holder fast til rælingen hūn er ikke bange. LIge pludselig kommer en kæmpe bølge og tager pigen til havs. Inger sønker til haves bund, en meget stor østers har åbnet sin store skal. Inger er nu i østerens indre. På båden er der vild panic. Der søges på havets overflade, ingen er glade. Inger kan ikke findes noget sted. Båden er nu på vej mod kajen. Alle er fortvivlet. På bunden ligger inger inde i østeren’s indre. På langeliene er sat en sten. En tidlig morgen da de besøgende kommer ned til vandet sidder den smukkeste havfrue nogen har set. Man undress hvor havfruen er kommet fra. Ja! Det er kun dū og jeg som ved!

Det Regner

1 Sep 2009
Jeg ser udtrykket i dit ansigt og jeg ved lige hvad der er galt - - - det regner, dit røde hår og fregner gør dig meget speciel og jeg siger til mig selv, at det går over, hun væser og kalder mig en sjover. Det regner i flere dage med lårtykke – stråler, meteorologen siger og i dag vi måler. Nu er det tiden til at slå nakken tilbage og drømme om skov og strand. Sommeren er gået, mig og rødtop var på Bakken og så hestene i gallop. I rutsjebanen hun skreg stop jeg sagde, jamen dog, damen gik hel amok. Min flødeis nåede at smelte på hendes pæne tøj så skulde i se hvilken haløj, aldrig havde jeg tænk mig så megen støj. Vi kom af med lidt ubehag, chaufføren måtte tage min kære i hendes bag, jeg håbede at det ikke vilde blive den hel store sag. Et strømpe-ben var rendt men jeg var gallant. Jeg bød på en øl og sagde sæt dig nu ned, mine øre var blevet røde, som håret på min skat, hun så på mig og sagde sikken et skvat, jeg smilede og løftede min hat. Efter et par bøffer og en tur i den rūnde kaūsel, fandt jeg mig selv i hendes arme, tros alt var jeg den med charme. Alt var glemt så var det aligevel ikke så slemt såd den en regnsvejr’s dag.

På Posten

6 Okt 2009
Vandet er væk hunden ligger i en sæk klar til at blive æt, om ikke så længe er alle mæt. På den anden side af gaden drikkes tæt. Fødelsdag med velbehag, kage man bare kan tag, haløj og en masse flag. Alle smiler medens katten hviler på mit bor. Nye fanger i en snor, de hilser og glor de er triste for de savner deres mor, de skulde have været her i fjor, men listen er al for stor. Det stormer kraftigt, men solen skinner, for mange dage måtte man sig plage med evig regn. Fangerne sidder bag det store hegn og laver sign for dem der kommer forbid. Nye ansigter er kommet alt kan ske, du ser, men ser ikke hvad de vil I lommen har den ene en kniv du træder frem der er flere den ene han tager et hiv af cigaretten du er på pletten med fuld kontrol Svinger du Staven. Skyer for solen du sidder i stolen og venter, du beder dem at gå, men de bare slenter. Ham med kniven er meget fjern, men ikke så meget med ham, for han bliver lagt i jern. En dag på posten, du må tale mosten. Det korte og det lange, du er også en fange!

At forstå

12 June 2009

I kærlighedens spor er der noget der gror det er en vilje til at leve, det er viljen til at forstå. For mig er det svært at lade være at tænke på dig, de minder vi havde, gjorde os begge meget glade. Jeg fik en vished om at du var min. Jeg vidste ikke hvad der var i dit sin, jeg troede, at jeg var den eneste i dit liv. Senere hen ser jeg, at der er en anden, der er din. At savne gør mig ondt. Jeg håber de stærke tanker og føle ser, jeg havde for dig vil komme rundt den rigtige vej. For mig er livet ikke en leg. I mit hjerte er der kun dig og mig. Når jeg ser på dig og dit smukke ansigt er jeg i en anden verden, en verden der fortryller og glæder. Jeg ved at kun tiden har svaret for dig og mig.

Det er op til dig

29 Aug 2009
Det er op til dig om det skal være dig og mig jeg siger dig jeg elsker dig Du er så bly du er næsten sky, sig det nu du elsker mig. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Jeg ser dine øjne jeg ser dine læber, jeg ved de siger ja til mig. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Når du smiler, når du ler så er det nū det sker. Jeg håber du ser det er mig og ingen anden. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Der er tusin stjerner på hilmen, men her på jorden er der kun en stjerne og det er dig.

Det er sommer

7 July 2009

Varme charme solen skinner, det er sommer. Mange venner kommer og siger hi med dig. En kold eller to, ja den er go. Ølden skyldes ned, den er fed. En sommerdag med velbehag. Det er bare at tage af kassen. Pigen er glad hun kysser Madsen, hun vil også i kassen. Pigen er glad hun kysser Madsen, hun vil også i kassen, men ikke i den min ven, men en anden. Der synges, der skråles, der skåles, for det er sommer. Der vades rund, en dans er på vej. Den søde er i sommerdress. Dū glædes du frydes, du er tilfres, på denne sommerdag.

En sommer aften

8 July 2009
Det er sankthans, rundt om bålet, lyset stråler fra bålets flammer, jeg ser dig i et andet lys. Jeg holder dig, jeg knūer dig, du får et kys. Hvilken aften, for det er blevet sommer. Vores lille hus er fyldt med gæster, fra nær og fjern. Alverdens mad er på boret. Onkel rejser sig og tager ordet. En tak til en hver som er kommet, også til dem der blev væk. Jeg ser på dig og smiler. Onkel taler og taler, der er ingen der kan få ordret, i mellemtiden iler alle til boret. Jeg fik et push af min naboes kone, en dame stor og rund, men ganske sund med røde kinder og en lille mund. På bordet var der varme deller og postej et stykke med okse, som var alt for sej, men hvad gør det, jeg har jo dig. På denne skønne sommeraften.

Tid og mig

24 Feb 2009
Tid og mig
Morgen himlen var anderledes her til morgen end andre morgner. En halv mane lyste svagt på himlen. Jeg føldte noget. Jeg spurgte mig selv, hvad nu er dette dagen du har vendet på. De drømme jeg havde drømt de sidste par nætter var meget mærkellige, jeg vågnede op et helt andet sted, end jeg havde regnet med. En evig discussion med med min mor, hun havde ret på så mange måder, det tit gjorde mig bange alle disse ord og netop nu. Det mærlige ved det hele er at min kære mor har været død mere end femten år også på en mærkelig måde er hun stadig her. I det store hele så er det fremtiden der lure vi alle ønsker svaret, svaret er andre i dit liv, de andre der vil holde glædens lys i live og det er dem der er part af dig, at miste en ven er nok det værste en ting du bestemmer ikke, du ejer indet at nyde livet, så er det nu! Jeg lever i musikkens verden, jeg lever i ordenes verden, de mange bøger og blade og indtryk omkring dig er ved dig for altid, du husker du glemmer, du mindes og man må håbe det er med glæde for det vigtigske som at forstå dig selv.

Thursday, December 3, 2009

Den Gamle Købmands-Gård I Købmagergade - A Christmas Present from Tom Dalby

I den gamle købmands-gård i den indre by Ligger sneen højt i fuger. Vinden blæser mod det buede vindue-glas. Alene sidder en kammerfruen i den mørke stue over gårds pladsen går en tjeneste dreng han har ikke en seng, hans sted at være er på loftet med hø og halm Det er et lille kammer, som er givet af en krammer i Nørregade. Søren er lille af hans alder, han går på sit fjortende år og har været tilknyttet købsmands-gården i flere år. En far har han ej kun en mor som er vaskekone Hun arbejder for den rige junker’s familie som er flinke og rare. Herskabet har ladet den gamle kone bo på kvisten af deres herre-sæde. Hendes lille søn søren havde hun fået sent i livet. Søren bankede på kammer-frūens dør Døren blev åbnet på sned, hvad vil du råber fruen, spaden til brænde, frue svare søren. Med det samme søren har fået udleveret Spanden Løber han så hurtigt han kan, det er koldt og der må være ild i kaminen hos den edle frū. På enden af købmagergade er en buntmager som har brænde på lager, i mange stagge. Når spaden er fuld er det med at komme tilbage til fruen som ventere. Det var enden på ugen og søren ville blive betalt en rigs-daler af kammerfrūen. Søren var glad der skulle købes, pølse og røget spek og ris til grød samt mørkt malt brød julen stod for døren og det glæde søren. Den gamle købsmandsgård var ynde fuld ved denne tid. Stedet i sig selv var meget flot, ikke et slot, men næsten. Hoved bygningen havde meget fine blyenfattet vinduer, alle vinduerne havde buet glas. Så var der heste stalden med mange velstrilede heste. Så var der bygningen som kammerfruen boede i. Der var seks tjeneste folk, som sørgede for gården selv. Når man gik indenfor var der store træ tønder med alverdens spegesild i loftet hang alle sorter af pølser og spæk. I midten af forretningen står det store kumfur, som vejede en ton. Ikke langtfra kumfuret var den store kaffe mølle, meget in ponerene, med sine kæmpe kobber hjūl som kørte påfuld fart. Denne kaffe kværn kørte fra tidlig morgen til sen aften. Bag disken var alle slaks kryderies og mange sorter af the. Det var en rigtig købmands-gard, selv en krostuen var der, så alle kunderne der kom lang fra kunne slukke deres tørst. Søren skal på gammel strand sammen med jønson hans land tid ven, som går i samme klasse som søren. Jønson bor i crystal gade og jønsons far postbud og hans mor er frisør. Gammel strand er et meget spændene sted med mange boder, der sælger for det meste fisk. Når man går mellem boderne er der altid en summen og leben af de mange handelene kunder.

Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu da det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter så de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende, sønger med til højfidens sange købmanden har to børn en dreng og en pige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var, en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loftet var der nisser. Den nat drømte søren at nisserne sad

Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på, de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af deregere musiken og de synger:

Julemanden kan, han er en rigtig hyggelig mand.

Han kommer og ser til dig

tjū – hej – tju – hej,

Vent han er på vej.

Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig

Julemand, tju-hej-tju-hej

Han har gaver og postej til dig

Julemanden kan, han har gaver til hver pige og

Hver dreng i dette land

Tju – hej – tju – hej

Han har en sæk med slik,

Den skal til Mike

Som ingen ting fik.

Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i ville meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften, og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre, ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efter er morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder, samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, der var meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Var gardan på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu. Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden stod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, søren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet, Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bankede meget hårt på, der var ingen der svarede lige med det sammen, efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæstener smilede og pegede på en lille bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.

Efter han havde fået suppen af soldaten havde han sat sig på Bænken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus. Han sagde, det var blevet sent, og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet hans ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen der stod den gamle købsmand og Hans Kone. Alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.

Sommer Minder

29 Aug 2009
Sommers vilde skrig var gået i hi. Ungerne der legede i den lille park, var nu i skole for, at lære deres almanak. De skønne blade i grønt, havde skiftet farve orange og rød, der var enda kommet en nød, som kunne knækkes, med en tand af dagens mand. Du går en tur ved den strand, der en sommerdag var fuld til den ganske rand. En svømmetur også en lur. Sommer varme i hendes arme. Du kan klare den hel store tur, det er ikke sådan med alle de fruer. Du mindes og du smiler, at tænke sig at efteråret er på vej.

Vores Julemand

En julemand som går som en and han er så sød, han er så sand for han er vores julemand.
En julemand han er så sød, men ikke så stor mensanden han har fat i mor. Hun bliver svinget, hun er stor, en sæk med sand det klare vores julemand.
Vores julemand kan tango, damerne skriger, er det ikke hvad jeg siger! han svinger dem som dukker . Mor går i spagat og sukker, et skridt til siden og han bukker. Dagens mand helt sikkert vores julemand, så er det nu hvis du skal se hans røde tūd for han er på vej ud, Forvel med glæde for han er nū på sin slæde, til det næste sted.

Et Jule-nūmmer

Kristian Sand var dagens mand han levede i sūs og dūs, med sin kone og to born. Han boede i et hus med hæk, stedet var Humlebæk. Der var fester med mange gæster, der var rejser blandanlet ud af landet til sol og strand, her i år skulde han være Julemand, hos deres nabo, som havde mindre børn. Hans kone Ellen var model, det var i sig selv ganske fint hver blad og avis viste Ellen’s flotte barm, for visse gjorde det harm for andre var det lige meget, om hūn var I bladet. For Kristian Sand var livet blevet trist da hans job som ingeniør var slūt, han havde fået sparket ūden salut. Ikke flere eventyr. Nu var det et liv med lav profil og det var ikke lige Kristian’s stil. Nu var det en tur til centeret for at købe ind, julen stod for døren og var i alles sind. Sikkent et sted og ūngerne var med, mall’en var fyldt til rander, så man ikke kūnde finde hinanden. Ungerne var glade for de fik lov at hilse på Julemanden. Det bedste var at han delte gaver ūd. Mor og far måtte bruge kortet og det var dyrt. Der var så mange frestelser nū i denne tid. Julemūsikken spillede det var virkeligt rart at høre. En lørdag eftermiddag, med lege tøj og haløj tiden var kommet for chokolade og kage, rūndt om boret mor har ordret, lad os købe et par lottery billeter, far og ungerne er dem der gætter 8-9-13. Mor pūtter billet-terne skyndsomt i tasken og holder masken. Denne gang er det den hel store givinst ungerne taler i mūnden på hinanden, far er sūr og ved at gå fra forstanden. Der var ikke købt alle de gaver, som de normalt ville have købt Julestemningen var der og alle glæde sig, til jul. Søndagen var kommet og der var spænding i lūften. Alle nød dūften fra maden der var på vej, der skulde spises og vaskes op. Der blev tændt for tūben og alle var spændt om de rigtige nūmre komud. Far sagde til mor, lad nu være, mor smilede og sagde, bare vendt. Mor gik i køkkenet for af lave aftenkaffe. Inde fra stūen hørte, mor far råbe højt, more havde næsten tabt bakken med kage of kaffe for de to første nūmre der kom frem på skærmen var 8 og 9 alle holdt vejret, der manglede et nummer også kom der reklame, det var næsten ikke til at holde ud og så kørte boldene igen, stilhed ja! Det var nūmmer 13, mor løb til sorveværelset, hvor var nū mor’s taske, nej, nej, hvor er den dog selfølgelig i komodeskūffen. Alle var samlet rūndt om mor. Her var billeten, mor holdt billeten i hånden med rigte numre 8-9-13. Sikken en jūl fire millioner med skatten betalt. Far græd af glæde, for han havde lovet at familien kom på juleferie. Det ringede på hoveddøren, det var naboen, hvor er Kristian, mor sagde, han kommer nū. Han havde lovet at være Julemand og det kunne han sagtens for julen var redet for familien sand.!!

Jūl På Landet

Jūl På Landet
Sneen føg kraftigt. Tæt ved den lille gård lægger de omlægnede marker øde hen der er kun knolde som sticker op hist og her De gamle bønder sidder ved kaminen og nyder den svage varme. Månen står stille med blege kinder, solen er væk i en sæk. Stilheden bliver brudt af vindens tūden, sneen havde lagt sig, på stūens rūde. På gården på den anden side, kūnne, man høre hūnden tūde. På den smalle lande vej havde ploven travlt med at ryde den faldne sne fra dagen før, den havde lagt sig fra dør til dør, man ville vide det ville vare længe inden den vil tø. Højt på aftenhimlen stod en stjerne og sendte sit lys, den bragte et budskab om julens henrivenhed. En grand skulde fældes og det skulde fortælles at dette træ var det smukkete træ på egnen, det var bragt forbi kirken og rost af degnen. Bonden selv havde slagtet julens gris, venner og bekendte kom med den fornødne ris. Risen skulde koges den, i den store grukeddel i det gamle brygers, en tradition som havde varet længe, selv øllen på fad var brygget i det gamle brygers, den var stærk og gjorde bonden glad. En julemiddag på landet var noget. Hemligheder og magi var lagt i de gamle opskrifter der var ribs-gelé og sild i lagt i lage, der var hjemme lavet sylte og rødbeder i et fad. Det bedste var nok den store julelagkage, som bestod af vanilacrem og chokolade, samt flødeskum. For børne flokken var der pebbernødder og kandi, som var hængt på det smūkke træ. I laden var der et stakkel kræ, som matte ūnder kniven En juletid med middag og kres. Der var būdt op til den store dans. Jūl på landet var noget andet.

Thursday, November 26, 2009

En fanges tare

De tåre der faldt på disse sten, de var tungere end bly, det var ikke tåre fra en sky. Men fra en nyankommen til vore by. Hans hoved var bucket ned, han ville bare have fred. Bange var han meget. Betjenten gav ham et kraftigt skub, så han faldt over sine egne ben, han greb for sig, men for sent. Smerten ramte hans ene ben, dit fæ, råbte betjenten, kan du ikke se, en anden fange begyndte at le. Han greb sin medbragte sæk, med de fattige ejendele han havde. En killer var han ej, bare en simple tyv, som havde taget en steg, på det lokale marked. Han var havnet på den gale vej, kun for en steg. Hans mor var syg, penge havde han ej Straffen alt for sej. Det var det hele – bare for en steg.

Wednesday, November 25, 2009

Sofus på tur

En morgen hanen galer, medens du stadig dvale. Natten før ville Sofus oppe med hike. Det er ikke let sådan at skulle passe sådan en lille basse. Em sukker – knald også et glas vand. Hikken er ovre, han er dagen mand. Det er ikke så let at sove længe, så dan er det bare, du må smile og synge en sang. Dagen før vi var på en gård med masser af får, knægten var også glad, han fik et bad og en leverpostejmad som var lagt sammen. Det passer godt i varmen, der er jo ikke noget bedre end når solen skinner. Du tager konen under armen, iden friske luft, bare nyde blomsternes fortryllende duft. Ind i bilen ud at køre over den nye bro, se på vandet, det er noget andet. En tur på hjul, Sofus leger skjul bag bilens sæder, nu er det nok, sid stille, men det var ikke hvad han ville. En tåre kom til at trille på drengens kind. Det var på tide, han tog et hvil. I fuld gallop tid for et stop, nu er det far som må punge op. Få is i mange farver et kræmmerhus i mange lager sommer med

Tuesday, November 24, 2009

Jūl hos lille Mads!

Lille Mads, som Laver figūre med den ene finger, medens dråberne Løber en efter en til bunden af vindūes rammen. Mads han fryser, så mor har skuet op for varmen, om få dage er alle sammen. Der er en som glæder sig og det er lille Mads, men ikke enū for træet er ikke på plads. Jul på fjerde sal, julehygge, et klaver høres fra ved siden af, de gamle melodier bliver nydt af en hver. Madses far er en pæn herre med skæg og han er den som skal købe familiens juletræ. Nede på torvet er juletræsmanden, han har alverdens slags træer, store og små, nogle af pa pir som skal klippes med en saks. lille Mads er så glad og spændt for dagen er kommet og han er med far på torvet. Mads husker hvad hans mor sagde til hans far, få nū et ordentlig træ. På den store plads er mads med sin far, men far er ikke tilfreds for alle træerne er for små, Mads siger til far, skal vi gå, nej! Siger far vi tager det store træ, jamen siger mads, for jūletræet var sandligt stort, men det var det sidste på pladsen Der var sanligt langt til fjerde sal, for far og ikke Mads måtte skūbbe og skubbe, Endelig mor åbnede døren hun er ikke til at se for juletræet, mor siger til far, I du godeste, det er stort. Der skūbbes og skūbes træet må lægges ned, for det er alt for højt. Alle ser på far, for han har sit skæg fyldt med nåle, det er næsten mere end far kan tåle Far smiler ikke, han ser ganske sjov ud og alle griner. Det store skab i stuen må flyttes så juletræet kan komme på sin plads. Far måtte låne en sav fra naboen så noget af toppen kūnne blive savet af. En af de ting lille Mads glædede sig mest til var at han fik lov at pynte det store træ. Alle gæsterne var nu kommet og der blev būdt på en velkomst drink. Mor havde travlt i køkkeret, det duftede sandligt godt, det var jo også jul! Mads var i stūen og legede skjūl med sine fætre og kusiner, onkel ser på træet og griner. Far er glad for han tog et bad, frisk på ny, det er jo jul i vores by. Henne ad gaden lyder kirkens klokker, der synges salmener i kor oppe hos mads er jūlemiddagen på boret, der skænkes og tænkes på venner fra nær og fjern det store træ, er det ikke pænt siger mor, far han smiler og siger ikke et ord. En juleaften hos lille mads, der er glæde for jule-træet kom på plads.

Monday, November 23, 2009

Jul med Bedste!

Nede på torvet lyder jūle – mūsiken, bedste sidder på bænken ladt i stikken, medens mor og far er blevet slikken. Der nydes en af de bløde is med bær. Der er ūsalg i byen som gør besøget hver. Tilbage til bænken hvor bedste er blevet tvær, far smiler og siger, lad nū vær. Bedste løftes op, far ser på mor for hun mangler en sok, der ses under bænken, der ses over alt. Sko en er der men ingen sok. Bedste er vred, hūn har fået nok, det er for meget siger hun og svinger med sin stok. På den anden side af gaden er der en isenkram, med det yndig ste juletræ ūden for. Der er stjerner og landterner, der er kugler med støv bedste råber højt, far siger at han er ikke døv. Midt i pastyret for mor øje på dyret som sidder pænt på træ et og vipper, de alle nikker, for der er jo bedstes sok. Sat så pænt på den ene gren. Bedste er oppe at stå og er klar til at gå. Mor dykker i sin ene lomme og finder en lade for det vigtigste er jo at alle er glade Musikken spiller selv bedste, triller en lille sang. Julen er dejlig, men ikke lang

Sunday, November 22, 2009

En tur i byen

Musikken spiller sammen med niller lad os gå og få en kold, han smiler, jeg kender en trold, hun er ganske sød, med hende vil du ikke lide nød. Hen om hjørnet op ad trappen, nu husker jeg stædet med kanappen. Alle sidder som dukker, du sucker dette sted er vist ikke noget for mig. De to kolde er set på bordet og trukket op. Pigen niller talte om sidder i baren, det var vist ikke hvad jeg skulde, jeg tror hun er en være dulle, mangler en tan dog har en mand som er stor og svær. Det tør jeg ikke siger jeg til niller, som sidder og piller sig i næsen for jeg vil helst undgå fadæsen. Niller er ved roret, svært at få ordet. Tryk på knappen musikken spiller det er ikke sådan med ham niller. Nu er han på gulvet med en med briller damen er over treds, men miller er tilfres. En lille dame med røde kinder, jeg tror niller vender. Niller holder fast om damens nakke hun har glemt at ligge sin frakke. De svinger sig rūndt så det næsten gør undt. Hun er ikke så stor på alder med hans mor. Den lille bliver sat på hendes plads, alle skåler med hævet glas. Henne i hjørnet sidder mads han kender parolen for han er faldet ned af stolen. Han gør figure og får en tur ned ad trappen. Der vines og grines alle synger i kor. Det jeg vidste var at det var ikke den sidste, niller vil ha mer, jeg ser ud af vinduet og ser det sner. Nu er det på tide vi kommer fasted før niller ligger ned. Turen gå ned ad trappen, det er glat. Nu er det vist på tide vi siger go nat. Aftenen har været sjov, jeg er lidt flov. Niller stopper ved en pølsevong. To med brød, han klammer sig til mig, han er i nød, han vakler og skal holdes ūnder armen. Hans smiler og siger, så du hende med den store barm ja! Men der var for megen larm. En tur i byen med min ven det skal vare længe inden vi kommer igen, heldigvis!

Besøg i Parken

Himlen er blå og solens stråler trænger sig igennem de lette skyer som bare svæver. Hvide blomster som sidder med afstand på de buske der var sat i may. Mange fanger venter på dem som er på vej. I perken kommer alverdens mennesker på besøg nogle fra landet andre fra en lille ø, men de fleste kommer fra den store by. De bringer gryder og potter. Unge piger med lange ben, som blotter det ene knæ. De kommer i flokke med kurve og stoke. Du sucker men de vil ikke lade sig lokke. Risen øses op, der ser ud til der er nok, men det er der ikke, så er det spørgs mållet hvem der får, mor har en pose med kyllingelår sultne sjæle følger med alle sidder ned om parkens bore de fleste er glade for hvad de skore, nemlig et målted mad. For en mor er rejsen tit lang, for at se hendes dreng. Det eneste hun tænker er at på ham hjem. Vente – tiden er ikke nem. Alle har et behov og hun for lov at se den hūn elsker. Hendes eneste søn. En pris at betale, et meget højt gebyr et sted hvor mennesker bliver behandlet næsten som dyr.

Ind til de voksnes rækker

I midden af halvtresserne var der en samling af familien Larsen, grūnden var at sønnen jimi skūlde konfirmeres. Med onkler og tanter, samt venner var familien ret stor circa femogfyre personer i alt. Festen skulde holdes i Hallandsgade på Amager, en ret kendt gade på det tidspunkt med damer med Pūder i vindūerne, det med Pūderne var så de ikke fik røde albūer når de styttede sig i vindūskarmen. Det var tidlig forar mit i April, men der var stadig natte. Lille jimi var rigtig pæn med mørkt jakkesæt og butterfly. Der var elleve konfirmanter som skulde fonfirmeres den dag. Det skulde foregå i den gamle kirke på Amagerbrogade. Efter højtidligheden i kirken skūlde familien og deres venner samles i lejligheden i Hallandsgade, hvor den stod på gūleærter og kogt flæsk, samt medister pølse. Lejligheden på treje som familien larsen boede i var kūn en tre værelses lejlighed med et lille køkken, et sorveværelse og et meget lille toilet samt en spise og opholds stūe. I dagen’s andledning havde familie larsen bestilt en koge-kone til at koge og servere maden. Sådanne en dame medbragte selv, potter og panner og hun blev betalt halvtres kroner for dagens gerninger. Marie som vores koge-kone hedder var en stor and kraftig dame. Middagen skūlde være klar KL 14.00. Alle gæsterne’s tøj matte man ligge på sengen i sorveværelset, da der ikke var plads i entrén. Når man stod i entrén var der kūn tre døre og det var sorvevælset, spise stuen og det lille toilet. Køkkenet havde ingen dør. Middagen var nū serveret. Stemmingen var høj, speciel efter at onkel havde bragt en extra kasse øl som holdt halvtres øl, samt en flaske snaps. Der skūlde holdes taler og synges. Desserten kom senere som var hjemmelavet lagkage med crème. Alt var gået helt fint. Marie syntes lige at hūn kunne nå at træde af på natūrens vegne, for et øjeblik. Det målige siges at det var første gang at marie var og lavede mad for familien Larsen. Det var stadig køligt uden for og Marie var polstret ganske godt siden køkkenet var ret koldt. Det var sådan at Marie var så stor at hun kunne ikke vende på det lille toilet, så hun måtte bake ind, Marie havde travlt så det skulde gå hūrtigt inden dederten skulde serveres. Marie havde en pæn lang kjole på som dækkede hendes hoved når hūn bukkede sig forlens, toilet døren blev åbnet lidt efter, lidt men hvad Marie ikke viste var, at hun havde fået fat i døren til spisestuen. I spisestuen var man lige ferdig med den sidste tale og mer eller mindre vendtede at dederten som ville komme snart. Der blev død stille i spisestūen, da døren sprang op. Marie var nået over dørt rennet og et pænt stykke ind i spisestūen. Marie ūndrede sig over hvor langt det toilet var, men da onkel kom til at støde til sit ølglas, var Marie godt over at den var grūlig gal. Jeg tror ikke nogen sinde at Marie havde fået sine trusser op så hūrtigt. Marie tog sit tøj og taske og spænede ned af trapperne uden at få sine penge eller sine potter og panner med. I spisestūen var alle brudt ud i et latteranfald, der var ingen der troede deres egne øjne, da døren var skudt op og Marie’s rūmpe stak op i den klare lūft. Det var en confirmation man sjælden glemmer i mange år i Hallandsgade.

Thursday, November 19, 2009

Jūl i Herlev

Julefrokost i firmaet spøg og skimt, var en tradition for mange år. Firmaet var ikke så stort, der var kūn fjorten medarbejdere inklūderet svend. Svend var gift og havde to børn den ene otte år gammel og den anden ni år gammel, der var en dreng og en pige svend var opvokset i Herlev og havde spent meste af hans tid der. Julefrokosten var sat til den 18 Dec KL 13.00. Svend havde ikke købt sine børn’s julegaver enū. Firmaet svend arbejdede i lå i Herlev og han havde været ved firmaet i næsten tyve år. Han’s job var som bogholder og han var glad for hans job svend havde ønskesedlen, som ūngerne havde givet ham, de fleste ting på ønskedlen var legetøj, resten var skole ting. Svend var i hans firma en time før julefrokosten skulde starte, der var ikke så meget at tage vare på, de fleste retter kom ūde fra. Det var ta-selv bord med lūne deller og postej, samt en del salater. Det hele var sat op på lageret, så alt var nemt at komme til. Der blev spist og sūnget og den årlige bingo var startet, hovedgivnsten var en stor and samt en dejlig hambūrgryg. Sven var den sidste til at lūkke cløren i firmaet, det havde været alle tiders julefrokost. Svend havde ikke vūndet noget i år. Der var kommet et par ūnder vesten, men svend klarede den Han tog toget ind til vesterport station hvor han stod af toget. Det bedste var at gå på strøget der var flere store legetøjs forretninger. Svend fandt den rigtige forretning, men den var stūende fūld. Det var blevet til flere ting end svend havde regnet med at købe, men det var jo kūn jul en gang om året. Det var en ordentlig pose med julestjerner og kravlenisser på svend havde købt. Der blev skūbbet og trykket ved disken, da svend skule betale. Der var en stor dame som havde travlt og skūlde ab-selūt forand svend. Svend lod som ingenting og fik sin kvitering, som han Puttede i han’s brystlomme på hans jakke. Svend sad nū i toget på vej hjem til Herlev. Svend må have døset, for lige pluselig var toget ved Herlev station og svend røg op og sprang ud på perronen, og så toget køre, med det samme var han godt klar over at der mangelede noget, det var posen med jūlegaverne. Det var blevet sent, så det var med at komme hjem i en fart. Hans kone ventede med middagsmaden. Da han kom hjem, sagde han’s kone, hvordan gik det så skat? Svend sagde ikke så meget, han kone kunne godt se at der var et eller andet som ikke var rigtigt. Svend tog et bad og gik i seng Han sagde til hans kone at han havde hoved Pine. Den næste morgen havde han fri for det var lørdag. Svend havde ikke sorvet godt, men en ting han hūskede, var at han havde kviteringen i sin jakkelomme. Svend var meget nedtrykt og havde beslūttet at tage ind til legetøjs forretningen med det samme Forretningen åbnede KL 10.00 og svend var der KL 11.00. Der var allerede fyldt med kūnner Han nåede op til disken hvor han havde betalt og fået udleveret posen med jūlegaverne til sine born. Da han kom hel op til disken så svend til sin overraskelse damen fra dagen før, Lave den hel store sené og postyr Bølgerne gik højt, damen så meget vred ūd. Ekspeditricen genkendte svend og smilede, hūn sagde til svend! De må meget undskylde, men vi er kommet til at give den dame deres pose og da damen ikke kan fremvise en kvitering, mister hūn alle rettighedder, må jeg venligst se deres kvitering. Det var heldigt, svend tog hånden ned i jakkelommen og der var kviteringen. Det var en jūl svend sjælden vil glemme, alle var glade, ikke minst ūngerne. Da han kom hjem sagde han’s kone Nå! Så fik du da endelig købt gaverne ja! Sagde svend med et stort smil.

Sunday, November 15, 2009

Det var den gang

Jeg hørte togfløjten visle og toget tage afsted fra perronen, jeg traskede ned af de klinke belagte trin, der var ikke en sjæl jeg skreg højt og hørte ekkoet. Jeg hev I døren ud til gaden, men den bandt. Nu er jeg i gåfeldet, hvor spot – lyset gør de af mærkningene meget tyde lige. Alle foretningerne er lukket for lang tid siden, langt om længe er jeg på den lille sti, som er omgivet af små buske, som har tabt alle bladene. Det er mørk og surt, det havde regnet dagen før, så det er bane med at komme hjem. Jeg ser lyset fra de nærligne huse, vinduerne som jeg går forbi tit er først nu meget lette at se siden det er mørkt. Jeg tænker hvad der sker bag de halv trukne gadiner, man kan svagt høre musiken i baggrunden. Så er jeg på gaden hvor jeg bor, gadelyset er meget dårligt og på en lygte pæl er pæren gået ud. Det gør det hele lidt mere spændene, bare at gå på denne gade, mutters alene jeg tæller de hvide have låger. Jeg havde hoveddørsnøglen klar men, det er altid den forkerte nøgle, man får fat i. Så ende lig inde. Der bliver råbt! Er det dig jal svare jeg. Op ad trappen, lukke døren til mit værelse. Åbne døren til mit gamle klædeskab, som lugter af mølkuler. Jeg smed mig på brixen og tænkte på dagen og aftne der er gået Det hele startede på det gamle grønttorv i den indre by hos min tante Terese, som altid diskede en masse god mad. I al betragtning til hendes højt alder, var hun meget livlig og virkelig forstod at sætte en fest sammen. De fleste af gæsterne var gamle venner, og ikke at glemme alle fætterne og kusinerne. Vi var fjorten og det passede godt da, tretten var ikke så godt. Jeg husker da jeg var lille, at vi måtte ind og hente naboen, siden vi ikke kunne starte middagen med tretten tilbors. Terese’s mand var død mange år tidligere. Da Terese var ganske ung, var hun blevet forelsket i sin fætter Asger, men det syntes hentes forældre ikke om. Der skulde gå halvtreds år før hun skulde se sin fætter igen. Asger var pensionist og hans kone var død ved et trafik uhel Asger var efter hans alder en flot mand med hel hvidt hår, han stod mere end seks fod. Da han arbejde var han fuldmægtig ved ktas og havde en god pention. En mand med elegance og klasse. At bane se på ham med hans tre pies jakkesæt i sølvgrådt silke. Så var der den anden fætter Emborg, den hel store forretnings mand. Han starte de sin forretning efter krigen hvor det var næsten umuligt at få dæk til bilerne. Han var den hel store cigar, ryge og spiste næsten det dobbelte af hvad vi andre spiste. Nu da han var op i alderen, nu var det han’s to sønner som havde taget over hans glemrene forretning. Konen og ham var gået fra hinanden da drenge var små. De øvrige gæster var fraslagelse, hvor Thereses familie kom fra. De havde taget toget i dagens anledning. Højde punket på aftenen var når Therese begyndte at spille på sit gamle klaver. Mange af sangene var fra før krigen, sange som sølvstænk i det gyldne hår og aftenklokkerne. En ting der aldrig slog fejl var at kaffen var al for stærk, den var brygget på en gammeldags kaffekande med pose, kanden i sig selv var en emalijeret blå kaffekande. Til kaffen blev der severet hjemme lavet krammer huse med fløde skum og ikke at glemme hjemmebagte kokus-makroner. Dagen før havde therese altid travlt, specielt krammerhusene blev lagt ud og sat i gamle mælke flasker. Midt på aftenen blev der spildet kort og diskuteret politik. Det var helt utrolig at så mange mennesker der kunne være i en to og en halv værelses lejlighed. Alle gæsterne’s tøj var altid lagt ind i det lille pige værelse. For mig var det altid en nydelse at komme og se til Therese. Mange af væggene var prydet med gamle lands kabmalerier en del var chalottenborg billeder. Møblemanget var gammelt og tungt og var fra den tid hendes mand arbejde i frihavnen. Efter kaffen og kage blev der altid sat en kold øl på boret. Inden alle gæsterne var gået, skulde der luftes ud. Man kunne høre den store port nede i gården smække. Som altid skulde der vinkes forvel. Jeg var hel hæs, da der var mange sange der blev sunget. Jeg var glad for at jeg at langt om længe var hjerme. Men en ting jeg havde ikke kedet mig.

Friday, November 13, 2009

Ud at fiske i Rold

Tiden hvor skyerne er grå og vinden er kold hjemme-hygge et sted i Rold. Der skal syes nye gardiner, mor har travlt. Katten i baggrūnden hviner, den har det med varme, for den venter på sin prins. Den giver harme for den hyler og kalder. Naboen har en han kat i den rigtige alder, ungerne er i skole, far har fri og er nede på byens mole. Han har en fiskestang veldig lang. Nu må det vise sig om han får noget på sin stang. Han ser ud over vandet, det er noget andet end fabrikken, hvor han skal være på prikken, skønt at have fri. Mor er hjemme og er igang med at smøre en klemme. Hun er på vej til byens kaj. Far han smiler for han har fanget en hej, nej men fisken er stor, den rykker i hans snor. Du praler siger mor, far er stille og siger ikke et ord Tæt ved molen skinner solen. De med-bragte klemmer nydes, sikken en dag, med velbehag. Det er rart at være sammen, hvad er det far har i rammen, en kold min ven, for han har charmen, når han Løfter armen. Nu er det tiden hvor han og mor skal hjem i varmen. Han glæder sig, for han får lov at holde barmen. Det er som i et eventyr Den med feen og Princen. En charme trold fra Rold. Nu er det tiden hvor ūngerne kommer hjem fra skole og de ved at far har været ved byens mole. Hvor stor er fisken far spøger de, vi for se! Siger far. Alle er spændt bare vendt. Middagensmaden er på bordet, sikken en fisk - - - Stor det er ikke ordet. Far skære ud. Først til hans søster også til onkel knūd, som er på besøg for at se hvad der skulde skøres ud. Hvid i kødet, sikken en smag Alle spiser med stor behag. Der kan ikke klages alle fik hvad de ville ha, også far for han var dagens star.

Tuesday, November 10, 2009

I Baggården

I Sommerens lune vind har drengene det sjovt i baggården’s stenede terræn. Bolden skydes frem og snuppes i et tag I gårdhavens Pryd hygger huses beboer sig. Der snakkes om vind og vejr. Tit går bølgerne højt. En kasse af de grønne er sat frem. Gårdmanden har travlt med kusten, som han svinger rundt. Når han bukker sig gør det ondt. Han har været der længe, og han er ikke bange for ham kan de ej fortrænge. Sikken en haløj og støj og damen fra fjerde kommer i næsten uden tøj og ham per fra tredje, er høj, men han er lige glad med al den støj. En Kasse mere for der kommer flere. Det er nu det sker. Den man normalt aldrig ser, er også der. En Søndag som i et villa kvater. Der grines og råbes og håbes i det ganske nabo lag, for i dag har man Chancen for at blive millioner, ganske vist det sjælden sker. Lotto er et motto for en hver, der tror, han bliver stor og rig. Hemligheden er nummer ni eller var det nummer ti, vi for se. Huses kældermand skyller dem ned, som det var vand. Her er glæde og sorger, og flere uden forstand. Kortene deles ud og alle ved at det er knud, som snyder, men det er ikke ham, men den der byder. En hund er på bordet, knud får ordret, der er helt stille, for det var ikke det han ville. I løbet af et minut, er spillet slut. Knūd han smiler og vipper på stolen, han kniber øjne, for han bliver blindet af solen, eller gør han, for han kender parolen. Den gamle karré har et preg alle må se, her kan mange ting ske. Et glædens hus, hvor glade mennesker kommer sammen og finder hinanden.

I Supermarket

Det her med at går i supermarket er for nogle mennesker en ind og ud forretning med en enkøbs liste. I de fleste tilfælde er det at købe på lilbud. En ting er reklamens magt, de fleste bliver fanget netet og køber ting som de slet ikke skal bruge, her og nū. I supermarket en tur at handle. Åse og Finn køber in. At være smart er rart, hvis man kan finde kalvekoteletter som virkelig mætter, for Åse har enfætter som kommer på besøg, fra en lille ø I den Danske sø. Skiltet siger, “mør som smør”, så er det om dū tør i går var du hos frisør, som gjorde dig mør uden at blive banket. Siagteren smiler, klar til grillen frue, siger slagteren højt. Åse ser den anden vej for hun har fået snue. Vognen skydes frem, medens, man ser på hylder. Lidt efter lidt vongen fylder op. Finn har listen men Åse har ikke fået nok. Hun kikker i vognen helt foroven og ser en rulle Pølse ganske stor. Uden et ord tar hun den op. Ved siden af er en dame som gør et stop, plob Pølsen ryger ned i damens vogn, Åse føler sig som en klovn. På vej mod kassen. Åse syntes det tager en evighed. Se nu der der er en som skal have mer. Der klimpes med klokken fra kassen. Chefen kommer og klare strabassen. Forand Åse er damen med Åses rulle Pølse. Åse har et sūg i maven. Let’s see hvad der vil ske. Damen kikker på blade, medens hendes varer ryger frem på båndet Åse holder vejret. Musiken spiller Åse smiler, damen røg fasted, hvad mere er på Åses samvigtighed, hvem ved. Åse og Finn Kommer ud i efteråres vind. Poserne er tunge, bare de havde en unge men de har to, som venter, som altid er der slik til de to staryler som altid hyler om mer. Nu vare det længe inden man skal i supermarket igen. Åse var glad og synger medens hun tar et bad, hemligheden var så hvordan hun bar sig ad.

En Fange Skriver Til Sin Kære

Det var sent på dagen da jeg fik at vide at jeg snart kommer hjem til dig. Jeg er så glad jeg har lyst til at flyve over det ganske land over våger og det store vand. Der er ikke tid til at sorve for jeg også tager en tur over de store skorve, men en ting må du mig love, næste gang tager du med Du ved det, jeg får aldrig nok af livet. For nogle kommer livet som et chok. Men som dig har livet mange farver. Hvis du tror andre ting, så er det hele i dit hoved. Jeg smiler medens jeg går på livets vej Da jeg så dig sidste gang var du trist til mode. Nu da jeg ser dig igen min ven, er det som nat og dag, med glæde og behag. Jeg tog mig ikke i agt, hvad du havde sagt. Du havde så mange planer for dig og mig, det hele er meget enkelt, man må lære at forstå livet Det glæder mig for jeg ved at jeg er manden i dit liv. Hvad der var dengang, står som en klar erindring. Jeg tog dig for givet sådan er det og det er livet. Tiden er gået og snart vil jeg være fri. Bag mure, bag trammer det os begge rammer. I mine drømme jeg altid dig Krammer. Jeg ved du venter på mig, at være sammen er bedre end at være hver for sig. Tit er det svært at se hvad fremtiden vil gi, men glem ikke du er din egen lykke smed.

Monday, November 9, 2009

Nå jorden ryster

Rund om hjørnet er den locale shop som de fleste Køber deres fornødenheder fra. Bedste sidder på terrasen og siger til far hvilken dejlig dag vi har. Himlen er blå, uden en sky, de fleste er på vej til den lille by need i dalen. Bjerges rammer viser at det nu er sommer. Glæde med mange venner, som alle kinder.Den lille kro servere retter som mætter, far og hansfætter, de sidder udenfor og ser på dem som går forbi. Skolens klokke ringer og bringer byens børn på snede De er så fine i deres skoletøj lagt frem med stor haløj. Der bedes en bøn for en hver som er kommet der. Arbejderne er på vej til fabrikken de høre fløjten lyde, der skal arbejdes inde og ude. På den anden side af gaden, ser den gamle dame ud af hendes rude. Som andre dage er der travlt med at bygge nye karrer, der saves og fældes træer. Uden at vide hvad dagen har at byde, kan man lige pludselig høre noget fra jordens indre side. Alt skelver, alt er lagt i ruiner i løbet af få sekunder er alt i et kaos og ikke til at kende. På det lillet orv er folk lagt frem for alle at se. Store bloke af cement har sit klem på mange stakler, nogle vakler i en døse, uden hjem. En banken fra jordens indre, hjælpen er på vej Der graves, nye ansigter kommer frem, men for nogle er venner og familie forsvundet. De tåre der ses på dine kinder forsvinder, hvad du har tilbage er kun minder. Skar i livet for evigt. Du høre en stæmme i det fjerne, dit hjerte banker, så mange tanker strømmer ind. Du høre ret, det er din far som kalder, forsigtig for mange sten stadig falder. Under stuens gulv er et hul, meget dybt, du holder vejret det lykkes efter som besvær. En hand kommer frem ikke nem. Der hives et menneske fra dybet frem, med glæde du har din far, i dine arme. Du ser op på himlen og siger tak til gūd. Nu er det med at komme ud inden den næste trimmer kommer. Tiden vil læge alle sår, du er i live og har din far. Svært at forstå, naturens kræfter, for mange ting du ikke hæfter dig ved, så mange ting at lære, det kunne have været være. At være i live er en blessing, som er givet til dig.

Ǻbent Brev Til Udenrigsministeriet

Tak for at Ǻbne denne side

Det hele drejer sig om er mentalitet og forståelse og have mulighed for at danne sig et klart billede af min situation. Det er jo kedeligt at den Danske stat frasiger sig et hvert ansvar for danskere som har overtrådt andre Landes Love og kan ikke se hvis et specielt Lands Love er helt horrible og uret – faerdige og er fra de dark ages. Man tager ikke højde for hvilken forhold og vilkår fanger Lever under. Man simpelthen ser den anden vej. Når det drejer sig om indkvaterering i Landets største og mest ūhūmske fongsel må en fange leve i en celle der ikke er støre end otte gange ti meter. Det er sådan at en fange må leve med halvtres andre fanger i same celle og de fleste må sorve På den bare cement. Det kan tilføjes at der kun er et toilet. For ikke at glemme maden, some er uspiselig. Her severes uvasket ris, med agurk suppe (ingen kod) eller små røget fisk, some er tøre. Så er der de mange forskellige sygdomme som fanger slaeber med fra andre faengsler T.b er megen kommen her. Mange fanger har åbne sår eller store bylder. Medicin er meget svaert at finde her. Der er andre lande i EU, som støtter deres medbogere når de er kommet i knibe i et fremet Land. Danmark skulde gøre det samme for it’s medbogere.

Tilføjelse!

Kaesee Laeser! som det står nū ser det ikke saerligt godt ud for mig jeg desperat behover penge til en sagføre da der ingen Ambassade er for Danmark er her i Filippinerne,kun et consulat. Jeg får ingen Støtte fra den danske stat. Da jeg er 62år gammel skal jeg bruge penge til medicin og dåsemad. E-mailen til Min Consul Erik Møller Nielsen er mnlconsul@maersk.com jeg vil vaere meget taknemlig. På forhånd tak. Jeg savner Danmark

Med Venlig Hilsen

Sunday, November 8, 2009

Når Mørket Falder På

Når Mørket falder på, går hjerdet næsten helt i stå, ved synet af hilmens røde farver der giver varme i mit sind. En opladning der gør dig glad en opladning der gør dig fri. Inspirationer fødes du kommer steder hvor dū ej har været før, en verden omkring dig en verden der aldrig ender.

Efterår og vinter

Efterår og vinter finder hinander, du siger for fanden hvor er det surt. Ud af sengen er meget svært, meget har du lært, siden du var lille, da var der ikke noget der hed, at du ikke ville. Under dynen enū en gang, stå i brūset syng en sang. Den triste tid med hiv og slid, uden for er jorden hvid. Ungerne har snūe i den varme stūe Huses frue sover stadig, for det blev sent, Hen af dagen er det hende som vasker, dū er på altanen og tæller flasker. Slud og regn aviser er stok mod det rūstne hegn. Hjemme hygge, for en hver, far er træt og kan ikke mer. Ungerne er hjemme og det sner. Tiden’s glæder, tidens sorger alle venter til den mørke tid er over.

Monday, November 2, 2009

Skilles!

Du var min stjerne, meget tæt til mig jeg nævnte stedet og du var der, jeg tænker mer og mer, først nū jeg ser at lyset i min stjerne, er nu i det fjerne. Da du var tæt var alting meget let, med dig et andet sted og ej den stjerne jeg havde troet så er der ikke noget jeg har misforstået vi havde idealer som taler for sig selv. Glæden er nok at vi er vokset og det er for mig et hel, for jeg lærte at være mig selv.

Julen det er bare lykke

Der er noget I luften, det er duften af gran og fløderand. Julen er så smuk i år ungerne venter, for at se hvad de får. Se på stjerner en aftenstund, se i øjne, kysse din mund. Myldretid ud at købe ind den gave til din skat, prisen er hel go nat. Men at love er svært at holde, men for din skat ingen harm og sorv at volde. Ud i skorven, bare save, træet er klar til festligheden. Først skal træet pyndes, efter det kommer ind fra haven, far er glad og slår sig på maven Den smukke jule-stjerne sættes på træets top. Englehår og trumpeter, sammen med de små profeter, bliver hængt på de grønne grene. Alle star i ring og hjælper med af pynte, hvilken pryd ved denne juletid Nødder og kager iiihh . . . hvor det smager ungerne er glade de nyder denne jule hygge, for de er trykke. Kranse-kage ta et stykke, julen det er bare lykke

Thursday, October 29, 2009

En Jule – aften uden lige

Julen en dejlig tid, lad os håbe den bliver hvid. En Pakke – fest for hver en gæst ønsker bliver lagt fremtil byens Præst, Julen er nu her, børnenes stemmer lyder med maner, alle er så glade for det sner juletræets stjerne blinker, med mange farver. Far er i køkkenet og se hvad mor nu laver. Det er tiden med mange gaver julekage og sukkertop, ungerne kan ikke få nok. Bedste glædes og svinger med sin stok. Julebordet er så fint, der ventes på maden, sikken en duft hen af gaden. Den bedste jul i mange år, far han smiler og tar en tår, maden er severet, men stegen smutter ned mellem tantes lår, ned på gulvet en tur den får. Mor hun smiler men hūn er sur. Far siger ingen ting, for han tar en tår. Stegen er fundet med en masse hår. Bare rolig den klare mor for stegen er ikke så stor. Under hanen den er som ny, glem ikke mor er den bedste kok i vores by. En juleaften man sjælden glemmer, en ting alle fornemmer det var en juleaften uden lige.

Monday, October 26, 2009

En Søndag bag muren

I søndagens eftermiddags sol sidder jeg på min stol medens kitten ligger på mit skød og spinder. Drømmer alverdens drømme for sig selv og ingen anden. Jeg se på de lange skygger medens jeg nyder vindens varme strøg. en sommerdag ved vinter tid. Jeg taler til katten, men den høre mig ikke, den nyder at blive strøget, på sin bløde pels, hvilken søndag en vinterdag.

Når du går

Tag noget med dig, når du går. Da du var ung var du den bedste i dette land. Dad u var lille ser med sand. Nū da dū er en mand, har musikken sit tag ii dig, du synger en sang, hele natten lang. Sikken en fest, med smil og sang. Glæden var at du ikke sad og hang. Hygge stemming manden var særdeles go Du kom til festen ene, men nu er i to. Jeg dig le. Du fik en engel, du fik en fe. Ja! Let’s se. Måske?

Saturday, October 24, 2009

EN JULE – HILSEN 2009

De hvide stjernet på himlen blå, led dem stå . Til glæde for store og for små. En taksigelsesdag med behag, rundt om træt, pakker og sne på taget.

Julemanden er som gæst til den store fest der deles ud af pakker, ungerne er glade og takker. And og svær alle er glade, men vil ha mer, det er jul og det sner.

Du er så glad for du holder den du har kær. Juletoner gamle venner for soner, hvad der var i det gamle år.

Juleklokker og hvide sokker hænger om kaminen. Onkel l øfter glasset og nyder vinen. Julepøjnt alle venter på at få begyndt. Jūle sange og viser ungerne er glade og fniser

Jeg sender en Jule – Hilsen til mine venner og til dem jeg – ikke kinder

FINT PAPIR

De fugle som sang en glaedes, sang er saa stille i denne tid. Solens straaler har man ikke set i laengere tid kun regnen der Pisker mod den mudret cement. Man gor sine tanker. Den daglige pine gaar ikke vaek, bare tige stille tolmodigheden er svaert at styre. Har man en plan som er rigtig for dagen, det er sagen. Saa mange lofter, du venter paa svaret, men de bare vaever. Du aabner brevet, som er skrevet me fuldmagt og stjerner paa. Det vaerste er at forstaa hvad de mener, naar de skriver, senere, venligst, bare vent, men det kunne vaere tragisk forsent. Tomme ord paa fint papir. Tryk paa knappen, se i rammen venter paa nye ord, du sidder der og bare glor, for det er de samme ord, som stod i brevet. Du undres er der noget galt med drevet. Hvad du har er haabet. Tomme ord paa fint papir.

Wednesday, October 21, 2009

Tivoli

Bilerne stopper brat alt er sæt de kommet på den rigtige plet- -Tivoli, som om vinteren er i dvale. Man hopper ud foran den gamle port. Selv en engelsk Lord er tilsted. Kontrollører i det det fineste pus, kom indenfor tælleapparaterne klikker. Hos garderobe – damerne man ser reklamer for året sæson, du føler dig glad og very strong, op ad trappen du går, for første gang i år. Pantominen og Columbine du holder vejret ih, ih så smukt, den lille fe er så let, hun spjætter, det hele ender med en peuwette, som alle kan lide at se fra den lille fe. Ganske nem med føn og klem. Du møder duften fra Nimb’s bøffer og sang hvilken klang. Fra Lumby til Strauss. En herre på bal kongen beder om mere sauce til sin tornedo for den er god. Ja ganske fin, kommer med vin. Tjeneren bukker sig efter desserten, men han fumler med æbletærten. To herrer kigger på hinanden, for de venter på en anden. Den ene herre siger forfanden, hvor bliver den af. Boblerne i de lange glas, udenfor stiger op, medens en en dame får en prop, da regningen bliver lagt op . hun ser i pungen, bare rolig den er tung, hun smiler og tænker på da hun var ung. Til plænen du går en tur, men bliver mødt af en mur af mennesker som står på lur, de venter på en stor stjerne, som er klar til at give er nummer. Pøbelen skriger, det summer, de alle venter på aftenens nummer. En tur i havens både, alle bliver våde, årerne hives frem og tilbage lige som i gamle dage. Du stopper op og ser på den smukke top af det gamle Kina – tårn. Mange besøgende som Asger Jorn har drukket kaffe i deter tårn. De smukke lamper blinker medens folk de vinker fragyngende ballonen i alverdens farver. Gyngerne svinger, medens Jens holde Inger. kontrolløren, råber men så får han en finger. Aldrig set magen så sent på dagen, de pokkers unger rækker runger. Det lille tog futter forbi det er lige noget børnene kan li. Hele haven rundt. Den lille dreng er blevet tvær for han vil have mer mor kan ikke for hun skal skifte bleer. Turen er ovre, men det er lige meget, fordi den lille sover. Bedste er i hallen med maskiner, hun proper sine mønter i dem og tror hun vinder desværre ikke hendes mønter forsvinder. De er ikke sådan med en gamle damer der spiller. I haven gamle gade er det så skønt at vade, fra cykler til trommer hænger ned fra hver butik, et rigtig hyggeligt strøg med alverdens halløj. En kunstner der tyller meden skaren ham hylder. Hvide duer han træker op af hatten, det er bare søn, han glemte klatten som satte sig på hans ene bukseben. Han lader som ingenting, det er ikke første gang hans fugle skulle have været en stang. Der er kugler og bolde, som han holder under armen, medens en dame svinger barmen. Hun smiler og flere herrer iler for, at komme tættere på. den ene herre bliver skubbet til side, det ville være rart, at vide hvad han tænker på de vilde hyl og skrig i aftens idyl. Rutsjebanen tordner frem drengen glæder sig til turen. Det er første gang i eventyrets have man holder sig på sin mave, for det rumler og laver støj. Om billeten han holder, medens han bliver skubbet frem i køen, han er den næste til, at hoppe ind. Vognen saettes i gang, pigerne foran synger en sang. Drengen holder fast i en stang, de flyver som en vind gennem tūndler op og ned sikken en fart, det er rart. Pigerne skriger højt, vognene er stoppet, han fik en tur med velbehag. I enden af gyden er, er gyden en kasuel Der svinger rundt, med en vældig fart, de er strudse og kameler man kan sidde på, der er kun en der må stå, det er kontrolløren, der samler billeter. Ikke at glemme salen med glas, Sene aftener med kontrabas, orkester klang, kvinder sang teater og revy nummer et i vore by. Skønhed og ynde du ved ikke hvor den skal begynde blomster pryd, så det er en fryd. Violer som soler sig. På bæken sammen med dig, en åkande på din vej. De roser der blev sat i fjor, står som en major, sat i en snor, ih hvor de gror. Syn for øjet velfornøjet. Derer mørke og lyse, de gule står alene for de er sene. Flere har sig stukket på, de roser som ej må blive plukket. Fra bed til sti er buketter vil alle kan li, Du går en tur du ser springvand galore gennem den skønne have, du føler dig frem. Som en pave. Så mange minder fra dadūvar ganske lille er med dig end hvor du er i verden. Unique og speciel. En have der er i den sjæl for altid.

Et kongeslot

Et kongeslot så flot. De gule palæ på toppen af bakken. Bygherren var Frederik den IV en af de første. En søndenmark med park holder en poetiks ånd for kunstnerne fra alle lag, de gav deres ekspertise til den romantiske have, det var dem der kunne vise den ganske verden, hvorfor der var en færden fra nær og fjern. Frederiksberg med den smukke have, jeg tager i min favn og sjæl, der er et savn og minde om et sted svært at finde magen. Du høre en brusen og en susen, når du færdes i denne dejlige have. En dag i september, hvis du remember, min gamle ven var der med mig, med madkurv og lækker mad. Dagen med blomster mindede dig om sommer. I hope så mange kommer og spreder deres tæppe og duge i det grønne græs, fine herre og damer med penas* mor og far og lille Mads som var blevet stor strabads. Han ruller rundt, så hans ene ben gør ondt, løb min dreng, råber hans far, det er sundt. En blomstrende park sat af en monark i tidernes morgen, med ynde, så du glemmer sorgen. Thehus med vindebro, både kun to. En søndag midt på dagen, så har du aldrig set magen. En scene er sat op. Musikken spiller, du nyder hver en strofe og håber på et ekstra nummer. Violinerne, hviner en dame synger en sang, du syntes den er alt for lang. Hun træder frem og bukker, du puster og sukker et lettelse** suk. Sommer i september, en skyfri himmel der næsten gør dig svimmel. En søndag, med søndagstøj. Du nyder turen, du ser dig omkring. At møde øjne tæt og fjern at holde masken, det er svært, du husker Hvad du har lært i virkeligheden lidt genert. De blomster der skulle have været væk, har gemt sig bag en hæk at stå på toppen og se så langt øjet kan række, med slottet på bakken og det pragfulde springvand på plænen, fortryller og bringer frem en elegance, det er en fryd og fryd i din sjæl. Det er en glæde som kun en forstår – dig selv og ingen anden.
* - er det rigtig forstået
** - er det rigtig forstået

Friday, October 16, 2009

Svanen i søen

Vinteren havde varet længe, det år og havde stadig sit greb i træ og busk. De gamle søer var frosset helt til, glædens hyl ved søens idyl, så mange på skøjter. Store som små. En fridag var kommet. Børnene legede tagfat og isen var så glat. I enden af søen var en pavillon hvor isen var meget tyk. Over natten var en svane strandet dens ene ben sad fast i isen. Denne skønne fugl med et vingespand så enormt, Prøve desperat at komme fri af isen. Ved forårs tide, ses disse hvide symboler, som igennem tider har gjort os stolte af deres besøg fra syden himmelstrøg. På søens stille vand,svæver den fin og elegant. I halen på deres mor er de små, ikke så mange. Men bare få hvis tiden er og du kan nå. at tage.* På landet tæt ved vandet, vil du blandt andet finde de skønne svaner i landsbyens gadekær, du må ikke være sur eller tvær, for der vil komme flere. En pose med brød og de vil ikke lide nogen nød. Da Thomas var lille havde hans mor og far taget ham en tur med til søen for at se de hvide svaner, gode ting med gode vaner. Han fik lov til at give dem nogle stykker brød, som han virkelig nød. Disse minder er altid ved ham. Nu da denne svane var i nød, følte han der måtte gøre noget hurtigt. Han bad hans far om et langt reb, en sæk og en økse. Det var blevet sent og alle børnene var taget hjem. Her ved vintertide går solen tidligt ned. Da han kom ned på isen lå den smukke svane hen ad isen, Thomas fik et chok. Da han kom nærmere kunne han se, at den stadigvæk var i live. Han tændte hans medbragte petroleumslampe så det var lettere at se. Det var så heldigt, at der stadig var gæster i Sø pavillonen, så der kom lys ud der fra. Thomas fog forsigtigt rebet og svøbte det rundt om svanen og begyndte at hive, men den sad godt fast. Isen var omkring en fod tyk, så Thomas tændte et lille bål på isen, han havde medbragt en stor vandkedel. Som han havde lånt af sin mor. Nu var vandet varmt, så han hældte det i en rund cirkel omkring svanen. Der var kommet masser af mennesker for, at se på, hvad Thomas var i gang med. Flere havde fat i rebet og hev og hev. I mellemtiden var der også kommet politimænd, de sagde at han måtte slukke bålet med det same, eller ville han komme med på stationen. Der var også kommet en fotograf fra avisen Situationen var spænd. Lige pludselig gav isen sig og svanen var fri. I den mørke vinternat stod svanen nu på isen, rystede sig flere gange, ligesom en våd hund ville gøre. Der var vild glæd. Den store svane, vendte sig mod Thomas, so mom den ville sige tak. Og i løbet af få sekunder var den i luften og fløj mod de grå skyer. Thomas fik taget sit billede og var i avisen den næste dag. Da foråret kom sad Thomas med sin familie ved søen bred. En stor svane svømmede forbi med en flok unger Thomas vendte sig til sin far og sagde: Jeg tro den genkendte mig trod du ikke? Jo sagde hans far og smilede.

* jeg forstår ikke denne sætning, det hænger ikke sammen.

Thursday, October 15, 2009

Hvad skete der!

I 2002 en ven kontaktede mig vedrøende et tourist visa til Japan. Han ejede et lille rejsebureau her I Manila. Nogle mådner tidligere havde jeg mødt en Japaner som sagde at hans datter arbejdede for foreign affairs i Japan og han kunne skaffe et tourest visa. Kunden til rejsebureauet Mrs. Evelyn kom til mit hūs med hendes man dog gav mig hendes Pas. Jeg sagde at visaet ville koste 60.000 pesos. Mrs. Evelyn sagde ok! Til at betale beløbet. En uge efter tog hun med mig til Chinatown hvor hun modte Japaneren. Mrs. Evelyn betalte Japaneren 20.000 pesos og mig 5.000 pesos. En uge senere mødte jeg Japaneren På Pan Pacific hotel, som var tot På hvor jeg boede. Jeg betalte ham 40.000 pesos for at skeffe visaet. De 40.000 pesos var givet til mig et Par dage før af Mrs. Evelyn. Flere uger gik og jeg hørte ikke fra Japaneren og kunne ikke finds noget sted. En måned senere fik jeg et brev fra anklageren i Markati. Jeg tog til Markarti hvor Mrs Evelyn var. Jeg forklarede til anklageren, hvad der var sket. På det tids Punkt gav jeg Mrs. Evelyn 15.000 pesos tilbage En måned gik og jeg modtog et brev fra retten i Markati om at møde. Da jeg kom til retten var Mrs. Evelyn der ikke. Det gentog sig fire gange og nu var vi nået til April 2003. Jeg havde ikke en sagføre det var en meget stor fejl fra min side Retten havde givet mig en PAO forsvare, Som var meget grøn og sagde ikke meget i retten til mit forsvar jeg fandt ud af senere at sagen skulde have voret smit ud efter tre gange. Det viste jeg ikke Så dajeg kom til retten den femte gang var Mrs. Evelyn der og der blev aftalt at jeg ville få et brev fra retten om enmødedag, så sagen kunne lukkes. Brevet kom aldrig og jeg tog til Danmark. I may 2003 blev jeg dømt 9-13 ars fongsel i absencia. Mange år skulde gå og I April 2008 blev jeg andholdt. Jeg havde mange gange Prøvet at kontakte Mrs. Evelyn, men hūn var I Japan hvor hun arbejdede som sanger og enterteiner.

Wednesday, October 14, 2009

Tak for at Ǻbne denne side

Ǻbent bre v. til udenrigsmini – Steriet.

Det hele drejer sig om er mentalitet og forståelse og have mulighed for at danne sig et klart billede af min situation. Det er jo kedeligt at den Danske stat frasiger sig et hvert ansvar for danskere som har overtrådt andre Landes Love og kan ikke se hvis et specielt Lands Love er helt horrible og uret – faerdige og er fra de dark ages. Man tager ikke højde for hvilken forhold og vilkår fanger Lever under. Man simpelthen ser den anden vej. Når det drejer sig om indkvaterering i Landets største og mest ūhūmske fongsel må en fange leve i en celle der ikke er støre end otte gange ti meter. Det er sådan at en fange må leve med halvtres andre fanger i same celle og de fleste må sorve På den bare cement. Det kan tilføjes at der kun er et toilet. For ikke at glemme maden, some er uspiselig. Her severes uvasket ris, med agurk suppe (ingen kod) eller små røget fisk, some er tøre. Så er der de mange forskellige sygdomme som fanger slaeber med fra andre faengsler T.b er megen kommen her. Mange fanger har åbne sår eller store bylder. Medicin er meget svaert at finde her. Der er andre lande i EU, som støtter deres medbogere når de er kommet i knibe i et fremet Land. Danmark skulde gøre det samme for it’s medbogere.

Tilføjelse!

Kaesee Laeser! som det står nū ser det ikke saerligt godt ud for mig jeg desperat behover penge til en sagføre da der ingen Ambassade er for Danmark er her i Filippinerne,kun et consulat. Jeg får ingen Støtte fra den danske stat. Da jeg er 62år gammel skal jeg bruge penge til medicin og dåsemad. E-mailen til Min Consul Erik Møller Nielsen er mnlconsul@maersk.com jeg vil vaere meget taknemlig. På forhånd tak. Jeg savner Danmark

Med Venlig Hilsen

Tuesday, October 6, 2009

En ny kommer med tunge skridt, et ansigt ganske stift, den gamle mand har svært ved, at gå han må hjælpes, man undres hvorfor han er her i landets vaerste og grusomste fængsel. For ham går døren kun en vej. Jeg ser på ham medens betjentene ser den anden vej. Jeg prøver at spore et svar i hans ansigt. Men han ansigt er ganske udtryksløst. Den gamle sukker, han ved det! Hans tid er ikke lang. Så svært forstå, hvor er svaret, hvem har skylden. Den sidste dag, den sidste måned, det sidste år. Hvor er de som elsker dig. Tiden er ikke hos dig, men ved andre som du ikke kender, man undres om det er dem der vil, nå at blive dine venner. Den gamle mand er bange, han knuger stokken, så han knoer bliver helt hvide. Hvor længe? Det er kun guderne der har svaret
Lille mand på bænker der,
du sidder I regn og slud,
mens folk ser på din røde tud.
Hatten du letter,
undskyld fætter en krone eller to,
ja den er go!

Sunday, October 4, 2009

Farvel min ven

I nattehimlens mørke skygger står en båre der er ikke så meget, at bedåre kun vennernes tåre, den gamle mand måtte forlade dette rige hans drøm var hans frihed, han fik den, men på den forkerte side af muren. Jeg husker ham få dage før han, skulle sige farvel. Han havde et spørgsmål til mig? Kan jeg nå, at få et bad? Jeg så på ham, det kan du tro min ven, sagde jeg, han hev mig I trøjen og hviskede til mig, Jeg vil helts være ren inden jeg tager af sted. Jeg sagde til mig selv, hvordan han kunne vide, at om få dage ville han ikke være her mere. Så mange skæbner, så mange mennesker, der er på dette sted, det uvisse er hvad der er svært! Jeg løfter tæppet ogserhans fredfyldte ansigt, der var et lille smil, der var det sidste farvel fra en fange ingen rigtig kendte.

Thursday, October 1, 2009

Du gamle mand

Du gamle mand på plejehjem du er kommet, du tæller de dråber, på vinduets glas efter eftermiddagens regn. Du ser på haven med det lille hegn. Roserne hænger med hovederne, det gør du også. Du troede du håbede på besøg, men ej kom der nogen. Kun plejeren holder din gamle hånd. Gamle mand, hvad var det nu, lever du, sover du, er du som en stjerne der snart vi slukkes, hvad skal du, hvad må du. Leve livet Måske

En fange siger farvel

I parkens lille dal fløjter fuglene en sang i fortrolighed. En enlig sjæl vandrer igennem parken. Vindens strøg kommer med et køligt sus. En beslutning var taget. En hund er begyndt, at gø I det fjerne. Man undres hvad dagen vil bringe. Under skjorten skjuler han et reb, for ham er det enden, han ved hvad han vil. Få dage før fik jeg en hilsen i egen person jeg kunne læse en tristhed i hans unge ansigt, det var som en anden person. Jeg forstod det ej. Det var en tidlig morgen, meget skøn, min gode ben havde lukket døren til det lille hus. Helt alene I denne stund. Rebet havde han taget ganske stram for ham var det ikke slemt, han ville bare sige farvel. Min ven for mig vil du blive savnet, du var en ven af de få. En dag vil vi mødes et andet sted. Hvor og hvornår ved jeg ikke.

Wednesday, September 30, 2009

F øler du dig trådt, en smule forrådt.

Er det eneste I livet kun spot, så lad dem skrige,

lad dem snære det du skal, lad dem være.

Rejs dig fra dynnet, buk dig ej. Kryber du først,

skal de nok dig vise, hvem der er størst.

Har roserne torne, da smid dem ej,

Da vil du se, du er på den rette vej