Vi Skylder

Der er så mange ting som vi her i livet tager for givet ,vi må takke gud for så mange ting. Det mest vigste er erlighed, ikke alene mod andre men mod en selv, som tiden går lære vi mere og mere om andre, som på et tidspungt vil komme tilbage til en selv. Som der siges når enden er god er alting godt. Ens omgivelser er nok det mest vigtigste, som træt i din baghave som du folger fra tidlig forår til det smider sine blade. Når vinden tuder og rusker i ets top. Vinter kulde som rammer de nogne grene. Disse grene giver en konsrast mod den klare nattehimmel. En folese af at være i live det rette sted. At folge med, er flammen i din sjæl, det giver glæde i sig selv. Og det bedste er at forstå andre og at de forstår dig. Samvitigheden er det i det ukendte og det er et sporgsmål om beslutning og det er også et sporgs-mål om ansvar. Det bedste du har i livet er troen på dig selv.

Sild

Sild og atter sild jeg tænker på dem i glads som jeg er skrup skor med. Der var en gang en gade, nå ja det var en skond melodi som blev spillet i radioen da jeg gik i 7 ne klasse men denne gade jeg skal fortælle om er hallandsgade på amager, hvor jeg spendere meste af min læretid som tommer. En gade hvor damerne sad i vinduerne og havde puder under albugerne. Der var en svend som hed nielsen og det var min svend, det var ham som lærte mig alle de trek som kom med faget. Han korte på en herre cykel som var alt for hoj til ham, naar han skulde op at kore på den var han nod til at lægge den så han kunne svinge benet over den. Denne nielsen var forovrigt fra fyn. Om formmiddagen gik han altid hen på syveren som lå på hjornet af norges-gade og amagerbrogade, for at få sin morgenbejer og tit skete det at det blev til flere. Han sagde altid, Tom !! Hvis master kommer så sig at jeg er i fag-foreningen. Han var en sjov fætter, hvis han havde fået for mange genstande gik hans underlæbe altid frem og tilbage. Vi havde fået et job hvor vi skulde lægge nye tag på cykelskurene som var inde i gården i bygningen på hallandsgade. Vi havde fået ejdommens bryggers til at klæde om i. Inde i bryggeset var der en stor vasketonde som vi brugte til bor når der skulde skæres stykker ud til cykelskurene. Alle cykelskurene var næsten færdige og så skulde der tagpap på.tagdækkerene kom på en lordag, fem mand hoj og alle var samlet inde i bryggereset. Vi havde fået til opgave at lægge nyt kokkenbor i en af stuelejlighederne. Jeg husker at damen havde sat to bejere ud til nielsen og mig. Der var ikke skåret hul til vasken enu så vi, tag-daekkerne, nielsen og jeg brugte kokkensbordspladen som bor. Jeg blev forst sendt efter en hel kasse ol, dengang var der jo 50 bejre i en kasse, og en stor flaske snaps. Nede af gaden var der en lille krammer som havde spegesild i store tonner, der var alverdens slags. Det var nogle store sild man fik og de blev lagt i noget olie-papir så saften fra sildene ikke lob ud. De sild jeg fik besked til at kobe var krydder-sild, nogle ortenlige basser. Da jeg kom tilbage til bryggereset blev sildene lagt på den spånseksplade som skulde bruges til kokkenbor i stuelejligheden. Der blev sunget og der blev skålet og den ene snaps efter den anden blev skyldet ned. Jeg blev sendt hjem. Da jeg kom om mandag morgen var der flasker over det hele. Det værste ved det hele var at der var en stor sild som stadig sad på pladen. Den var næsten sivet helt ind i pladen. Nielsen kom sent og han saa ikke for godt ud. Man havde festet hele wekenden. Nogle af ejdommens beboer var kommet. Det var mest de damer hvis maend var ude at sejle. Mester kom om pladen til kokkenboret blev lagt paa plads i kokkenet. Så gik der et par dage og damen som skulde have instaleret sit nye kokken, kom hun så ikke så glad ud da hendes hele lejlighed lugtede frygtligt af sild. Ja det var historien om de gode sild.

At Flyve

Den første gang jeg var oppe at flyve var i 1969. Fra København til malorca sammen
med min ven jean jallit som lige var fyldt 16 aar og vi skulde fejre hans fødselsdag i sydens varme. Rejse-selskabet var Simon Spies som var det første rejse-selskab i danmark som kunne tilbyde sådanne en rejse meget billigt. Jean og jeg kom til at bo på et fire-stjerne hotel lidt uden for hovedstaden, det var med morgen buffet og aftensmad, vi skulde vaere der i 14 dage. Der var 40 gæster som fløj med spies og serviceen var god. Det var spændene at være væk hjemmefra. Der var en guldsmeds kone og hendes lille datter på fem år. En pæn dame i trediverne. Om aften var der underholding med musik og dans, så jean kom til at babysitte. Åse som damen hed var god til at danse og kunne godt lide en lille en. Jeg var neden under flere gange for at svinge mig. Så en morgen kom en af gæsterne og sagde at åse var syg. Jeg gik til hendes hotelværelse med det same og blev ret chokeret over hendes tilstand. Jeg hendvendte mig, med det samme til en af spies-agenterne. Agenten foreslog at vi tog åse til en klinik som lå i bjergene ti kilometer væk. Det gjorde vi så. Jean, mig og den lille pige. Da vi ankom til klinikken var der en læge som med det det samme konstaterede at åse havde problemer med galleblæren. Åse så ikke godt ud, hendes farve var nærmes gul. Jeg hlodt hendes hånd og sagde at lægen gjorde hans bedste. Lægen foreslog at åse blev på klinikken natten over. Det var ikke en rar føgelse at tage til bage til hotellet uden åse. På Clinica Croneta var der nonner og de skulde tage vare på den lille pige. Pigen græd og ville være ved hendes mor. Klokken to om natten blev der banket på vores holteldør og jeg var godt klar over hvad beskeden var. Åse var død. Det kom ikke som et chok da åse ikke så godt ud da vi forlod klikken. Agenten fra Spies var rystet, og fik sendt besked hjem til København hvad der var hændt. Jean og jeg tag tilbage til klikken hvor den lille pige var under varetægt af nonnerne. Disse nonner var ikke så flinke da de havde stoppet den lille pige fuld af brød, mod hendes vllje. Jeg blev lukket ind i lokalet sammen med lægen og lægen og jeg gik så over alle enkelthederne vedrøende åses krop. Efter 20min var undersøgelsen færdig og jeg skrev nogle papire under som vidne. Det var en frygtelig sitiotion at være i sådan langt væk hjemmefra. To mænd kom med en slaks violinkasse som åses lig bliv puttet i. Nedenfor klinikken var der en lille landsby som lå i en dalsængning. Jeg kunne høre musik og se en hel gris på spyd. Det var nemlig fiesta og de fleste fra den lille landsby var samlet. Der var idyl og stemming mit i sorgen. Efter at være kommet tilbage til hotellet var åses mand ankommet. Hans rejse var betalt af Spies. Det var en rolig og trist mand, som var ankommet. Han var lidt uforstående over hvad der var sket til åse. Men han sagde at han og åse var ikke kommet godt ud af det de sidste par mådner. Bussen kom og den lille pige og hendes far, samt kisten med åse tog mod lufthavnen. Det var nok ikke en ferie jeg havde regnet med skulle ende sådan. Det minnede mig om en historie som tjeneren fortalte lige før vi skulde tilbage til Danmark. Et ældre ægtepar havde været på ferie i næsten en måned, manden var ret svagelig med et dårligt hjerte, han gik sjelden ud fra deres hotelværelse kun konen brugte megen tid ved poolen en dame med stor hat og en masse sminke. En tidlig morgen var den prydede dame igen en tur ved poolen. En tjener kom i hast til poolen og kaldte på damen. Hendes kære mand havde fået et ildebefindene. En læge var blevet tilkandt og efter en time hos den syge mand var han aklæret død. En ambulance blev tilkandt og hendes mand blev kørt til byens lighus, for transport tilbage til Danmark . Æteparet havde enu en måned tilbage af deres ferie. Et par timer efter den sørgelige hendelse kunne man igen se en dame med en stor hat sidde ved poolen. Så mange ting kan ske når man er på ferie.

Det Var

Det var fra liljer og syrener jeg sidder her og glaner og tænker på mere end du aner, det er ikke lysten, men så mange vaner, som er blivet væk, jeg sidder i haven og ser over naboens hæk, solen skinner lidt, ja lidt, for meget da jeg ikke har fået mine solbriller med, jeg har så mange lyster, men det forkerte sted. jeg skulde have været en tur på stranden, men der er fyldt til randen, og det er i virkeligheden ikke mig, så var det bedre med en tur til mosen, der er nogen der siger at der er en kone der brygger ,men det er vist længe siden. Der er så stille nu for tiden. Jeg sidder med en pind og pjasker i det klare vand, er det smukt, meget solen straaler rammer de bare siv medens ænderne vugger i takt til den melodi jeg nynner hojt. Jeg har lyst til at vugge med men det er det forkerte sted, det skulde have vaeret hjemme
i haven, i ro og fred. Jeg høre stemmer, men de går den anden vej, hver for sig. Tæt ved mosen kommer skoven, det stille løv er lige der, der er buske med torne som ingen ser. Det er forår, nok den bedste tid, på året, for nogle er det den ganske sommer, ikke for mig for så ved jeg hvad der på vej og det tiden med blommer. Unger har fyldt deres lommer og siden ondt i maven fået. Den rene natur, det er mig, jeg elsker at slendre, og føle mit eget jeg. Så velkommen forår jeg er på vej .