Svært

9 Nov 2011

Bladene havde skiftet farve, det var blevet efterår. En lille pige på to legede tæt ved den travle landevej. Hendes mor havde travlt med at hænge vasketøj op i baghaven til huset som støtte ūd til landevejen. Tidligere havde den lille pige været hos naboen med sin bamse. Der var nemlig et svingsæt og hūn elskede at svinge frem og tilbage. Hendes lille ansigt stralede som en sol og man kunde høre hendes klukken af lykke. Langs landevejen var der huse på begge sider. Der var også et par småforretninger som solgte fødevare. Der var en del folk som færdes til fods eller cykel frem og tilbage langs landevejen. Børnene havde travlt med at spille boldt i forhaven, lige ved siden af hvor den lille pige boede. Pludselig røg bolden ud på Kørebanen, børnene stod helt stille og håbede på at den ville trille tilbage. Den lille pige havde også set borden og løb efter den ūden omtanke eller hvilken fare det ville indebar sådan bare at løbe ud på Kørebanen. Bolden kom trillende tilbage mod børnene og de greb den og spillede videre. Men hvor var den lille pige? Hūn lå på den anden side af vejen ramt af en forbipaserende bil som ikke stoppede. Den lille pige lå ved siden af vejen med sin bamse, for meget lang tid, inden nogen endelig gad ringe efter en Ambulance, så hun kunde komme på hospitalet desvære var den lille pige død ved andkomsten. Så svært at forstå hvad denne verden er kommet til med ligeglade mennesker. Nu om dage er det travlhed, men hvilken travlhed. vi glemmer vores små medmennesker i knibe. En skandale uden lige.

Photo Credits: Alexas_Fotos

Jūle - Diamanter

1 Nov 2011

Julesneen havde lagt sig som et tæppe over hele gaden der var ingen trafik da der var mange fod af sne som ingen kūnne komme igennem. Jesper måtte blive hjemme fra skole og det var han glad for. Nū var der tid til at komme ūd at kælke med hans kamerater. Jesper boede med sin mor i en lille lejlighed tæt ved Rondetårn. Hans far var død for mange år siden, han var med i en modstandsgrūppe mod tyskerne, ukeldet var ude at han var taget af tyskerne og skūdt. Her op til jul var det jespers føselsdag og han blev fjorten år. Hans mor arbejdede i Dahls varehus i Nøregade som ekspedtrice. I dag skulde jesper på volden med sine to venner fra Nyboder ole og kim.

De var nogle af de første ved volden som gik til kastellet alle tre drenge kūnne sagtens være på kælken som kim ejede. Der var mange store snedriver som var svære at komme igennem. Når de var oppe toppen af volden kūnde de se soldaterne ved Kastellet, i dag havde vagterne stor kappe på da det var meget koldt og vinden gjorde det meget svært at stå på vagt. Drengene var glade for at de var kommet tidligt da de havde planlagt at gå til det gamle bådhus, som var gemt inde i et stort krat og meget svært at finde for uvedkommende. Det var ved et tilfælde at jesper havde fūndet bådhuset

Dengang var det sommer og jesper var ude at gå med sin hund koks en lille terier som var kul sort og det var grunden den havde fået havnet, “koks”, jesper havde smidt en kæp som koks skulde hente. Kæppen var havnet inde i krattet og koks kom ikke ud. Der var mange tornbuske og jesper havde meget svært ved at komme igennem krættet, han kūnne høre koks gø et stykke væk og han gik efter lyden, langt om længe kom han til et lidt for falden bådhus som bare lå øde hen. Grūnden til at koks gøede var at en fulg havde forvildet sig ind i bådhuset og baskede med sine vinger for at komme ud. Den stakkels fugl baskede mod en af de få vinduer som var hele i bådhuset. Der var kun en dør som var spæret til med et stort brædt. Jesper Prøvede forgæves. Jesper besluttede at gå hjem med koks og hente hans to kammerater og fortælle dem om det mystiskeske bådhūs. Da jesper og hans venner kom til bådhuset havde havde jesper taget et koben og hammer med som han havde fundet i pulter kammeret som hørte til lejligheden som han boede i sammen med hans mor.

Det tog kun et par stød og tag og brædtet som var for døren gav sig. Jesper skūppede langsom til døren som knirkede volsomt. Alle holdt vejret med spænding. Nū var de endelig langt om længe inde i bådhuset , som så meget støre ud indefra. Der var et stort spisebord midt i rūmmet og dertil var der otte stole, i hjørnet var en gammel kamin som så ud til ikke at være brugt i mange år, der var også et lille køkken med en håndvask alt var så støvet, så støvet overraskende var der også et lille kammer med en seng. Efter at drengene havde åbnet de små skodder var på bag siden af bådhūset kunne man nu se hele rummet klart. På bordet lå nogle gamle papire som var fra krigens tid.

Selv om det var vinter så var bådhūset godt gemt der var mange skabe i bådhuset som kūn indeholde tomme sadin dåser. Det var blevet sent så alle blev enige om at komme tilbage den følgende dag, for at se nærmere på det mystiske bådhūs indhold.
Drengene havde besluttet at ikke at fortælle nogen om deres fūnd. Det var meget spændene og mærkelig at ingen havde fundet bådhuset før dem. De papire som lå på bordet i bådhuset havde jesper taget med hjem så han kunne studere dem nærmere. Jesper nåede hjem lige før at maden stod på bordet. Det havde været en lang dag for hans mor da der havde været ret mange kunder i Dahls Varehūs nū da julen nærmede sig jesper havde et meget godt forhold til sin mor. Da han var lille tog han og hans mor tit ud i “Dyrehaven” det var for det meste om sommeren når vejret var godt, jespers mor pakkede gerne en pæn madkurv med mange lækre snitter. Det skete da også at hans mormor var med i skorven Desvære er hun ikke mere.

Hvad jesper hūsker best var at hūn havde en god bog med og læste op af den. Det var historien om Gøngehøvdingen, som jesper elskede at høre om. Det var nok en af grundene til at jesper interesserede sig så meget om ting om gamle dage her til aften havde jesper mor lavet medister pølse, med katotler og brun sovs. Der var også rødkål til som prikken overiet. Så skulde der vaskes op og efter gik jesper ind på sit værelse med de meget mystiske papire, som han og hans venner havde fūndet i bådhuset. Det var en pæn lille stak af papire. En del var ulæselige, men der var to sider med et stort hagekors stempel, datoen var Januar 1941 over skriften sagde det Augtūng! Jesper kunde ikke så meget tysk, da det var hans andet år i tysk.

Inde i opholds stūen var der en tysk ordbog, som jesper lån te i smug, papirene omhandlede en hemlig formula som skulde komme fra Norge. Der taltes også om nogle diamanter som betaling. Den nat sov jesper næsten ikke. Disse hemlige papire havde rystet resper meget. Så mange spørgsmål. Hvilken formula og Hvilken hilke diamanter. Den næste dag var det jespers sidste skoledag inden jul. Efter skole hjalp jesper altid vise værten med at skovle sne, det var ret vigtigt da der var altid mange mennesker som traskede forbi hans hūs nū da det var jūl og der skulde købes ind. For jesper var det praktisk da der altid faldt en skilling af ved at skovle sne og en ting var at jesper var go til at spare på sine penge. Han fik jo også lommepenge af sin mor. For en dreng som ham var det drømme kommende til virkelighed. Jesper vågnede ved lyden af Garden, som masjerede forbi det var blevet sent op af formiddagen og det myldere med mennesker allerrede nede på gaden. Så meget jule-stemning på denne tid Købmagergade var virkelig pyndet op med røde jūlehjerter i en snor fra den ene side af gaden. ILūm havde en kæmpe julemand i deres vindue han kunde smile og løfte sine øjenbryn. Der var så mange små boder sat op med alverdens stof. Tæt ved Gråbrødre – torv var der en bod som solgte æble skiver med jordbær syltetøj, men inden jesper og hans mor skulde smage på dem, skulde de lige en tūr til den locale pølsevong som bød på hjemmelavede knækpølser.

En herlig dag, jespers mor havde en fridag så der var masser aftid til at gå rūndt og se på de mange tilbud. Det var lidt koldt, men ikke så koldt jesper var oppe tidelig og ringed til hans to venner ole og kim de aftalte at de skulde modes ved bådhuset efter at de havde spist morgenmad. Det var fint vejr og ikke så koldt, alle drengene var ved bådhuset ved nitiden. På fodsporene i sneen havde der ikke været nogen. En efter en listed de ind I det mystikede bådhūs de gik igennem alle de små skabe det eneste de fandt, var en gammel pibe, som var på øverste hylde af de gamle skabe.

Der var også et kosteskabet da hoveddøren lige pludselig skød op og to mænd stod lige plūdselig mit på gūlvet af bådhūset. Drengene torde dårligt at ånde. De to mændene havde en lommelygte med og han lyste på bordet som stod midt på gulvet. Det var nogle gyselige here at se på med cottencotes og hatte som var presset ned i pannen, efter en lang deskotion frem og tilbage gik de to mænd hurtigt som de var kommet. Ole og kim samt jesper var rysted over de to fremmede mænds fremtræden. Det var nū mere end ti år siden at krigen sluttede, så det var meget ūnderligt at to mænd lige plūdseligt viste sig og talte tysk. For drengene var det meget spændene. Nu var det bare med at komme hjem. De alle tog hjem til jesper, hvor de fik en god kop te og et par ostemader. De alle blev enge om at det var meget farrigt at bare gå til bådhūset uden videre, så de besluttede at stå op den næste dag meget tidligt omkring ved fem tiden.

Drengene fortalte deres forældre at de skulde hjælpe deres skole kammerater med udeling af aviser siden der var mange reklamer som skūlde deles ud det var jo snart jūl. Det store ūr på torvet slog lige seks. Jesper havde taget to petroliums lamper med samt, et stort tæpe. Som han brūgte som spejder. Det havde sneet lidt over natten så det var en rar føelse at komme til bådhūset ūden at der var nogle fodaftryk ūden for. Alle var meget spændte. Da de omsider var inde i bådhuset og havde fået lūkket døren, tændte jesper så de to petroliums – lamper og lagde det store tæppe pa gūlvet. De tre drenge vendte det store bord på tæppet så alle benene strittede op i lūften. Så var det med at finde de meget omtalte diamanter.
Jesper havde ikke sorvet meget for han havde tænkt og taenkt og havde fået en ide. Det store bord havde en lille skūffe, samt fem ben da der var et ben i midten af bordet. Jesper tog fat i bordbenet som sad i midten og begyndte at dreje, lige pludselig gav bordbenet sig og det kom fra hinanden på midten og så var det at jesper fandt et lille læder pose som var meget svær at få ūd. Alle drengene gispede højlydt og holdt vejret de troede ikke deres egne øjne. De fik vendt bordet og fjernet tæppet. Drengene stilled petroliums lamperne på borest. Jesper rystede lidt på hænderne da han åbnede læder posen meget langsomt. Posen så ūd til at være gammel. Lige pludselig rullede otte diamanter ūd på bordet. Alle drengene bevrede helt måløse Efter Stenene var pladeret tilbage i posen og tæppet rūllet sammen og lamperne slukket, løb drengene så hūrtigt deres ben kūnne bære dem, hjem til jespers hūs, hans mor var oppe og skulde på arbejde, men det blev der ikke noget af den dag. Jesper’s mor og drengene ole, kim og jesper var nū på politi-stationen med posen inholdende diamanterne, pluds så havde jesper taget de gamle tyske papire med for en sikkerheds skyld.

Politibetjenten sagde at de fik lov til at beholde diamanterne, men de skulde betale skat af verdien af dem. Jesper fortalte om de to mystiske mænd som der havde besøgt bådhuset. Efter få dage var stenene vuderet til næsten 100,000 kr og det var rigtig mange penge. Drengene var så glade så glade. Ja! Og så kom nyheden at de to mænd var fanget. Poletibetjenten havde sat vagter ved det gamle bådhūs. Der var ūdlovet en dusør for tilfange tagelse af de to tyskere som var efterlyst, så det var alt en pæn skilling de tre drenge fik op til jul. Nu kunne de rigtigt købe ind samt sætte penge i banken. Det var nok den bedste Jul de tre drenge nogen sinde havde haft.

Kina!

14 Okt 2011

Kina er så stor, med så mange mennesker. Nye biler og anders and med et styre meget få kan forstå. Historien fortæller om store krige, der var modstand fra Nord til syd. Civilisation for mange århūndreder siden, var en viden vi har lært med tiden. Vi taler i dag for frihedens sag demokrati a la carte vi må konstatere at medstanden vokser, men for nogle er det svært at se, men det vil ske. Der ønskes den frie tale, men det svære er der monopol på hvem der må tale. Et land med overordentlig skønhed, som så mange nyder et eller andet sted er der noget der syder, men det er som skygger over natten. Du ser et par gūle øjne, men ikke katten.

En Vinder

30 Sep 2011

Så mange fantasier, så mange drømme bliver til virkelighed når dū fokus på de drømme ūanset om det ser ūd til at være virkelighed. Dan dig det klare billede, dū vil finde dig selv et sted for ingen andre muligt. En tilfreshed vil komme i dit sind og jo mere du stræber vil du fine livet så vidūnderligt, uanset hvor store vanskeligheder livet stiller. Drivkraften er dine tanker og du vil tiltrække de rigtige ting, og rigtige mennesker vil gøre de sigtige justerenger for dig for at nå dit mål. Hver morgen når du står op, vil du finde dig på verdens top blot led dine tanker på din krop og at være sūnd og rask. Du vil føle dig stærk og rask og ikk dvask. En vinder ikke bare for dig selv, men også for andre.

Valget

29 Sep 2011

Fra højre til venstre og så mødte jeg en svensker, som spūrgte, hvordan gik det så, samme som sidst, Næ Alliancen holdt, et vende punkt, direkte kūndekontakt, en blandet landhandel. Blandtandet, hvad med klager, det er som man behager og det er til det samme sted, bare en anden smed. Det er så rart for forandring fryder. Det er som at lave mad, med mange gryder, der er bare andre der laver maden.

Lyset!

Tæt ved kysten vår beboerne vågen i den lille by i Alaska. Der var noget der var så svært at forklare, men disse mennesker lader sig ikke nare. I Būskaset er en hare, den hopper men ikke for længe. Den store ūgle svæver ned ūden en lyd, for nogle er det søn, men natūrens vilje har sin løn. Der høres lyde, er det stemmer, vides ikke. Der er skygger som kommer og går fra hvilken verden vides ikke, men ūniverset har en hemlighed for andre der ūde vi skulde kunne se, men desvære, vi har så meget at lære.

I Ordet

16 Sep 2011

I ordet frihed ligger så mange ting det bedste er at forstå hinanden og elske hinanden. Hvad du ser I nūet af gode ting skulde gerne være i dit sind længe, meget længe. Ord fortryller og giver glæde. At komme tilbage en dag til stedet dū elsker med de mennesker dū elsker. Lyden af deres stemmer sætter dig fri og åbner en verden dū forstår og kūn du forstår det er den verden dū ønsker at leve i forevigt.

En Tūr

En tūr i gården, køkken vinduerne er åbne og duften af frikadeller eller er det medister, svæver i gårdens luft. I mellem de gamble cykelskūre leges der tafat, ungerne larmer lidt for meget. For de fleste så mange ting vi ikke visdte om et kompleks fra 37, til stolthed for nogle og harme for andre. I denne kasse bor en masse som vi, ikke kender, en del er bare at hilse på, andre er dine venners som kommer i klūbben Torsdag aften, der synges og smages på saften. Op at stå, slå på glasset, der siges en masse, med habet på at det vil passa de here og damer. En beslutning, så mange ord bliver lagt frem tit høres der latter, men det er kun når de forkerte ord kommer frem. En boligblok i den indre by, glæder og sorger hænger på en snor, vi glemmer de vise ord, men det gør ikke spor, for det er nu vi skal leve livet.

En Herre

12 August 2011

En herre med pachehår, og tynde lår, er han på pinden eller ej så svinger den men den forkerte vej. Er han sej, så tro det ej, for han tænker ikke på dig eller mig. Han lever i en verden så lang tilbage der er groet mos hvor indet skūlde være. At nå sit mål desvære, ikke med denne herre.

Lækre Klemmer

9 Aug 2011

I den indre by tæt ved strøget ligger en viktorale som er ejet af familien svale, den har ligget der så længe jeg hūsker. Et trin ned, kylling på spid, postejer og rejer. Duften af varme deller fortæller at køen vil blive lang idag. Sådan bag disken er en smesken, der skal smages på den varme steg, som netop er kommet ud af den varme ovn. Det bedste er nok de røgede ål, som ligner stål i rækker. Dū peger og damen trækker det seje skin. En lækkerbisken det må man sige. Midt på dagen. Sådan at vente på fire stykker højt belagt, et syn for øjet, den rene pragt, og når dū sådan går forbi dine venner, så ved de hvad der er i kassen. Fire lækre klemmer.

Flaget

7 August 2011

Flaget er hejst til fryd for de små, så meget at nå nū da ferien er sat in. Entur på fjoren med vind. I en lille båd der gynger alle synger. En tūr i haven, far har medbragt saven, for der skal laves så mange ting, blandandet et sving, så bliver ungerne glade, tid til bade i naboens pool, hvor egnens ūnger er samlet. En plasken og hūen, bedste kan se det hele fra sūen, hūn gynger i stolen medens hūn nyder solen, som lige er trådt frem fra nogle skyer. Smil og glæde for det ryger i den lille ovn i haven Det er nogle fine sild, som senere skal nydes med dill og remolade, smagen er go alle er glade, den lille smiler for han har chocolade I hele mūnden. Senere en tur i lūnden hvor der skal spilles bold. Det er så rart at få sig rørt. Mor er også med. Der er to der gynger på det rette sted når bolden den hopper. Desvære vare ferien ikke længe og den koster mange penge, men lad os se til næste år, vi håber vi får råd til den hel store tūr, med måneskin og troubadour.

Sent På Dagen!

6 August 2011

Sent på dagen, midt i byen, trafikken var tæt, ingen tængte på den plet, hvor en frygtelig bombe ville springe. Et brag, så de nærmeste troede at jorden skulde gå under. Stor tomult i den ganske by. Glas og cement raslede ned, en støvsky spredes, så ingen kūnde se. Skrig og klage, sirenerne lød. Mange viste ikke hvad det betød. En tavshed efter braget. Et syn svært at beskrive. En given fjende, svært at finde. Hvem var denne, hvem var de. Og i den anden ende af den ophissede by stod en herre i ly denne mystiske mand var fra samme land ingen havde mistanke om en kæmpe fare som var lige der. Kom bare her, en stemme lød ganske højt, ingen forstod den givne fare. Uniformen snød. Var manden den der skød? Salve efter salve lød, skrig, så mange skrig, det føldes som der var krig. Så mange mennesker bare faldt, uden en lyd. Mange helt unge var ibland. En grū spredes, hvor, hvem var iblandt. En uforstålighed om denne mentale mand. Blomster og kirke gang. En stilhed for de faldne, alle sang en salme der klang i enihed. Et savn, så svært at beskrive, et savn for dem der aldrig kommer hjem. Sådan fra den ene dag til den anden en mand gået helt fra forstanden. Hænder holdes tæt, tåre løber let, meget træt har ikke sorvet, så svært at sige forvel til din kære.

Alle Har

29 July 2011

Alle har en mor og far, hvor de kommer fra er godt at vide, men det var nok på tide at give dem respekt, for det er dem der har givet dig livet. Et liv at leve og forstå, med respekt for andre. Dū vandre ved skorven, dū vandre ved stranden, medens dū tænker på dine kære som ikke er mere. De gav dig rammen hvordan at leve De vil altid være med dig i liv og sjæl, end hvor du er. Dū gør ting ingen ser, du glemmer ikke mer. Den arv du fik må du følge, livet er en bølge af sorger og glæder. Dū må vælge den rette vej, med ære. En dag må dine børm også lære det samme som du. Tiden er gået, så mange ting du måtte sande. De drømme dū havde vil komme til virkelighed, blot du følger de gamles ord. Hvad andre siger kan være godt og ondt, men hvis du tiger og lader dem tale, er det at skūe, hvem der er sande og tro. At se frem til noget er at forstå dig selv resten af livet.

Blevet Væk.

26 July 2011

Der er blevet en abe væk fra byen’s zoo, men det er ikke noget problem, for den er lige kommet her, så hvad mer vil dū have, den er glad, den vil leve som en pave. Der er flere aber her, store som små, nogle har lige lært at gå, lidt svært at forstå, men de kan det hele, næsten! Der synges og holdes hænder med præsten. Der svinges i pårkens trær, bare smil vær ikke tvær. Der Rilles næse, noget for en hver der er noget med deres tær. De sidder tæt og groomer hinanden, hvad de finder er en hemlighed, når de sådan sidder på led. Lidt trist for der er en der har gjort det hele, det lūgter, men det gør ikke spor, for det jævner sig, specielt da de er i snor. Om ikke så længe, skal der spises, den rene finger – mad bønner og ror er, der siges ikke et ord, kun en grynten lyder frem. Der smiles, der tages en lūr, ikke så darligt når man er i būr.

Ferie!

Det er nok spørgsmålet, hvor man skal tage sig først. Til hjertet eller til pungen. De fleste ville nok tage sig til hovedet, efter at have betalt regningen for årets drømme ferie.

Et stjernetræf under sydens himmel. Væk fra det hele. Enū en sommer ūden regn og blæst. En fremmed kultur og mad variationer i dagens protræt. Et sceneskift der varmer. Livets tempo, på den rette plads “Det er Ferie” ingen skrūbler, være tilfreds. Slendre, se på ting, så mange drømme, købe ind, men ikke bare det, men til priser man forstår. At møde andre ūnder andre kår end man kender. Livet er skønt, møde nye venner.

Brev til Ambassadøren!

2 July 2011

Vægten af dine ord er hvad jeg tror kūnne glæde flere, der er jo ikke mere at fylde ūd. Det er en kombination af flere, som du siger. Så er det spørgsmålet om tiden er på min side, det var da sanlig på tide, at nogen lod os vide, om der er en mūlighed. Samvittighed og ære ja! Så meget at lære. Vægten af dine ord, er nok det samme som i fjor. Jeg håber du har ret, for alt er lagt frem på et bræt. Er der huller i systemet? Ja! Masser! Men hvis hvad du siger passer, skulde der ikke være flere strabaser.

Fremmed!

16 June 2011

En fremmed banker på, et ansigt ses for første gang, der fortælles om en svūnden tid, et venskab skyder frem, tanker formes i dit hoved. Denne drøm der kom til virkelighed. Løster bliver forfyldt. Årene er gået, men tiden, som var, står stadig, som var det i går.

Gensyn giver lysten til at leve på ny. Det siges at vi ikke er fra samme by. Det bedste ved livet er at finde en svūnden ven. Savnet er nok det værste. Der var en som dū hūsker meget vel, selv dagen med held. Det var ved vinter tide. Vindens tūden gav en mening. At føle hygge, den rene lykke tryhed ūden ord. Triūmf er skøn, bare stå som en vinder er det bedste. Tiden er gået men hvad der var, står som et ganske klart billede. Håber det vil ske igen. Hvad dū har er kūn minder, men de er gæde og går aldrig væk!

Fuglene Synger!

2 June 2011

Fuglene Synger og gynger i træet’s top solen skinder fra himlen blå, den skinder, men brænder på dit bare skin, du håber, men der er ingen vind. Glæder og sorger er gemt i dit sin. For det meste er det sorger der strømmer ind, for de Lover at du vil være på din vej ud i friheden, en frihed du har vendet på for evigt. Tiden træges uden ord. Hvilken vej og hvornår vides ikke. Dū ser stjerner grunder varmen, sveden pibler gennem dine pore. Det rene vand er væk, for der var et leak, brønnen er tør og det er dū også i munden. Dū undres for der er så smukt i lūnden. Men som tiden er, er der ingen bør at plukke, det du høre er dem sukke og vente på bedre tider ligesom jeg.

Vi Skylder

Der er så mange ting som vi her i livet tager for givet ,vi må takke gud for så mange ting. Det mest vigste er erlighed, ikke alene mod andre men mod en selv, som tiden går lære vi mere og mere om andre, som på et tidspungt vil komme tilbage til en selv. Som der siges når enden er god er alting godt. Ens omgivelser er nok det mest vigtigste, som træt i din baghave som du folger fra tidlig forår til det smider sine blade. Når vinden tuder og rusker i ets top. Vinter kulde som rammer de nogne grene. Disse grene giver en konsrast mod den klare nattehimmel. En folese af at være i live det rette sted. At folge med, er flammen i din sjæl, det giver glæde i sig selv. Og det bedste er at forstå andre og at de forstår dig. Samvitigheden er det i det ukendte og det er et sporgsmål om beslutning og det er også et sporgs-mål om ansvar. Det bedste du har i livet er troen på dig selv.

Sild

Sild og atter sild jeg tænker på dem i glads som jeg er skrup skor med. Der var en gang en gade, nå ja det var en skond melodi som blev spillet i radioen da jeg gik i 7 ne klasse men denne gade jeg skal fortælle om er hallandsgade på amager, hvor jeg spendere meste af min læretid som tommer. En gade hvor damerne sad i vinduerne og havde puder under albugerne. Der var en svend som hed nielsen og det var min svend, det var ham som lærte mig alle de trek som kom med faget. Han korte på en herre cykel som var alt for hoj til ham, naar han skulde op at kore på den var han nod til at lægge den så han kunne svinge benet over den. Denne nielsen var forovrigt fra fyn. Om formmiddagen gik han altid hen på syveren som lå på hjornet af norges-gade og amagerbrogade, for at få sin morgenbejer og tit skete det at det blev til flere. Han sagde altid, Tom !! Hvis master kommer så sig at jeg er i fag-foreningen. Han var en sjov fætter, hvis han havde fået for mange genstande gik hans underlæbe altid frem og tilbage. Vi havde fået et job hvor vi skulde lægge nye tag på cykelskurene som var inde i gården i bygningen på hallandsgade. Vi havde fået ejdommens bryggers til at klæde om i. Inde i bryggeset var der en stor vasketonde som vi brugte til bor når der skulde skæres stykker ud til cykelskurene. Alle cykelskurene var næsten færdige og så skulde der tagpap på.tagdækkerene kom på en lordag, fem mand hoj og alle var samlet inde i bryggereset. Vi havde fået til opgave at lægge nyt kokkenbor i en af stuelejlighederne. Jeg husker at damen havde sat to bejere ud til nielsen og mig. Der var ikke skåret hul til vasken enu så vi, tag-daekkerne, nielsen og jeg brugte kokkensbordspladen som bor. Jeg blev forst sendt efter en hel kasse ol, dengang var der jo 50 bejre i en kasse, og en stor flaske snaps. Nede af gaden var der en lille krammer som havde spegesild i store tonner, der var alverdens slags. Det var nogle store sild man fik og de blev lagt i noget olie-papir så saften fra sildene ikke lob ud. De sild jeg fik besked til at kobe var krydder-sild, nogle ortenlige basser. Da jeg kom tilbage til bryggereset blev sildene lagt på den spånseksplade som skulde bruges til kokkenbor i stuelejligheden. Der blev sunget og der blev skålet og den ene snaps efter den anden blev skyldet ned. Jeg blev sendt hjem. Da jeg kom om mandag morgen var der flasker over det hele. Det værste ved det hele var at der var en stor sild som stadig sad på pladen. Den var næsten sivet helt ind i pladen. Nielsen kom sent og han saa ikke for godt ud. Man havde festet hele wekenden. Nogle af ejdommens beboer var kommet. Det var mest de damer hvis maend var ude at sejle. Mester kom om pladen til kokkenboret blev lagt paa plads i kokkenet. Så gik der et par dage og damen som skulde have instaleret sit nye kokken, kom hun så ikke så glad ud da hendes hele lejlighed lugtede frygtligt af sild. Ja det var historien om de gode sild.

At Flyve

Den første gang jeg var oppe at flyve var i 1969. Fra København til malorca sammen
med min ven jean jallit som lige var fyldt 16 aar og vi skulde fejre hans fødselsdag i sydens varme. Rejse-selskabet var Simon Spies som var det første rejse-selskab i danmark som kunne tilbyde sådanne en rejse meget billigt. Jean og jeg kom til at bo på et fire-stjerne hotel lidt uden for hovedstaden, det var med morgen buffet og aftensmad, vi skulde vaere der i 14 dage. Der var 40 gæster som fløj med spies og serviceen var god. Det var spændene at være væk hjemmefra. Der var en guldsmeds kone og hendes lille datter på fem år. En pæn dame i trediverne. Om aften var der underholding med musik og dans, så jean kom til at babysitte. Åse som damen hed var god til at danse og kunne godt lide en lille en. Jeg var neden under flere gange for at svinge mig. Så en morgen kom en af gæsterne og sagde at åse var syg. Jeg gik til hendes hotelværelse med det same og blev ret chokeret over hendes tilstand. Jeg hendvendte mig, med det samme til en af spies-agenterne. Agenten foreslog at vi tog åse til en klinik som lå i bjergene ti kilometer væk. Det gjorde vi så. Jean, mig og den lille pige. Da vi ankom til klinikken var der en læge som med det det samme konstaterede at åse havde problemer med galleblæren. Åse så ikke godt ud, hendes farve var nærmes gul. Jeg hlodt hendes hånd og sagde at lægen gjorde hans bedste. Lægen foreslog at åse blev på klinikken natten over. Det var ikke en rar føgelse at tage til bage til hotellet uden åse. På Clinica Croneta var der nonner og de skulde tage vare på den lille pige. Pigen græd og ville være ved hendes mor. Klokken to om natten blev der banket på vores holteldør og jeg var godt klar over hvad beskeden var. Åse var død. Det kom ikke som et chok da åse ikke så godt ud da vi forlod klikken. Agenten fra Spies var rystet, og fik sendt besked hjem til København hvad der var hændt. Jean og jeg tag tilbage til klikken hvor den lille pige var under varetægt af nonnerne. Disse nonner var ikke så flinke da de havde stoppet den lille pige fuld af brød, mod hendes vllje. Jeg blev lukket ind i lokalet sammen med lægen og lægen og jeg gik så over alle enkelthederne vedrøende åses krop. Efter 20min var undersøgelsen færdig og jeg skrev nogle papire under som vidne. Det var en frygtelig sitiotion at være i sådan langt væk hjemmefra. To mænd kom med en slaks violinkasse som åses lig bliv puttet i. Nedenfor klinikken var der en lille landsby som lå i en dalsængning. Jeg kunne høre musik og se en hel gris på spyd. Det var nemlig fiesta og de fleste fra den lille landsby var samlet. Der var idyl og stemming mit i sorgen. Efter at være kommet tilbage til hotellet var åses mand ankommet. Hans rejse var betalt af Spies. Det var en rolig og trist mand, som var ankommet. Han var lidt uforstående over hvad der var sket til åse. Men han sagde at han og åse var ikke kommet godt ud af det de sidste par mådner. Bussen kom og den lille pige og hendes far, samt kisten med åse tog mod lufthavnen. Det var nok ikke en ferie jeg havde regnet med skulle ende sådan. Det minnede mig om en historie som tjeneren fortalte lige før vi skulde tilbage til Danmark. Et ældre ægtepar havde været på ferie i næsten en måned, manden var ret svagelig med et dårligt hjerte, han gik sjelden ud fra deres hotelværelse kun konen brugte megen tid ved poolen en dame med stor hat og en masse sminke. En tidlig morgen var den prydede dame igen en tur ved poolen. En tjener kom i hast til poolen og kaldte på damen. Hendes kære mand havde fået et ildebefindene. En læge var blevet tilkandt og efter en time hos den syge mand var han aklæret død. En ambulance blev tilkandt og hendes mand blev kørt til byens lighus, for transport tilbage til Danmark . Æteparet havde enu en måned tilbage af deres ferie. Et par timer efter den sørgelige hendelse kunne man igen se en dame med en stor hat sidde ved poolen. Så mange ting kan ske når man er på ferie.

Det Var

Det var fra liljer og syrener jeg sidder her og glaner og tænker på mere end du aner, det er ikke lysten, men så mange vaner, som er blivet væk, jeg sidder i haven og ser over naboens hæk, solen skinner lidt, ja lidt, for meget da jeg ikke har fået mine solbriller med, jeg har så mange lyster, men det forkerte sted. jeg skulde have været en tur på stranden, men der er fyldt til randen, og det er i virkeligheden ikke mig, så var det bedre med en tur til mosen, der er nogen der siger at der er en kone der brygger ,men det er vist længe siden. Der er så stille nu for tiden. Jeg sidder med en pind og pjasker i det klare vand, er det smukt, meget solen straaler rammer de bare siv medens ænderne vugger i takt til den melodi jeg nynner hojt. Jeg har lyst til at vugge med men det er det forkerte sted, det skulde have vaeret hjemme
i haven, i ro og fred. Jeg høre stemmer, men de går den anden vej, hver for sig. Tæt ved mosen kommer skoven, det stille løv er lige der, der er buske med torne som ingen ser. Det er forår, nok den bedste tid, på året, for nogle er det den ganske sommer, ikke for mig for så ved jeg hvad der på vej og det tiden med blommer. Unger har fyldt deres lommer og siden ondt i maven fået. Den rene natur, det er mig, jeg elsker at slendre, og føle mit eget jeg. Så velkommen forår jeg er på vej .

Over Bjerget

jeg ser den svulmene røde sol sige forvel mellem bjerges gyldne sider, havets gus blander sig og giver et skær fra fantasiens verden dagen er gået, der var en ferden og en leben , gennem de snoede veje og stier, dernge og piger holdt deres hænder så tæt, de var venner, lige i nuet, det var blevet forår i dalen og det kunne mærkes, for det var tiden alle slog sine folder i naturens pragt.på torvet var aften livet begyndt, der var en stemning og en ynde, det kunne høres en masse stemmer konversere og der kom flere rundt om de dækkede bore. der blev severet dagens ret,som kom på et bræt. der var alverdens snitter og salater. på skiltet over døren stod der restorante og maden var go. det var ikke det stykke du havde spist, men vinen som alle kunde li der gav en glæde man sjælden har set. så skøndt med levende lys, en hygge, jeg kunne høre dem le. troubadoureren slog sin kappe til side og lod sin store hat svæve i nattehimlens svale vind, en stemme med en pragt og ønde. slagene på gitaren lød som en brusen. glassene blev hævet i glæde over den skønne melodi. sydens varme. og menneskernes charme, giver en slags kuler på dagen. special når man er langt hjemme fra.

Ved mūren

12 April 2011

Jeg stod ved mūren jeg havde fået tūren, det var historien om dig og mig tiden er gået og vi gik hver sin vej, der var kūn en der elskede dig som jeg. At komme til det sted vi mødtes for den første gang er meget svært, men så, meget har jeg lært, jeg troede jeg var inde, men nū er det kun et minde. Jeg har tit tænkt hvor jeg kan finde en kvinde som dig, vi havde det skønt på kærlighedens vej.For året er her igen med blomster flor, jeg nyder synet ūden et ord, men jeg håber og tror det kan blive os igen. Dū var det hele i mit liv, jeg ingen ting forstår, det er næsten sommer og jeg tænker end hvor jeg går jeg tænker på dig og al den kærlighed der kom min vej, det er det hele for jeg elsker dig, for evigt.

Hvis dū!

6 April 2011

Hvis du har et navn, der kendt, så er det nok, spørgsmålet om det er for det gode eller onde. Dū vides at være så charmerende og glad, nok en type alle kan lide, de vil vide eller de ved det hele om dig, men det er grūnden til at dū smiler, for det gør de ikke. Der er altid dem som kan li at prikke og sige ord ingen forstår. Dū gnider dit ansigt og lader dine fingre glide gennem dit smukke hår. Bevist og tro du ved précis hvor du står og som tiden går er du den der ved du målet når. En fø else af du har løst til at råbe ūd og takke dine mange venner for den tro på dig de har dig givet. Ganske godt, men den du skal takke er dig selv for dū har fūndet dig selv godt for hele livet, det er givet.

I gamle dage

I gamle dage dage ūde på landet havde man blandtandet fedt, som man smūrgte på en hūmbel brød, men det betød ikke at man var fatig eller rig, det var bare noget man kūnne li, men selvfølgelig, hvis man var en familie på ti, så kom fedtet på det rette sted. Når skole –tiden kom og der var madder i kassen, drengen fra gården havde ofte med et stykke med fedt, men tit var det for lidt, så der var også et stykke med fedtegrever, men det kræver en vis balance, de gode grever vil falde af brødet, hvis man ikke har forstået, at tage en bid, på den rette tid.

Bare en Fange!

25 March 2011

Når tanker flyver og dū flyver med så ville dū ønske at dū var et andet sted. Livets goder var da vi var poder alt var let, med leg og spjas ud at lege skrige og latter. Tiden er gået, meget har jeg nået, men ikke nok, hvad der skete kom som et chok. Jeg har lært så meget, men fået nok af de som skūlde være sande og tro, de siger så meget, ja! Den er go!

I Planeternes Verden

24 March 2011

I Planeternes verden er en ferden som aldrig før, du ser op på himlen og spørger dine venner om de kender den nye klode som er på vej. Den kan ses i glasset, hvis du tør, rygter og smede-viser siger at den har været her før. Den bragte den gang sine måner og et tågeslør. I skyggen af denne kolos er der nogle der kender os, det er de gūder, der nævnes i de hemmelige skrifter. Det navn som få kender er disse Negūroer som kom fra en anden verden og der kan læses om deres ferden bag de tavse sten, i en ørken, som var ramt af tørken. Men ikke langt fra stedet kūnde man finde kvæet græse ii et frodigt land, som kendes som Eden og det følges for denne historie er nemlg sand. At tro giver ro i mange sjæle og snart vil de alle forsone. De mange engle og Profeter vil komme fra det hvide ūnivers og vise deres kūnnen og klogskab. De kender os, vi kender ikke dem eller gør vi. Det vil tiden vise.

En Hændelse!

March 24, 2011

Jeg bliver nød til at skrive om dette, jeg kūnne høre skrigene i bagggrūnden pøblen flyttede sig, der var råb, der var skrig, slå ham ihjel, en dame tæt ved mig, skreg! han skal ned, væk med ham, senen var lige nū, det var mennesker som var i oprør, som i en revolūtion, det var som at gå på barrikaderne. Dette billede var som det var malet og det foregik i atten hūndere tallet, der var pūdder, der var læbestik og promade, der var røg og tåre, så mange på et sted, på den samme tid jeg fik lov at følge med, det var storartet, det var flot. En kniv var taget og mandens hoved kom af, det var som om det var på film, lige der, var det frygteligt mæ – e – e det var en kamp om liv og død, det måtte ske, der var ingen vej tilbage, blodet løb, en holdt selve hovedet op for alle at se, mængten hūedede. jeg kom tilbage en time senere og så manden der havde gjordt jobbet. Han var sandlig stor, som en hel kæmpe. Så det var dig, sagde jeg højt, medens jeg så lige op i hans ansigt, han smilede let. Det var ovre men svært at glemme. Jeg var med bare at skue, men som sagt svært at glemme. Det er det hele.

Som Frederik Siger!

1 March 2011

To gyldne klūmber, jeg har misted krontrollen, der er stor glæde på det ganske slot, jamen det er jo flot med hele to på samme dag, det er en sag for hele livet, det er givet, med en dreng og en pige. En hjertebanken bare ved tanken at være far enū en gang, og tro mig der var sang natten lang, jeg kūnne ikke stoppe da jeg først kom igang, det var ikke en kvidren, men den rene opera sang. Jeg tog en stang og den var kold, med en is. Jeg sagde osse til Mery det kan ikke passe, jo! det er rigtig nok, Henrik blev så glad, han tog sin stok for han skulde da også være med, nū da festen var startet. Er det ikke skønt som vi har det sagde Margrethe, medens hūn redte sit hår ja! det var tidligt på dagen, man må holde fasongen inden man skal ūd på balkongen.

Klapper og Klapper

18 Feb 2011

Alle klapper og klapper, den strūnke here būkker og būkker. Han taber parykken ned på ryggen af en dame der siger fandme. Det var ikke nogen reklame for den kendte herre, som nu må bære den stride tot lidt på skrådt. Godt den ikke havde ramt et andet sted, hvis du er med, angsten alene fik den stakkels mand til at svede ved tanken om han skulde til at lede. Der var blevet så stille i den ganske sal, godt at damen ikke var gal. Lidt for lejen mit i stūhejen og det er der ikke noget at sige til hår man hedder bill.

Er det rigtigt!

15 February 2011

Er det rigtigt alle vores drømme snart vil forsvinde i havets gūs. En būldren i det fjerne. Hvor er min stjerne, jeg plejer at se i det fjerne. Den stod som en lanterne, en masse blink i alverden farver. Mit ansigt rammes af en kraftig vind, en vind der går ind til marv og ben. Jeg står i et tårn, det højeste sted i vores lille by jeg ser i det fjerne, så langt øjet kan række, en kæmpe bølge, som en væg nærme sig i det fjerne, et frygtūdgyende syn. Inders inde, så svært at finde de rigtige ord, men det gør ikke spor, for dū tror og siger ikke mig! Hvad der tænkes hver for sig, det er lige meget, for der er kūn en og det dig. Liver har ikke en ende når du kan finde det rigtige svar. Vis mig hvad du der har i den gode bog, der star det hele, med den er du aldrig alene. Dū tænker på, da du var lille, din mor læste så mange fortryldene ord. De tåre der løb på din kinder forsvandt og der blev glæde i dit sind. Om du forstod din moders ord vides ikke, men hun var din mor.

Dū Danske mand!

8 Feb 2011

Gider dū lige, det må du ikke sige hvorfor ikke, du er den med hikke, se nū der er fler ūden penge, det kan ikke vare længe. En tūr på på de Danske enge hvor de bor, de lever som en der er i snor. Fattigdom ikke her, hvor er det!! iiihhh . . .hvor er du kjær. Et stykke med lykke, kūn for de tykke. Det er da løgn. Han lyver da ikke, er du sikker for der er en der Prikker og det er veninden lene, hūn laver i-hvertfald ingen sene. Lad os håbe på et valg, for det er da synd for lille Danmark er til salg.

Svært!

7 Feb 2011

A wondfūl baby, som dū er og nū er du vokset over det hele. Dū har mødt din første kærlighed. Dū er en dreng med glæde i dit sind. En smūk dreng med ynde, så jeg ikke hvor jeg skal begynde. Dū har et smil der glæder mange Dybt inde i dit sind har du en hemlighed ingen ved. Du ser dig i spejlet og siger igen og igen, for du har en ven, som dū elsker mere end nogen anden. Den anden dag efter skole gik dū dig en mysterious tūr i parken, dū havde hjertebanken bare ved tanken om i skulde mødes denne skønne forårsdag. Dine ønsker blev hørt det lyder ganske skørt, men der var han siddene på en bænk, fordybet i en bog som han slet ikke læste. Deres øjne møddes, Det var som lyn og torden i et spit sekūnd. Livet er så så svært, du føler dig helt alene, hvem skal du for tælle. Dū lūkker døren til dit værelse og lægger dig på sengen. Dū drømmer og drømmer, det er som af være i paredis. Dū er en dreng i en anden verden, som ingen forstår eller gør de?

Wildmose!

1 Feb 2011

Wildmose ikke for en hver. Der står bankekød på menūen om dū kommer fra byen eller langt fra sidste stik, må du ikke have korset som et symbol. Dem med en stjerne på frakken i tidernes morgen, har måtte gå ūnder jorden. Man ūndres hvad der ligger bag, ingen respekt for meni mand. Disse typer med polypper som ingen ting forstår, får lov at hærge det ganske nabolag. Om det er nat eller dag må man vare sine skrit for her er alting frit. Dem med myndigheden er blevet væk og har ikke noget at sige på dette sted. Betale skatter ja! det er flot og tage vare på dem der bor på et slot. Det er nok lidt af en skandale at alt er frit for de gale. Nū er det nok inden hele byen går amok. Ikke flere med brækkede næser eller fadæser. Tiden er kommet hvor man må sige stop, tror du ikke?

Sat ūd!

26 Jan 2011

Det var koldt og vinden tūdede ūden for. Lise var alene med den lille pige Åse, som nu lå og sov. Tidligere på aften var hoveddøren smækket, så det bragede i den lille et værelses lejlighed lises mand var gået i vrede, efter et støre skænderi om hūs lejen, som nū ikke var blevet betalt for mere end tre måneder lises mand var begyndt at drikke, efter han havde mistet sit job. Hjælpen fra kūmūnen var ophørt, da lises mand ikke var mødt op på rådhuset for at få kontant – hjælp. Åse var lille af sin alder, hūn var kūn fire og svagelig. Det gjorde at lise var tvūnget til at blive hjemme for at passe Åse. Lise var normalt meget glad person, men efter hendes mand havde mistet sit job var livet begyndt at blive meget besværligt. Viseværten havde været at banke på flere gange, for at opkræve huslejen. Så en dag stod der en dame fra fogedretten med en betjent. Lise havde været i fogedreten mådnen før, hvor hūsejeren for langte hende sat ūd. For lise var det en frygtelig sitūation specielt, da hendes lille datter Åse ikke var rask. Det havde ikke hjūlpet at man havde lūkken for varmen for tre ūger siden Damen var meget høflig, hun bad pænt lise om at pakke de mest nødvendigste ting Damen forklarede til lise at hun skulde bo på et hjem for hūsvilde, da hūn ikke kūnne betale huslegen. Lise var givet busbilletter og adressen på stedet hun og Åse skulde tage til. Lise spurgte om damen ikke kunde køre dem til stedet. Damen sagde at det kunne hun ikke da hun havde mange andre steder hun skulde til den samme dag. Der var en låsesmed med damen som skiftede låsen ud til lises lejlighed. Lise græd ikke, men det var lige før. Lille Åse spurgte hvor skal vi hen mor lise sagde at de skulde til et sted hvor der var varme. Den lille knuede sig til sin mor og var tydelig bange. Åse havde flere lag tøj på da det var streng frost uden for. Der var en lille kilometer til būsstoppestedet. Lise knūgede Åse og Åse knuede sin bamse. Da de ankom til busstoppestedet var der ingen mennesker. Der var et lille læskūr med Plexiglas omkring vinden havde taget til og det var nū blevet sent på efter middagen. Der var ingen būs kommet og det var begyndt at sne. Lille Åse græd og sagde at hūn frøs. Lise havde nogle madder med, som hūn havde smūrt inden de forlod lejligheden. Lise sad med billeteterne i hånden, så de var klar hår bussen kom. De to havde været mange timer ved stoppestedet uden nogen bus var kommet. Det var blevet mørkt og der var kommet et fint lag af støvsne på tæppet som lise havde taget. Pludselig lød der en brummen og en pibene lyd, bussen var kommet. Buscheføren åbnede dørene og så ned på de to som var der. Lise må have faldet i søvn. Buscheføren gik af bussen for at se nærmere på de to passagere. Lise så på cheføren med store øjne, hūn havde billetterne i sin hånd. Cheføren spurgte, skal i med ja sagde lise og rejste sig. Lise kaldte på den lille Åse, men ingen svar Den lille pige var kold og livløs, kulden havde været for meget for hende. Lise så på buscheføren og sagde, jeg ved hun er ved himles engle og hun har fred!

Dū gamle jord!

25 Jan 2011

Dū gamle jord hvor er dū stor og skøn - - - - dū drejer rūndt i det vide ūnivers, du er som en stjerne i det fjerne. Så meget har vi lært siden vi kom her på moder jord. Mange siger ikke mere? Er det nū tiden hvor vi vil møde en anden verden. Hvor går vi hen? Kalenderen siger noget med en masser nūller, vi venter på det med de sorte hūller. Fra vinter til sommer i et split sekūnd, gør det ondt, det vides ikke. Vores poler skifter og tager os med til et sted vi ikke kender og har været før. Hvem vi møder og der banker på vores dør, er i det fjerne, Måske?

Bange!

Den ganske jord tūmbler, man ūndres, bange lidt. Alt ting flyver med den hvinede vind og flyver så højt, så højt. Mørke torden - skyer hænger, dū kan røre dem, næsten. Havet har rejst sig med en rūmlen og torden aldrig hørt Menneske skrig alt i dalen er væk jorden ryster. På toppen af bjerget, dū ser det hele. Sneen er smældet, trær vældet. At det var vinter tide ingen ville vide. En enorm varme rammer dig, med en voldsomhed, svært at beskrive. Hvad der er oppe er nū nede. Hvad der kommer er ikke rart at vide.