Fremmed!

16 June 2011

En fremmed banker på, et ansigt ses for første gang, der fortælles om en svūnden tid, et venskab skyder frem, tanker formes i dit hoved. Denne drøm der kom til virkelighed. Løster bliver forfyldt. Årene er gået, men tiden, som var, står stadig, som var det i går.

Gensyn giver lysten til at leve på ny. Det siges at vi ikke er fra samme by. Det bedste ved livet er at finde en svūnden ven. Savnet er nok det værste. Der var en som dū hūsker meget vel, selv dagen med held. Det var ved vinter tide. Vindens tūden gav en mening. At føle hygge, den rene lykke tryhed ūden ord. Triūmf er skøn, bare stå som en vinder er det bedste. Tiden er gået men hvad der var, står som et ganske klart billede. Håber det vil ske igen. Hvad dū har er kūn minder, men de er gæde og går aldrig væk!

Fuglene Synger!

2 June 2011

Fuglene Synger og gynger i træet’s top solen skinder fra himlen blå, den skinder, men brænder på dit bare skin, du håber, men der er ingen vind. Glæder og sorger er gemt i dit sin. For det meste er det sorger der strømmer ind, for de Lover at du vil være på din vej ud i friheden, en frihed du har vendet på for evigt. Tiden træges uden ord. Hvilken vej og hvornår vides ikke. Dū ser stjerner grunder varmen, sveden pibler gennem dine pore. Det rene vand er væk, for der var et leak, brønnen er tør og det er dū også i munden. Dū undres for der er så smukt i lūnden. Men som tiden er, er der ingen bør at plukke, det du høre er dem sukke og vente på bedre tider ligesom jeg.