19 April 2010
Fuglesang og klokkeklang du sidder her som på en stang, hele dagen lang. Der var så meget du ville have sagt, men det har dū glemt, så mange mennesker på det samme sted, det er ikke nemt. En optraeden ligesom dyr, parkens varme vind giver på styr, så mange ord, som ingen forstår. Her er tykke og tynde og nogen ūden hår. De står i raekker og synger i kor, melodien kender dū, men du forstår ikke et ord, men det er også ligemeget for de fleste står bare og glor. Disciplin er meget svaert at finde, det er nok grūnden for de er inde for hvad, det må guderne nok vide. Takt og tone, kaerlighed fra en gammel kone, der spørges hvem er hūn, det kan ikke vaere er det din mor, nej det er det ikke. Et skūd for borgen, for at glemme sorgen. Kaerligheden er nok den samme om man står op eller laegger ned. Her er liv og glade dage, i hvert fald i dag med snitter og grydemad. Inders inde er der kūn en tanke, og det er at vaere vaek fra dette helvedes sted.
Tuesday, April 20, 2010
Monday, April 19, 2010
Blanke Sider
17 April 2010
De blanke sider, dū må vidre. Støvet på dine øjnlåg taler for sig selv. Solen har skiftet farve, til næsten grøn, flere siger den er køn. Der spørges om, hvad der er i tasken, det siges at, det gik i vasken. Vær ikke sart, der var noget om en øse, men desværre holdt den ikke vand. Det siges troen kan fløtte bjerge, jeg ser dem i horisonten, omgivet af tåge og dis. Smil gennem tåre, så mange ord lader dig bedore. Min gode ven var taget ud på en båre, og jeg så ham aldrig igen. Jeg håber ikke jeg er den næste.
Vi får se! Her kan alt hemlig ske.
De blanke sider, dū må vidre. Støvet på dine øjnlåg taler for sig selv. Solen har skiftet farve, til næsten grøn, flere siger den er køn. Der spørges om, hvad der er i tasken, det siges at, det gik i vasken. Vær ikke sart, der var noget om en øse, men desværre holdt den ikke vand. Det siges troen kan fløtte bjerge, jeg ser dem i horisonten, omgivet af tåge og dis. Smil gennem tåre, så mange ord lader dig bedore. Min gode ven var taget ud på en båre, og jeg så ham aldrig igen. Jeg håber ikke jeg er den næste.
Vi får se! Her kan alt hemlig ske.
Wednesday, April 14, 2010
Amalienborg
Det Gūlepalæ Amliegade 18. Københvn.k Denmark hofmarsallatet@kongehuset.dk
13 April 2010
Til
Hendes Majestæt Dronningen Margrethe den andens Halvfjerds års fødselsdag
Kære Majestæt Margrethe,
Så mange år er gået, så mange glæder du har fået igennem de mange år kærlighed læger alle sår. Venner og familie frydes på denne store dag. Dū blev Dronning af vores skønne land og sammen med din mand har dū rejst verden rūndt, du bragte glæde og smil i den hel store stil. For dig var livet ikke altid let, men du var på den rigtige plet, når nøden var nær.
Danmark kan være stolt med en Dronning som dig!
Dū ønskes hjertelig tillykkke med fødselsdagen.
Med
Venlig Hilsen
Tom Dalby
P.S. Venligsh se min web. http://tomdalby.blogspot.com
Det Gūlepalæ Amliegade 18. Københvn.k Denmark hofmarsallatet@kongehuset.dk
13 April 2010
Til
Hendes Majestæt Dronningen Margrethe den andens Halvfjerds års fødselsdag
Kære Majestæt Margrethe,
Så mange år er gået, så mange glæder du har fået igennem de mange år kærlighed læger alle sår. Venner og familie frydes på denne store dag. Dū blev Dronning af vores skønne land og sammen med din mand har dū rejst verden rūndt, du bragte glæde og smil i den hel store stil. For dig var livet ikke altid let, men du var på den rigtige plet, når nøden var nær.
Danmark kan være stolt med en Dronning som dig!
Dū ønskes hjertelig tillykkke med fødselsdagen.
Med
Venlig Hilsen
Tom Dalby
P.S. Venligsh se min web. http://tomdalby.blogspot.com
Saturday, April 3, 2010
En forårsvind stryger let
1 April 2010
En forårsvind stryger let hen over den plet hvor hūset stod, det du husker best var lille Rikke med hikke, et flaske barn, med hagesmæk et kig over hækken nū er hūn væk Barnetro livet er så let. Holde hænder, være ganske tæt, på den samme plet. Hen af gaden på flade dæk, en sofacykel, suser forbi, en herre fra nummer ni, med snabel skæg, svinger sig så let i sadlen asfalt rytter svæver over gadens pytter. Skæve smil, toner frem at tænke sig at dū var den der gir den gas. Tove og Åse og lille Mads, leger tafat, der ikke sådan at være lille og finde, sin plads en forårsdag hvor vinden stryger let.
En forårsvind stryger let hen over den plet hvor hūset stod, det du husker best var lille Rikke med hikke, et flaske barn, med hagesmæk et kig over hækken nū er hūn væk Barnetro livet er så let. Holde hænder, være ganske tæt, på den samme plet. Hen af gaden på flade dæk, en sofacykel, suser forbi, en herre fra nummer ni, med snabel skæg, svinger sig så let i sadlen asfalt rytter svæver over gadens pytter. Skæve smil, toner frem at tænke sig at dū var den der gir den gas. Tove og Åse og lille Mads, leger tafat, der ikke sådan at være lille og finde, sin plads en forårsdag hvor vinden stryger let.
Subscribe to:
Posts (Atom)
Posts
