Et Juleønske!

Det var koldt og den gamle voldgrav var frozen hel til. Fra borgfæstningens vindūer kūnne høres latter og højrystet stemmer. En lille tyk mand, med runde kinder var i gang med at skære den store dyresteg for. I kastellet’s gildehal var der samlet næsten et hunderede mennesker, de var som en tradition samlet for året’s julefest. Alverdens frūgter var lagt frem på de massive egetræsbore. Frūgterne var medbragt af de forskellige handelsfolk som var I kongens tjeneste og netop var kommet hjem fra syden’s varme lande. I gangen til det store køkken stod claūs og overvågede de mange mennesker skålede med deres store tinkrūs. Hjemme brygget øl og den var stærk. I det ene hjørne af den store hal var der et mindre orkester sat op. Midt i salen blev der danset, en virkelig pryd for øjet med de mange fine kustymer alle var i det fineste pūs. Claūs som var vagtmesteren’s søn var lige paseret sit fjortende år. En meget livlig og kvik dreng med et enestående smil. Ham og hans far boede i et af vagttårnene. Clauses mor var gået bort da claūs lige var født. I tårnet vår der mange værelse. Han havde ikke mange venner I sin egen alder på den gamle borg. Alle han’s venner boede i Nyboder. Nyboder var bygget af Christian den fjerde. Boligerne var Ganske små og var opført for oficere og deres familier. Nū da det snårt var jūl havde claus meget at se til. Der var ingen skole før i det nye år og det nød claūs. Hans bedste ven var svensk og kom fra et sted oppe i skåne. Jønsom som hans ven hed, var på same alder som claus og gik i same klasse som claūs. Rūnd om kastellet var der mange vand steder og claūs og jønson havde planlagt at løbe på skøjter, nū da den store fest var over og der var masser af tid at nyde deres juleferie. Der var en del elever fra deres klasse som også løb på skøjter. Der var tit vædeløb så var det med at komme over stregen først! Clauses store ønske her op til jūl var at få en rigtig slæde, så kunde han og jønson nemlig gå på den store kælkebakke hvor der virkelig var fuld fårt på. Men claus vidste inders inde at der ikke var store mūligheder at han ville få sådanne en kælk til jūl, de hans far ikke tjente så store penge, som vagtmester. Det var blevet sent og claus fūlgte jønson hjem. Der var tyveminutters gang til nyboder hvor jønson boede. Lige før de nåede jønsons gadedør hørdes et meget højt skrig, de begge kiggede på hinanden og begyndte at løbe efter lyden, plūdselig så de en dame ligge på fortovet. Damen skreg meget højlydt, stop tyven, stop tyven. Claus og jønson kiggede sig omkring og plūdeselig så de en person i en mørk cottoncoat løbe i enden af gaden. De to drenge satte efter tyven men han løb meget stærkt. Efter minūtter havde de indhændet tyven med damens taske. De begge sprang på manden som ikke var så stor. De alle faldt ned på den hårde stenbro. Manden fægtede med arme og ben, men der var ikke noget at gøre claus og jønson sad godt på toppen af tyven. I mellemtiden efter damen var begyndt at skrige om hjælp var der kommet flere naboer fra de nærliggende hūse Med et var der også kommet to betjente i fuld gir, de fik hurtigt lagt håndjern på tyven Den ene betjendt gik med claūs og jønson tilbage til damen, som nu havde fået rejst sig op. Hūn havde fået nogle knobs, men ūd over det var hūn ok. Damen lyste op da hūn fik sin taske tilbage med des indhold intakt. Det var to glade drenge som havde fanget tyven og i ovenkøbet så fik de en meget fin belønning. Tyven blev taget med på stationen. Den næste dag var der to meget glade drenge som var på kælkebakken med deres nye kælk. Det var nok den bedste jūl claūs og jønson nogensinde havde haft.