En fanges tare

De tåre der faldt på disse sten, de var tungere end bly, det var ikke tåre fra en sky. Men fra en nyankommen til vore by. Hans hoved var bucket ned, han ville bare have fred. Bange var han meget. Betjenten gav ham et kraftigt skub, så han faldt over sine egne ben, han greb for sig, men for sent. Smerten ramte hans ene ben, dit fæ, råbte betjenten, kan du ikke se, en anden fange begyndte at le. Han greb sin medbragte sæk, med de fattige ejendele han havde. En killer var han ej, bare en simple tyv, som havde taget en steg, på det lokale marked. Han var havnet på den gale vej, kun for en steg. Hans mor var syg, penge havde han ej Straffen alt for sej. Det var det hele – bare for en steg.

Sofus på tur

En morgen hanen galer, medens du stadig dvale. Natten før ville Sofus oppe med hike. Det er ikke let sådan at skulle passe sådan en lille basse. Em sukker – knald også et glas vand. Hikken er ovre, han er dagen mand. Det er ikke så let at sove længe, så dan er det bare, du må smile og synge en sang. Dagen før vi var på en gård med masser af får, knægten var også glad, han fik et bad og en leverpostejmad som var lagt sammen. Det passer godt i varmen, der er jo ikke noget bedre end når solen skinner. Du tager konen under armen, iden friske luft, bare nyde blomsternes fortryllende duft. Ind i bilen ud at køre over den nye bro, se på vandet, det er noget andet. En tur på hjul, Sofus leger skjul bag bilens sæder, nu er det nok, sid stille, men det var ikke hvad han ville. En tåre kom til at trille på drengens kind. Det var på tide, han tog et hvil. I fuld gallop tid for et stop, nu er det far som må punge op. Få is i mange farver et kræmmerhus i mange lager sommer med

Jūl hos lille Mads!

Lille Mads, som Laver figūre med den ene finger, medens dråberne Løber en efter en til bunden af vindūes rammen. Mads han fryser, så mor har skuet op for varmen, om få dage er alle sammen. Der er en som glæder sig og det er lille Mads, men ikke enū for træet er ikke på plads. Jul på fjerde sal, julehygge, et klaver høres fra ved siden af, de gamle melodier bliver nydt af en hver. Madses far er en pæn herre med skæg og han er den som skal købe familiens juletræ. Nede på torvet er juletræsmanden, han har alverdens slags træer, store og små, nogle af pa pir som skal klippes med en saks. lille Mads er så glad og spændt for dagen er kommet og han er med far på torvet. Mads husker hvad hans mor sagde til hans far, få nū et ordentlig træ. På den store plads er mads med sin far, men far er ikke tilfreds for alle træerne er for små, Mads siger til far, skal vi gå, nej! Siger far vi tager det store træ, jamen siger mads, for jūletræet var sandligt stort, men det var det sidste på pladsen Der var sanligt langt til fjerde sal, for far og ikke Mads måtte skūbbe og skubbe, Endelig mor åbnede døren hun er ikke til at se for juletræet, mor siger til far, I du godeste, det er stort. Der skūbbes og skūbes træet må lægges ned, for det er alt for højt. Alle ser på far, for han har sit skæg fyldt med nåle, det er næsten mere end far kan tåle Far smiler ikke, han ser ganske sjov ud og alle griner. Det store skab i stuen må flyttes så juletræet kan komme på sin plads. Far måtte låne en sav fra naboen så noget af toppen kūnne blive savet af. En af de ting lille Mads glædede sig mest til var at han fik lov at pynte det store træ. Alle gæsterne var nu kommet og der blev būdt på en velkomst drink. Mor havde travlt i køkkeret, det duftede sandligt godt, det var jo også jul! Mads var i stūen og legede skjūl med sine fætre og kusiner, onkel ser på træet og griner. Far er glad for han tog et bad, frisk på ny, det er jo jul i vores by. Henne ad gaden lyder kirkens klokker, der synges salmener i kor oppe hos mads er jūlemiddagen på boret, der skænkes og tænkes på venner fra nær og fjern det store træ, er det ikke pænt siger mor, far han smiler og siger ikke et ord. En juleaften hos lille mads, der er glæde for jule-træet kom på plads.

Jul med Bedste!

Nede på torvet lyder jūle – mūsiken, bedste sidder på bænken ladt i stikken, medens mor og far er blevet slikken. Der nydes en af de bløde is med bær. Der er ūsalg i byen som gør besøget hver. Tilbage til bænken hvor bedste er blevet tvær, far smiler og siger, lad nū vær. Bedste løftes op, far ser på mor for hun mangler en sok, der ses under bænken, der ses over alt. Sko en er der men ingen sok. Bedste er vred, hūn har fået nok, det er for meget siger hun og svinger med sin stok. På den anden side af gaden er der en isenkram, med det yndig ste juletræ ūden for. Der er stjerner og landterner, der er kugler med støv bedste råber højt, far siger at han er ikke døv. Midt i pastyret for mor øje på dyret som sidder pænt på træ et og vipper, de alle nikker, for der er jo bedstes sok. Sat så pænt på den ene gren. Bedste er oppe at stå og er klar til at gå. Mor dykker i sin ene lomme og finder en lade for det vigtigste er jo at alle er glade Musikken spiller selv bedste, triller en lille sang. Julen er dejlig, men ikke lang

En tur i byen

Musikken spiller sammen med niller lad os gå og få en kold, han smiler, jeg kender en trold, hun er ganske sød, med hende vil du ikke lide nød. Hen om hjørnet op ad trappen, nu husker jeg stædet med kanappen. Alle sidder som dukker, du sucker dette sted er vist ikke noget for mig. De to kolde er set på bordet og trukket op. Pigen niller talte om sidder i baren, det var vist ikke hvad jeg skulde, jeg tror hun er en være dulle, mangler en tan dog har en mand som er stor og svær. Det tør jeg ikke siger jeg til niller, som sidder og piller sig i næsen for jeg vil helst undgå fadæsen. Niller er ved roret, svært at få ordet. Tryk på knappen musikken spiller det er ikke sådan med ham niller. Nu er han på gulvet med en med briller damen er over treds, men miller er tilfres. En lille dame med røde kinder, jeg tror niller vender. Niller holder fast om damens nakke hun har glemt at ligge sin frakke. De svinger sig rūndt så det næsten gør undt. Hun er ikke så stor på alder med hans mor. Den lille bliver sat på hendes plads, alle skåler med hævet glas. Henne i hjørnet sidder mads han kender parolen for han er faldet ned af stolen. Han gør figure og får en tur ned ad trappen. Der vines og grines alle synger i kor. Det jeg vidste var at det var ikke den sidste, niller vil ha mer, jeg ser ud af vinduet og ser det sner. Nu er det på tide vi kommer fasted før niller ligger ned. Turen gå ned ad trappen, det er glat. Nu er det vist på tide vi siger go nat. Aftenen har været sjov, jeg er lidt flov. Niller stopper ved en pølsevong. To med brød, han klammer sig til mig, han er i nød, han vakler og skal holdes ūnder armen. Hans smiler og siger, så du hende med den store barm ja! Men der var for megen larm. En tur i byen med min ven det skal vare længe inden vi kommer igen, heldigvis!

Besøg i Parken

Himlen er blå og solens stråler trænger sig igennem de lette skyer som bare svæver. Hvide blomster som sidder med afstand på de buske der var sat i may. Mange fanger venter på dem som er på vej. I perken kommer alverdens mennesker på besøg nogle fra landet andre fra en lille ø, men de fleste kommer fra den store by. De bringer gryder og potter. Unge piger med lange ben, som blotter det ene knæ. De kommer i flokke med kurve og stoke. Du sucker men de vil ikke lade sig lokke. Risen øses op, der ser ud til der er nok, men det er der ikke, så er det spørgs mållet hvem der får, mor har en pose med kyllingelår sultne sjæle følger med alle sidder ned om parkens bore de fleste er glade for hvad de skore, nemlig et målted mad. For en mor er rejsen tit lang, for at se hendes dreng. Det eneste hun tænker er at på ham hjem. Vente – tiden er ikke nem. Alle har et behov og hun for lov at se den hūn elsker. Hendes eneste søn. En pris at betale, et meget højt gebyr et sted hvor mennesker bliver behandlet næsten som dyr.

Ind til de voksnes rækker

I midden af halvtresserne var der en samling af familien Larsen, grūnden var at sønnen jimi skūlde konfirmeres. Med onkler og tanter, samt venner var familien ret stor circa femogfyre personer i alt. Festen skulde holdes i Hallandsgade på Amager, en ret kendt gade på det tidspunkt med damer med Pūder i vindūerne, det med Pūderne var så de ikke fik røde albūer når de styttede sig i vindūskarmen. Det var tidlig forar mit i April, men der var stadig natte. Lille jimi var rigtig pæn med mørkt jakkesæt og butterfly. Der var elleve konfirmanter som skulde fonfirmeres den dag. Det skulde foregå i den gamle kirke på Amagerbrogade. Efter højtidligheden i kirken skūlde familien og deres venner samles i lejligheden i Hallandsgade, hvor den stod på gūleærter og kogt flæsk, samt medister pølse. Lejligheden på treje som familien larsen boede i var kūn en tre værelses lejlighed med et lille køkken, et sorveværelse og et meget lille toilet samt en spise og opholds stūe. I dagen’s andledning havde familie larsen bestilt en koge-kone til at koge og servere maden. Sådanne en dame medbragte selv, potter og panner og hun blev betalt halvtres kroner for dagens gerninger. Marie som vores koge-kone hedder var en stor and kraftig dame. Middagen skūlde være klar KL 14.00. Alle gæsterne’s tøj matte man ligge på sengen i sorveværelset, da der ikke var plads i entrén. Når man stod i entrén var der kūn tre døre og det var sorvevælset, spise stuen og det lille toilet. Køkkenet havde ingen dør. Middagen var nū serveret. Stemmingen var høj, speciel efter at onkel havde bragt en extra kasse øl som holdt halvtres øl, samt en flaske snaps. Der skūlde holdes taler og synges. Desserten kom senere som var hjemmelavet lagkage med crème. Alt var gået helt fint. Marie syntes lige at hūn kunne nå at træde af på natūrens vegne, for et øjeblik. Det målige siges at det var første gang at marie var og lavede mad for familien Larsen. Det var stadig køligt uden for og Marie var polstret ganske godt siden køkkenet var ret koldt. Det var sådan at Marie var så stor at hun kunne ikke vende på det lille toilet, så hun måtte bake ind, Marie havde travlt så det skulde gå hūrtigt inden dederten skulde serveres. Marie havde en pæn lang kjole på som dækkede hendes hoved når hūn bukkede sig forlens, toilet døren blev åbnet lidt efter, lidt men hvad Marie ikke viste var, at hun havde fået fat i døren til spisestuen. I spisestuen var man lige ferdig med den sidste tale og mer eller mindre vendtede at dederten som ville komme snart. Der blev død stille i spisestūen, da døren sprang op. Marie var nået over dørt rennet og et pænt stykke ind i spisestūen. Marie ūndrede sig over hvor langt det toilet var, men da onkel kom til at støde til sit ølglas, var Marie godt over at den var grūlig gal. Jeg tror ikke nogen sinde at Marie havde fået sine trusser op så hūrtigt. Marie tog sit tøj og taske og spænede ned af trapperne uden at få sine penge eller sine potter og panner med. I spisestūen var alle brudt ud i et latteranfald, der var ingen der troede deres egne øjne, da døren var skudt op og Marie’s rūmpe stak op i den klare lūft. Det var en confirmation man sjælden glemmer i mange år i Hallandsgade.

Jūl i Herlev

Julefrokost i firmaet spøg og skimt, var en tradition for mange år. Firmaet var ikke så stort, der var kūn fjorten medarbejdere inklūderet svend. Svend var gift og havde to børn den ene otte år gammel og den anden ni år gammel, der var en dreng og en pige svend var opvokset i Herlev og havde spent meste af hans tid der. Julefrokosten var sat til den 18 Dec KL 13.00. Svend havde ikke købt sine børn’s julegaver enū. Firmaet svend arbejdede i lå i Herlev og han havde været ved firmaet i næsten tyve år. Han’s job var som bogholder og han var glad for hans job svend havde ønskesedlen, som ūngerne havde givet ham, de fleste ting på ønskedlen var legetøj, resten var skole ting. Svend var i hans firma en time før julefrokosten skulde starte, der var ikke så meget at tage vare på, de fleste retter kom ūde fra. Det var ta-selv bord med lūne deller og postej, samt en del salater. Det hele var sat op på lageret, så alt var nemt at komme til. Der blev spist og sūnget og den årlige bingo var startet, hovedgivnsten var en stor and samt en dejlig hambūrgryg. Sven var den sidste til at lūkke cløren i firmaet, det havde været alle tiders julefrokost. Svend havde ikke vūndet noget i år. Der var kommet et par ūnder vesten, men svend klarede den Han tog toget ind til vesterport station hvor han stod af toget. Det bedste var at gå på strøget der var flere store legetøjs forretninger. Svend fandt den rigtige forretning, men den var stūende fūld. Det var blevet til flere ting end svend havde regnet med at købe, men det var jo kūn jul en gang om året. Det var en ordentlig pose med julestjerner og kravlenisser på svend havde købt. Der blev skūbbet og trykket ved disken, da svend skule betale. Der var en stor dame som havde travlt og skūlde ab-selūt forand svend. Svend lod som ingenting og fik sin kvitering, som han Puttede i han’s brystlomme på hans jakke. Svend sad nū i toget på vej hjem til Herlev. Svend må have døset, for lige pluselig var toget ved Herlev station og svend røg op og sprang ud på perronen, og så toget køre, med det samme var han godt klar over at der mangelede noget, det var posen med jūlegaverne. Det var blevet sent, så det var med at komme hjem i en fart. Hans kone ventede med middagsmaden. Da han kom hjem, sagde han’s kone, hvordan gik det så skat? Svend sagde ikke så meget, han kone kunne godt se at der var et eller andet som ikke var rigtigt. Svend tog et bad og gik i seng Han sagde til hans kone at han havde hoved Pine. Den næste morgen havde han fri for det var lørdag. Svend havde ikke sorvet godt, men en ting han hūskede, var at han havde kviteringen i sin jakkelomme. Svend var meget nedtrykt og havde beslūttet at tage ind til legetøjs forretningen med det samme Forretningen åbnede KL 10.00 og svend var der KL 11.00. Der var allerede fyldt med kūnner Han nåede op til disken hvor han havde betalt og fået udleveret posen med jūlegaverne til sine born. Da han kom hel op til disken så svend til sin overraskelse damen fra dagen før, Lave den hel store sené og postyr Bølgerne gik højt, damen så meget vred ūd. Ekspeditricen genkendte svend og smilede, hūn sagde til svend! De må meget undskylde, men vi er kommet til at give den dame deres pose og da damen ikke kan fremvise en kvitering, mister hūn alle rettighedder, må jeg venligst se deres kvitering. Det var heldigt, svend tog hånden ned i jakkelommen og der var kviteringen. Det var en jūl svend sjælden vil glemme, alle var glade, ikke minst ūngerne. Da han kom hjem sagde han’s kone Nå! Så fik du da endelig købt gaverne ja! Sagde svend med et stort smil.

Det var den gang

Jeg hørte togfløjten visle og toget tage afsted fra perronen, jeg traskede ned af de klinke belagte trin, der var ikke en sjæl jeg skreg højt og hørte ekkoet. Jeg hev I døren ud til gaden, men den bandt. Nu er jeg i gåfeldet, hvor spot – lyset gør de af mærkningene meget tyde lige. Alle foretningerne er lukket for lang tid siden, langt om længe er jeg på den lille sti, som er omgivet af små buske, som har tabt alle bladene. Det er mørk og surt, det havde regnet dagen før, så det er bane med at komme hjem. Jeg ser lyset fra de nærligne huse, vinduerne som jeg går forbi tit er først nu meget lette at se siden det er mørkt. Jeg tænker hvad der sker bag de halv trukne gadiner, man kan svagt høre musiken i baggrunden. Så er jeg på gaden hvor jeg bor, gadelyset er meget dårligt og på en lygte pæl er pæren gået ud. Det gør det hele lidt mere spændene, bare at gå på denne gade, mutters alene jeg tæller de hvide have låger. Jeg havde hoveddørsnøglen klar men, det er altid den forkerte nøgle, man får fat i. Så ende lig inde. Der bliver råbt! Er det dig jal svare jeg. Op ad trappen, lukke døren til mit værelse. Åbne døren til mit gamle klædeskab, som lugter af mølkuler. Jeg smed mig på brixen og tænkte på dagen og aftne der er gået Det hele startede på det gamle grønttorv i den indre by hos min tante Terese, som altid diskede en masse god mad. I al betragtning til hendes højt alder, var hun meget livlig og virkelig forstod at sætte en fest sammen. De fleste af gæsterne var gamle venner, og ikke at glemme alle fætterne og kusinerne. Vi var fjorten og det passede godt da, tretten var ikke så godt. Jeg husker da jeg var lille, at vi måtte ind og hente naboen, siden vi ikke kunne starte middagen med tretten tilbors. Terese’s mand var død mange år tidligere. Da Terese var ganske ung, var hun blevet forelsket i sin fætter Asger, men det syntes hentes forældre ikke om. Der skulde gå halvtreds år før hun skulde se sin fætter igen. Asger var pensionist og hans kone var død ved et trafik uhel Asger var efter hans alder en flot mand med hel hvidt hår, han stod mere end seks fod. Da han arbejde var han fuldmægtig ved ktas og havde en god pention. En mand med elegance og klasse. At bane se på ham med hans tre pies jakkesæt i sølvgrådt silke. Så var der den anden fætter Emborg, den hel store forretnings mand. Han starte de sin forretning efter krigen hvor det var næsten umuligt at få dæk til bilerne. Han var den hel store cigar, ryge og spiste næsten det dobbelte af hvad vi andre spiste. Nu da han var op i alderen, nu var det han’s to sønner som havde taget over hans glemrene forretning. Konen og ham var gået fra hinanden da drenge var små. De øvrige gæster var fraslagelse, hvor Thereses familie kom fra. De havde taget toget i dagens anledning. Højde punket på aftenen var når Therese begyndte at spille på sit gamle klaver. Mange af sangene var fra før krigen, sange som sølvstænk i det gyldne hår og aftenklokkerne. En ting der aldrig slog fejl var at kaffen var al for stærk, den var brygget på en gammeldags kaffekande med pose, kanden i sig selv var en emalijeret blå kaffekande. Til kaffen blev der severet hjemme lavet krammer huse med fløde skum og ikke at glemme hjemmebagte kokus-makroner. Dagen før havde therese altid travlt, specielt krammerhusene blev lagt ud og sat i gamle mælke flasker. Midt på aftenen blev der spildet kort og diskuteret politik. Det var helt utrolig at så mange mennesker der kunne være i en to og en halv værelses lejlighed. Alle gæsterne’s tøj var altid lagt ind i det lille pige værelse. For mig var det altid en nydelse at komme og se til Therese. Mange af væggene var prydet med gamle lands kabmalerier en del var chalottenborg billeder. Møblemanget var gammelt og tungt og var fra den tid hendes mand arbejde i frihavnen. Efter kaffen og kage blev der altid sat en kold øl på boret. Inden alle gæsterne var gået, skulde der luftes ud. Man kunne høre den store port nede i gården smække. Som altid skulde der vinkes forvel. Jeg var hel hæs, da der var mange sange der blev sunget. Jeg var glad for at jeg at langt om længe var hjerme. Men en ting jeg havde ikke kedet mig.

Ud at fiske i Rold

Tiden hvor skyerne er grå og vinden er kold hjemme-hygge et sted i Rold. Der skal syes nye gardiner, mor har travlt. Katten i baggrūnden hviner, den har det med varme, for den venter på sin prins. Den giver harme for den hyler og kalder. Naboen har en han kat i den rigtige alder, ungerne er i skole, far har fri og er nede på byens mole. Han har en fiskestang veldig lang. Nu må det vise sig om han får noget på sin stang. Han ser ud over vandet, det er noget andet end fabrikken, hvor han skal være på prikken, skønt at have fri. Mor er hjemme og er igang med at smøre en klemme. Hun er på vej til byens kaj. Far han smiler for han har fanget en hej, nej men fisken er stor, den rykker i hans snor. Du praler siger mor, far er stille og siger ikke et ord Tæt ved molen skinner solen. De med-bragte klemmer nydes, sikken en dag, med velbehag. Det er rart at være sammen, hvad er det far har i rammen, en kold min ven, for han har charmen, når han Løfter armen. Nu er det tiden hvor han og mor skal hjem i varmen. Han glæder sig, for han får lov at holde barmen. Det er som i et eventyr Den med feen og Princen. En charme trold fra Rold. Nu er det tiden hvor ūngerne kommer hjem fra skole og de ved at far har været ved byens mole. Hvor stor er fisken far spøger de, vi for se! Siger far. Alle er spændt bare vendt. Middagensmaden er på bordet, sikken en fisk - - - Stor det er ikke ordet. Far skære ud. Først til hans søster også til onkel knūd, som er på besøg for at se hvad der skulde skøres ud. Hvid i kødet, sikken en smag Alle spiser med stor behag. Der kan ikke klages alle fik hvad de ville ha, også far for han var dagens star.

I Baggården

I Sommerens lune vind har drengene det sjovt i baggården’s stenede terræn. Bolden skydes frem og snuppes i et tag I gårdhavens Pryd hygger huses beboer sig. Der snakkes om vind og vejr. Tit går bølgerne højt. En kasse af de grønne er sat frem. Gårdmanden har travlt med kusten, som han svinger rundt. Når han bukker sig gør det ondt. Han har været der længe, og han er ikke bange for ham kan de ej fortrænge. Sikken en haløj og støj og damen fra fjerde kommer i næsten uden tøj og ham per fra tredje, er høj, men han er lige glad med al den støj. En Kasse mere for der kommer flere. Det er nu det sker. Den man normalt aldrig ser, er også der. En Søndag som i et villa kvater. Der grines og råbes og håbes i det ganske nabo lag, for i dag har man Chancen for at blive millioner, ganske vist det sjælden sker. Lotto er et motto for en hver, der tror, han bliver stor og rig. Hemligheden er nummer ni eller var det nummer ti, vi for se. Huses kældermand skyller dem ned, som det var vand. Her er glæde og sorger, og flere uden forstand. Kortene deles ud og alle ved at det er knud, som snyder, men det er ikke ham, men den der byder. En hund er på bordet, knud får ordret, der er helt stille, for det var ikke det han ville. I løbet af et minut, er spillet slut. Knūd han smiler og vipper på stolen, han kniber øjne, for han bliver blindet af solen, eller gør han, for han kender parolen. Den gamle karré har et preg alle må se, her kan mange ting ske. Et glædens hus, hvor glade mennesker kommer sammen og finder hinanden.

I Supermarket

Det her med at går i supermarket er for nogle mennesker en ind og ud forretning med en enkøbs liste. I de fleste tilfælde er det at købe på lilbud. En ting er reklamens magt, de fleste bliver fanget netet og køber ting som de slet ikke skal bruge, her og nū. I supermarket en tur at handle. Åse og Finn køber in. At være smart er rart, hvis man kan finde kalvekoteletter som virkelig mætter, for Åse har enfætter som kommer på besøg, fra en lille ø I den Danske sø. Skiltet siger, “mør som smør”, så er det om dū tør i går var du hos frisør, som gjorde dig mør uden at blive banket. Siagteren smiler, klar til grillen frue, siger slagteren højt. Åse ser den anden vej for hun har fået snue. Vognen skydes frem, medens, man ser på hylder. Lidt efter lidt vongen fylder op. Finn har listen men Åse har ikke fået nok. Hun kikker i vognen helt foroven og ser en rulle Pølse ganske stor. Uden et ord tar hun den op. Ved siden af er en dame som gør et stop, plob Pølsen ryger ned i damens vogn, Åse føler sig som en klovn. På vej mod kassen. Åse syntes det tager en evighed. Se nu der der er en som skal have mer. Der klimpes med klokken fra kassen. Chefen kommer og klare strabassen. Forand Åse er damen med Åses rulle Pølse. Åse har et sūg i maven. Let’s see hvad der vil ske. Damen kikker på blade, medens hendes varer ryger frem på båndet Åse holder vejret. Musiken spiller Åse smiler, damen røg fasted, hvad mere er på Åses samvigtighed, hvem ved. Åse og Finn Kommer ud i efteråres vind. Poserne er tunge, bare de havde en unge men de har to, som venter, som altid er der slik til de to staryler som altid hyler om mer. Nu vare det længe inden man skal i supermarket igen. Åse var glad og synger medens hun tar et bad, hemligheden var så hvordan hun bar sig ad.

En Fange Skriver Til Sin Kære

Det var sent på dagen da jeg fik at vide at jeg snart kommer hjem til dig. Jeg er så glad jeg har lyst til at flyve over det ganske land over våger og det store vand. Der er ikke tid til at sorve for jeg også tager en tur over de store skorve, men en ting må du mig love, næste gang tager du med Du ved det, jeg får aldrig nok af livet. For nogle kommer livet som et chok. Men som dig har livet mange farver. Hvis du tror andre ting, så er det hele i dit hoved. Jeg smiler medens jeg går på livets vej Da jeg så dig sidste gang var du trist til mode. Nu da jeg ser dig igen min ven, er det som nat og dag, med glæde og behag. Jeg tog mig ikke i agt, hvad du havde sagt. Du havde så mange planer for dig og mig, det hele er meget enkelt, man må lære at forstå livet Det glæder mig for jeg ved at jeg er manden i dit liv. Hvad der var dengang, står som en klar erindring. Jeg tog dig for givet sådan er det og det er livet. Tiden er gået og snart vil jeg være fri. Bag mure, bag trammer det os begge rammer. I mine drømme jeg altid dig Krammer. Jeg ved du venter på mig, at være sammen er bedre end at være hver for sig. Tit er det svært at se hvad fremtiden vil gi, men glem ikke du er din egen lykke smed.

Nå jorden ryster

Rund om hjørnet er den locale shop som de fleste Køber deres fornødenheder fra. Bedste sidder på terrasen og siger til far hvilken dejlig dag vi har. Himlen er blå, uden en sky, de fleste er på vej til den lille by need i dalen. Bjerges rammer viser at det nu er sommer. Glæde med mange venner, som alle kinder.Den lille kro servere retter som mætter, far og hansfætter, de sidder udenfor og ser på dem som går forbi. Skolens klokke ringer og bringer byens børn på snede De er så fine i deres skoletøj lagt frem med stor haløj. Der bedes en bøn for en hver som er kommet der. Arbejderne er på vej til fabrikken de høre fløjten lyde, der skal arbejdes inde og ude. På den anden side af gaden, ser den gamle dame ud af hendes rude. Som andre dage er der travlt med at bygge nye karrer, der saves og fældes træer. Uden at vide hvad dagen har at byde, kan man lige pludselig høre noget fra jordens indre side. Alt skelver, alt er lagt i ruiner i løbet af få sekunder er alt i et kaos og ikke til at kende. På det lillet orv er folk lagt frem for alle at se. Store bloke af cement har sit klem på mange stakler, nogle vakler i en døse, uden hjem. En banken fra jordens indre, hjælpen er på vej Der graves, nye ansigter kommer frem, men for nogle er venner og familie forsvundet. De tåre der ses på dine kinder forsvinder, hvad du har tilbage er kun minder. Skar i livet for evigt. Du høre en stæmme i det fjerne, dit hjerte banker, så mange tanker strømmer ind. Du høre ret, det er din far som kalder, forsigtig for mange sten stadig falder. Under stuens gulv er et hul, meget dybt, du holder vejret det lykkes efter som besvær. En hand kommer frem ikke nem. Der hives et menneske fra dybet frem, med glæde du har din far, i dine arme. Du ser op på himlen og siger tak til gūd. Nu er det med at komme ud inden den næste trimmer kommer. Tiden vil læge alle sår, du er i live og har din far. Svært at forstå, naturens kræfter, for mange ting du ikke hæfter dig ved, så mange ting at lære, det kunne have været være. At være i live er en blessing, som er givet til dig.

Ǻbent Brev Til Udenrigsministeriet

Tak for at Ǻbne denne side

Det hele drejer sig om er mentalitet og forståelse og have mulighed for at danne sig et klart billede af min situation. Det er jo kedeligt at den Danske stat frasiger sig et hvert ansvar for danskere som har overtrådt andre Landes Love og kan ikke se hvis et specielt Lands Love er helt horrible og uret – faerdige og er fra de dark ages. Man tager ikke højde for hvilken forhold og vilkår fanger Lever under. Man simpelthen ser den anden vej. Når det drejer sig om indkvaterering i Landets største og mest ūhūmske fongsel må en fange leve i en celle der ikke er støre end otte gange ti meter. Det er sådan at en fange må leve med halvtres andre fanger i same celle og de fleste må sorve På den bare cement. Det kan tilføjes at der kun er et toilet. For ikke at glemme maden, some er uspiselig. Her severes uvasket ris, med agurk suppe (ingen kod) eller små røget fisk, some er tøre. Så er der de mange forskellige sygdomme som fanger slaeber med fra andre faengsler T.b er megen kommen her. Mange fanger har åbne sår eller store bylder. Medicin er meget svaert at finde her. Der er andre lande i EU, som støtter deres medbogere når de er kommet i knibe i et fremet Land. Danmark skulde gøre det samme for it’s medbogere.

Tilføjelse!

Kaesee Laeser! som det står nū ser det ikke saerligt godt ud for mig jeg desperat behover penge til en sagføre da der ingen Ambassade er for Danmark er her i Filippinerne,kun et consulat. Jeg får ingen Støtte fra den danske stat. Da jeg er 62år gammel skal jeg bruge penge til medicin og dåsemad. E-mailen til Min Consul Erik Møller Nielsen er mnlconsul@maersk.com jeg vil vaere meget taknemlig. På forhånd tak. Jeg savner Danmark

Med Venlig Hilsen

Når Mørket Falder På

Når Mørket falder på, går hjerdet næsten helt i stå, ved synet af hilmens røde farver der giver varme i mit sind. En opladning der gør dig glad en opladning der gør dig fri. Inspirationer fødes du kommer steder hvor dū ej har været før, en verden omkring dig en verden der aldrig ender.

Efterår og vinter

Efterår og vinter finder hinander, du siger for fanden hvor er det surt. Ud af sengen er meget svært, meget har du lært, siden du var lille, da var der ikke noget der hed, at du ikke ville. Under dynen enū en gang, stå i brūset syng en sang. Den triste tid med hiv og slid, uden for er jorden hvid. Ungerne har snūe i den varme stūe Huses frue sover stadig, for det blev sent, Hen af dagen er det hende som vasker, dū er på altanen og tæller flasker. Slud og regn aviser er stok mod det rūstne hegn. Hjemme hygge, for en hver, far er træt og kan ikke mer. Ungerne er hjemme og det sner. Tiden’s glæder, tidens sorger alle venter til den mørke tid er over.

Skilles!

Du var min stjerne, meget tæt til mig jeg nævnte stedet og du var der, jeg tænker mer og mer, først nū jeg ser at lyset i min stjerne, er nu i det fjerne. Da du var tæt var alting meget let, med dig et andet sted og ej den stjerne jeg havde troet så er der ikke noget jeg har misforstået vi havde idealer som taler for sig selv. Glæden er nok at vi er vokset og det er for mig et hel, for jeg lærte at være mig selv.

Julen det er bare lykke

Der er noget I luften, det er duften af gran og fløderand. Julen er så smuk i år ungerne venter, for at se hvad de får. Se på stjerner en aftenstund, se i øjne, kysse din mund. Myldretid ud at købe ind den gave til din skat, prisen er hel go nat. Men at love er svært at holde, men for din skat ingen harm og sorv at volde. Ud i skorven, bare save, træet er klar til festligheden. Først skal træet pyndes, efter det kommer ind fra haven, far er glad og slår sig på maven Den smukke jule-stjerne sættes på træets top. Englehår og trumpeter, sammen med de små profeter, bliver hængt på de grønne grene. Alle star i ring og hjælper med af pynte, hvilken pryd ved denne juletid Nødder og kager iiihh . . . hvor det smager ungerne er glade de nyder denne jule hygge, for de er trykke. Kranse-kage ta et stykke, julen det er bare lykke