26 December 2009
De talte ord var i fjor, så mange drømme kom ind i mit sin, de mange løfter fløj i den stive vind. De drømme om at være fri, er blevet mørke som en vinter sky. At blive taget på en tῡr som en rῡtsjebane, det var hvad de har til vane. Livets klokke går tik, tak, tomme løfter om ting at falde i hak, at smile og sige tak er ganske svært, tiden har gjort, at man har lært, kῡn at stole på en og det er sig selv!
Monday, December 28, 2009
Lille Peter Edderkop
27 December 2009
Lille Peter Edderkop, var havnet på en snorretop alt gik så stærkt, så stærkt toppen, kørte og kørte, lille Peter Edderkop viste ikke hvor den førte ham hen. Snorretoppen var hel ny, men gjorde lille Peter Edderkop ganske syg. Op ad bakke, ned ad bakke, en tῡr i gennem den hele by. Det var en dejlig dag, nu var det på tide at komme af. Lille Peter Edderkop tog et spring omkring nogle enebærbῡske, nῡ var det med at huske hvor han var. Han var havnet på en sikker plet, og havde nu sat sit fine net. Hvis du kommer til denne plet, så finder du lille Peter Edderkop svinge i den lette vind.
Lille Peter Edderkop, var havnet på en snorretop alt gik så stærkt, så stærkt toppen, kørte og kørte, lille Peter Edderkop viste ikke hvor den førte ham hen. Snorretoppen var hel ny, men gjorde lille Peter Edderkop ganske syg. Op ad bakke, ned ad bakke, en tῡr i gennem den hele by. Det var en dejlig dag, nu var det på tide at komme af. Lille Peter Edderkop tog et spring omkring nogle enebærbῡske, nῡ var det med at huske hvor han var. Han var havnet på en sikker plet, og havde nu sat sit fine net. Hvis du kommer til denne plet, så finder du lille Peter Edderkop svinge i den lette vind.
Monday, December 21, 2009
Dū Danske Ven
Dū Danske ven, jeg håber at se dig igen for dū er Dansk, dine Danske træk bliver aldrig væk. Jeg ser dit ansigt, jeg ser dit smil, mit hjerte banker, med alle de tanker der kommer til mig, det er dig og mig forevigt. Marker og hav med gylden rav er i sjælen og hvad end de siger, så er det verdens bedste sted. Hver lille dal eller konge sal har sat sit præg, i gennem tider. Øl og vin og mad der smager, og for mig behager og gjort mig glad. Kūnst og mūsik med skøn lyrik. Poeter skriver sig ind kloden rūndt. Dū Danske ven jeg siger dig tak, bare kald og du vil se mig før dū aner.
Røg i gaden
21 December 2009
Røg i gaden nyt års knald rūnger, der skendes på de pokkers ῡnger, de har det sjovt. Gårdmanden bander, der hilses på fra dem fra nær og fjern, han har travlt og meget at nå, tiden er gået svært at forstå, det nye år er her igen. Naboen går hånd i hånd med sin nye ven, der kysses og vinkes forvel. Gang i kῡsten, det hele må han gøre selv. På hῡses gesimser sidder gådens fugle og kvidder, gårdmanden bῡkker sig og får en klat, han er træt for han var ude sidste nat. Det er vinter og det er glat. Sent på dagen, han vil se sin lille skat. Der skal skåles og drikkes til han siger go – nat, alt for mange ῡnder vesten, men han var den der ville med til festen. Det nye år med kryllet hår, og så enῡ en tår. Som altid er der så mange ønsker for det nye år, spændt at se hvad han når!
Røg i gaden nyt års knald rūnger, der skendes på de pokkers ῡnger, de har det sjovt. Gårdmanden bander, der hilses på fra dem fra nær og fjern, han har travlt og meget at nå, tiden er gået svært at forstå, det nye år er her igen. Naboen går hånd i hånd med sin nye ven, der kysses og vinkes forvel. Gang i kῡsten, det hele må han gøre selv. På hῡses gesimser sidder gådens fugle og kvidder, gårdmanden bῡkker sig og får en klat, han er træt for han var ude sidste nat. Det er vinter og det er glat. Sent på dagen, han vil se sin lille skat. Der skal skåles og drikkes til han siger go – nat, alt for mange ῡnder vesten, men han var den der ville med til festen. Det nye år med kryllet hår, og så enῡ en tår. Som altid er der så mange ønsker for det nye år, spændt at se hvad han når!
Monday, December 14, 2009
På tur med klassen
8 Dec 2009
På tur med klassen, vores lære var Madsen vi var fjorten fin i skjorten en tur i det fri, af piger var der ni og det bedste af det hele var at der var en pige jeg kunne li. Fra Nøreport til Klampenborg vi skulde med en lejet bus ikke at glemme vores strūs, det var vores læreinde, hende kunde man finde på det bagerste sæde, der var glæde for hūn kūnne lide at synge iihh hūn fik bussen til at gynge, en masse sange der var Korte og så de lange. Klassen var glad. Madsen nydelig herre med briller og kryllet hår af og til tog han en lille tår. Vores læreinde var svær at finde hun var ganske lille af og til hūn sang en trille og det var noget ūngerke ville. Strussen havde fået snūe og det var synd for hun var en frūe. Klassen skulde bo i en spejder hytte. Pigerne var glade for de fik lov at bade oven på og det var til at forstå. Der var ingen toilet eller spand, man måtte brūge et hūl med en stang, og den var lang, plads til flere. Maden skulde laves på bål, med potter og panner og det var gjort med maner. Maden stod på bøffer med løg, alle var glade, hen på dagen skulde de ud at vade i den grønne skov stier og en masse sjov og gemme lege, for de seje. Der blev holdt i hånd og kysset, med behag, men det ville Madsen ikke ha, drengene var vilde for de fik lov at ta hist og her. Otte dage på lejer tur, strussen gjorde figūr, hūn gik lidt tilbage på den skønne tur i gennem skoven. Solen var skøn hel for oven. Hun vendtede på Madsen og håbede på det med kassen. Strussen var så glad i būssen, hun havde set på Madsen flere gange, men skudt forbi. Jeg tror Madsen vidste godt hvad hūn kunne li nū var de med klassen i hytten og det var så det, så måtte hun vente og se hvad der ville ske. Så var der det med det lille hus, som var for stor ubekag for alle i klassen. Hullet var stort med en træstamme fra den ene ende til den anden. Vi vidste at Madsen skulle på stammen mit på dagen, så det var sagen. Stedet for dem der skulde gå, lå tæt ved en lille sø og det var meget privat med høje buske omkring. Vores alles elskede lære Madsen havde besluttet at besøge alles hūl drengene havde savet en rille i būnden af stammen. Madsen var klar til dagens gerning, hans hvide rumpet sad pænt og han tænkte på hvad han skulde huske. Med et gav stammen efter og den kære lære Madsen røg ned i huldet med et plask, der var død-stille, med sikkerhed var det ikke hvad Madsen ville, den stakkels Madsen var smurt ind fra top til tå, i klassens efter ladenskaber. Han råbte og skreg som en stukken gris, drengene bag buskene var klar med et reb og fik lære Madsen halet op af det ūsle hūl I løbet af få minutter var Madsen i den lille sø, hvor han blev for mere end 20 minuter. Der var en vis hr. Madsen som måtte sidde bag i bussen på vej hjem. Alle eleverne i klassen havde nyt de otte ferie dage, bare ikke lære Madsen, han var gram i hū og strūssen var forest i bussen. Ungerne havde svært ved at holde masken. En klassetur, Madsen tog en lur svært at glemme rart at være hjemme. For lære Madsen var det vist godt at tūren var slūt.
På tur med klassen, vores lære var Madsen vi var fjorten fin i skjorten en tur i det fri, af piger var der ni og det bedste af det hele var at der var en pige jeg kunne li. Fra Nøreport til Klampenborg vi skulde med en lejet bus ikke at glemme vores strūs, det var vores læreinde, hende kunde man finde på det bagerste sæde, der var glæde for hūn kūnne lide at synge iihh hūn fik bussen til at gynge, en masse sange der var Korte og så de lange. Klassen var glad. Madsen nydelig herre med briller og kryllet hår af og til tog han en lille tår. Vores læreinde var svær at finde hun var ganske lille af og til hūn sang en trille og det var noget ūngerke ville. Strussen havde fået snūe og det var synd for hun var en frūe. Klassen skulde bo i en spejder hytte. Pigerne var glade for de fik lov at bade oven på og det var til at forstå. Der var ingen toilet eller spand, man måtte brūge et hūl med en stang, og den var lang, plads til flere. Maden skulde laves på bål, med potter og panner og det var gjort med maner. Maden stod på bøffer med løg, alle var glade, hen på dagen skulde de ud at vade i den grønne skov stier og en masse sjov og gemme lege, for de seje. Der blev holdt i hånd og kysset, med behag, men det ville Madsen ikke ha, drengene var vilde for de fik lov at ta hist og her. Otte dage på lejer tur, strussen gjorde figūr, hūn gik lidt tilbage på den skønne tur i gennem skoven. Solen var skøn hel for oven. Hun vendtede på Madsen og håbede på det med kassen. Strussen var så glad i būssen, hun havde set på Madsen flere gange, men skudt forbi. Jeg tror Madsen vidste godt hvad hūn kunne li nū var de med klassen i hytten og det var så det, så måtte hun vente og se hvad der ville ske. Så var der det med det lille hus, som var for stor ubekag for alle i klassen. Hullet var stort med en træstamme fra den ene ende til den anden. Vi vidste at Madsen skulle på stammen mit på dagen, så det var sagen. Stedet for dem der skulde gå, lå tæt ved en lille sø og det var meget privat med høje buske omkring. Vores alles elskede lære Madsen havde besluttet at besøge alles hūl drengene havde savet en rille i būnden af stammen. Madsen var klar til dagens gerning, hans hvide rumpet sad pænt og han tænkte på hvad han skulde huske. Med et gav stammen efter og den kære lære Madsen røg ned i huldet med et plask, der var død-stille, med sikkerhed var det ikke hvad Madsen ville, den stakkels Madsen var smurt ind fra top til tå, i klassens efter ladenskaber. Han råbte og skreg som en stukken gris, drengene bag buskene var klar med et reb og fik lære Madsen halet op af det ūsle hūl I løbet af få minutter var Madsen i den lille sø, hvor han blev for mere end 20 minuter. Der var en vis hr. Madsen som måtte sidde bag i bussen på vej hjem. Alle eleverne i klassen havde nyt de otte ferie dage, bare ikke lære Madsen, han var gram i hū og strūssen var forest i bussen. Ungerne havde svært ved at holde masken. En klassetur, Madsen tog en lur svært at glemme rart at være hjemme. For lære Madsen var det vist godt at tūren var slūt.
En flūe på min næse!
9 December 2009
Der er en flue på min næse, jeg får ikke lov til at læse, katten er på boret og den væser medens det blæser, der er kommet en hund ii vores lille lund, det bedste er en fredelig stund. En kælling sidder tæt til mit bor og holder ikke mund, hun skvadder og skvadder, som regel en type som hende, det rene plader. Her må man holde vejret fra stanken af skral og andet møj og ikke at glemme alverden utøj. Vi har en høne uden fjer og så kan man næsten ikke mer, den er gammel og lam, men sød og næsten tam. Den klukker medens du sukker, det er jo næsten synd for den stakkels høne, du må tro at det er ikke en skrøne. På den anden side af muren kan man høre grise hvine. Først skal de på vægten, for der skal betales til knægten, som er søn af betjenten, denne herre har dybe lommer, men vad poker det for det er også sommer.
Der er en flue på min næse, jeg får ikke lov til at læse, katten er på boret og den væser medens det blæser, der er kommet en hund ii vores lille lund, det bedste er en fredelig stund. En kælling sidder tæt til mit bor og holder ikke mund, hun skvadder og skvadder, som regel en type som hende, det rene plader. Her må man holde vejret fra stanken af skral og andet møj og ikke at glemme alverden utøj. Vi har en høne uden fjer og så kan man næsten ikke mer, den er gammel og lam, men sød og næsten tam. Den klukker medens du sukker, det er jo næsten synd for den stakkels høne, du må tro at det er ikke en skrøne. På den anden side af muren kan man høre grise hvine. Først skal de på vægten, for der skal betales til knægten, som er søn af betjenten, denne herre har dybe lommer, men vad poker det for det er også sommer.
Monday, December 7, 2009
En eneste en, for mange
19 Okt 2009
Jeg så på Christopher, han smukke træk med kul sorte øjne, gnisten en var der ikke mere,men ungdommens pryd var der stadig en perle – række kom frem når han endelig smilede Han talte meget stille og forsagt. Jeg spūrgte ham, er det rigtigt og så på ham meget entens og et meget tvūnget ja kom frem, hvorfor, hvad skete der. Jeg stak ham, sagde han, hvem? Min ven, jamen det var din ven, sagde jeg. Jeg blev jaloux sagde Christopher. Min ven var bedre med bolden end jeg. Engle ansigtet så på mig længe, jeg prøvede at læse hans øjne, men uden held. Han sænkede hovedet og bare stirede ned i jorden. Hans hænder rystede, stor tavshed. Endelig havde han modet til at tale ud. Hvad skete der spurgte jeg, Christopher’s ansigt var blevet helt hvit, han tøvede, han rømmede sig flere gange. Jeg lod kniven ramme min ven igen og igen, da jeg så alt blodet på min hand og arm, så stoppede jeg, kniven sad i brystet på min ven. Christopher trak vejret dybt og forsatte. Min vens øjne stirede op i den klare luft. Da viste jeg det var for sent, min ven var død. Jeg løb og løb, indtil jeg nåede min hoveddør. Mine knæ rystede, sagde Christopher, jeg kunne dårligt gå op ad trappen. Nu stod jeg i badet og lod bare vandet løbe. In-den jeg vidste det, ja! Så var jeg i cellen med en masse andre, som jeg ikke kendte. Jeg hørte en masse støj fra gangen, som første til min celle. En kvinde råbte og skreg, mellem skrigene var der en hūlken. Det var moderen til min døde ven. Jeg var dybt rystet sagde Christopher Hvad havde jeg dog gjort. Christopher var lige fyldt enogtyve år. Jeg tænkte en engel var blevet taget af satan, sagde Christopher. Jeg prøvede at forstå ham. Faderen til Christopher var død medens han var ganske lille. Han havde to mindre søskende. En broder og en søster som var to år yngre end ham. Moderen forsørgede familien ved at vaske tøj for nabolagets velstående familier. Hvad var din dom spurgte jeg Christopher, han så trist på mig og svarede lo til 16 års fængsel, jeg har allered været lukket inde i fire år. Hvem kommer og ser til dig, ingen svare Christopher stille. Jeg har skrevet til min moder mange gange, men min moder svare mig ikke. Hvad nu siger jeg til Christopher. Det ved jeg ikke. Nu må begynde at skrive for benødning, siden du var meget ung da alt dette skete, sagde jeg. Så mange bliver meget hurtigt gamle mænd. En som og glemt, det er det værste. Du har kun en og det er dig selv.
Jeg så på Christopher, han smukke træk med kul sorte øjne, gnisten en var der ikke mere,men ungdommens pryd var der stadig en perle – række kom frem når han endelig smilede Han talte meget stille og forsagt. Jeg spūrgte ham, er det rigtigt og så på ham meget entens og et meget tvūnget ja kom frem, hvorfor, hvad skete der. Jeg stak ham, sagde han, hvem? Min ven, jamen det var din ven, sagde jeg. Jeg blev jaloux sagde Christopher. Min ven var bedre med bolden end jeg. Engle ansigtet så på mig længe, jeg prøvede at læse hans øjne, men uden held. Han sænkede hovedet og bare stirede ned i jorden. Hans hænder rystede, stor tavshed. Endelig havde han modet til at tale ud. Hvad skete der spurgte jeg, Christopher’s ansigt var blevet helt hvit, han tøvede, han rømmede sig flere gange. Jeg lod kniven ramme min ven igen og igen, da jeg så alt blodet på min hand og arm, så stoppede jeg, kniven sad i brystet på min ven. Christopher trak vejret dybt og forsatte. Min vens øjne stirede op i den klare luft. Da viste jeg det var for sent, min ven var død. Jeg løb og løb, indtil jeg nåede min hoveddør. Mine knæ rystede, sagde Christopher, jeg kunne dårligt gå op ad trappen. Nu stod jeg i badet og lod bare vandet løbe. In-den jeg vidste det, ja! Så var jeg i cellen med en masse andre, som jeg ikke kendte. Jeg hørte en masse støj fra gangen, som første til min celle. En kvinde råbte og skreg, mellem skrigene var der en hūlken. Det var moderen til min døde ven. Jeg var dybt rystet sagde Christopher Hvad havde jeg dog gjort. Christopher var lige fyldt enogtyve år. Jeg tænkte en engel var blevet taget af satan, sagde Christopher. Jeg prøvede at forstå ham. Faderen til Christopher var død medens han var ganske lille. Han havde to mindre søskende. En broder og en søster som var to år yngre end ham. Moderen forsørgede familien ved at vaske tøj for nabolagets velstående familier. Hvad var din dom spurgte jeg Christopher, han så trist på mig og svarede lo til 16 års fængsel, jeg har allered været lukket inde i fire år. Hvem kommer og ser til dig, ingen svare Christopher stille. Jeg har skrevet til min moder mange gange, men min moder svare mig ikke. Hvad nu siger jeg til Christopher. Det ved jeg ikke. Nu må begynde at skrive for benødning, siden du var meget ung da alt dette skete, sagde jeg. Så mange bliver meget hurtigt gamle mænd. En som og glemt, det er det værste. Du har kun en og det er dig selv.
Stilhed efter stormen
1 Okt 2009
Her i dalen er en stilhed efter stormen, selv solen har fået plads for sine stråler. Jeg ser min nabo, han måler randen fra vandet, som nū er på retur. At tænke sig at vores gade var en flod, som nåede helt op til hvor jeg stod. Mange vil sige sludder, men på mine sko er der mudder, som ikke vil komme af, ikke bare et men flere lag. Da tiden var hvor stormen havde sit tag, var det ulykke og ubehag, henne af gaden var familien på huses tag. Under himlens mørke, en bitter sag for mange. I stilheden høre du dem kalde, for venner og nogen du ikke kinder. Våde sko ja! Selv en ko som star alene og ingen kan finde hvem den høre til, du kan have den hvis du vil. Så mange ting er lagt ud at tøre, folk ved ikke hvad de skal gøre, i det pløre. Naturens kæfter svært at forstå, helt alene indet sted at bo, mad er der ikke, kun for få. Den smukke dal bliver sig selv, med liv og røre, man sen vil glemme hvad der var. Man er bange, men har sange. En katastrofe mægtig og stor der synges i kor, der bedes en bøn det er faktisk søn for mange uden løn. Holde hænder med sin nabo og venner, selv dem man ikke kinder. Der deles plastic poser ud med for nødenheder medens mange stadig leder, nogle siger lad være men det er jo deres kære i livet det er givet Mange sten var rejst til minde om dem, man ikke kunne finde. Så mange smærter det er svært at tænke man kan næsten ikke mer. Så mange hjerter banker, med nye tanker og håbet på en bedre dag, måske! Vi får se!
Her i dalen er en stilhed efter stormen, selv solen har fået plads for sine stråler. Jeg ser min nabo, han måler randen fra vandet, som nū er på retur. At tænke sig at vores gade var en flod, som nåede helt op til hvor jeg stod. Mange vil sige sludder, men på mine sko er der mudder, som ikke vil komme af, ikke bare et men flere lag. Da tiden var hvor stormen havde sit tag, var det ulykke og ubehag, henne af gaden var familien på huses tag. Under himlens mørke, en bitter sag for mange. I stilheden høre du dem kalde, for venner og nogen du ikke kinder. Våde sko ja! Selv en ko som star alene og ingen kan finde hvem den høre til, du kan have den hvis du vil. Så mange ting er lagt ud at tøre, folk ved ikke hvad de skal gøre, i det pløre. Naturens kæfter svært at forstå, helt alene indet sted at bo, mad er der ikke, kun for få. Den smukke dal bliver sig selv, med liv og røre, man sen vil glemme hvad der var. Man er bange, men har sange. En katastrofe mægtig og stor der synges i kor, der bedes en bøn det er faktisk søn for mange uden løn. Holde hænder med sin nabo og venner, selv dem man ikke kinder. Der deles plastic poser ud med for nødenheder medens mange stadig leder, nogle siger lad være men det er jo deres kære i livet det er givet Mange sten var rejst til minde om dem, man ikke kunne finde. Så mange smærter det er svært at tænke man kan næsten ikke mer. Så mange hjerter banker, med nye tanker og håbet på en bedre dag, måske! Vi får se!
Cirkus i byen
21 Sep 2009
Der er noget i luften og det er festen ungerne skal til, den ene er ellevild men først skal der spises aften’s mad. Deller er på panden, vi hjølper hinanden. Karto felmos sammen med sovsen er på bordet Der spises i en fart, I hvor vi hard et rart. Endelig alle er i bilen. Trafiken er i klūder far han tuder på hornet det bedste han kan, spænding i luften, circus er ordet! Ungerne råber i mūnden på hinanden, mor går fra forstanden. Der, der - - er en plads til bilen, alle hopper ud, om ikke så længe skal man se klovnene med deres røde tud. Alle skubber på for at komme ind. Dørene er åben et glædens syn af giolander og kontrolørren med hvide vander. Alle er nu i deres sæder. Den store og den lille, det var lige det de ville. I få sekunder er alt i mørke, børnene gisper. En trompet lyder ganske højt, en hel fanfare af horn lyder frem. Lyset er nu sat på orkesteret som spiller en circus melodi. I magnejsen er en dame som jonglere med mange bolde op i luften en tur, uden man ved det er de retur. En dygtig dame som på reklame, som var vist før de kom. Den lille er hel vild, han ser ild ud af mūnden på en hare men det tror han ikke, for han vil ikke lade sign nare. Der høres en jubel fra den ganske skare. En artist svinger sig ud I luften uden at midste sit greb, i det reb som svinger, sammen med hans kone inger. Tæppet skydes fra og de fineste klovner med glimmer og strålene farver fra top til tå, træder frem. Med bukser og seler frem han iler. Den ene klovn kalder og han falder på den ene side og det er noget publikum kan lide. Der er en klovn med en fløjte han fløjter i, medens han skøjter rundt på det ene ben, men han er ikke sen, for i lommen har han en lille bil som han køre i den fineste stil. Elefander og heste gør deres beste. De svinger rund og i et sekundt er den store elefant er oppe at stå, publikum gisper, svært at forstå. Sikken de kan og der klappes i vild begejstring. Her kommer en mand med en and, som går på line. På første række er en fætter og kusine, som ikke kan lade være med at grine. De to drenge med mor og far råber thjū –hej det hele er som en leg. Magnejsen er fyldt med alverdens dyr sikken et postyr. Cirkus klovne med vogne som ruller ind til musikken. En aften ungerne sen vil glemme. Nu er de hjemme og får en klemme med mor og far, hvilken vidunderlig aften det var.
Der er noget i luften og det er festen ungerne skal til, den ene er ellevild men først skal der spises aften’s mad. Deller er på panden, vi hjølper hinanden. Karto felmos sammen med sovsen er på bordet Der spises i en fart, I hvor vi hard et rart. Endelig alle er i bilen. Trafiken er i klūder far han tuder på hornet det bedste han kan, spænding i luften, circus er ordet! Ungerne råber i mūnden på hinanden, mor går fra forstanden. Der, der - - er en plads til bilen, alle hopper ud, om ikke så længe skal man se klovnene med deres røde tud. Alle skubber på for at komme ind. Dørene er åben et glædens syn af giolander og kontrolørren med hvide vander. Alle er nu i deres sæder. Den store og den lille, det var lige det de ville. I få sekunder er alt i mørke, børnene gisper. En trompet lyder ganske højt, en hel fanfare af horn lyder frem. Lyset er nu sat på orkesteret som spiller en circus melodi. I magnejsen er en dame som jonglere med mange bolde op i luften en tur, uden man ved det er de retur. En dygtig dame som på reklame, som var vist før de kom. Den lille er hel vild, han ser ild ud af mūnden på en hare men det tror han ikke, for han vil ikke lade sign nare. Der høres en jubel fra den ganske skare. En artist svinger sig ud I luften uden at midste sit greb, i det reb som svinger, sammen med hans kone inger. Tæppet skydes fra og de fineste klovner med glimmer og strålene farver fra top til tå, træder frem. Med bukser og seler frem han iler. Den ene klovn kalder og han falder på den ene side og det er noget publikum kan lide. Der er en klovn med en fløjte han fløjter i, medens han skøjter rundt på det ene ben, men han er ikke sen, for i lommen har han en lille bil som han køre i den fineste stil. Elefander og heste gør deres beste. De svinger rund og i et sekundt er den store elefant er oppe at stå, publikum gisper, svært at forstå. Sikken de kan og der klappes i vild begejstring. Her kommer en mand med en and, som går på line. På første række er en fætter og kusine, som ikke kan lade være med at grine. De to drenge med mor og far råber thjū –hej det hele er som en leg. Magnejsen er fyldt med alverdens dyr sikken et postyr. Cirkus klovne med vogne som ruller ind til musikken. En aften ungerne sen vil glemme. Nu er de hjemme og får en klemme med mor og far, hvilken vidunderlig aften det var.
At være svær
19 Sep 2009
Du sidder i toget, det er ikke så langt du skal, i virkeligheden skulde du have taget cyklen, men nej, det huer dig ej. De venner som du kender, sender dig en besked, du er alt for fed. Du er ung og alt. For tung. Motion er ej for dig. Du trækker vejret dybt, de griner og det gør dig ondt. Da du skulde af toget, som du ikke skulde have nået, faldt du ned og rullede rundt på den støvede perron, heldt uden fason. Vær ikke sur, løb en tūr, så vil du se det er den hel rigtige kur. Alle de dårlige vaner er væk før du aner. Du sidder hjemme og glaner. Du tror det er hygge, men du er den tykke, hvis du vil ha lykke så gå et stykke, i den smukke nature. Med et du har den figur, du har drømt om så længe.
Du sidder i toget, det er ikke så langt du skal, i virkeligheden skulde du have taget cyklen, men nej, det huer dig ej. De venner som du kender, sender dig en besked, du er alt for fed. Du er ung og alt. For tung. Motion er ej for dig. Du trækker vejret dybt, de griner og det gør dig ondt. Da du skulde af toget, som du ikke skulde have nået, faldt du ned og rullede rundt på den støvede perron, heldt uden fason. Vær ikke sur, løb en tūr, så vil du se det er den hel rigtige kur. Alle de dårlige vaner er væk før du aner. Du sidder hjemme og glaner. Du tror det er hygge, men du er den tykke, hvis du vil ha lykke så gå et stykke, i den smukke nature. Med et du har den figur, du har drømt om så længe.
Lille Busser
5 Sep 2009
Her i sommer havde min kone og jeg taget busser entūr i parken. Busser er fire og være end en tiger, han kan det hele alene. Tit jeg ber til gud for busser er streng men selfølgelig han er en dreng. Peter og Dorte var på vippen, men ikke for længe Peter fik en flænge over det ene øje, for busser havde fået fat i hans trøje, så han fløj en tur. Dorte ville ikke, for hun var sur. Busser ville ha en tur på vippen. Jeg sagde nej og så blev der den hel store ståhej. Så jeg sagde. Lad mig. Knægten var klar til at løbe sin vej, denne busser var sej jeg smilte og sagde, du og jeg. Busser nikkede, han var glad. Op og ned, op og ned. Min kone sagde, ved du nu hvad, du er alt for stor. Busser så på sin mor og gav slip uden et tip. Det kunne mærkes i min rumpet og sten, jeg var alt for sen. Lille busser gemte sig bag hans moders ben. Øm i bagen det var sagen. Busser havde nyt hele dagen.
Her i sommer havde min kone og jeg taget busser entūr i parken. Busser er fire og være end en tiger, han kan det hele alene. Tit jeg ber til gud for busser er streng men selfølgelig han er en dreng. Peter og Dorte var på vippen, men ikke for længe Peter fik en flænge over det ene øje, for busser havde fået fat i hans trøje, så han fløj en tur. Dorte ville ikke, for hun var sur. Busser ville ha en tur på vippen. Jeg sagde nej og så blev der den hel store ståhej. Så jeg sagde. Lad mig. Knægten var klar til at løbe sin vej, denne busser var sej jeg smilte og sagde, du og jeg. Busser nikkede, han var glad. Op og ned, op og ned. Min kone sagde, ved du nu hvad, du er alt for stor. Busser så på sin mor og gav slip uden et tip. Det kunne mærkes i min rumpet og sten, jeg var alt for sen. Lille busser gemte sig bag hans moders ben. Øm i bagen det var sagen. Busser havde nyt hele dagen.
Sommer dag på strøget
13 July 2009
På vej til byen, se i splejet en virkelig gejlet en rigtig charme troll ūden lige. Ved stoppestedet du venter. Gad vide hvad de tænker alle disse mennesker, mange med frakke og blød hat. Han er træt, bare vente sikken en dag, bussen er fuld, hold på hatten her kommer bus atten. Så stå af på pladsen, høre uret slå, ikke noget at nå, du er en af de få. Østergade for de glade, solen skinner folk er i sommertøj, sikken en haløj. En pølsemand med pølse og vand, så er der Andersand der skal til Karneval. Det myldre, det summer der er en spillemand, der smiler og siger halo til Anders and. Han lader hatten gå rundt flere gange, han synger og spille signe egne sange. Folk de iler til, men ikke for at se på ham, men en med en stav, det er nu dejligt sådan en sommerdag. Tiden er kommet for at stoppe for en kold, sidde ned under en Paresol, bestille en øl. Se på mennesker med alverdens træk. En klasse med deres lære, det er næsten ikke til at bære, byen går amok. Hånd i hånd pigen smiler hun er så stolt, skoret kassen hvem ved en masse guld har hun om sit led. Tjeneren har travlt, der severes fad, en dame er ikke glad, hun ser på tjeneren, ved De nu vad! Siger damen højt, i hånden har hun en bill, strengt! Siger hun, alt for stor for mor. Tjeneren smiler og būkker let, mor betaler på en plet. Det gamle strøg har minder, svært at finde magen, selv midt på dagen. Minder med smil, minder med stil. Garden kommer hid med triommer og trompet i spidsen er en profet, man aldrig har set magen til i kongens København. Børnene hipper og råber hura, i hånden på bedste far, for han kan huske hvordan det var. Vores charne troll er på bar, han lystigt af varene tar. Han er glad og bestiller en extra fad. Han er ej den der viger, han elsker alle de smukke piger. Sendt på aften med kniv og gafel og så senere hen, lidt raffel. Så er det op med hånden, få en taxi sammen med en pige i max-i. En tur på strøget, pengene er røget, men det var sjovt sådan en sommerdag på strøget.
På vej til byen, se i splejet en virkelig gejlet en rigtig charme troll ūden lige. Ved stoppestedet du venter. Gad vide hvad de tænker alle disse mennesker, mange med frakke og blød hat. Han er træt, bare vente sikken en dag, bussen er fuld, hold på hatten her kommer bus atten. Så stå af på pladsen, høre uret slå, ikke noget at nå, du er en af de få. Østergade for de glade, solen skinner folk er i sommertøj, sikken en haløj. En pølsemand med pølse og vand, så er der Andersand der skal til Karneval. Det myldre, det summer der er en spillemand, der smiler og siger halo til Anders and. Han lader hatten gå rundt flere gange, han synger og spille signe egne sange. Folk de iler til, men ikke for at se på ham, men en med en stav, det er nu dejligt sådan en sommerdag. Tiden er kommet for at stoppe for en kold, sidde ned under en Paresol, bestille en øl. Se på mennesker med alverdens træk. En klasse med deres lære, det er næsten ikke til at bære, byen går amok. Hånd i hånd pigen smiler hun er så stolt, skoret kassen hvem ved en masse guld har hun om sit led. Tjeneren har travlt, der severes fad, en dame er ikke glad, hun ser på tjeneren, ved De nu vad! Siger damen højt, i hånden har hun en bill, strengt! Siger hun, alt for stor for mor. Tjeneren smiler og būkker let, mor betaler på en plet. Det gamle strøg har minder, svært at finde magen, selv midt på dagen. Minder med smil, minder med stil. Garden kommer hid med triommer og trompet i spidsen er en profet, man aldrig har set magen til i kongens København. Børnene hipper og råber hura, i hånden på bedste far, for han kan huske hvordan det var. Vores charne troll er på bar, han lystigt af varene tar. Han er glad og bestiller en extra fad. Han er ej den der viger, han elsker alle de smukke piger. Sendt på aften med kniv og gafel og så senere hen, lidt raffel. Så er det op med hånden, få en taxi sammen med en pige i max-i. En tur på strøget, pengene er røget, men det var sjovt sådan en sommerdag på strøget.
Mød Jack
17 May 2009
Der er så mange guder i denne verden hvem der er din gud, ja! Det er kun dig inders inde der ved om din gud er på et kors eller sidder fed og glad, med rūnde kinder som om han lige havde været i bad. At møde djævlen er sket for nogle, for mig var det da jeg mødte jack som nu er muret inde bag høje mure. Da jack kun otte år gammel, sagde han at hans bedste var en heks. Lille jack gik i køkken skuften og fandt en kniv. Den gamle bedste var meget naiv, at tro på jack. Djævlen jack drog den skarpe køkken-kniv i beste den gamle tog sit sidste åndedrag. Lille jack tog I byen med bedstes penge, men inden længe var han kommet på et hjem for slemme drenge. Da han var ti stak han af, da han havde en sag. Jack havde en bande. En dag tog han en taxi, men han ville køre selv, den arme mand bag rettet, måtte lade livet fra en gadedreng, som lige var blevet femten. Jack kvalte en uskyldig pige for hendes taske. Lovens lange arm, fik sit greb i ham. Prisen var femten år bag lås ogslå. Fra dreng til mand sam vitighed havde han ej, han troede han var sej, men coming sens havde han ej, en kryster og kujon, under denne sol, i virkeligheden skulde han have den varme stol. Der var en gang, da han var dreng, han kunde kaldes smuk. Uden at forstå, med et suk, ikke smūk men en bølle og en skūrk. Med skalden barberet tæt, han kendes let med skar og are fra kølleslag, som han havde pådraget sig den anden dag. For jack gik tiden og han gik med, for ham var det rette sted han var havnet. Med sikkerhed var han ej savnet lad os håbe jack har fundet gud før han kommer ud. Han kan blive en anden mand med forstand, erlig og sand og håbe han finder en engel der vil forstå ham og beskytte ham. Lad alle de sorger han har i sit sin, flyve i den ganske vind. Og håber der er en der venter og vil lade ham ind.
Der er så mange guder i denne verden hvem der er din gud, ja! Det er kun dig inders inde der ved om din gud er på et kors eller sidder fed og glad, med rūnde kinder som om han lige havde været i bad. At møde djævlen er sket for nogle, for mig var det da jeg mødte jack som nu er muret inde bag høje mure. Da jack kun otte år gammel, sagde han at hans bedste var en heks. Lille jack gik i køkken skuften og fandt en kniv. Den gamle bedste var meget naiv, at tro på jack. Djævlen jack drog den skarpe køkken-kniv i beste den gamle tog sit sidste åndedrag. Lille jack tog I byen med bedstes penge, men inden længe var han kommet på et hjem for slemme drenge. Da han var ti stak han af, da han havde en sag. Jack havde en bande. En dag tog han en taxi, men han ville køre selv, den arme mand bag rettet, måtte lade livet fra en gadedreng, som lige var blevet femten. Jack kvalte en uskyldig pige for hendes taske. Lovens lange arm, fik sit greb i ham. Prisen var femten år bag lås ogslå. Fra dreng til mand sam vitighed havde han ej, han troede han var sej, men coming sens havde han ej, en kryster og kujon, under denne sol, i virkeligheden skulde han have den varme stol. Der var en gang, da han var dreng, han kunde kaldes smuk. Uden at forstå, med et suk, ikke smūk men en bølle og en skūrk. Med skalden barberet tæt, han kendes let med skar og are fra kølleslag, som han havde pådraget sig den anden dag. For jack gik tiden og han gik med, for ham var det rette sted han var havnet. Med sikkerhed var han ej savnet lad os håbe jack har fundet gud før han kommer ud. Han kan blive en anden mand med forstand, erlig og sand og håbe han finder en engel der vil forstå ham og beskytte ham. Lad alle de sorger han har i sit sin, flyve i den ganske vind. Og håber der er en der venter og vil lade ham ind.
På sto, anden
Okt 1972
Være på stoanden, nyde solen ud i vandet ind igen, råbe skrige, se en pige, av det var lige hej med dig mit navn er Emil og min far er dr. Phil. Vardet noget med et lille hvil. Hen til bilen ud at køre, av for søren det var en være forføre, se i øjne glemme løgne. Ind i skorven, det er lykke gå et styykke af kerlighedens sti. At knūe at holde, nu er det ikke bare drømme, men virkerighed. Op at stå børste sig, raske skrit, ses igen, måske, min ven
Være på stoanden, nyde solen ud i vandet ind igen, råbe skrige, se en pige, av det var lige hej med dig mit navn er Emil og min far er dr. Phil. Vardet noget med et lille hvil. Hen til bilen ud at køre, av for søren det var en være forføre, se i øjne glemme løgne. Ind i skorven, det er lykke gå et styykke af kerlighedens sti. At knūe at holde, nu er det ikke bare drømme, men virkerighed. Op at stå børste sig, raske skrit, ses igen, måske, min ven
Sunday, December 6, 2009
En dag på vejen
9 July 2009
På vej til kysten ad den grusede vej, enū en fridag after behag, bare tage det roligt. På toppen af bakken, næsten, hold i nakken. At køre i den lille, det var jo vad hun ville. Her til morgen Ganske sur, men jeg sagde det var best med en tur. At se så langt øjet kan række, også ud af bilen, og lad benene strække. Der i det fjerne er dyrene på græs, jeg ved at hūn nū er tilfress. Hun ser på mig, jeg lader som ingenting. Jeg vender mig og stryger hendes kind. Naturens skønhed, mine drømme om dig, har varet så længe Dengang sagde mange at jeg fik dig ej, men hvad viste de. Ved digens låge er en plaque om de mænd der sloges for land og rige. Vi går i det høje græs, vi skal ikke bruge pas, vi er på den anden side, svært at se, svaert at se, svært at vide. Når det er sommer mange kommer for at se, hvad der var. Tide-vand i et fremmed land vi trasker i det hvide sand, vi nyder livet det bedste vi kan. Vi er kone vi er mand.
På vej til kysten ad den grusede vej, enū en fridag after behag, bare tage det roligt. På toppen af bakken, næsten, hold i nakken. At køre i den lille, det var jo vad hun ville. Her til morgen Ganske sur, men jeg sagde det var best med en tur. At se så langt øjet kan række, også ud af bilen, og lad benene strække. Der i det fjerne er dyrene på græs, jeg ved at hūn nū er tilfress. Hun ser på mig, jeg lader som ingenting. Jeg vender mig og stryger hendes kind. Naturens skønhed, mine drømme om dig, har varet så længe Dengang sagde mange at jeg fik dig ej, men hvad viste de. Ved digens låge er en plaque om de mænd der sloges for land og rige. Vi går i det høje græs, vi skal ikke bruge pas, vi er på den anden side, svært at se, svaert at se, svært at vide. Når det er sommer mange kommer for at se, hvad der var. Tide-vand i et fremmed land vi trasker i det hvide sand, vi nyder livet det bedste vi kan. Vi er kone vi er mand.
Havfruen
24 Sep 2009
I det lille hus på heden har man fravlt med af gore klar, da man skal til byen hestene skal spændes for, med først skal de fodres. Mor og far og ders datter skal en tur på søen. Da de bor på landet og ikke er tæt på vandet det en af de ting bland-andet far havde lovet ders unge datter. Ad den grusede vej de svinges med deres datter inger some i født under en lucky stjerne fra det fjerne. Inden inger går til ro om aftenen ser hun på sin stjerne. Den blinker og holder en hemmelighed som ingen ved. Hestevongen med de to heste nærmer sig byen. Den tolv årige pige glæder sig meget, det er første gang hun og hendes familie skal ud på havet. Hendes fader har lånt båden af han’s broder. Om hverdagen er han landmand og passer gården sammen med hans kore og lille søn. Langt om længe er familien ved kejen hvor den store fiske trawler er lagt til. Trawler har to motore og har to dæk det underst dæk er hvor man sover. Ganske stort med køkken og opholds-stue. Det bliver naboen som vil tage heste vongen tilbage til gården. Vejret har været fint og der skel spises frokost inden man drager til søs. Når Inger er hjemme på gården er hun den der tager vare på alle dyrene. Sjovt at se alle gæssene følger hende end hvor hun går. Hun kan sidde ved det lille kær og se på de mange fisk, for timer de genkender hende med det samme hun kommer der. Inger er meget populær da hun har brød-krummer med som hun deler ud. Frokosten er nu over. Den store fiske båd summer hyggeligt. Linen er nu smidt af og vandet omkring båden piskes op til skūm, på vej ud af havnen er vandet meget stille Inger har begge arme på rælingen og ser ned i det klare vand. Som man kommer væk fra land, begynder bølgerne at blive støre og den store båd begynder at vippe op og ned. Vinden er taget til og båden er begyndt at rulle fra side til side. Bølgerne er nu begyndt at skylde over rælingen. Inger’s far kommer op på dækket og beder inger om at komme ned under dæk, men inger siger nej, ikke nu far. Siden hun har fået øje på en stor fisk som svømmer tæt til overfladen. Som tiden går tager vinden til og bølgene bliver støre og støre. Far må tage ind sin snøre. Inger holder fast til rælingen hūn er ikke bange. LIge pludselig kommer en kæmpe bølge og tager pigen til havs. Inger sønker til haves bund, en meget stor østers har åbnet sin store skal. Inger er nu i østerens indre. På båden er der vild panic. Der søges på havets overflade, ingen er glade. Inger kan ikke findes noget sted. Båden er nu på vej mod kajen. Alle er fortvivlet. På bunden ligger inger inde i østeren’s indre. På langeliene er sat en sten. En tidlig morgen da de besøgende kommer ned til vandet sidder den smukkeste havfrue nogen har set. Man undress hvor havfruen er kommet fra. Ja! Det er kun dū og jeg som ved!
I det lille hus på heden har man fravlt med af gore klar, da man skal til byen hestene skal spændes for, med først skal de fodres. Mor og far og ders datter skal en tur på søen. Da de bor på landet og ikke er tæt på vandet det en af de ting bland-andet far havde lovet ders unge datter. Ad den grusede vej de svinges med deres datter inger some i født under en lucky stjerne fra det fjerne. Inden inger går til ro om aftenen ser hun på sin stjerne. Den blinker og holder en hemmelighed som ingen ved. Hestevongen med de to heste nærmer sig byen. Den tolv årige pige glæder sig meget, det er første gang hun og hendes familie skal ud på havet. Hendes fader har lånt båden af han’s broder. Om hverdagen er han landmand og passer gården sammen med hans kore og lille søn. Langt om længe er familien ved kejen hvor den store fiske trawler er lagt til. Trawler har to motore og har to dæk det underst dæk er hvor man sover. Ganske stort med køkken og opholds-stue. Det bliver naboen som vil tage heste vongen tilbage til gården. Vejret har været fint og der skel spises frokost inden man drager til søs. Når Inger er hjemme på gården er hun den der tager vare på alle dyrene. Sjovt at se alle gæssene følger hende end hvor hun går. Hun kan sidde ved det lille kær og se på de mange fisk, for timer de genkender hende med det samme hun kommer der. Inger er meget populær da hun har brød-krummer med som hun deler ud. Frokosten er nu over. Den store fiske båd summer hyggeligt. Linen er nu smidt af og vandet omkring båden piskes op til skūm, på vej ud af havnen er vandet meget stille Inger har begge arme på rælingen og ser ned i det klare vand. Som man kommer væk fra land, begynder bølgerne at blive støre og den store båd begynder at vippe op og ned. Vinden er taget til og båden er begyndt at rulle fra side til side. Bølgerne er nu begyndt at skylde over rælingen. Inger’s far kommer op på dækket og beder inger om at komme ned under dæk, men inger siger nej, ikke nu far. Siden hun har fået øje på en stor fisk som svømmer tæt til overfladen. Som tiden går tager vinden til og bølgene bliver støre og støre. Far må tage ind sin snøre. Inger holder fast til rælingen hūn er ikke bange. LIge pludselig kommer en kæmpe bølge og tager pigen til havs. Inger sønker til haves bund, en meget stor østers har åbnet sin store skal. Inger er nu i østerens indre. På båden er der vild panic. Der søges på havets overflade, ingen er glade. Inger kan ikke findes noget sted. Båden er nu på vej mod kajen. Alle er fortvivlet. På bunden ligger inger inde i østeren’s indre. På langeliene er sat en sten. En tidlig morgen da de besøgende kommer ned til vandet sidder den smukkeste havfrue nogen har set. Man undress hvor havfruen er kommet fra. Ja! Det er kun dū og jeg som ved!
Det Regner
1 Sep 2009
Jeg ser udtrykket i dit ansigt og jeg ved lige hvad der er galt - - - det regner, dit røde hår og fregner gør dig meget speciel og jeg siger til mig selv, at det går over, hun væser og kalder mig en sjover. Det regner i flere dage med lårtykke – stråler, meteorologen siger og i dag vi måler. Nu er det tiden til at slå nakken tilbage og drømme om skov og strand. Sommeren er gået, mig og rødtop var på Bakken og så hestene i gallop. I rutsjebanen hun skreg stop jeg sagde, jamen dog, damen gik hel amok. Min flødeis nåede at smelte på hendes pæne tøj så skulde i se hvilken haløj, aldrig havde jeg tænk mig så megen støj. Vi kom af med lidt ubehag, chaufføren måtte tage min kære i hendes bag, jeg håbede at det ikke vilde blive den hel store sag. Et strømpe-ben var rendt men jeg var gallant. Jeg bød på en øl og sagde sæt dig nu ned, mine øre var blevet røde, som håret på min skat, hun så på mig og sagde sikken et skvat, jeg smilede og løftede min hat. Efter et par bøffer og en tur i den rūnde kaūsel, fandt jeg mig selv i hendes arme, tros alt var jeg den med charme. Alt var glemt så var det aligevel ikke så slemt såd den en regnsvejr’s dag.
Jeg ser udtrykket i dit ansigt og jeg ved lige hvad der er galt - - - det regner, dit røde hår og fregner gør dig meget speciel og jeg siger til mig selv, at det går over, hun væser og kalder mig en sjover. Det regner i flere dage med lårtykke – stråler, meteorologen siger og i dag vi måler. Nu er det tiden til at slå nakken tilbage og drømme om skov og strand. Sommeren er gået, mig og rødtop var på Bakken og så hestene i gallop. I rutsjebanen hun skreg stop jeg sagde, jamen dog, damen gik hel amok. Min flødeis nåede at smelte på hendes pæne tøj så skulde i se hvilken haløj, aldrig havde jeg tænk mig så megen støj. Vi kom af med lidt ubehag, chaufføren måtte tage min kære i hendes bag, jeg håbede at det ikke vilde blive den hel store sag. Et strømpe-ben var rendt men jeg var gallant. Jeg bød på en øl og sagde sæt dig nu ned, mine øre var blevet røde, som håret på min skat, hun så på mig og sagde sikken et skvat, jeg smilede og løftede min hat. Efter et par bøffer og en tur i den rūnde kaūsel, fandt jeg mig selv i hendes arme, tros alt var jeg den med charme. Alt var glemt så var det aligevel ikke så slemt såd den en regnsvejr’s dag.
På Posten
6 Okt 2009
Vandet er væk hunden ligger i en sæk klar til at blive æt, om ikke så længe er alle mæt. På den anden side af gaden drikkes tæt. Fødelsdag med velbehag, kage man bare kan tag, haløj og en masse flag. Alle smiler medens katten hviler på mit bor. Nye fanger i en snor, de hilser og glor de er triste for de savner deres mor, de skulde have været her i fjor, men listen er al for stor. Det stormer kraftigt, men solen skinner, for mange dage måtte man sig plage med evig regn. Fangerne sidder bag det store hegn og laver sign for dem der kommer forbid. Nye ansigter er kommet alt kan ske, du ser, men ser ikke hvad de vil I lommen har den ene en kniv du træder frem der er flere den ene han tager et hiv af cigaretten du er på pletten med fuld kontrol Svinger du Staven. Skyer for solen du sidder i stolen og venter, du beder dem at gå, men de bare slenter. Ham med kniven er meget fjern, men ikke så meget med ham, for han bliver lagt i jern. En dag på posten, du må tale mosten. Det korte og det lange, du er også en fange!
Vandet er væk hunden ligger i en sæk klar til at blive æt, om ikke så længe er alle mæt. På den anden side af gaden drikkes tæt. Fødelsdag med velbehag, kage man bare kan tag, haløj og en masse flag. Alle smiler medens katten hviler på mit bor. Nye fanger i en snor, de hilser og glor de er triste for de savner deres mor, de skulde have været her i fjor, men listen er al for stor. Det stormer kraftigt, men solen skinner, for mange dage måtte man sig plage med evig regn. Fangerne sidder bag det store hegn og laver sign for dem der kommer forbid. Nye ansigter er kommet alt kan ske, du ser, men ser ikke hvad de vil I lommen har den ene en kniv du træder frem der er flere den ene han tager et hiv af cigaretten du er på pletten med fuld kontrol Svinger du Staven. Skyer for solen du sidder i stolen og venter, du beder dem at gå, men de bare slenter. Ham med kniven er meget fjern, men ikke så meget med ham, for han bliver lagt i jern. En dag på posten, du må tale mosten. Det korte og det lange, du er også en fange!
At forstå
12 June 2009
I kærlighedens spor er der noget der gror det er en vilje til at leve, det er viljen til at forstå. For mig er det svært at lade være at tænke på dig, de minder vi havde, gjorde os begge meget glade. Jeg fik en vished om at du var min. Jeg vidste ikke hvad der var i dit sin, jeg troede, at jeg var den eneste i dit liv. Senere hen ser jeg, at der er en anden, der er din. At savne gør mig ondt. Jeg håber de stærke tanker og føle ser, jeg havde for dig vil komme rundt den rigtige vej. For mig er livet ikke en leg. I mit hjerte er der kun dig og mig. Når jeg ser på dig og dit smukke ansigt er jeg i en anden verden, en verden der fortryller og glæder. Jeg ved at kun tiden har svaret for dig og mig.
I kærlighedens spor er der noget der gror det er en vilje til at leve, det er viljen til at forstå. For mig er det svært at lade være at tænke på dig, de minder vi havde, gjorde os begge meget glade. Jeg fik en vished om at du var min. Jeg vidste ikke hvad der var i dit sin, jeg troede, at jeg var den eneste i dit liv. Senere hen ser jeg, at der er en anden, der er din. At savne gør mig ondt. Jeg håber de stærke tanker og føle ser, jeg havde for dig vil komme rundt den rigtige vej. For mig er livet ikke en leg. I mit hjerte er der kun dig og mig. Når jeg ser på dig og dit smukke ansigt er jeg i en anden verden, en verden der fortryller og glæder. Jeg ved at kun tiden har svaret for dig og mig.
Det er op til dig
29 Aug 2009
Det er op til dig om det skal være dig og mig jeg siger dig jeg elsker dig Du er så bly du er næsten sky, sig det nu du elsker mig. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Jeg ser dine øjne jeg ser dine læber, jeg ved de siger ja til mig. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Når du smiler, når du ler så er det nū det sker. Jeg håber du ser det er mig og ingen anden. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Der er tusin stjerner på hilmen, men her på jorden er der kun en stjerne og det er dig.
Det er op til dig om det skal være dig og mig jeg siger dig jeg elsker dig Du er så bly du er næsten sky, sig det nu du elsker mig. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Jeg ser dine øjne jeg ser dine læber, jeg ved de siger ja til mig. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Når du smiler, når du ler så er det nū det sker. Jeg håber du ser det er mig og ingen anden. Det er op til dig om det skal være dig og mig. Der er tusin stjerner på hilmen, men her på jorden er der kun en stjerne og det er dig.
Det er sommer
7 July 2009
Varme charme solen skinner, det er sommer. Mange venner kommer og siger hi med dig. En kold eller to, ja den er go. Ølden skyldes ned, den er fed. En sommerdag med velbehag. Det er bare at tage af kassen. Pigen er glad hun kysser Madsen, hun vil også i kassen. Pigen er glad hun kysser Madsen, hun vil også i kassen, men ikke i den min ven, men en anden. Der synges, der skråles, der skåles, for det er sommer. Der vades rund, en dans er på vej. Den søde er i sommerdress. Dū glædes du frydes, du er tilfres, på denne sommerdag.
Varme charme solen skinner, det er sommer. Mange venner kommer og siger hi med dig. En kold eller to, ja den er go. Ølden skyldes ned, den er fed. En sommerdag med velbehag. Det er bare at tage af kassen. Pigen er glad hun kysser Madsen, hun vil også i kassen. Pigen er glad hun kysser Madsen, hun vil også i kassen, men ikke i den min ven, men en anden. Der synges, der skråles, der skåles, for det er sommer. Der vades rund, en dans er på vej. Den søde er i sommerdress. Dū glædes du frydes, du er tilfres, på denne sommerdag.
En sommer aften
8 July 2009
Det er sankthans, rundt om bålet, lyset stråler fra bålets flammer, jeg ser dig i et andet lys. Jeg holder dig, jeg knūer dig, du får et kys. Hvilken aften, for det er blevet sommer. Vores lille hus er fyldt med gæster, fra nær og fjern. Alverdens mad er på boret. Onkel rejser sig og tager ordet. En tak til en hver som er kommet, også til dem der blev væk. Jeg ser på dig og smiler. Onkel taler og taler, der er ingen der kan få ordret, i mellemtiden iler alle til boret. Jeg fik et push af min naboes kone, en dame stor og rund, men ganske sund med røde kinder og en lille mund. På bordet var der varme deller og postej et stykke med okse, som var alt for sej, men hvad gør det, jeg har jo dig. På denne skønne sommeraften.
Det er sankthans, rundt om bålet, lyset stråler fra bålets flammer, jeg ser dig i et andet lys. Jeg holder dig, jeg knūer dig, du får et kys. Hvilken aften, for det er blevet sommer. Vores lille hus er fyldt med gæster, fra nær og fjern. Alverdens mad er på boret. Onkel rejser sig og tager ordet. En tak til en hver som er kommet, også til dem der blev væk. Jeg ser på dig og smiler. Onkel taler og taler, der er ingen der kan få ordret, i mellemtiden iler alle til boret. Jeg fik et push af min naboes kone, en dame stor og rund, men ganske sund med røde kinder og en lille mund. På bordet var der varme deller og postej et stykke med okse, som var alt for sej, men hvad gør det, jeg har jo dig. På denne skønne sommeraften.
Tid og mig
24 Feb 2009
Tid og mig
Morgen himlen var anderledes her til morgen end andre morgner. En halv mane lyste svagt på himlen. Jeg føldte noget. Jeg spurgte mig selv, hvad nu er dette dagen du har vendet på. De drømme jeg havde drømt de sidste par nætter var meget mærkellige, jeg vågnede op et helt andet sted, end jeg havde regnet med. En evig discussion med med min mor, hun havde ret på så mange måder, det tit gjorde mig bange alle disse ord og netop nu. Det mærlige ved det hele er at min kære mor har været død mere end femten år også på en mærkelig måde er hun stadig her. I det store hele så er det fremtiden der lure vi alle ønsker svaret, svaret er andre i dit liv, de andre der vil holde glædens lys i live og det er dem der er part af dig, at miste en ven er nok det værste en ting du bestemmer ikke, du ejer indet at nyde livet, så er det nu! Jeg lever i musikkens verden, jeg lever i ordenes verden, de mange bøger og blade og indtryk omkring dig er ved dig for altid, du husker du glemmer, du mindes og man må håbe det er med glæde for det vigtigske som at forstå dig selv.
Tid og mig
Morgen himlen var anderledes her til morgen end andre morgner. En halv mane lyste svagt på himlen. Jeg føldte noget. Jeg spurgte mig selv, hvad nu er dette dagen du har vendet på. De drømme jeg havde drømt de sidste par nætter var meget mærkellige, jeg vågnede op et helt andet sted, end jeg havde regnet med. En evig discussion med med min mor, hun havde ret på så mange måder, det tit gjorde mig bange alle disse ord og netop nu. Det mærlige ved det hele er at min kære mor har været død mere end femten år også på en mærkelig måde er hun stadig her. I det store hele så er det fremtiden der lure vi alle ønsker svaret, svaret er andre i dit liv, de andre der vil holde glædens lys i live og det er dem der er part af dig, at miste en ven er nok det værste en ting du bestemmer ikke, du ejer indet at nyde livet, så er det nu! Jeg lever i musikkens verden, jeg lever i ordenes verden, de mange bøger og blade og indtryk omkring dig er ved dig for altid, du husker du glemmer, du mindes og man må håbe det er med glæde for det vigtigske som at forstå dig selv.
Thursday, December 3, 2009
Den Gamle Købmands-Gård I Købmagergade - A Christmas Present from Tom Dalby
I den gamle købmands-gård i den indre by Ligger sneen højt i fuger. Vinden blæser mod det buede vindue-glas. Alene sidder en kammerfruen i den mørke stue over gårds pladsen går en tjeneste dreng han har ikke en seng, hans sted at være er på loftet med hø og halm Det er et lille kammer, som er givet af en krammer i Nørregade. Søren er lille af hans alder, han går på sit fjortende år og har været tilknyttet købsmands-gården i flere år. En far har han ej kun en mor som er vaskekone Hun arbejder for den rige junker’s familie som er flinke og rare. Herskabet har ladet den gamle kone bo på kvisten af deres herre-sæde. Hendes lille søn søren havde hun fået sent i livet. Søren bankede på kammer-frūens dør Døren blev åbnet på sned, hvad vil du råber fruen, spaden til brænde, frue svare søren. Med det samme søren har fået udleveret Spanden Løber han så hurtigt han kan, det er koldt og der må være ild i kaminen hos den edle frū. På enden af købmagergade er en buntmager som har brænde på lager, i mange stagge. Når spaden er fuld er det med at komme tilbage til fruen som ventere. Det var enden på ugen og søren ville blive betalt en rigs-daler af kammerfrūen. Søren var glad der skulle købes, pølse og røget spek og ris til grød samt mørkt malt brød julen stod for døren og det glæde søren. Den gamle købsmandsgård var ynde fuld ved denne tid. Stedet i sig selv var meget flot, ikke et slot, men næsten. Hoved bygningen havde meget fine blyenfattet vinduer, alle vinduerne havde buet glas. Så var der heste stalden med mange velstrilede heste. Så var der bygningen som kammerfruen boede i. Der var seks tjeneste folk, som sørgede for gården selv. Når man gik indenfor var der store træ tønder med alverdens spegesild i loftet hang alle sorter af pølser og spæk. I midten af forretningen står det store kumfur, som vejede en ton. Ikke langtfra kumfuret var den store kaffe mølle, meget in ponerene, med sine kæmpe kobber hjūl som kørte påfuld fart. Denne kaffe kværn kørte fra tidlig morgen til sen aften. Bag disken var alle slaks kryderies og mange sorter af the. Det var en rigtig købmands-gard, selv en krostuen var der, så alle kunderne der kom lang fra kunne slukke deres tørst. Søren skal på gammel strand sammen med jønson hans land tid ven, som går i samme klasse som søren. Jønson bor i crystal gade og jønsons far postbud og hans mor er frisør. Gammel strand er et meget spændene sted med mange boder, der sælger for det meste fisk. Når man går mellem boderne er der altid en summen og leben af de mange handelene kunder.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu da det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter så de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende, sønger med til højfidens sange købmanden har to børn en dreng og en pige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var, en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loftet var der nisser. Den nat drømte søren at nisserne sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på, de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af deregere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtig hyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i ville meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften, og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre, ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efter er morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder, samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, der var meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Var gardan på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu. Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden stod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, søren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet, Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bankede meget hårt på, der var ingen der svarede lige med det sammen, efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæstener smilede og pegede på en lille bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.
Efter han havde fået suppen af soldaten havde han sat sig på Bænken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus. Han sagde, det var blevet sent, og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet hans ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen der stod den gamle købsmand og Hans Kone. Alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu da det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter så de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende, sønger med til højfidens sange købmanden har to børn en dreng og en pige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var, en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loftet var der nisser. Den nat drømte søren at nisserne sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på, de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af deregere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtig hyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i ville meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften, og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre, ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efter er morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder, samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, der var meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Var gardan på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu. Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden stod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, søren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet, Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bankede meget hårt på, der var ingen der svarede lige med det sammen, efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæstener smilede og pegede på en lille bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.
Efter han havde fået suppen af soldaten havde han sat sig på Bænken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus. Han sagde, det var blevet sent, og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet hans ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen der stod den gamle købsmand og Hans Kone. Alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.
Sommer Minder
29 Aug 2009
Sommers vilde skrig var gået i hi. Ungerne der legede i den lille park, var nu i skole for, at lære deres almanak. De skønne blade i grønt, havde skiftet farve orange og rød, der var enda kommet en nød, som kunne knækkes, med en tand af dagens mand. Du går en tur ved den strand, der en sommerdag var fuld til den ganske rand. En svømmetur også en lur. Sommer varme i hendes arme. Du kan klare den hel store tur, det er ikke sådan med alle de fruer. Du mindes og du smiler, at tænke sig at efteråret er på vej.
Sommers vilde skrig var gået i hi. Ungerne der legede i den lille park, var nu i skole for, at lære deres almanak. De skønne blade i grønt, havde skiftet farve orange og rød, der var enda kommet en nød, som kunne knækkes, med en tand af dagens mand. Du går en tur ved den strand, der en sommerdag var fuld til den ganske rand. En svømmetur også en lur. Sommer varme i hendes arme. Du kan klare den hel store tur, det er ikke sådan med alle de fruer. Du mindes og du smiler, at tænke sig at efteråret er på vej.
Vores Julemand
En julemand som går som en and han er så sød, han er så sand for han er vores julemand.
En julemand han er så sød, men ikke så stor mensanden han har fat i mor. Hun bliver svinget, hun er stor, en sæk med sand det klare vores julemand.
Vores julemand kan tango, damerne skriger, er det ikke hvad jeg siger! han svinger dem som dukker . Mor går i spagat og sukker, et skridt til siden og han bukker. Dagens mand helt sikkert vores julemand, så er det nu hvis du skal se hans røde tūd for han er på vej ud, Forvel med glæde for han er nū på sin slæde, til det næste sted.
En julemand han er så sød, men ikke så stor mensanden han har fat i mor. Hun bliver svinget, hun er stor, en sæk med sand det klare vores julemand.
Vores julemand kan tango, damerne skriger, er det ikke hvad jeg siger! han svinger dem som dukker . Mor går i spagat og sukker, et skridt til siden og han bukker. Dagens mand helt sikkert vores julemand, så er det nu hvis du skal se hans røde tūd for han er på vej ud, Forvel med glæde for han er nū på sin slæde, til det næste sted.
Et Jule-nūmmer
Kristian Sand var dagens mand han levede i sūs og dūs, med sin kone og to born. Han boede i et hus med hæk, stedet var Humlebæk. Der var fester med mange gæster, der var rejser blandanlet ud af landet til sol og strand, her i år skulde han være Julemand, hos deres nabo, som havde mindre børn. Hans kone Ellen var model, det var i sig selv ganske fint hver blad og avis viste Ellen’s flotte barm, for visse gjorde det harm for andre var det lige meget, om hūn var I bladet. For Kristian Sand var livet blevet trist da hans job som ingeniør var slūt, han havde fået sparket ūden salut. Ikke flere eventyr. Nu var det et liv med lav profil og det var ikke lige Kristian’s stil. Nu var det en tur til centeret for at købe ind, julen stod for døren og var i alles sind. Sikkent et sted og ūngerne var med, mall’en var fyldt til rander, så man ikke kūnde finde hinanden. Ungerne var glade for de fik lov at hilse på Julemanden. Det bedste var at han delte gaver ūd. Mor og far måtte bruge kortet og det var dyrt. Der var så mange frestelser nū i denne tid. Julemūsikken spillede det var virkeligt rart at høre. En lørdag eftermiddag, med lege tøj og haløj tiden var kommet for chokolade og kage, rūndt om boret mor har ordret, lad os købe et par lottery billeter, far og ungerne er dem der gætter 8-9-13. Mor pūtter billet-terne skyndsomt i tasken og holder masken. Denne gang er det den hel store givinst ungerne taler i mūnden på hinanden, far er sūr og ved at gå fra forstanden. Der var ikke købt alle de gaver, som de normalt ville have købt Julestemningen var der og alle glæde sig, til jul. Søndagen var kommet og der var spænding i lūften. Alle nød dūften fra maden der var på vej, der skulde spises og vaskes op. Der blev tændt for tūben og alle var spændt om de rigtige nūmre komud. Far sagde til mor, lad nu være, mor smilede og sagde, bare vendt. Mor gik i køkkenet for af lave aftenkaffe. Inde fra stūen hørte, mor far råbe højt, more havde næsten tabt bakken med kage of kaffe for de to første nūmre der kom frem på skærmen var 8 og 9 alle holdt vejret, der manglede et nummer også kom der reklame, det var næsten ikke til at holde ud og så kørte boldene igen, stilhed ja! Det var nūmmer 13, mor løb til sorveværelset, hvor var nū mor’s taske, nej, nej, hvor er den dog selfølgelig i komodeskūffen. Alle var samlet rūndt om mor. Her var billeten, mor holdt billeten i hånden med rigte numre 8-9-13. Sikken en jūl fire millioner med skatten betalt. Far græd af glæde, for han havde lovet at familien kom på juleferie. Det ringede på hoveddøren, det var naboen, hvor er Kristian, mor sagde, han kommer nū. Han havde lovet at være Julemand og det kunne han sagtens for julen var redet for familien sand.!!
Jūl På Landet
Jūl På Landet
Sneen føg kraftigt. Tæt ved den lille gård lægger de omlægnede marker øde hen der er kun knolde som sticker op hist og her De gamle bønder sidder ved kaminen og nyder den svage varme. Månen står stille med blege kinder, solen er væk i en sæk. Stilheden bliver brudt af vindens tūden, sneen havde lagt sig, på stūens rūde. På gården på den anden side, kūnne, man høre hūnden tūde. På den smalle lande vej havde ploven travlt med at ryde den faldne sne fra dagen før, den havde lagt sig fra dør til dør, man ville vide det ville vare længe inden den vil tø. Højt på aftenhimlen stod en stjerne og sendte sit lys, den bragte et budskab om julens henrivenhed. En grand skulde fældes og det skulde fortælles at dette træ var det smukkete træ på egnen, det var bragt forbi kirken og rost af degnen. Bonden selv havde slagtet julens gris, venner og bekendte kom med den fornødne ris. Risen skulde koges den, i den store grukeddel i det gamle brygers, en tradition som havde varet længe, selv øllen på fad var brygget i det gamle brygers, den var stærk og gjorde bonden glad. En julemiddag på landet var noget. Hemligheder og magi var lagt i de gamle opskrifter der var ribs-gelé og sild i lagt i lage, der var hjemme lavet sylte og rødbeder i et fad. Det bedste var nok den store julelagkage, som bestod af vanilacrem og chokolade, samt flødeskum. For børne flokken var der pebbernødder og kandi, som var hængt på det smūkke træ. I laden var der et stakkel kræ, som matte ūnder kniven En juletid med middag og kres. Der var būdt op til den store dans. Jūl på landet var noget andet.
Sneen føg kraftigt. Tæt ved den lille gård lægger de omlægnede marker øde hen der er kun knolde som sticker op hist og her De gamle bønder sidder ved kaminen og nyder den svage varme. Månen står stille med blege kinder, solen er væk i en sæk. Stilheden bliver brudt af vindens tūden, sneen havde lagt sig, på stūens rūde. På gården på den anden side, kūnne, man høre hūnden tūde. På den smalle lande vej havde ploven travlt med at ryde den faldne sne fra dagen før, den havde lagt sig fra dør til dør, man ville vide det ville vare længe inden den vil tø. Højt på aftenhimlen stod en stjerne og sendte sit lys, den bragte et budskab om julens henrivenhed. En grand skulde fældes og det skulde fortælles at dette træ var det smukkete træ på egnen, det var bragt forbi kirken og rost af degnen. Bonden selv havde slagtet julens gris, venner og bekendte kom med den fornødne ris. Risen skulde koges den, i den store grukeddel i det gamle brygers, en tradition som havde varet længe, selv øllen på fad var brygget i det gamle brygers, den var stærk og gjorde bonden glad. En julemiddag på landet var noget. Hemligheder og magi var lagt i de gamle opskrifter der var ribs-gelé og sild i lagt i lage, der var hjemme lavet sylte og rødbeder i et fad. Det bedste var nok den store julelagkage, som bestod af vanilacrem og chokolade, samt flødeskum. For børne flokken var der pebbernødder og kandi, som var hængt på det smūkke træ. I laden var der et stakkel kræ, som matte ūnder kniven En juletid med middag og kres. Der var būdt op til den store dans. Jūl på landet var noget andet.
Subscribe to:
Posts (Atom)
Posts
