En Jule – aften uden lige

Julen en dejlig tid, lad os håbe den bliver hvid. En Pakke – fest for hver en gæst ønsker bliver lagt fremtil byens Præst, Julen er nu her, børnenes stemmer lyder med maner, alle er så glade for det sner juletræets stjerne blinker, med mange farver. Far er i køkkenet og se hvad mor nu laver. Det er tiden med mange gaver julekage og sukkertop, ungerne kan ikke få nok. Bedste glædes og svinger med sin stok. Julebordet er så fint, der ventes på maden, sikken en duft hen af gaden. Den bedste jul i mange år, far han smiler og tar en tår, maden er severet, men stegen smutter ned mellem tantes lår, ned på gulvet en tur den får. Mor hun smiler men hūn er sur. Far siger ingen ting, for han tar en tår. Stegen er fundet med en masse hår. Bare rolig den klare mor for stegen er ikke så stor. Under hanen den er som ny, glem ikke mor er den bedste kok i vores by. En juleaften man sjælden glemmer, en ting alle fornemmer det var en juleaften uden lige.

En Søndag bag muren

I søndagens eftermiddags sol sidder jeg på min stol medens kitten ligger på mit skød og spinder. Drømmer alverdens drømme for sig selv og ingen anden. Jeg se på de lange skygger medens jeg nyder vindens varme strøg. en sommerdag ved vinter tid. Jeg taler til katten, men den høre mig ikke, den nyder at blive strøget, på sin bløde pels, hvilken søndag en vinterdag.

Når du går

Tag noget med dig, når du går. Da du var ung var du den bedste i dette land. Dad u var lille ser med sand. Nū da dū er en mand, har musikken sit tag ii dig, du synger en sang, hele natten lang. Sikken en fest, med smil og sang. Glæden var at du ikke sad og hang. Hygge stemming manden var særdeles go Du kom til festen ene, men nu er i to. Jeg dig le. Du fik en engel, du fik en fe. Ja! Let’s se. Måske?

EN JULE – HILSEN 2009

De hvide stjernet på himlen blå, led dem stå . Til glæde for store og for små. En taksigelsesdag med behag, rundt om træt, pakker og sne på taget.

Julemanden er som gæst til den store fest der deles ud af pakker, ungerne er glade og takker. And og svær alle er glade, men vil ha mer, det er jul og det sner.

Du er så glad for du holder den du har kær. Juletoner gamle venner for soner, hvad der var i det gamle år.

Juleklokker og hvide sokker hænger om kaminen. Onkel l øfter glasset og nyder vinen. Julepøjnt alle venter på at få begyndt. Jūle sange og viser ungerne er glade og fniser

Jeg sender en Jule – Hilsen til mine venner og til dem jeg – ikke kinder

FINT PAPIR

De fugle som sang en glaedes, sang er saa stille i denne tid. Solens straaler har man ikke set i laengere tid kun regnen der Pisker mod den mudret cement. Man gor sine tanker. Den daglige pine gaar ikke vaek, bare tige stille tolmodigheden er svaert at styre. Har man en plan som er rigtig for dagen, det er sagen. Saa mange lofter, du venter paa svaret, men de bare vaever. Du aabner brevet, som er skrevet me fuldmagt og stjerner paa. Det vaerste er at forstaa hvad de mener, naar de skriver, senere, venligst, bare vent, men det kunne vaere tragisk forsent. Tomme ord paa fint papir. Tryk paa knappen, se i rammen venter paa nye ord, du sidder der og bare glor, for det er de samme ord, som stod i brevet. Du undres er der noget galt med drevet. Hvad du har er haabet. Tomme ord paa fint papir.

Tivoli

Bilerne stopper brat alt er sæt de kommet på den rigtige plet- -Tivoli, som om vinteren er i dvale. Man hopper ud foran den gamle port. Selv en engelsk Lord er tilsted. Kontrollører i det det fineste pus, kom indenfor tælleapparaterne klikker. Hos garderobe – damerne man ser reklamer for året sæson, du føler dig glad og very strong, op ad trappen du går, for første gang i år. Pantominen og Columbine du holder vejret ih, ih så smukt, den lille fe er så let, hun spjætter, det hele ender med en peuwette, som alle kan lide at se fra den lille fe. Ganske nem med føn og klem. Du møder duften fra Nimb’s bøffer og sang hvilken klang. Fra Lumby til Strauss. En herre på bal kongen beder om mere sauce til sin tornedo for den er god. Ja ganske fin, kommer med vin. Tjeneren bukker sig efter desserten, men han fumler med æbletærten. To herrer kigger på hinanden, for de venter på en anden. Den ene herre siger forfanden, hvor bliver den af. Boblerne i de lange glas, udenfor stiger op, medens en en dame får en prop, da regningen bliver lagt op . hun ser i pungen, bare rolig den er tung, hun smiler og tænker på da hun var ung. Til plænen du går en tur, men bliver mødt af en mur af mennesker som står på lur, de venter på en stor stjerne, som er klar til at give er nummer. Pøbelen skriger, det summer, de alle venter på aftenens nummer. En tur i havens både, alle bliver våde, årerne hives frem og tilbage lige som i gamle dage. Du stopper op og ser på den smukke top af det gamle Kina – tårn. Mange besøgende som Asger Jorn har drukket kaffe i deter tårn. De smukke lamper blinker medens folk de vinker fragyngende ballonen i alverdens farver. Gyngerne svinger, medens Jens holde Inger. kontrolløren, råber men så får han en finger. Aldrig set magen så sent på dagen, de pokkers unger rækker runger. Det lille tog futter forbi det er lige noget børnene kan li. Hele haven rundt. Den lille dreng er blevet tvær for han vil have mer mor kan ikke for hun skal skifte bleer. Turen er ovre, men det er lige meget, fordi den lille sover. Bedste er i hallen med maskiner, hun proper sine mønter i dem og tror hun vinder desværre ikke hendes mønter forsvinder. De er ikke sådan med en gamle damer der spiller. I haven gamle gade er det så skønt at vade, fra cykler til trommer hænger ned fra hver butik, et rigtig hyggeligt strøg med alverdens halløj. En kunstner der tyller meden skaren ham hylder. Hvide duer han træker op af hatten, det er bare søn, han glemte klatten som satte sig på hans ene bukseben. Han lader som ingenting, det er ikke første gang hans fugle skulle have været en stang. Der er kugler og bolde, som han holder under armen, medens en dame svinger barmen. Hun smiler og flere herrer iler for, at komme tættere på. den ene herre bliver skubbet til side, det ville være rart, at vide hvad han tænker på de vilde hyl og skrig i aftens idyl. Rutsjebanen tordner frem drengen glæder sig til turen. Det er første gang i eventyrets have man holder sig på sin mave, for det rumler og laver støj. Om billeten han holder, medens han bliver skubbet frem i køen, han er den næste til, at hoppe ind. Vognen saettes i gang, pigerne foran synger en sang. Drengen holder fast i en stang, de flyver som en vind gennem tūndler op og ned sikken en fart, det er rart. Pigerne skriger højt, vognene er stoppet, han fik en tur med velbehag. I enden af gyden er, er gyden en kasuel Der svinger rundt, med en vældig fart, de er strudse og kameler man kan sidde på, der er kun en der må stå, det er kontrolløren, der samler billeter. Ikke at glemme salen med glas, Sene aftener med kontrabas, orkester klang, kvinder sang teater og revy nummer et i vore by. Skønhed og ynde du ved ikke hvor den skal begynde blomster pryd, så det er en fryd. Violer som soler sig. På bæken sammen med dig, en åkande på din vej. De roser der blev sat i fjor, står som en major, sat i en snor, ih hvor de gror. Syn for øjet velfornøjet. Derer mørke og lyse, de gule står alene for de er sene. Flere har sig stukket på, de roser som ej må blive plukket. Fra bed til sti er buketter vil alle kan li, Du går en tur du ser springvand galore gennem den skønne have, du føler dig frem. Som en pave. Så mange minder fra dadūvar ganske lille er med dig end hvor du er i verden. Unique og speciel. En have der er i den sjæl for altid.

Et kongeslot

Et kongeslot så flot. De gule palæ på toppen af bakken. Bygherren var Frederik den IV en af de første. En søndenmark med park holder en poetiks ånd for kunstnerne fra alle lag, de gav deres ekspertise til den romantiske have, det var dem der kunne vise den ganske verden, hvorfor der var en færden fra nær og fjern. Frederiksberg med den smukke have, jeg tager i min favn og sjæl, der er et savn og minde om et sted svært at finde magen. Du høre en brusen og en susen, når du færdes i denne dejlige have. En dag i september, hvis du remember, min gamle ven var der med mig, med madkurv og lækker mad. Dagen med blomster mindede dig om sommer. I hope så mange kommer og spreder deres tæppe og duge i det grønne græs, fine herre og damer med penas* mor og far og lille Mads som var blevet stor strabads. Han ruller rundt, så hans ene ben gør ondt, løb min dreng, råber hans far, det er sundt. En blomstrende park sat af en monark i tidernes morgen, med ynde, så du glemmer sorgen. Thehus med vindebro, både kun to. En søndag midt på dagen, så har du aldrig set magen. En scene er sat op. Musikken spiller, du nyder hver en strofe og håber på et ekstra nummer. Violinerne, hviner en dame synger en sang, du syntes den er alt for lang. Hun træder frem og bukker, du puster og sukker et lettelse** suk. Sommer i september, en skyfri himmel der næsten gør dig svimmel. En søndag, med søndagstøj. Du nyder turen, du ser dig omkring. At møde øjne tæt og fjern at holde masken, det er svært, du husker Hvad du har lært i virkeligheden lidt genert. De blomster der skulle have været væk, har gemt sig bag en hæk at stå på toppen og se så langt øjet kan række, med slottet på bakken og det pragfulde springvand på plænen, fortryller og bringer frem en elegance, det er en fryd og fryd i din sjæl. Det er en glæde som kun en forstår – dig selv og ingen anden.
* - er det rigtig forstået
** - er det rigtig forstået

Svanen i søen

Vinteren havde varet længe, det år og havde stadig sit greb i træ og busk. De gamle søer var frosset helt til, glædens hyl ved søens idyl, så mange på skøjter. Store som små. En fridag var kommet. Børnene legede tagfat og isen var så glat. I enden af søen var en pavillon hvor isen var meget tyk. Over natten var en svane strandet dens ene ben sad fast i isen. Denne skønne fugl med et vingespand så enormt, Prøve desperat at komme fri af isen. Ved forårs tide, ses disse hvide symboler, som igennem tider har gjort os stolte af deres besøg fra syden himmelstrøg. På søens stille vand,svæver den fin og elegant. I halen på deres mor er de små, ikke så mange. Men bare få hvis tiden er og du kan nå. at tage.* På landet tæt ved vandet, vil du blandt andet finde de skønne svaner i landsbyens gadekær, du må ikke være sur eller tvær, for der vil komme flere. En pose med brød og de vil ikke lide nogen nød. Da Thomas var lille havde hans mor og far taget ham en tur med til søen for at se de hvide svaner, gode ting med gode vaner. Han fik lov til at give dem nogle stykker brød, som han virkelig nød. Disse minder er altid ved ham. Nu da denne svane var i nød, følte han der måtte gøre noget hurtigt. Han bad hans far om et langt reb, en sæk og en økse. Det var blevet sent og alle børnene var taget hjem. Her ved vintertide går solen tidligt ned. Da han kom ned på isen lå den smukke svane hen ad isen, Thomas fik et chok. Da han kom nærmere kunne han se, at den stadigvæk var i live. Han tændte hans medbragte petroleumslampe så det var lettere at se. Det var så heldigt, at der stadig var gæster i Sø pavillonen, så der kom lys ud der fra. Thomas fog forsigtigt rebet og svøbte det rundt om svanen og begyndte at hive, men den sad godt fast. Isen var omkring en fod tyk, så Thomas tændte et lille bål på isen, han havde medbragt en stor vandkedel. Som han havde lånt af sin mor. Nu var vandet varmt, så han hældte det i en rund cirkel omkring svanen. Der var kommet masser af mennesker for, at se på, hvad Thomas var i gang med. Flere havde fat i rebet og hev og hev. I mellemtiden var der også kommet politimænd, de sagde at han måtte slukke bålet med det same, eller ville han komme med på stationen. Der var også kommet en fotograf fra avisen Situationen var spænd. Lige pludselig gav isen sig og svanen var fri. I den mørke vinternat stod svanen nu på isen, rystede sig flere gange, ligesom en våd hund ville gøre. Der var vild glæd. Den store svane, vendte sig mod Thomas, so mom den ville sige tak. Og i løbet af få sekunder var den i luften og fløj mod de grå skyer. Thomas fik taget sit billede og var i avisen den næste dag. Da foråret kom sad Thomas med sin familie ved søen bred. En stor svane svømmede forbi med en flok unger Thomas vendte sig til sin far og sagde: Jeg tro den genkendte mig trod du ikke? Jo sagde hans far og smilede.

* jeg forstår ikke denne sætning, det hænger ikke sammen.

Hvad skete der!

I 2002 en ven kontaktede mig vedrøende et tourist visa til Japan. Han ejede et lille rejsebureau her I Manila. Nogle mådner tidligere havde jeg mødt en Japaner som sagde at hans datter arbejdede for foreign affairs i Japan og han kunne skaffe et tourest visa. Kunden til rejsebureauet Mrs. Evelyn kom til mit hūs med hendes man dog gav mig hendes Pas. Jeg sagde at visaet ville koste 60.000 pesos. Mrs. Evelyn sagde ok! Til at betale beløbet. En uge efter tog hun med mig til Chinatown hvor hun modte Japaneren. Mrs. Evelyn betalte Japaneren 20.000 pesos og mig 5.000 pesos. En uge senere mødte jeg Japaneren På Pan Pacific hotel, som var tot På hvor jeg boede. Jeg betalte ham 40.000 pesos for at skeffe visaet. De 40.000 pesos var givet til mig et Par dage før af Mrs. Evelyn. Flere uger gik og jeg hørte ikke fra Japaneren og kunne ikke finds noget sted. En måned senere fik jeg et brev fra anklageren i Markati. Jeg tog til Markarti hvor Mrs Evelyn var. Jeg forklarede til anklageren, hvad der var sket. På det tids Punkt gav jeg Mrs. Evelyn 15.000 pesos tilbage En måned gik og jeg modtog et brev fra retten i Markati om at møde. Da jeg kom til retten var Mrs. Evelyn der ikke. Det gentog sig fire gange og nu var vi nået til April 2003. Jeg havde ikke en sagføre det var en meget stor fejl fra min side Retten havde givet mig en PAO forsvare, Som var meget grøn og sagde ikke meget i retten til mit forsvar jeg fandt ud af senere at sagen skulde have voret smit ud efter tre gange. Det viste jeg ikke Så dajeg kom til retten den femte gang var Mrs. Evelyn der og der blev aftalt at jeg ville få et brev fra retten om enmødedag, så sagen kunne lukkes. Brevet kom aldrig og jeg tog til Danmark. I may 2003 blev jeg dømt 9-13 ars fongsel i absencia. Mange år skulde gå og I April 2008 blev jeg andholdt. Jeg havde mange gange Prøvet at kontakte Mrs. Evelyn, men hūn var I Japan hvor hun arbejdede som sanger og enterteiner.

Tak for at Ǻbne denne side

Ǻbent bre v. til udenrigsmini – Steriet.

Det hele drejer sig om er mentalitet og forståelse og have mulighed for at danne sig et klart billede af min situation. Det er jo kedeligt at den Danske stat frasiger sig et hvert ansvar for danskere som har overtrådt andre Landes Love og kan ikke se hvis et specielt Lands Love er helt horrible og uret – faerdige og er fra de dark ages. Man tager ikke højde for hvilken forhold og vilkår fanger Lever under. Man simpelthen ser den anden vej. Når det drejer sig om indkvaterering i Landets største og mest ūhūmske fongsel må en fange leve i en celle der ikke er støre end otte gange ti meter. Det er sådan at en fange må leve med halvtres andre fanger i same celle og de fleste må sorve På den bare cement. Det kan tilføjes at der kun er et toilet. For ikke at glemme maden, some er uspiselig. Her severes uvasket ris, med agurk suppe (ingen kod) eller små røget fisk, some er tøre. Så er der de mange forskellige sygdomme som fanger slaeber med fra andre faengsler T.b er megen kommen her. Mange fanger har åbne sår eller store bylder. Medicin er meget svaert at finde her. Der er andre lande i EU, som støtter deres medbogere når de er kommet i knibe i et fremet Land. Danmark skulde gøre det samme for it’s medbogere.

Tilføjelse!

Kaesee Laeser! som det står nū ser det ikke saerligt godt ud for mig jeg desperat behover penge til en sagføre da der ingen Ambassade er for Danmark er her i Filippinerne,kun et consulat. Jeg får ingen Støtte fra den danske stat. Da jeg er 62år gammel skal jeg bruge penge til medicin og dåsemad. E-mailen til Min Consul Erik Møller Nielsen er mnlconsul@maersk.com jeg vil vaere meget taknemlig. På forhånd tak. Jeg savner Danmark

Med Venlig Hilsen

En ny kommer med tunge skridt, et ansigt ganske stift, den gamle mand har svært ved, at gå han må hjælpes, man undres hvorfor han er her i landets vaerste og grusomste fængsel. For ham går døren kun en vej. Jeg ser på ham medens betjentene ser den anden vej. Jeg prøver at spore et svar i hans ansigt. Men han ansigt er ganske udtryksløst. Den gamle sukker, han ved det! Hans tid er ikke lang. Så svært forstå, hvor er svaret, hvem har skylden. Den sidste dag, den sidste måned, det sidste år. Hvor er de som elsker dig. Tiden er ikke hos dig, men ved andre som du ikke kender, man undres om det er dem der vil, nå at blive dine venner. Den gamle mand er bange, han knuger stokken, så han knoer bliver helt hvide. Hvor længe? Det er kun guderne der har svaret

Lille mand på bænker der,
du sidder I regn og slud,
mens folk ser på din røde tud.
Hatten du letter,
undskyld fætter en krone eller to,
ja den er go!

Farvel min ven

I nattehimlens mørke skygger står en båre der er ikke så meget, at bedåre kun vennernes tåre, den gamle mand måtte forlade dette rige hans drøm var hans frihed, han fik den, men på den forkerte side af muren. Jeg husker ham få dage før han, skulle sige farvel. Han havde et spørgsmål til mig? Kan jeg nå, at få et bad? Jeg så på ham, det kan du tro min ven, sagde jeg, han hev mig I trøjen og hviskede til mig, Jeg vil helts være ren inden jeg tager af sted. Jeg sagde til mig selv, hvordan han kunne vide, at om få dage ville han ikke være her mere. Så mange skæbner, så mange mennesker, der er på dette sted, det uvisse er hvad der er svært! Jeg løfter tæppet ogserhans fredfyldte ansigt, der var et lille smil, der var det sidste farvel fra en fange ingen rigtig kendte.

Du gamle mand

Du gamle mand på plejehjem du er kommet, du tæller de dråber, på vinduets glas efter eftermiddagens regn. Du ser på haven med det lille hegn. Roserne hænger med hovederne, det gør du også. Du troede du håbede på besøg, men ej kom der nogen. Kun plejeren holder din gamle hånd. Gamle mand, hvad var det nu, lever du, sover du, er du som en stjerne der snart vi slukkes, hvad skal du, hvad må du. Leve livet Måske

En fange siger farvel

I parkens lille dal fløjter fuglene en sang i fortrolighed. En enlig sjæl vandrer igennem parken. Vindens strøg kommer med et køligt sus. En beslutning var taget. En hund er begyndt, at gø I det fjerne. Man undres hvad dagen vil bringe. Under skjorten skjuler han et reb, for ham er det enden, han ved hvad han vil. Få dage før fik jeg en hilsen i egen person jeg kunne læse en tristhed i hans unge ansigt, det var som en anden person. Jeg forstod det ej. Det var en tidlig morgen, meget skøn, min gode ben havde lukket døren til det lille hus. Helt alene I denne stund. Rebet havde han taget ganske stram for ham var det ikke slemt, han ville bare sige farvel. Min ven for mig vil du blive savnet, du var en ven af de få. En dag vil vi mødes et andet sted. Hvor og hvornår ved jeg ikke.