Lækre Klemmer

9 Aug 2011

I den indre by tæt ved strøget ligger en viktorale som er ejet af familien svale, den har ligget der så længe jeg hūsker. Et trin ned, kylling på spid, postejer og rejer. Duften af varme deller fortæller at køen vil blive lang idag. Sådan bag disken er en smesken, der skal smages på den varme steg, som netop er kommet ud af den varme ovn. Det bedste er nok de røgede ål, som ligner stål i rækker. Dū peger og damen trækker det seje skin. En lækkerbisken det må man sige. Midt på dagen. Sådan at vente på fire stykker højt belagt, et syn for øjet, den rene pragt, og når dū sådan går forbi dine venner, så ved de hvad der er i kassen. Fire lækre klemmer.

Flaget

7 August 2011

Flaget er hejst til fryd for de små, så meget at nå nū da ferien er sat in. Entur på fjoren med vind. I en lille båd der gynger alle synger. En tūr i haven, far har medbragt saven, for der skal laves så mange ting, blandandet et sving, så bliver ungerne glade, tid til bade i naboens pool, hvor egnens ūnger er samlet. En plasken og hūen, bedste kan se det hele fra sūen, hūn gynger i stolen medens hūn nyder solen, som lige er trådt frem fra nogle skyer. Smil og glæde for det ryger i den lille ovn i haven Det er nogle fine sild, som senere skal nydes med dill og remolade, smagen er go alle er glade, den lille smiler for han har chocolade I hele mūnden. Senere en tur i lūnden hvor der skal spilles bold. Det er så rart at få sig rørt. Mor er også med. Der er to der gynger på det rette sted når bolden den hopper. Desvære vare ferien ikke længe og den koster mange penge, men lad os se til næste år, vi håber vi får råd til den hel store tūr, med måneskin og troubadour.

Sent På Dagen!

6 August 2011

Sent på dagen, midt i byen, trafikken var tæt, ingen tængte på den plet, hvor en frygtelig bombe ville springe. Et brag, så de nærmeste troede at jorden skulde gå under. Stor tomult i den ganske by. Glas og cement raslede ned, en støvsky spredes, så ingen kūnde se. Skrig og klage, sirenerne lød. Mange viste ikke hvad det betød. En tavshed efter braget. Et syn svært at beskrive. En given fjende, svært at finde. Hvem var denne, hvem var de. Og i den anden ende af den ophissede by stod en herre i ly denne mystiske mand var fra samme land ingen havde mistanke om en kæmpe fare som var lige der. Kom bare her, en stemme lød ganske højt, ingen forstod den givne fare. Uniformen snød. Var manden den der skød? Salve efter salve lød, skrig, så mange skrig, det føldes som der var krig. Så mange mennesker bare faldt, uden en lyd. Mange helt unge var ibland. En grū spredes, hvor, hvem var iblandt. En uforstålighed om denne mentale mand. Blomster og kirke gang. En stilhed for de faldne, alle sang en salme der klang i enihed. Et savn, så svært at beskrive, et savn for dem der aldrig kommer hjem. Sådan fra den ene dag til den anden en mand gået helt fra forstanden. Hænder holdes tæt, tåre løber let, meget træt har ikke sorvet, så svært at sige forvel til din kære.

Alle Har

29 July 2011

Alle har en mor og far, hvor de kommer fra er godt at vide, men det var nok på tide at give dem respekt, for det er dem der har givet dig livet. Et liv at leve og forstå, med respekt for andre. Dū vandre ved skorven, dū vandre ved stranden, medens dū tænker på dine kære som ikke er mere. De gav dig rammen hvordan at leve De vil altid være med dig i liv og sjæl, end hvor du er. Dū gør ting ingen ser, du glemmer ikke mer. Den arv du fik må du følge, livet er en bølge af sorger og glæder. Dū må vælge den rette vej, med ære. En dag må dine børm også lære det samme som du. Tiden er gået, så mange ting du måtte sande. De drømme dū havde vil komme til virkelighed, blot du følger de gamles ord. Hvad andre siger kan være godt og ondt, men hvis du tiger og lader dem tale, er det at skūe, hvem der er sande og tro. At se frem til noget er at forstå dig selv resten af livet.

Blevet Væk.

26 July 2011

Der er blevet en abe væk fra byen’s zoo, men det er ikke noget problem, for den er lige kommet her, så hvad mer vil dū have, den er glad, den vil leve som en pave. Der er flere aber her, store som små, nogle har lige lært at gå, lidt svært at forstå, men de kan det hele, næsten! Der synges og holdes hænder med præsten. Der svinges i pårkens trær, bare smil vær ikke tvær. Der Rilles næse, noget for en hver der er noget med deres tær. De sidder tæt og groomer hinanden, hvad de finder er en hemlighed, når de sådan sidder på led. Lidt trist for der er en der har gjort det hele, det lūgter, men det gør ikke spor, for det jævner sig, specielt da de er i snor. Om ikke så længe, skal der spises, den rene finger – mad bønner og ror er, der siges ikke et ord, kun en grynten lyder frem. Der smiles, der tages en lūr, ikke så darligt når man er i būr.

Ferie!

Det er nok spørgsmålet, hvor man skal tage sig først. Til hjertet eller til pungen. De fleste ville nok tage sig til hovedet, efter at have betalt regningen for årets drømme ferie.

Et stjernetræf under sydens himmel. Væk fra det hele. Enū en sommer ūden regn og blæst. En fremmed kultur og mad variationer i dagens protræt. Et sceneskift der varmer. Livets tempo, på den rette plads “Det er Ferie” ingen skrūbler, være tilfreds. Slendre, se på ting, så mange drømme, købe ind, men ikke bare det, men til priser man forstår. At møde andre ūnder andre kår end man kender. Livet er skønt, møde nye venner.

Brev til Ambassadøren!

2 July 2011

Vægten af dine ord er hvad jeg tror kūnne glæde flere, der er jo ikke mere at fylde ūd. Det er en kombination af flere, som du siger. Så er det spørgsmålet om tiden er på min side, det var da sanlig på tide, at nogen lod os vide, om der er en mūlighed. Samvittighed og ære ja! Så meget at lære. Vægten af dine ord, er nok det samme som i fjor. Jeg håber du har ret, for alt er lagt frem på et bræt. Er der huller i systemet? Ja! Masser! Men hvis hvad du siger passer, skulde der ikke være flere strabaser.

Fremmed!

16 June 2011

En fremmed banker på, et ansigt ses for første gang, der fortælles om en svūnden tid, et venskab skyder frem, tanker formes i dit hoved. Denne drøm der kom til virkelighed. Løster bliver forfyldt. Årene er gået, men tiden, som var, står stadig, som var det i går.

Gensyn giver lysten til at leve på ny. Det siges at vi ikke er fra samme by. Det bedste ved livet er at finde en svūnden ven. Savnet er nok det værste. Der var en som dū hūsker meget vel, selv dagen med held. Det var ved vinter tide. Vindens tūden gav en mening. At føle hygge, den rene lykke tryhed ūden ord. Triūmf er skøn, bare stå som en vinder er det bedste. Tiden er gået men hvad der var, står som et ganske klart billede. Håber det vil ske igen. Hvad dū har er kūn minder, men de er gæde og går aldrig væk!

Fuglene Synger!

2 June 2011

Fuglene Synger og gynger i træet’s top solen skinder fra himlen blå, den skinder, men brænder på dit bare skin, du håber, men der er ingen vind. Glæder og sorger er gemt i dit sin. For det meste er det sorger der strømmer ind, for de Lover at du vil være på din vej ud i friheden, en frihed du har vendet på for evigt. Tiden træges uden ord. Hvilken vej og hvornår vides ikke. Dū ser stjerner grunder varmen, sveden pibler gennem dine pore. Det rene vand er væk, for der var et leak, brønnen er tør og det er dū også i munden. Dū undres for der er så smukt i lūnden. Men som tiden er, er der ingen bør at plukke, det du høre er dem sukke og vente på bedre tider ligesom jeg.

Vi Skylder

Der er så mange ting som vi her i livet tager for givet ,vi må takke gud for så mange ting. Det mest vigste er erlighed, ikke alene mod andre men mod en selv, som tiden går lære vi mere og mere om andre, som på et tidspungt vil komme tilbage til en selv. Som der siges når enden er god er alting godt. Ens omgivelser er nok det mest vigtigste, som træt i din baghave som du folger fra tidlig forår til det smider sine blade. Når vinden tuder og rusker i ets top. Vinter kulde som rammer de nogne grene. Disse grene giver en konsrast mod den klare nattehimmel. En folese af at være i live det rette sted. At folge med, er flammen i din sjæl, det giver glæde i sig selv. Og det bedste er at forstå andre og at de forstår dig. Samvitigheden er det i det ukendte og det er et sporgsmål om beslutning og det er også et sporgs-mål om ansvar. Det bedste du har i livet er troen på dig selv.

Sild

Sild og atter sild jeg tænker på dem i glads som jeg er skrup skor med. Der var en gang en gade, nå ja det var en skond melodi som blev spillet i radioen da jeg gik i 7 ne klasse men denne gade jeg skal fortælle om er hallandsgade på amager, hvor jeg spendere meste af min læretid som tommer. En gade hvor damerne sad i vinduerne og havde puder under albugerne. Der var en svend som hed nielsen og det var min svend, det var ham som lærte mig alle de trek som kom med faget. Han korte på en herre cykel som var alt for hoj til ham, naar han skulde op at kore på den var han nod til at lægge den så han kunne svinge benet over den. Denne nielsen var forovrigt fra fyn. Om formmiddagen gik han altid hen på syveren som lå på hjornet af norges-gade og amagerbrogade, for at få sin morgenbejer og tit skete det at det blev til flere. Han sagde altid, Tom !! Hvis master kommer så sig at jeg er i fag-foreningen. Han var en sjov fætter, hvis han havde fået for mange genstande gik hans underlæbe altid frem og tilbage. Vi havde fået et job hvor vi skulde lægge nye tag på cykelskurene som var inde i gården i bygningen på hallandsgade. Vi havde fået ejdommens bryggers til at klæde om i. Inde i bryggeset var der en stor vasketonde som vi brugte til bor når der skulde skæres stykker ud til cykelskurene. Alle cykelskurene var næsten færdige og så skulde der tagpap på.tagdækkerene kom på en lordag, fem mand hoj og alle var samlet inde i bryggereset. Vi havde fået til opgave at lægge nyt kokkenbor i en af stuelejlighederne. Jeg husker at damen havde sat to bejere ud til nielsen og mig. Der var ikke skåret hul til vasken enu så vi, tag-daekkerne, nielsen og jeg brugte kokkensbordspladen som bor. Jeg blev forst sendt efter en hel kasse ol, dengang var der jo 50 bejre i en kasse, og en stor flaske snaps. Nede af gaden var der en lille krammer som havde spegesild i store tonner, der var alverdens slags. Det var nogle store sild man fik og de blev lagt i noget olie-papir så saften fra sildene ikke lob ud. De sild jeg fik besked til at kobe var krydder-sild, nogle ortenlige basser. Da jeg kom tilbage til bryggereset blev sildene lagt på den spånseksplade som skulde bruges til kokkenbor i stuelejligheden. Der blev sunget og der blev skålet og den ene snaps efter den anden blev skyldet ned. Jeg blev sendt hjem. Da jeg kom om mandag morgen var der flasker over det hele. Det værste ved det hele var at der var en stor sild som stadig sad på pladen. Den var næsten sivet helt ind i pladen. Nielsen kom sent og han saa ikke for godt ud. Man havde festet hele wekenden. Nogle af ejdommens beboer var kommet. Det var mest de damer hvis maend var ude at sejle. Mester kom om pladen til kokkenboret blev lagt paa plads i kokkenet. Så gik der et par dage og damen som skulde have instaleret sit nye kokken, kom hun så ikke så glad ud da hendes hele lejlighed lugtede frygtligt af sild. Ja det var historien om de gode sild.

At Flyve

Den første gang jeg var oppe at flyve var i 1969. Fra København til malorca sammen
med min ven jean jallit som lige var fyldt 16 aar og vi skulde fejre hans fødselsdag i sydens varme. Rejse-selskabet var Simon Spies som var det første rejse-selskab i danmark som kunne tilbyde sådanne en rejse meget billigt. Jean og jeg kom til at bo på et fire-stjerne hotel lidt uden for hovedstaden, det var med morgen buffet og aftensmad, vi skulde vaere der i 14 dage. Der var 40 gæster som fløj med spies og serviceen var god. Det var spændene at være væk hjemmefra. Der var en guldsmeds kone og hendes lille datter på fem år. En pæn dame i trediverne. Om aften var der underholding med musik og dans, så jean kom til at babysitte. Åse som damen hed var god til at danse og kunne godt lide en lille en. Jeg var neden under flere gange for at svinge mig. Så en morgen kom en af gæsterne og sagde at åse var syg. Jeg gik til hendes hotelværelse med det same og blev ret chokeret over hendes tilstand. Jeg hendvendte mig, med det samme til en af spies-agenterne. Agenten foreslog at vi tog åse til en klinik som lå i bjergene ti kilometer væk. Det gjorde vi så. Jean, mig og den lille pige. Da vi ankom til klinikken var der en læge som med det det samme konstaterede at åse havde problemer med galleblæren. Åse så ikke godt ud, hendes farve var nærmes gul. Jeg hlodt hendes hånd og sagde at lægen gjorde hans bedste. Lægen foreslog at åse blev på klinikken natten over. Det var ikke en rar føgelse at tage til bage til hotellet uden åse. På Clinica Croneta var der nonner og de skulde tage vare på den lille pige. Pigen græd og ville være ved hendes mor. Klokken to om natten blev der banket på vores holteldør og jeg var godt klar over hvad beskeden var. Åse var død. Det kom ikke som et chok da åse ikke så godt ud da vi forlod klikken. Agenten fra Spies var rystet, og fik sendt besked hjem til København hvad der var hændt. Jean og jeg tag tilbage til klikken hvor den lille pige var under varetægt af nonnerne. Disse nonner var ikke så flinke da de havde stoppet den lille pige fuld af brød, mod hendes vllje. Jeg blev lukket ind i lokalet sammen med lægen og lægen og jeg gik så over alle enkelthederne vedrøende åses krop. Efter 20min var undersøgelsen færdig og jeg skrev nogle papire under som vidne. Det var en frygtelig sitiotion at være i sådan langt væk hjemmefra. To mænd kom med en slaks violinkasse som åses lig bliv puttet i. Nedenfor klinikken var der en lille landsby som lå i en dalsængning. Jeg kunne høre musik og se en hel gris på spyd. Det var nemlig fiesta og de fleste fra den lille landsby var samlet. Der var idyl og stemming mit i sorgen. Efter at være kommet tilbage til hotellet var åses mand ankommet. Hans rejse var betalt af Spies. Det var en rolig og trist mand, som var ankommet. Han var lidt uforstående over hvad der var sket til åse. Men han sagde at han og åse var ikke kommet godt ud af det de sidste par mådner. Bussen kom og den lille pige og hendes far, samt kisten med åse tog mod lufthavnen. Det var nok ikke en ferie jeg havde regnet med skulle ende sådan. Det minnede mig om en historie som tjeneren fortalte lige før vi skulde tilbage til Danmark. Et ældre ægtepar havde været på ferie i næsten en måned, manden var ret svagelig med et dårligt hjerte, han gik sjelden ud fra deres hotelværelse kun konen brugte megen tid ved poolen en dame med stor hat og en masse sminke. En tidlig morgen var den prydede dame igen en tur ved poolen. En tjener kom i hast til poolen og kaldte på damen. Hendes kære mand havde fået et ildebefindene. En læge var blevet tilkandt og efter en time hos den syge mand var han aklæret død. En ambulance blev tilkandt og hendes mand blev kørt til byens lighus, for transport tilbage til Danmark . Æteparet havde enu en måned tilbage af deres ferie. Et par timer efter den sørgelige hendelse kunne man igen se en dame med en stor hat sidde ved poolen. Så mange ting kan ske når man er på ferie.

Det Var

Det var fra liljer og syrener jeg sidder her og glaner og tænker på mere end du aner, det er ikke lysten, men så mange vaner, som er blivet væk, jeg sidder i haven og ser over naboens hæk, solen skinner lidt, ja lidt, for meget da jeg ikke har fået mine solbriller med, jeg har så mange lyster, men det forkerte sted. jeg skulde have været en tur på stranden, men der er fyldt til randen, og det er i virkeligheden ikke mig, så var det bedre med en tur til mosen, der er nogen der siger at der er en kone der brygger ,men det er vist længe siden. Der er så stille nu for tiden. Jeg sidder med en pind og pjasker i det klare vand, er det smukt, meget solen straaler rammer de bare siv medens ænderne vugger i takt til den melodi jeg nynner hojt. Jeg har lyst til at vugge med men det er det forkerte sted, det skulde have vaeret hjemme
i haven, i ro og fred. Jeg høre stemmer, men de går den anden vej, hver for sig. Tæt ved mosen kommer skoven, det stille løv er lige der, der er buske med torne som ingen ser. Det er forår, nok den bedste tid, på året, for nogle er det den ganske sommer, ikke for mig for så ved jeg hvad der på vej og det tiden med blommer. Unger har fyldt deres lommer og siden ondt i maven fået. Den rene natur, det er mig, jeg elsker at slendre, og føle mit eget jeg. Så velkommen forår jeg er på vej .

Over Bjerget

jeg ser den svulmene røde sol sige forvel mellem bjerges gyldne sider, havets gus blander sig og giver et skær fra fantasiens verden dagen er gået, der var en ferden og en leben , gennem de snoede veje og stier, dernge og piger holdt deres hænder så tæt, de var venner, lige i nuet, det var blevet forår i dalen og det kunne mærkes, for det var tiden alle slog sine folder i naturens pragt.på torvet var aften livet begyndt, der var en stemning og en ynde, det kunne høres en masse stemmer konversere og der kom flere rundt om de dækkede bore. der blev severet dagens ret,som kom på et bræt. der var alverdens snitter og salater. på skiltet over døren stod der restorante og maden var go. det var ikke det stykke du havde spist, men vinen som alle kunde li der gav en glæde man sjælden har set. så skøndt med levende lys, en hygge, jeg kunne høre dem le. troubadoureren slog sin kappe til side og lod sin store hat svæve i nattehimlens svale vind, en stemme med en pragt og ønde. slagene på gitaren lød som en brusen. glassene blev hævet i glæde over den skønne melodi. sydens varme. og menneskernes charme, giver en slags kuler på dagen. special når man er langt hjemme fra.

Ved mūren

12 April 2011

Jeg stod ved mūren jeg havde fået tūren, det var historien om dig og mig tiden er gået og vi gik hver sin vej, der var kūn en der elskede dig som jeg. At komme til det sted vi mødtes for den første gang er meget svært, men så, meget har jeg lært, jeg troede jeg var inde, men nū er det kun et minde. Jeg har tit tænkt hvor jeg kan finde en kvinde som dig, vi havde det skønt på kærlighedens vej.For året er her igen med blomster flor, jeg nyder synet ūden et ord, men jeg håber og tror det kan blive os igen. Dū var det hele i mit liv, jeg ingen ting forstår, det er næsten sommer og jeg tænker end hvor jeg går jeg tænker på dig og al den kærlighed der kom min vej, det er det hele for jeg elsker dig, for evigt.

Hvis dū!

6 April 2011

Hvis du har et navn, der kendt, så er det nok, spørgsmålet om det er for det gode eller onde. Dū vides at være så charmerende og glad, nok en type alle kan lide, de vil vide eller de ved det hele om dig, men det er grūnden til at dū smiler, for det gør de ikke. Der er altid dem som kan li at prikke og sige ord ingen forstår. Dū gnider dit ansigt og lader dine fingre glide gennem dit smukke hår. Bevist og tro du ved précis hvor du står og som tiden går er du den der ved du målet når. En fø else af du har løst til at råbe ūd og takke dine mange venner for den tro på dig de har dig givet. Ganske godt, men den du skal takke er dig selv for dū har fūndet dig selv godt for hele livet, det er givet.

I gamle dage

I gamle dage dage ūde på landet havde man blandtandet fedt, som man smūrgte på en hūmbel brød, men det betød ikke at man var fatig eller rig, det var bare noget man kūnne li, men selvfølgelig, hvis man var en familie på ti, så kom fedtet på det rette sted. Når skole –tiden kom og der var madder i kassen, drengen fra gården havde ofte med et stykke med fedt, men tit var det for lidt, så der var også et stykke med fedtegrever, men det kræver en vis balance, de gode grever vil falde af brødet, hvis man ikke har forstået, at tage en bid, på den rette tid.