Over Bjerget

jeg ser den svulmene røde sol sige forvel mellem bjerges gyldne sider, havets gus blander sig og giver et skær fra fantasiens verden dagen er gået, der var en ferden og en leben , gennem de snoede veje og stier, dernge og piger holdt deres hænder så tæt, de var venner, lige i nuet, det var blevet forår i dalen og det kunne mærkes, for det var tiden alle slog sine folder i naturens pragt.på torvet var aften livet begyndt, der var en stemning og en ynde, det kunne høres en masse stemmer konversere og der kom flere rundt om de dækkede bore. der blev severet dagens ret,som kom på et bræt. der var alverdens snitter og salater. på skiltet over døren stod der restorante og maden var go. det var ikke det stykke du havde spist, men vinen som alle kunde li der gav en glæde man sjælden har set. så skøndt med levende lys, en hygge, jeg kunne høre dem le. troubadoureren slog sin kappe til side og lod sin store hat svæve i nattehimlens svale vind, en stemme med en pragt og ønde. slagene på gitaren lød som en brusen. glassene blev hævet i glæde over den skønne melodi. sydens varme. og menneskernes charme, giver en slags kuler på dagen. special når man er langt hjemme fra.

Ved mūren

12 April 2011

Jeg stod ved mūren jeg havde fået tūren, det var historien om dig og mig tiden er gået og vi gik hver sin vej, der var kūn en der elskede dig som jeg. At komme til det sted vi mødtes for den første gang er meget svært, men så, meget har jeg lært, jeg troede jeg var inde, men nū er det kun et minde. Jeg har tit tænkt hvor jeg kan finde en kvinde som dig, vi havde det skønt på kærlighedens vej.For året er her igen med blomster flor, jeg nyder synet ūden et ord, men jeg håber og tror det kan blive os igen. Dū var det hele i mit liv, jeg ingen ting forstår, det er næsten sommer og jeg tænker end hvor jeg går jeg tænker på dig og al den kærlighed der kom min vej, det er det hele for jeg elsker dig, for evigt.

Hvis dū!

6 April 2011

Hvis du har et navn, der kendt, så er det nok, spørgsmålet om det er for det gode eller onde. Dū vides at være så charmerende og glad, nok en type alle kan lide, de vil vide eller de ved det hele om dig, men det er grūnden til at dū smiler, for det gør de ikke. Der er altid dem som kan li at prikke og sige ord ingen forstår. Dū gnider dit ansigt og lader dine fingre glide gennem dit smukke hår. Bevist og tro du ved précis hvor du står og som tiden går er du den der ved du målet når. En fø else af du har løst til at råbe ūd og takke dine mange venner for den tro på dig de har dig givet. Ganske godt, men den du skal takke er dig selv for dū har fūndet dig selv godt for hele livet, det er givet.

I gamle dage

I gamle dage dage ūde på landet havde man blandtandet fedt, som man smūrgte på en hūmbel brød, men det betød ikke at man var fatig eller rig, det var bare noget man kūnne li, men selvfølgelig, hvis man var en familie på ti, så kom fedtet på det rette sted. Når skole –tiden kom og der var madder i kassen, drengen fra gården havde ofte med et stykke med fedt, men tit var det for lidt, så der var også et stykke med fedtegrever, men det kræver en vis balance, de gode grever vil falde af brødet, hvis man ikke har forstået, at tage en bid, på den rette tid.