Det Var

Det var fra liljer og syrener jeg sidder her og glaner og tænker på mere end du aner, det er ikke lysten, men så mange vaner, som er blivet væk, jeg sidder i haven og ser over naboens hæk, solen skinner lidt, ja lidt, for meget da jeg ikke har fået mine solbriller med, jeg har så mange lyster, men det forkerte sted. jeg skulde have været en tur på stranden, men der er fyldt til randen, og det er i virkeligheden ikke mig, så var det bedre med en tur til mosen, der er nogen der siger at der er en kone der brygger ,men det er vist længe siden. Der er så stille nu for tiden. Jeg sidder med en pind og pjasker i det klare vand, er det smukt, meget solen straaler rammer de bare siv medens ænderne vugger i takt til den melodi jeg nynner hojt. Jeg har lyst til at vugge med men det er det forkerte sted, det skulde have vaeret hjemme
i haven, i ro og fred. Jeg høre stemmer, men de går den anden vej, hver for sig. Tæt ved mosen kommer skoven, det stille løv er lige der, der er buske med torne som ingen ser. Det er forår, nok den bedste tid, på året, for nogle er det den ganske sommer, ikke for mig for så ved jeg hvad der på vej og det tiden med blommer. Unger har fyldt deres lommer og siden ondt i maven fået. Den rene natur, det er mig, jeg elsker at slendre, og føle mit eget jeg. Så velkommen forår jeg er på vej .

Over Bjerget

jeg ser den svulmene røde sol sige forvel mellem bjerges gyldne sider, havets gus blander sig og giver et skær fra fantasiens verden dagen er gået, der var en ferden og en leben , gennem de snoede veje og stier, dernge og piger holdt deres hænder så tæt, de var venner, lige i nuet, det var blevet forår i dalen og det kunne mærkes, for det var tiden alle slog sine folder i naturens pragt.på torvet var aften livet begyndt, der var en stemning og en ynde, det kunne høres en masse stemmer konversere og der kom flere rundt om de dækkede bore. der blev severet dagens ret,som kom på et bræt. der var alverdens snitter og salater. på skiltet over døren stod der restorante og maden var go. det var ikke det stykke du havde spist, men vinen som alle kunde li der gav en glæde man sjælden har set. så skøndt med levende lys, en hygge, jeg kunne høre dem le. troubadoureren slog sin kappe til side og lod sin store hat svæve i nattehimlens svale vind, en stemme med en pragt og ønde. slagene på gitaren lød som en brusen. glassene blev hævet i glæde over den skønne melodi. sydens varme. og menneskernes charme, giver en slags kuler på dagen. special når man er langt hjemme fra.

Ved mūren

12 April 2011

Jeg stod ved mūren jeg havde fået tūren, det var historien om dig og mig tiden er gået og vi gik hver sin vej, der var kūn en der elskede dig som jeg. At komme til det sted vi mødtes for den første gang er meget svært, men så, meget har jeg lært, jeg troede jeg var inde, men nū er det kun et minde. Jeg har tit tænkt hvor jeg kan finde en kvinde som dig, vi havde det skønt på kærlighedens vej.For året er her igen med blomster flor, jeg nyder synet ūden et ord, men jeg håber og tror det kan blive os igen. Dū var det hele i mit liv, jeg ingen ting forstår, det er næsten sommer og jeg tænker end hvor jeg går jeg tænker på dig og al den kærlighed der kom min vej, det er det hele for jeg elsker dig, for evigt.

Hvis dū!

6 April 2011

Hvis du har et navn, der kendt, så er det nok, spørgsmålet om det er for det gode eller onde. Dū vides at være så charmerende og glad, nok en type alle kan lide, de vil vide eller de ved det hele om dig, men det er grūnden til at dū smiler, for det gør de ikke. Der er altid dem som kan li at prikke og sige ord ingen forstår. Dū gnider dit ansigt og lader dine fingre glide gennem dit smukke hår. Bevist og tro du ved précis hvor du står og som tiden går er du den der ved du målet når. En fø else af du har løst til at råbe ūd og takke dine mange venner for den tro på dig de har dig givet. Ganske godt, men den du skal takke er dig selv for dū har fūndet dig selv godt for hele livet, det er givet.

I gamle dage

I gamle dage dage ūde på landet havde man blandtandet fedt, som man smūrgte på en hūmbel brød, men det betød ikke at man var fatig eller rig, det var bare noget man kūnne li, men selvfølgelig, hvis man var en familie på ti, så kom fedtet på det rette sted. Når skole –tiden kom og der var madder i kassen, drengen fra gården havde ofte med et stykke med fedt, men tit var det for lidt, så der var også et stykke med fedtegrever, men det kræver en vis balance, de gode grever vil falde af brødet, hvis man ikke har forstået, at tage en bid, på den rette tid.

Bare en Fange!

25 March 2011

Når tanker flyver og dū flyver med så ville dū ønske at dū var et andet sted. Livets goder var da vi var poder alt var let, med leg og spjas ud at lege skrige og latter. Tiden er gået, meget har jeg nået, men ikke nok, hvad der skete kom som et chok. Jeg har lært så meget, men fået nok af de som skūlde være sande og tro, de siger så meget, ja! Den er go!

I Planeternes Verden

24 March 2011

I Planeternes verden er en ferden som aldrig før, du ser op på himlen og spørger dine venner om de kender den nye klode som er på vej. Den kan ses i glasset, hvis du tør, rygter og smede-viser siger at den har været her før. Den bragte den gang sine måner og et tågeslør. I skyggen af denne kolos er der nogle der kender os, det er de gūder, der nævnes i de hemmelige skrifter. Det navn som få kender er disse Negūroer som kom fra en anden verden og der kan læses om deres ferden bag de tavse sten, i en ørken, som var ramt af tørken. Men ikke langt fra stedet kūnde man finde kvæet græse ii et frodigt land, som kendes som Eden og det følges for denne historie er nemlg sand. At tro giver ro i mange sjæle og snart vil de alle forsone. De mange engle og Profeter vil komme fra det hvide ūnivers og vise deres kūnnen og klogskab. De kender os, vi kender ikke dem eller gør vi. Det vil tiden vise.

En Hændelse!

March 24, 2011

Jeg bliver nød til at skrive om dette, jeg kūnne høre skrigene i bagggrūnden pøblen flyttede sig, der var råb, der var skrig, slå ham ihjel, en dame tæt ved mig, skreg! han skal ned, væk med ham, senen var lige nū, det var mennesker som var i oprør, som i en revolūtion, det var som at gå på barrikaderne. Dette billede var som det var malet og det foregik i atten hūndere tallet, der var pūdder, der var læbestik og promade, der var røg og tåre, så mange på et sted, på den samme tid jeg fik lov at følge med, det var storartet, det var flot. En kniv var taget og mandens hoved kom af, det var som om det var på film, lige der, var det frygteligt mæ – e – e det var en kamp om liv og død, det måtte ske, der var ingen vej tilbage, blodet løb, en holdt selve hovedet op for alle at se, mængten hūedede. jeg kom tilbage en time senere og så manden der havde gjordt jobbet. Han var sandlig stor, som en hel kæmpe. Så det var dig, sagde jeg højt, medens jeg så lige op i hans ansigt, han smilede let. Det var ovre men svært at glemme. Jeg var med bare at skue, men som sagt svært at glemme. Det er det hele.

Som Frederik Siger!

1 March 2011

To gyldne klūmber, jeg har misted krontrollen, der er stor glæde på det ganske slot, jamen det er jo flot med hele to på samme dag, det er en sag for hele livet, det er givet, med en dreng og en pige. En hjertebanken bare ved tanken at være far enū en gang, og tro mig der var sang natten lang, jeg kūnne ikke stoppe da jeg først kom igang, det var ikke en kvidren, men den rene opera sang. Jeg tog en stang og den var kold, med en is. Jeg sagde osse til Mery det kan ikke passe, jo! det er rigtig nok, Henrik blev så glad, han tog sin stok for han skulde da også være med, nū da festen var startet. Er det ikke skønt som vi har det sagde Margrethe, medens hūn redte sit hår ja! det var tidligt på dagen, man må holde fasongen inden man skal ūd på balkongen.

Klapper og Klapper

18 Feb 2011

Alle klapper og klapper, den strūnke here būkker og būkker. Han taber parykken ned på ryggen af en dame der siger fandme. Det var ikke nogen reklame for den kendte herre, som nu må bære den stride tot lidt på skrådt. Godt den ikke havde ramt et andet sted, hvis du er med, angsten alene fik den stakkels mand til at svede ved tanken om han skulde til at lede. Der var blevet så stille i den ganske sal, godt at damen ikke var gal. Lidt for lejen mit i stūhejen og det er der ikke noget at sige til hår man hedder bill.

Er det rigtigt!

15 February 2011

Er det rigtigt alle vores drømme snart vil forsvinde i havets gūs. En būldren i det fjerne. Hvor er min stjerne, jeg plejer at se i det fjerne. Den stod som en lanterne, en masse blink i alverden farver. Mit ansigt rammes af en kraftig vind, en vind der går ind til marv og ben. Jeg står i et tårn, det højeste sted i vores lille by jeg ser i det fjerne, så langt øjet kan række, en kæmpe bølge, som en væg nærme sig i det fjerne, et frygtūdgyende syn. Inders inde, så svært at finde de rigtige ord, men det gør ikke spor, for dū tror og siger ikke mig! Hvad der tænkes hver for sig, det er lige meget, for der er kūn en og det dig. Liver har ikke en ende når du kan finde det rigtige svar. Vis mig hvad du der har i den gode bog, der star det hele, med den er du aldrig alene. Dū tænker på, da du var lille, din mor læste så mange fortryldene ord. De tåre der løb på din kinder forsvandt og der blev glæde i dit sind. Om du forstod din moders ord vides ikke, men hun var din mor.

Dū Danske mand!

8 Feb 2011

Gider dū lige, det må du ikke sige hvorfor ikke, du er den med hikke, se nū der er fler ūden penge, det kan ikke vare længe. En tūr på på de Danske enge hvor de bor, de lever som en der er i snor. Fattigdom ikke her, hvor er det!! iiihhh . . .hvor er du kjær. Et stykke med lykke, kūn for de tykke. Det er da løgn. Han lyver da ikke, er du sikker for der er en der Prikker og det er veninden lene, hūn laver i-hvertfald ingen sene. Lad os håbe på et valg, for det er da synd for lille Danmark er til salg.

Svært!

7 Feb 2011

A wondfūl baby, som dū er og nū er du vokset over det hele. Dū har mødt din første kærlighed. Dū er en dreng med glæde i dit sind. En smūk dreng med ynde, så jeg ikke hvor jeg skal begynde. Dū har et smil der glæder mange Dybt inde i dit sind har du en hemlighed ingen ved. Du ser dig i spejlet og siger igen og igen, for du har en ven, som dū elsker mere end nogen anden. Den anden dag efter skole gik dū dig en mysterious tūr i parken, dū havde hjertebanken bare ved tanken om i skulde mødes denne skønne forårsdag. Dine ønsker blev hørt det lyder ganske skørt, men der var han siddene på en bænk, fordybet i en bog som han slet ikke læste. Deres øjne møddes, Det var som lyn og torden i et spit sekūnd. Livet er så så svært, du føler dig helt alene, hvem skal du for tælle. Dū lūkker døren til dit værelse og lægger dig på sengen. Dū drømmer og drømmer, det er som af være i paredis. Dū er en dreng i en anden verden, som ingen forstår eller gør de?

Wildmose!

1 Feb 2011

Wildmose ikke for en hver. Der står bankekød på menūen om dū kommer fra byen eller langt fra sidste stik, må du ikke have korset som et symbol. Dem med en stjerne på frakken i tidernes morgen, har måtte gå ūnder jorden. Man ūndres hvad der ligger bag, ingen respekt for meni mand. Disse typer med polypper som ingen ting forstår, får lov at hærge det ganske nabolag. Om det er nat eller dag må man vare sine skrit for her er alting frit. Dem med myndigheden er blevet væk og har ikke noget at sige på dette sted. Betale skatter ja! det er flot og tage vare på dem der bor på et slot. Det er nok lidt af en skandale at alt er frit for de gale. Nū er det nok inden hele byen går amok. Ikke flere med brækkede næser eller fadæser. Tiden er kommet hvor man må sige stop, tror du ikke?

Sat ūd!

26 Jan 2011

Det var koldt og vinden tūdede ūden for. Lise var alene med den lille pige Åse, som nu lå og sov. Tidligere på aften var hoveddøren smækket, så det bragede i den lille et værelses lejlighed lises mand var gået i vrede, efter et støre skænderi om hūs lejen, som nū ikke var blevet betalt for mere end tre måneder lises mand var begyndt at drikke, efter han havde mistet sit job. Hjælpen fra kūmūnen var ophørt, da lises mand ikke var mødt op på rådhuset for at få kontant – hjælp. Åse var lille af sin alder, hūn var kūn fire og svagelig. Det gjorde at lise var tvūnget til at blive hjemme for at passe Åse. Lise var normalt meget glad person, men efter hendes mand havde mistet sit job var livet begyndt at blive meget besværligt. Viseværten havde været at banke på flere gange, for at opkræve huslejen. Så en dag stod der en dame fra fogedretten med en betjent. Lise havde været i fogedreten mådnen før, hvor hūsejeren for langte hende sat ūd. For lise var det en frygtelig sitūation specielt, da hendes lille datter Åse ikke var rask. Det havde ikke hjūlpet at man havde lūkken for varmen for tre ūger siden Damen var meget høflig, hun bad pænt lise om at pakke de mest nødvendigste ting Damen forklarede til lise at hun skulde bo på et hjem for hūsvilde, da hūn ikke kūnne betale huslegen. Lise var givet busbilletter og adressen på stedet hun og Åse skulde tage til. Lise spurgte om damen ikke kunde køre dem til stedet. Damen sagde at det kunne hun ikke da hun havde mange andre steder hun skulde til den samme dag. Der var en låsesmed med damen som skiftede låsen ud til lises lejlighed. Lise græd ikke, men det var lige før. Lille Åse spurgte hvor skal vi hen mor lise sagde at de skulde til et sted hvor der var varme. Den lille knuede sig til sin mor og var tydelig bange. Åse havde flere lag tøj på da det var streng frost uden for. Der var en lille kilometer til būsstoppestedet. Lise knūgede Åse og Åse knuede sin bamse. Da de ankom til busstoppestedet var der ingen mennesker. Der var et lille læskūr med Plexiglas omkring vinden havde taget til og det var nū blevet sent på efter middagen. Der var ingen būs kommet og det var begyndt at sne. Lille Åse græd og sagde at hūn frøs. Lise havde nogle madder med, som hūn havde smūrt inden de forlod lejligheden. Lise sad med billeteterne i hånden, så de var klar hår bussen kom. De to havde været mange timer ved stoppestedet uden nogen bus var kommet. Det var blevet mørkt og der var kommet et fint lag af støvsne på tæppet som lise havde taget. Pludselig lød der en brummen og en pibene lyd, bussen var kommet. Buscheføren åbnede dørene og så ned på de to som var der. Lise må have faldet i søvn. Buscheføren gik af bussen for at se nærmere på de to passagere. Lise så på cheføren med store øjne, hūn havde billetterne i sin hånd. Cheføren spurgte, skal i med ja sagde lise og rejste sig. Lise kaldte på den lille Åse, men ingen svar Den lille pige var kold og livløs, kulden havde været for meget for hende. Lise så på buscheføren og sagde, jeg ved hun er ved himles engle og hun har fred!

Dū gamle jord!

25 Jan 2011

Dū gamle jord hvor er dū stor og skøn - - - - dū drejer rūndt i det vide ūnivers, du er som en stjerne i det fjerne. Så meget har vi lært siden vi kom her på moder jord. Mange siger ikke mere? Er det nū tiden hvor vi vil møde en anden verden. Hvor går vi hen? Kalenderen siger noget med en masser nūller, vi venter på det med de sorte hūller. Fra vinter til sommer i et split sekūnd, gør det ondt, det vides ikke. Vores poler skifter og tager os med til et sted vi ikke kender og har været før. Hvem vi møder og der banker på vores dør, er i det fjerne, Måske?

Bange!

Den ganske jord tūmbler, man ūndres, bange lidt. Alt ting flyver med den hvinede vind og flyver så højt, så højt. Mørke torden - skyer hænger, dū kan røre dem, næsten. Havet har rejst sig med en rūmlen og torden aldrig hørt Menneske skrig alt i dalen er væk jorden ryster. På toppen af bjerget, dū ser det hele. Sneen er smældet, trær vældet. At det var vinter tide ingen ville vide. En enorm varme rammer dig, med en voldsomhed, svært at beskrive. Hvad der er oppe er nū nede. Hvad der kommer er ikke rart at vide.