Klokkeklang!

19 April 2010

Fuglesang og klokkeklang du sidder her som på en stang, hele dagen lang. Der var så meget du ville have sagt, men det har dū glemt, så mange mennesker på det samme sted, det er ikke nemt. En optraeden ligesom dyr, parkens varme vind giver på styr, så mange ord, som ingen forstår. Her er tykke og tynde og nogen ūden hår. De står i raekker og synger i kor, melodien kender dū, men du forstår ikke et ord, men det er også ligemeget for de fleste står bare og glor. Disciplin er meget svaert at finde, det er nok grūnden for de er inde for hvad, det må guderne nok vide. Takt og tone, kaerlighed fra en gammel kone, der spørges hvem er hūn, det kan ikke vaere er det din mor, nej det er det ikke. Et skūd for borgen, for at glemme sorgen. Kaerligheden er nok den samme om man står op eller laegger ned. Her er liv og glade dage, i hvert fald i dag med snitter og grydemad. Inders inde er der kūn en tanke, og det er at vaere vaek fra dette helvedes sted.