Bare Briller

28 Sep 2010

Mine briller dūkker fedtefingre som altid, de bliver pusset og pusset, det her med at se med briller eller ūden. Må jeg lige få lov og brillerne kommer ned på naesen, før man svare. Et par øjne-krykker et slaks bevis på en kunden. Der er altid en ūndskyldning, jeg kan ikke se, jeg skal lige have mine briller. En ting der er godt og det er at det ikke er høre – briller!

Blå Øjne

20 Sep 2010

Blå øjne, som kommet fra himlen blå, et par tåre, triller ned, for du ved han kommer, han er på vej. Kūn nū er det tiden der holder håbet om at være sammen igen. Musiken spiller i dit lille hus, fuglene triller, op og ned i takt med mūsikken. Spejle sig, og hvad ser du bare dig selv og de skønne blå øjne. Stire ud gennem de dūggede vindūer gå til lågen og vendte. Se sig omkring, roserne hænger, det var den sommer, Nū er der blommer og de hænger også. Alene helt alene, vendte bare vendte, vade, bare vade gå en tūr. Græsset er højt, bierne har travlt, et res med tiden. De glæder du havde skulde gerne komme igen, så mange tanker om den svūndne tid vejen snor sig, du glædes, over naturens ynde, traske ga i møde. En dūnkel sūmmer, nærmer sig. Du ser på de vilde bær, er det. Du må holde vejret, et gensyn. Bilen stopper, du hopper af glæde, knūs og kram, så længe siden, glade smil, øjne mødes, drømme, bønner, der blev hørt, livet er jo dejligt. Det siges, troen har sin magt, det er næsten ikke til at forstå, eller er det.

Når kærliheden Banker På

16 Sep 2010

I Sommerens måneskin er vi alene uden en vind som røre sig, du er alt for mig og du varmer mit sin, jeg føler en kærlighed en varme strømme ind. At bare være med dig er den rene lykke, så mange drømme, så mange ønsker bliver fuldkommen, bare holde din hand og glatte dit hår. Inders inde vidste du godt hvad jeg ville, men for dig var det svært at sige at jeg var din for evig. At kysse dine læber var ikke bare drømme, men den rene virkelighed. Det er så svært at være uden dig. Nū da vi er sammen og du acceptere at der kūn er en og det er mig der er i din drømme verden, er livet lidt lettere for os begge.

Den gamle købmands-gård I købmagergade

I den gamle købmands-gård i den indre by Ligger sneen højt i fuger. Vinden blæser mod det buede vindue-glas. Alene sidder en kammerfruen i den mørke stue over gårds pladsen går en tjeneste dreng han har ikke en seng, hans sted at være er på loftet med hø og halm Det er et lille kammer, som er givet af en krammer i Nørregade. Søren er lille af hans alder, han går på sit fjortende år og har været tilknyttet købsmands-gården i flere år. En far har han ej kun en mor som er vaskekone Hun arbejder for den rige junker’s familie som er flinke og rare. Herskabet har ladet den gamle kone bo på kvisten af deres herre-sæde. Hendes lille søn søren havde hun fået sent i livet. Søren bankede på kammer-frūens dør Døren blev åbnet på sned, hvad vil du råber fruen, spaden til brænde, frue svare søren. Med det samme søren har fået udleveret Spanden Løber han så hurtigt han kan, det er koldt og der må være ild i kaminen hos den edle frū. På enden af købmagergade er en buntmager som har brænde på lager, i mange stagge. Når spaden er fuld er det med at komme tilbage til fruen som ventere. Det var enden på ugen og søren ville blive betalt en rigs-daler af kammerfrūen. Søren var glad der skulle købes, pølse og røget spek og ris til grød samt mørkt malt brød julen stod for døren og det glæde søren. Den gamle købsmandsgård var ynde fuld ved denne tid. Stedet i sig selv var meget flot, ikke et slot, men næsten. Hoved bygningen havde meget fine blyenfattet vinduer, alle vinduerne havde buet glas. Så var der heste stalden med mange velstrilede heste. Så var der bygningen som kammerfruen boede i. Der var seks tjeneste folk, som sørgede for gården selv. Når man gik indenfor var der store træ tønder med alverdens spegesild i loftet hang alle sorter af pølser og spæk. I midten af forretningen står det store kumfur, som vejede en ton. Ikke langtfra kumfuret var den store kaffe mølle, meget in ponerene, med sine kæmpe kobber hjūl som kørte påfuld fart. Denne kaffe kværn kørte fra tidlig morgen til sen aften. Bag disken var alle slaks kryderies og mange sorter af the. Det var en rigtig købmands-gard, selv en krostuen var der, så alle kunderne der kom lang fra kunne slukke deres tørst. Søren skal på gammel strand sammen med jønson hans land tid ven, som går i samme klasse som søren. Jønson bor i crystal gade og jønsons far postbud og hans mor er frisør. Gammel strand er et meget spændene sted med mange boder, der sælger for det meste fisk. Når man går mellem boderne er der altid en summen og leben af de mange handelene kunder.
Nogle boderr har glas vare, samt alverdens keramik. Nu na det snart er jul sælges der også blæste kuler i manger farver. Kuglerne bliver brugt til at hænge på juletræet som julepynt. Der er også fehår some r lavet af glas ikke minst er der mange gialander der hænges op i jule-stuen. En af boderne har en lang kø, grunden er at der sølges obleskiver med syltetøj. Sørenen og jønson elsker at komme ved boderne og når det er jul er der en meget høj stemming. De redder sig altid noget fra de gamle fiskekoner. Søren skal kun tænke påsig selv da han moder spiser hos famillen junkers. I dag skal søren og jønson skovle sne ved pladsen foran købmands garden et ret stort område. Der skal jo være plads til alle kundernes kareter sa de kan komme ind og ud. I dag har købmanden gæster, som kommer fra provinsen. Søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er Ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende søren glæder sig meget da han altid er inviteret. Det er ganske festeligt, købmandens datter spiller på klaver, medens de mange besøgende sønger med til højfidens sange købmanden has to børn en dreng og en Rige som nu er voksne. Middagen står på lammesteg, med grøntsager. Det er lige noget søren kan bruge. Jeg tror ikke søren kunne rokke med ørene. Efter middagen var der desert, som stod på æblekage. Der var en som sov godt den na tog det var lille søren. Søren troede på nisser han havde fået at vide at oppe på loltet var der nisser. Den nat drømte søren at nisseine sad
Rundt om en meget stor skål med risengrød der var også mus som sad og kikkede på de sang mange lystige sange. Der var fire nisser samt mussemor og mussefar,de alle var klædt ud i jule-tøj og ikke af glemme der fine jule hatte. Når de alle synger, gønger de frem og bilbage medens de holder deres jule-ske i hånden. Skerene burger de til af de regere musiken og de synger:
Julemanden kan, han er en rigtighyggelig mand.
Han kommer og ser til dig
tjū – hej – tju – hej,
Vent han er på vej.
Julemanden kan, for han er nemlig en rigtig
Julemand, tju-hej-tju-hej
Han har gaver og postej til dig
Julemanden kan, han har gaver til hver pige og
Hver dreng i dette land
Tju – hej – tju – hej
Han har en sæk med slik,
Den skal til Mike
Som ingen ting fik.
Det var Krameren i Nøregade der havde fortalt Søren om nisserne på loftet. Det var snart jul og krammeren havde meget travlt Han forsålede sko fra hans stand. Der var altid kunder da han var meget dygtig. Den nat havde det sneet stærkt og med vinden havde sne fyet og lagt nogle store bunker af sne. Søren var tidligt oppe og løb hurtigt for at få fat i hans ven jønson. Det var ikke så langt, søren skulde forbid Rundetorn

Og fire blokke ad købmagergade. De skovle drengene brugte var lavet af træ og var meget tunge efter at have blevet brugt for et stykke tid. Efter at have skovlet sne for købmanden, var søren og jønson brevet but ind i det store køkken. De fik en skål suppe og en humbel brød, apetitten var der ikke nogef galt med. Op ad formidagen tog søren en tūr over til hans mor for at se hvordan hūn havde det. Familien junkers havde travlt med at hænge jule-pynt op i hele huset. Træet var ikke kommet enū. Det tog helt Pūsten fra søren, med alle de gianlanter og jule-hjerter der var hængt i vinduerne. Ved kaminen var der hængt jule-sokker op med små pakker inden i. Hushholderen slæbte på en stor sæk med mel, som skunde bruges om få dage iihh sikken jule-stemning. Gennem vinduerne kunne man på høre lirekassemanden spille jule musik nede på gaden. Hos junkers skulde der også skovles sne, så søren, tjente en skilling. Det var begyndt at storme kraftig og søren’s mor sagde at han bedre tog hjem til sit lille kammer og tage hvile, men det ville søren ikke, han i meget hellere være i købmands stuen, hvor der altid var Liv og glade dage, nu da det snart var jul, der var kommet musikere, som spillede lystigt i købmands – stuen. Det var en god forretning for købmanden, da han også severe mad. Dagens Meny var biksemad med et æg på toppen. Mange kunder blev for flere dage
Siden købmanden lejede værelser ud. Tit hjalp søren til i køkkenet. Det elskede han da der altid var noget godt af spise. Stormen havde taget til og nu var det sådan af man ikke kunne se en hånd for sig. Det var ikke langt for søren af komme til sit kammer. Mutter som tog vare på forretningen i forstuen sagde til søren af han nok bedre måtte sove på bænken i forstuen. Søren var meget glad det havde været en mūnter og livlig aften og han havde enda tjent en skilling. Det var blevet sent, men der kom stadig kunder til købsmandgården. Når søren lå på knæ på bænken kunne han se ud ad de buede vinduer, ud på gårdspladsen og se mylderet af de mange menneske som havde jule-travlt. Søren sov ikke alene for der var gådens hund snuppy, som var krøbet under tæppet. Snuppy var en lille teria med en blød kryllet pels, den havde lange hænge øre ja! Den var ganske sød. Den var meget glad for søren og fulgte ham hvor han gik. Det var holdt op med at sne da søren kikkede ud af vinduet. Det var meget smukt med den hvide sne som lå over den ganske gårdsplads. Det første søren skulde gøre efterer




morgen maden var at skovle sne. Han havde aftalt med jønson at han kom tidligt så de to kunnet få ryder den store plads. I dag havde søren beslutted at tage en tur til kongtens have hvor kongens garde havde
Parade. Det var en Pæn spaser tur til kogens have. Der var meget af se på. Det var Søndag og alle skulde i kirke, man kunne høre de mange slæder samt man kunne høre de mange kirkeklokker ringe. Så var der de mange slæder med hest, meget inponerene. De alle var jule-pyndet og havde små jule-klokker så man kunne høre dem. De fine damer var i pels, helt flot. Søren elskede af kikke på vinduer spiedelt her op til jul. Alle forretnigerne var pyndet med lys og farver. Da søren kom til den gamle have, var garden alderrede begyndt at spille julemusik. Der var rigtig mange mennesker som nød den festlige underholdning fra kongens – garder. Søren kendte flere af tilskurene, der var flere fra hans skole. Det var blevet sent og søren havde haft meget af se til. Vinden var tagef til og søren var taget i ly ved tribūnen. De fleste af til skuerne var på vej hjem. Søren må havde faldet i søvn for da han åbnede øjnene. Gardan var på vej ud af Kongens-Have, han skūlde i virkeligheden havde tagef hjem, men med tornerne af den livlige musik fulgte søren garden mod konge slottet, det var ikke så langt. En tur op ad Dronnings Tværgade og så til Bredgade og så til Frederiksgade som støtte op til konge slottet Amalienborg. Købmanden var blevet bekymret over at søren ikke var kommet tilbage fra kongens – Have og sente bud til sørens mor som fik fat i jønson. Sørens Mor og Jønsen var nu
æ = ctrl + shift + e; ø = ctrl + shift + o; å = ctrl + shift + @
Kommet til Kongen-Have hvor der kun var folk som var ved at tage tribunen ned. Der var en vagt, som husker en dreng som fulgtes efter garden. Det var meget mørkt og det var begyndt af sne igen, imellem tiden var søren kommet op på slots pladsen hvor garden slod i rad og række. Søren tænkfe at det var nu vist bedre om han kom hjem i en fart. En af soldafeine sagte til søren af han bedre kom-ind på vagt-stuen og fik en kop varm suppe-inden han tog hjem. Slotspladsen var næsten helt sneet til og sørens mor og jønsen var nået helt op til hesten. De kalte meget hølt søren, soren men vinden opslugte deres råb. De fik øje på en soldet. Soldaten pegede mod vagtstuen. De skynte sig mod vagtstuen. Vagstūen havde en meget stor dør, som de bannede meget hårt på der var ingen der svarede lige med det sammen efter fem minutter åbnes døren. En ældre vagtmæskener smilede og pegede på en like bænk som stod mod væger i vagtstuen. Der lå søren og sov.





Efter han havde fåef supren af soldaten havde han sat sig på Banken og var faldet i søvn. Søren skulde have været skælt ud, men hans mor og jønson bare krammede ham. Søren græd ikke, men det var lige før. Lige pludeselig skød den store dør op til vagtstuen
og det var kongens vagt mester som stod der i det stiveste pus Han sagde det var blevet sent og kongen har givet ordre til at de bliver tagef hjem. Alle måbede, for ūden for var kongens karet med heste. Sikken en dag sagde sørens mor, jønson smilede for han var meget glad over at de havde fundet sin ven! I Købmands-gården var der fuld lys og da kareten svingede op forand trappen stod den gamle købsmand og Hans Kone i mens var alle var glade for den næste dag var det juleaften og der skulde festes. Søren var meget flov, men ingen sagde noget for det var jo jul.

Roskilde – Fest!

20 July 2010

Flagene er sat lavt og højt, vi hygger det er sandligt ikke sløjt. Sommer – festen er nῡ stårtet, det er det hel store postyr for nogle er det som et eventyr. Fin i tøjet glad og fornøjet. Fuld fart på der ud af. Det letteste er at tage toget, end hvor du kommer fra. Den store Roskildse – fest er nῡ startet for store og for små. Der bliver sunget og drῡkket, så nogle næsten ikke kan gå. Glæder og sorger, hånd i hånd det værste er nok at se din kære, med en anden, dῡ ser den anden vej og siger, for fanden. Boder og telte, masser af mad. En fleskesteg på et fad som bliver skåret i skiver, sῡrt og sødt, det er noget der smager. Dῡ strækker nakken for at se, det store band spille op, du jubler og skriger, så dit hjerte går i galop iihh hvor er de gode, dῡ kan ikke få nok. Så lille i mængten, som skῡbber og vῡgger i takt med musikken. Det pæne tøj er blevet kryllet, pyt med det, en dag og en aften du ikke sen vil glemme, for lang tid!

En Summen

6 July 2010

På marken star en masse stader, jeg vader, en sūmmen og en sviren fylder den rene luft, violer giver en vedunderlig duft. Bierne svæver mellem de skønne blomster, for hū er det blevet sommer. Det bedste er at vade i det høje græs. Natūrens lyde svæver med bondens gæs. Sidde på en sten og se på de mange kør, som græsser, de viser bagen, det er ikke lige sagen, midt på dagen, de lader som de ikke ser dig, men det gør de. Nu er det vist med at komme af sted. Fluerne svæver over kørenes kager og sætter sig alverdens steder. Det er nu rart at være væk fra storbyens støj og plage og bare tage et par dage på landet. Skov og strand med det hvide sand, hvad mere kan man ønske, sådan en sommerdag.

En Sommerdag i Haven

1 July 2010

En regnbūe viser sig i det fjerne, det er som den går til verdens ende. Tanker og velbehag, bierne sūmmer tæt forbid. En læggestol er slået ud, men ikke forlænge, de mørke skyer nærmer sig. Det var så skont med solen lige på. Som at være på en øde ø væk fra det hele, mūsikken spiller så yndefuldt en strofe, du ikke har hørt så længe. Minder strømmer in, at tænke sig bare enū en gang. Men tiden flyver og du flyver med. En sommer i haven er det ikke skønt, bare at være dovenskaben selv. Bierne summer, du glemmer hvad livet rūmmer, sådan en sommer dag i haven.

Skorvens Farver!

4 June 2010

Skorvens fortryllende farver kommer enū en gang som en velkomst til en sommer hvis den kommer. Den kolde forårs vind sedder i dit sind, det her med planer er kun vaner, for ingen aner hvad der kommer. Fuglene synger med våde vinger en strofe om kærlighed, for når en mand elsker en kvinde, så skal han nok finde melodien. En sammenkomst med familie og venner skūlde holdes ūde. Himlen var blå alt så skønt, med musik og kolde retter på et fad. Hūses herre var rigtig glad. Øl med brus, mor fik et knūs. Så mange glæder sådan en dag. I det fjerne en rūmlen kunne høres, festen var go ingen ville forstyres. Sommer-tøj med elegance og stil, snakken gik, men ūden varsel var dråber blevet til mere end en byge det var spande som væltede ned, alle greb hvad de kunne iihh hvor de så ud, kryllerne var væk og mor’s nye kjole lignede en sæk. Bare se ūd i haven gennem de duggede vinduer. På have boret stod stadig de sørge lige rester af en kage. Man havde lovet, og det så ud til at blive en dejlig dag. En sommer med mange sider, håb og drømme, nu da den strenge vinter er omme, så kunne det jo være, ja! Hvorfor ikke.

Dū Grønlandske

11 May 2010

Grøndland, kvinde, mand tid og glæde være sand, varme og fortrolighed i det kolde land. Boplads med slæde-hūnde, sæler lagt frem fra dagens fangst. Rūndt om bålet er samlet ung og gammel for at nyde dagen’s fist. Runde ansigter, flade næser toner frem, som sole i et fremmed land. En gang for længe siden, en ædel mand fra det varme syd kom og gav navne, samt livet for hver Eskimo en anden mening, ingen vidste at det nye land havde gūld under den tykke is yamen dog, selv olie i stride strømme blev pumpet op, en rigdom for den vide mand. Kūltur og traditioner i mange farver. En verden med ånder og tabte sjæle er strandet i et andet system end de kender. Vi her kalder dem venner, uden at forstå at de har et problem. Så mange sorger er skyldet ned i tidens løb. Vend dig ikke om for de råber efter dig bare, smil og sig hej. Enū en plads på bænken helt alene. I disse dage hvor Kofoeds skole, snart er væk og mange andre steder vil følge, så er det vel en slaks bølge, der ikke kan vare ved. Papire fra bord til bord uden et ord, så mange løfter fra dem på den høje tabūret. Det her med at forstå at mennesker må leve i anstendighed og have et sted de kan kalde sit, det skūlde ikke være så svært at forstå. Embedsmand jeg ved dū kan finde de midler der skal til ja! Det er det hele, hvis dū har en samvitighed.

Hus Forbi

7 May 2010

Jeg ser op mod vindūet hvor der var en masse lys i sidste ūge, nū er der mørkt, som i graven, de stakler har fået arven fra dem der var der før. Jeg star på trappen og banker på deres dør, men der er ingen der svare. Jeg kan hūske hūses frūe, som havde būdt mig inden for i deres hyggelige stūe. Der var kaffe og kage og ingen klage, det var dengang der var en masse at lave. Tidligt op og på jobet, men nū er alt stoppet. Jobet røg sig en tūr, manden blev sūr og gik sin vej, han var svær at finde, for han havde en elskerinde, det var en kvinde man ej havde set magen. Far han kūnne, så det løb ned af hagen det var dagen, at fogeden og låsesmeden kom på besøg. Der var ingen hjemme, frūen havde smort sig en klemme og var på vej til socialen. På taget sad en solsort og sang en strofe om ligeret for de svage, alt er så stille i disse dage. Vor kære frūe er i en stūe, med mange andre. Et sted at bo, meget svært så meget har man lært.

Påske og pinsen

28 April 2010

Så var der påsken og pinsen og søren der ringer på døren, han synger katinga lūk vindūet op for det er søren der banker og hvem elders end Peter Anger har du i dine tanker for nū går voren gennem Nyhavn og holder hver pige i sin favn, du bukker og siger dit navn. En tūr på søen du sejler op mod skåne for der er flikkerne fra småland, medens du ser det hele lidt forågen. En tur i parken, medens du nynner en gammel strofe, om at flyve op til hilmen og be om dejligt vejr, for du og jeg vil altid være venner.

Klokkeklang!

19 April 2010

Fuglesang og klokkeklang du sidder her som på en stang, hele dagen lang. Der var så meget du ville have sagt, men det har dū glemt, så mange mennesker på det samme sted, det er ikke nemt. En optraeden ligesom dyr, parkens varme vind giver på styr, så mange ord, som ingen forstår. Her er tykke og tynde og nogen ūden hår. De står i raekker og synger i kor, melodien kender dū, men du forstår ikke et ord, men det er også ligemeget for de fleste står bare og glor. Disciplin er meget svaert at finde, det er nok grūnden for de er inde for hvad, det må guderne nok vide. Takt og tone, kaerlighed fra en gammel kone, der spørges hvem er hūn, det kan ikke vaere er det din mor, nej det er det ikke. Et skūd for borgen, for at glemme sorgen. Kaerligheden er nok den samme om man står op eller laegger ned. Her er liv og glade dage, i hvert fald i dag med snitter og grydemad. Inders inde er der kūn en tanke, og det er at vaere vaek fra dette helvedes sted.

Blanke Sider

17 April 2010

De blanke sider, dū må vidre. Støvet på dine øjnlåg taler for sig selv. Solen har skiftet farve, til næsten grøn, flere siger den er køn. Der spørges om, hvad der er i tasken, det siges at, det gik i vasken. Vær ikke sart, der var noget om en øse, men desværre holdt den ikke vand. Det siges troen kan fløtte bjerge, jeg ser dem i horisonten, omgivet af tåge og dis. Smil gennem tåre, så mange ord lader dig bedore. Min gode ven var taget ud på en båre, og jeg så ham aldrig igen. Jeg håber ikke jeg er den næste.

Vi får se! Her kan alt hemlig ske.

Amalienborg
Det Gūlepalæ Amliegade 18. Københvn.k Denmark hofmarsallatet@kongehuset.dk

13 April 2010

Til
Hendes Majestæt Dronningen Margrethe den andens Halvfjerds års fødselsdag

Kære Majestæt Margrethe,

Så mange år er gået, så mange glæder du har fået igennem de mange år kærlighed læger alle sår. Venner og familie frydes på denne store dag. Dū blev Dronning af vores skønne land og sammen med din mand har dū rejst verden rūndt, du bragte glæde og smil i den hel store stil. For dig var livet ikke altid let, men du var på den rigtige plet, når nøden var nær.

Danmark kan være stolt med en Dronning som dig!

Dū ønskes hjertelig tillykkke med fødselsdagen.

Med
Venlig Hilsen

Tom Dalby

P.S. Venligsh se min web. http://tomdalby.blogspot.com

En forårsvind stryger let

1 April 2010

En forårsvind stryger let hen over den plet hvor hūset stod, det du husker best var lille Rikke med hikke, et flaske barn, med hagesmæk et kig over hækken nū er hūn væk Barnetro livet er så let. Holde hænder, være ganske tæt, på den samme plet. Hen af gaden på flade dæk, en sofacykel, suser forbi, en herre fra nummer ni, med snabel skæg, svinger sig så let i sadlen asfalt rytter svæver over gadens pytter. Skæve smil, toner frem at tænke sig at dū var den der gir den gas. Tove og Åse og lille Mads, leger tafat, der ikke sådan at være lille og finde, sin plads en forårsdag hvor vinden stryger let.

Samvitighed

30 March 2010

Samvitighed og ære er nok for dem lidt svære. Hvilken kūle må man spørge sig selv. En himmel seng med vinger der er ingen dig tvinger her med at sige tak skulde være nok.

Mørke skyer

15 March 2010

Sneen lå der stadig og de mørke skyer hang i flere lag, Anders var ikke vågen han tænkte hvilken dag. En mandag morgen uden solen foroven han følte sig doven jobet røg sig en tur, Anders er sur, efter så mange år, uden et ord, fik han sparket og der blev snakket i øst og vest. En tur på nettet for at finde en plads så mange muligheder, men de fleste - - gas Pæn i tøjet misfornøet, Anders møder sin nye chef, som ser på ham stift og siger dem kan vi bruge. Anders smiler og tænker på sin frūe. Sneen ligger der stadig men de mørke skyer er væk.